Begynd bekæmpelsen tidligt
I milde vintre spirer Kæmpe-Bjørneklo sidst i februar, og de store planter skyder allerede i vintermånederne. Start derfor bekæmpelsen i marts-april, hvor Kæmpe-Bjørneklo stadig er meget lille og sårbar. Planten er så lille, at den er let at håndtere, og risikoen for at blive udsat for den giftige plantesaft er mindre end ved meterhøje planter.
Vær vedholdende
I vækstsæsonen bør der være en konsekvent bekæmpelse suppleret af opfølgning. En halvhjertet indsats er en spildt indsats, når Kæmpe-Bjørneklo sætter så mange frø. Så vær vedholdende. Sørg for at gentage bekæmpelsen de efterfølgende år, da frøene kan overleve i jorden i op til 7 år.
Valg af metode
Nedenfor kan du se, hvilke metoder der kan anvendes, og hvordan du bedst kan bekæmpe på dit areal. Er du i tvivl om valg af metode, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøafdelingen i Middelfart Kommune.
Rodstikning:
1-49 planter: Anbefales som den bedste metode. Husk opfølgning.
50-99 planter: Anbefales som den bedste metode. Husk opfølgning.
Over 100: Anbefales, men tidskrævende. Husk opfølgning
Hvornår kan metoden bruges: Fra marts, mens planterne er helt små.
Interval: 3-4 ugers mellemrum frem til september eller til planterne er udryddet.
Slåning:
1-49 planter: Kan benyttes. Rodstikning giver et hurtigere resultat. Husk opfølgning.
50-99 planter: Kan benyttes. Rodstikning giver et hurtigere resultat. Husk opfølgning.
Over 100: Anbefales. Kan følges op med rodstikning eller græsning. Husk opfølgning.
Hvornår kan metoden bruges: Fra april, mens planterne er små.
Interval: 3-4 ugers mellemrum frem til vækstsæsonen slutter.
Græsning:
1-49 planter: Kan benyttes, hvis området alligevel er hegnet. Ellers er det omkostningstungt. Husk at føre tilsyn.
50-99 planter: Anbefales - gerne så tidligt som muligt. Husk at føre tilsyn.
Over 100: Anbefales - gerne så tidligt som muligt. Husk at føre tilsyn.
Hvornår kan metoden bruges: Fra april, mens planterne er små.
Interval: Fra april og frem til vækstsæsonen slutter.
Kemisk bekæmpelse:
1-49 planter: Anbefales ikke.
50-99 planter: Kan benyttes, hvis ikke andre metoder kan benyttes. Husk opfølgning og vær opmærksom på gældende regler.
Over 100: Kan benyttes, hvis ikke andre metoder kan benyttes. Husk opfølgning og vær opmærksom på gældende regler.
Hvornår kan metoden bruges: Fra maj, når planterne er 20-25 cm.
Interval: Bekæmp upåvirkede planter 8-10 dage efter første bekæmpelse. Før tilsyn hver 3. uge og rodstik evt. upåvirkede/nye planter.
Afskæring af blomsterstande:
1-49 planter: Skal ske, hvor planten ikke er fjernet på anden måde inden frømodning.
50-99 planter: Skal ske, hvor planten ikke er fjernet på anden måde inden frømodning.
Over 100: Skal ske, hvor planten ikke er fjernet på anden måde inden frømodning.
Hvornår kan metoden bruges: Som opfølgning.
Rodstikning
Rodstikning er den bedste metode at anvende, da planterne dør med det samme. Metoden kan dog være tidskrævende i store bestande. Roden hakkes over med en spade 5-10 cm under jorden. Rodens vækstpunkt skæres dermed over, og planten dør. Herefter trækkes planten med det overskårne rodstykke op af jorden.
Den opgravede rodstump kan vokse videre, hvis den lægges på fugtig, bar jord. Læg derfor planterne på et lag af kviste eller lignende, så der ikke er jordkontakt. Har planten sat blomsterskærme, så husk at fjerne dem, så de ikke smider frø.
Rodstikning kan gøres hele sæsonen igennem, men det er bedst i det tidlige forår, mens planterne er små og nemme at arbejde med. Metoden følges op efter 3-4 uger for at fjerne tilbageværende planter. Fremspirede Kæmpe-Bjørneklo kan luges væk med hakkejern.
Slåning
Slåning er mindre effektivt end rodstikning. Samtidig skal metoden gentages flere gange hen over sommeren, da planten vil skyde igen. Det er bedst at benytte en le eller et bjørneklojern, da de ikke spreder den giftige saft på samme måde, som f.eks. en busk- eller kratrydder gør.
Slåning skal gentages hver 3. - 4. uge i vækstsæsonen for at være effektiv. Start gerne så tidligt som muligt. Den intensive slåning udpiner planterne, indtil de går ud. Det kan tage adskillige år og kræver derfor vedholdenhed. Vær opmærksom på, at Kæmpe-Bjørneklo kan sætte blomster, selv når de er meget lave, og de kan gemme sig i høje græsser.
Græsning
Græsning af arealer med større bestande Kæmpe-Bjørneklo er en god bekæmpelsesmetode. Det er især godt på naturarealer, da græsning samtidig er god naturpleje. Både får og ekstensive kvægracer æder gerne planterne. Det bedste resultat opnås, hvis dyrene sættes tidligt ud, da planterne er mest sårbare, og dyrene spiser helst planterne, mens de er små.
Dyrene får umiddelbart ikke skader af saften fra Kæmpe-Bjørneklo, hvis deres kost suppleres af andet. Skulle dyrene få skader af saften, skal de straks fjernes fra arealet og fra direkte sollys. Dyr med mørk hud er mere modstandsdygtige end lyse dyr mod skader fra saften.
Husk at føre tilsyn omkring hegningen, så planter udenfor hegnet også bekæmpes. F.eks. ved rodstikning.
Kemisk bekæmpelse
Middelfart Kommune opfordrer til, at der bruges andre metoder end kemisk bekæmpelse, da de andre metoder er mere skånsomme for naturen og miljøet. Hvis ikke sprøjtning kan undgås, så vær opmærksom på følgende:
Der må ikke anvendes sprøjtemidler på beskyttede naturarealer. Der kan dog i særlige tilfælde gives dispensation. Dispensationen skal søges ved Middelfart Kommune.
Der er afstandskrav ved vandløb og søer. Se nærmere på sprøjtemidlets etikette.
Der må ikke anvendes sprøjtemidler i radius af 25 meter omkring drikkevandsboringer.
Det anbefales, at der ikke anvendes sprøjtemidler i en radius af 300 meter omkring drikkevandsboringer.
Sørg altid for at undersøge, om der er regler, der gør, at sprøjtemidler ikke må anvendes på det enkelte areal. Kontakt kommunen hvis du er i tvivl.
Start den kemiske bekæmpelse tidligt om foråret, når planterne er 20-25 cm høje. På dette tidspunkt er det muligt at komme ind i tætte bestande, og planten er under knæ- højde. Planterne er samtidig mest modtagelig overfor sprøjtemidlet på dette stadie. Det er vigtigt at følge op på første sprøjtning, så også nye fremspirede og upåvirkede planter bliver bekæmpet.
Det optimale tidspunkt for kemisk bekæmpelse er inden 1. juni. Besøg arealet igen 8-10 dage senere og sprøjt eller rodstik de planter, der ikke er gået ud endnu. Overvej evt. om en anden metode kan benyttes året efter af hensyn til miljøet og naturen.
Bredsprøjtning bør undgås, da det også fjerner vegetationen, der skal tage over efter Kæmpe-Bjørneklo er bekæmpet. Brug i stedet pensling eller rygsprøjte med afskærmet sprøjtelanse.
Afskæring af blomsterstande
Ved denne metode skæres blomsterskærmene af planten lige efter blomstring, så frøspredning undgås. Det skal gøres, inden frøene modner, hvilket er når de hvide kroneblade falder af blomsterne. Gøres det til rette tid, vil planten reagere, som om den har formeret sig, hvorved den dør. Fjernes blomsterskærmene tidligere, sætter planten nye blomster samme år og overlever til næste år.
Skær de store blade af planten, da de kan levere energi til roden, som så laver nye blomster. Når skærmene er skåret af, samles de sammen i tætte sække og køres til forbrænding. De må ikke smides i kompostbunker, da frøene vil spredes med komposten.
Metoden benyttes som nødløsning sidst på sæsonen ved f.eks. oversete planter. Gennemgå bestanden kort tid efter og se om der er oversete eller nye blomsterskærme, der skal fjernes. Er planten særlig livskraftig, kan den sætte nye skud med nye blomster op til 3 gange. Hold derfor ofte øje med bestanden indtil september.
Pas på! Undgå kontakt med Kæmpe-Bjørneklo
Kæmpe-Bjørneklos plantesaft er meget giftig og kan forårsage store skader på huden. Samtidig kan huden blive overfølsom for sollys i årevis. Tag derfor de nødvendige forholdsregler under bekæmpelsen:
Undgå enhver hudkontakt med planten.
Brug beskyttelsesbriller, gummihandsker og evt. kraftigt vandtæt tøj, hvis du kommer tæt på planterne.
Undgå at bruge redskaber som buskrydder, der spreder saften som tåge.
Brug gerne langskaftede redskaber, så du kommer på afstand af planten.
Bekæmp planten når risikoen for sollys er minimal.
Skyl hurtigt og rigeligt med vand og sæbe, hvis du har fået plantesaften på dig. Kontakt din læge og beskyt den ramte hud mod sollys i 48 timer.
Forvekslingsmuligheder
Trods sit karakteristiske udseende og størrelse bliver Kæmpe-Bjørneklo hyppigt forvekslet med andre planter. Nedenfor kan du læse, hvordan du kan skelne Kæmpe-Bjørneklo fra nogle af de planter, der ligner den mest.
Kvan:
Kvan har helt runde og gule blomster- skærme. Dens blade er flere gange opdelt end Kæmpe-Bjørneklos blade.
Almindelig Bjørneklo:
Almindelig Bjørneklo har mere opdelte blade end Kæmpe-Bjørneklos, og de er ikke nær så takkede.
Grønblomstret Bjørneklo:
Grønblomstret Bjørneklo har mere opdelte blade end Kæmpe-Bjørneklo, og de er ikke nær så takkede.
Angelik:
Angeliks stængel er glat og ofte purpur-farvet. Stænglen er mindre og bladene er mere opdelte end på Kæmpe-Bjørneklo.
Kål-tidsel:
Kål-tidsel har svage torne på bladene, og de øverste blade hos kål-tidsel er ikke delte. Blomsterne ligner ikke Kæmpe-Bjørneklos blomster, da de ikke sidder i en skærm. Forvekslingen sker ofte, inden planterne sætter blomster.