Byggetilladelser

Søg byggetilladelse

Sagsbehandlingstiderne er for nuværende op mod 4-6 uger for småbygninger og enfamiliehuse, ved nedrivninger dog højst 3 uger.
For erhvervsbebyggelse kan der forventes ca. 10-12 ugers sagsbehandlingstid.

Byggesag har åbent for telefonerne fra kl. 9-12 fra mandag til fredag.

Søg dispensation i forbindelse med byggesager

Søg landzonetilladelse

I Middelfart Kommune kan der ansøges om støttemidler til både istandsættelse og nedrivning af byggeri opført før 1960.

Kommunalbestyrelsens overordnede intention for støtten er at bidrage til en positiv arkitektonisk udvikling i det byggede kulturmiljø i såvel byen som på landet.

Alle boliger opført før 1960 kan principielt komme i betragtning. Dog vil bygninger, der af kommunen er udpeget som bevaringsværdige eller bygninger, der indgår i et sammenhængende bevaringsværdigt kulturmiljø, blive prioriteret højest.

Derudover kan der gives støtte til nedrivning af nedslidte boliger overalt i kommunen samt nedslidt erhvervsbyggeri i byzone. Nedslidte og skæmmende bygninger med en meget synlig beliggenhed set fra offentlig vej og som deraf har en betydelig negativ afsmittende virkning på det omgivende miljø, prioriteres højest. Ligeledes prioriteres bygninger, der er beliggende i mindre byer, langs med hovedfærdselsårer og jernbanen højest.

Bemærk, at den statslige ramme kan variere meget fra år til år. Vi anbefaler derfor, at interesserede ansøgere forhører sig hos forvaltningen om mulighederne i det indeværende år, inden ansøgningen udfyldes. Der kan være store forskelle mellem støttemulighederne i forskellige geografiske områder af kommunen.

Ansøgningsfrist

Frist for ansøgning er d. 13. november 2024.

Overordnede krav til ansøgningen:

• Udfyldt ansøgningsskema (kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen via mail teknik@middelfart.dk)
• Kort beskrivelse af projektet
• 2-3 fotos af bebyggelsen fra flere vinkler
• Min. 2 overslag/tilbud på projektet
• Evt. relevante bilag

Ansøgere har mulighed for at indgå i en forhåndsdialog vedr. ansøgningsmaterialet, inden materialet endeligt fremsendes. Der kan ikke søges støtte til allerede igangsatte eller udførte byggeprojekter.

Hent retningslinjer for bygningsfornyelse i byer og landdistrikter (PDF)

Yderligere information

Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen

    Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen

Afgiv regnskab vedr. offentlig støtte til ordinær bygningsfornyelse og nedrivning

Timepris ved byggesager for private kr. 800,00
Timepris ved byggesager for erhverv kr. 800,00

Støttesagsgebyr:
Ved opførelse af almene boliger 2,5 promille af anskaffelsessummen ekskl. gebyrer

2. Gebyrstørrelse

2.1 Timebaseret gebyr:

800 kr./time

2.2 Eksempler på byggesager, hvor der opkræves gebyr.

(Listen angiver de typiske sagstyper, men er ikke udtømmende og der henvises til bygningsreglementet for en nærmere afgrænsning af, hvad der omfattet af krav om byggetilladelse)

• Garager/Carporte, udhuse/drivhuse. Overdækkede terrasser, mv., inkl. Tilbygninger til disse, med et samlet areal over 50 m2
  (Bemærk: Småbygninger med samlet areal mindre end 50 m2 som ikke overholder byggeretten iht. BR18 kræver også en byggetilladelse og en helhedsvurdering) og vil blive pålagt gebyr
• Én- og tofamiliehuse, dobbelthuse, række-, klynge og kædehuse. Tilbygninger til disse, herunder udestuer, tagetager, mv.,
• Etageboligbebyggelse, erhvervs- og industribebyggelse. mv. Om- og tilbygninger af/til disse.
• Vindmøller, antennesystemer til radiokommunikation (master og mobilantenner), solenergi-anlæg. Tankanlæg, siloer, mv. Skilte, pyloner, legepladser, mv. Om- og tilbygninger af/til disse.
• Ændret anvendelse af bebyggelse
• Dispensationer mv. i henhold til byggeloven.
• Lovliggørelsessager
• Visse konstruktioner som ikke er bygninger, herunder legepladser og motionsredskaber og hegnsmure i skel over 1,8 meter m.v.
• Midlertidige byggetilladelser, herunder midlertidige indendørsarrangementer

3. Retsgrundlag

Bekendtgørelse af byggeloven, LBK nr. 1178 af 23/09/2016
BEK nr. 1399 af 12/12/2019, bekendtgørelse af bygningsreglement 2018 (BR18).
Byggelovens §28 stk. 1
Bygningsreglement BR18, kap. 1. § 39

4. Instruks i opgørelse af sagsbehandlingstid, samt tidspunkt for betaling af gebyr

Den enkelte kommune har pligt til at udarbejde en instruks, som beskriver, hvordan gebyrordningen håndteres.
Instruksen skal indeholde kommunens retningslinjer for opkrævning og kontering af gebyrer samt retningslinjer for opgørelse af udgifter forbundet med gebyrordningen.
Med baggrund i gebyrreglerne i byggelovgivningen og bygningsreglement BR18, beskrives i dette kapitel hvilke sagsbehandlingstrin, der indgår i gebyrberegningen og medgået tid.
Herudover gennemgås, hvad der ikke indgår i opgørelsen af medgået tid og dermed opgørelsen af det endelige gebyr i en sag.

4.1 Områder der indgår i beregningen af gebyr for byggesagsbehandlingen

4.2 Sagsmodtagelse og sagsbehandling

• Forhåndsdialog (såfremt dialogen har en relation til en efterfølgende ansøgning om byggetilladelse)
• Besvarelse af spørgsmål per telefon, mail og ved personligt fremmøde om konkrete byggesager
• Dialogmøder og anden mødeaktivitet
• Sagsmodtagelse og -oprettelse
• Screening og eventuelt mangelbreve/kvitteringsbreve
• Modtagelse og journalisering af resterende materiale
• Sagsbehandling, byggelov
• Påse overensstemmelse med anden lovgivning, eksempelvis en planmæssig vurdering af det ansøgte (ikke sagsbehandling under anden lovgivning)
• Partshøringer (forvaltningslov) i forbindelse med eventuelle dispensationer fra eller helhedsvurderinger efter byggelovgivningen. Eksempelvis foretages der ofte partshøring af naboer når der indlægges et niveauplan
• Løbende møder og korrespondance med ansøger, rådgiver med flere
• Indhente udtalelser fra eksempelvis vej- og miljømyndighed
• Indhente udtalelse fra beredskabsmyndighed samt Brandvæsenets forebyggende afdeling (gennemgang af brandstrategi med videre)
• Behandle eventuelle svar og indsigelser fra partshøring foretaget efter forvaltningsloven
• Politisk forelæggelse rettet mod sagens behandling
• Meddelelse af afgørelse, herunder byggetilladelse, dispensation(er), afslag, påbud eller forbud

1. gebyr faktureres

4.3 Opfølgende sagsbehandling og afslutning af sagen

• Opfølgning på vilkår i byggetilladelse
• Modtagelse og journalisering af henholdsvis påbegyndelse og færdigmelding
• Midlertidig ibrugtagningstilladelse
• Færdigsyn og andre tilsyn
• Opfølgning og rykkerskrivelser
• Endelig lovlig ibrugtagning/færdigmelding
• Indberetning/endelig ajourføring af BBR (arealer, samt datoer for ansøgning, byggetilladelse, og høringsperioder samt oplysninger om byggeskadeforsikring)
• (Politi og retssager)
• Afslutning af byggesagen

2. gebyr faktureres

Ud over byggelov og bygningsreglement, skal kommunen som bygningsmyndighed endvidere påse forholdet til anden lovgivning i forbindelse med byggesagsbehandlingen. I BR18, Vejledning om byggesagsbehandling efter BR18, er der nærmere defineret hvilke lovgivningskomplekser, som skal påses i forbindelse med byggesagsbehandlingen, herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven, museumsloven, fredninger, landzonetilladelser mv.
Herudover betyder det såkaldte officialprincip, at kommunen altid skal påse al lovgivning, der er relevant for det individuelle byggearbejde. Sagsbehandlingen er således ikke begrænset til at sikre overensstemmelse med anden lovgivning udelukkende efter vejledningen i BR18.
Tidsforbruget i forbindelse med lovliggørelsessager medregnes efter samme principper som ved en ”almindelig” byggesag, idet der kan opkræves gebyr for perioden fra kommunen har påbegyndt lovliggørelsessagen og indtil byggeriet er lovliggjort og kommunen kan afslutte lovliggørelsessagen. Der skelnes ikke mellem fysisk og retlig lovliggørelse.
Sagsbehandlingsskridtene og gebyrer i sådanne sager svarer til dem beskrevet som ovennævnte.

4.4 Afslag på ansøgninger

Kommunen kan altid medregne alle sagsbehandlingsskridt i byggesagen fra start til slut i gebyret, som har en naturlig tilknytning til byggesagsbehandlingen i sager, der munder ud med hjemmel i byggelovgivningen.
Middelfart kommune har dog besluttet at der ikke opkræves gebyr i sager hvor der meddeles afslag.
I lovliggørelsessager hvor der eksempelvis meddeles afslag på retslig lovliggørelse, er ikke fritaget for gebyr, idet sagens endelige afgørelse ikke er et afslag, men vil være et krav om fysisk lovliggørelse.

4.5 Annullering af sag

Kommunen kan altid medregne alle sagsbehandlingsskridt i byggesagen fra start til slut i gebyret, som har en naturlig tilknytning til byggesagsbehandlingen i sager, der munder ud med hjemmel i byggelovgivningen. Dvs. i tilfælde af, at ansøger i løbet af processen selv trækker sin ansøgning tilbage, og sagen derfor annulleres, kan der opkræves gebyr for den tid, der er medgået fra byggesagens start, til den annulleres.
Ligeledes kan der opkræves gebyrer i sager der annulleres af kommunen, som følge af mangelbreve ikke besvares.
Sagsbehandlingsskridtene og gebyrer i sådanne sager svarer til dem beskrevet som ovennævnte, indtil sagen ønskes annulleret.

Gebyr faktureres, når sagen afsluttes.

5 Områder, som ikke må indgå i opgørelsen af medgået tid til byggesagsbehandling

5.1 Generel vejledning

I henhold til forvaltningslovens § 7, stk. 1, har kommunen en generel vejledningsforpligtelse. Det kan eksempelvis være vejledning om, hvornår man skal søge byggetilladelse eller oplysning om, hvor i bygningsreglementet, der kan findes bestemmelser om eksempelvis energiforbrug. Den byggesags-behandling, som der kan opkræves gebyr for, vil derfor være i sager, hvor kommunen ikke blot iagttager sin forvaltningsretlige vejledningspligt, men foretager vurderinger, afholder møder mm, der tager udgangspunkt i et konkret byggeprojekt

5.2 Sagsbehandling i henhold til andre lovgivninger

I henhold til gebyrvejledningen kan selve sagsbehandlingen af bestemmelser fastsat i medfør af anden lovgivning, herunder eksempelvis naboorientering/partshøring ved dispensationer fra lokalplanen, ikke medregnes ved opgørelsen af medgået tid. Dette ses ikke som værende en del byggesagsbehandlingen efter byggeloven, men i stedet en del af kommunens forpligtelser i forbindelse med anden lovgivning.
Da lovteksten alene siger behandling af ansøgninger efter byggeloven, betyder det at vurderingen af om der kræves dispensationer fra f.eks. lokalplan, kan medregnes til byggesagsbehandlingstiden. Derimod kan selve gennemførelse af dispensationsproceduren ikke medregnes til byggesagsbehandlingstiden, da afgørelser i disse sager træffes med hjemmel i anden lovgivning.

6 Områder, som Middelfart Kommune har valgt, ikke skal indgå i opgørelsen af medgået tid til byggesagsbehandling

6.1 Sagsbehandling i forbindelse med nabo- og andre klager

Dog undtaget sagsbehandling af eventuelle indsigelser i forbindelse med en partshøring.
Til opgørelsen af byggesagsgebyret kan kommunen i et vist omfang medregne tid i forbindelse med naboklager. Dette vedrører klagesagsbehandling i forbindelse med klager til henholdsvis Byggeklageenheden og Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Når kommunalbestyrelsen har afsluttet en byggesag, er kommunens pligter og opgaver i forbindelse med den konkrete byggesag som udgangspunkt ophørt, og tidsregistreringen ophører dermed også.
Det betyder, at klagesagsbehandling kun må medregnes, hvis forløbet tidsmæssigt finder sted, inden byggesagen er afsluttet med endelig, lovlig ibrugtagning af bebyggelsen. Klages der efter byggesagens afslutningstidspunkt, kan tidsforbruget altså ikke medregnes.
Derfor kan det opleves som ”tilfældigt” for den enkelte ansøger, om tidsforbruget til behandling af klagesager, kan medregnes, idet det afhænger af, om byggesagen er afsluttet eller ej.
Begrundelsen for at fritage klager, mv. fra gebyr, er et demokratisk hensyn, idet gebyret i sådanne sager – helt eller delvist uforskyldt – kan give meget stor forskel på gebyret i de enkelte sager, hvis bygherre skal betale for medgået tid til sagsbehandling af vedvarende klager.

7. Generelle bestemmelser vedr. tidsregistreringen

• Tid registreres efter medgået tid (nedrundet til nærmeste kvarter), på den enkelte sag og efter principperne som beskrevet i denne instruks.
• Faktura udspecificeres i forhold til den medgåede tid, i det enkelte sagsbehandlingsskridt.

Eksempel:

(Sagsbehandlingsskridt og bemærkninger er sagsafhængige og derfor er nedenstående eksempel ikke udtømmende. Ligesom opstilling, form og indhold af specificeringen kan ændre sig over tid)

Byggesagsgebyrer
Timetaksten udgør kr. 800,-

Gebyrer opkræves på følgende sagstyper:

• Forhåndsdialog om en konkret byggesag
• Ansøgning om byggetilladelse
• Eftersagsbehandling i forbindelse med afslutning af en byggesag
• Nedrivningssager
• Lovliggørelsessager

Sagsbehandler: 
Timer i alt: 1,00
Beløb til fakturering: 800 kr.

7. Økonomisk baggrund for gebyrstørrelserne

Det er op til den enkelte kommune at fastsætte timeprisen for byggesagsbehandlingen efter byggeloven.
Det er desuden et væsentligt princip, at gebyrindtægterne ikke må overstige de omkostninger, kommunen har i forbindelse med behandling af byggesagerne. Dvs. at gebyrindtægterne for hver af kategorierne for byggesager maksimalt må modsvare kommunens udgifter ved behandlingen af denne type sager. Derfor skal kommunerne kunne dokumentere, hvilke udgifter og indtægter der er på byggesagsområdet.

Til fastsættelse af kommunens udgifter til byggesagsbehandlingen indgår følgende forhold:

• Direkte omkostninger (herunder lønudgifter til byggesagsbehandlerne, udgifter til driftsmidler og øvrige personaleudgifter).
• Indirekte omkostninger (herunder byggesagsteamets andel af bygningsudgifter og teamets andel af fælles ledelse og administrative udgifter).
• Omkostninger specifikt relateret til byggesagsområdet (herunder fagsystemer).

Kommunen skal foretage en årlig efterkalkulation af de fastsatte gebyrer. Kalkulationen skal redegøre for, at de opkrævede gebyrer ikke overstiger kommunens faktiske omkostninger for sagsbehandling af de enkelte typer af byggerier (kategorier for byggesager).
Der er tale om et takstfinansieret område, hvor kommunen ikke selv er herre over antallet af gebyrbelagte sager.
Derfor er der normalt også en stor usikkerhed, når der skal budgetteres gebyrer på byggesagsbehandling, da disse er helt afhængige af konjunkturerne i samfundet. Dvs. arten og omfanget af byggesager er styret af den private byggesektor.
I nogle af sagerne vil en tilladelse først blive givet efter et årsskifte, hvorfor gebyr først vil blive registreret i det efterfølgende år.
Derfor tilstræbes der en balance over en 4-årig periode således, at gebyrstørrelserne ikke skal springe alt for voldsomt fra år til år og således, at der fås en jævn gebyrpolitik, som afspejler den reelle udgift og ikke er afhængig af den store variation i de årlige indtægter. Hjemlen til at beregne gebyrer-ne på denne måde fremgår af ”Vejledning om omkostningsfordelinger” fra Økonomistyrelsen (nu Moderniseringsstyrelsen) af 13. juni 2005.

For at få en entydig oversigt over udgifter og indtægter vedr. byggesagsgebyrer, er der i kommunens økonomisystem oprettet selvstændige kontonumre til at kontere kategorierne for indtægter for byggesagsgebyrer samt lønudgifter til byggesagsbehandlere.

Vedtagelse

Kommunens instruks er vedtaget d. ???
Takstbladet trådte i kraft den 1. oktober 2023.

Alt byggeri er omfattet af Bygningsreglement 2018

De fleste byggearbejder kræver byggetilladelse før påbegyndelse.

Vær opmærksom på, at også opsætning af legeredskaber, opførelse af legepladser, opsætning af frilufts-fitnessredskaber, klatrevægge mv. kræver byggetilladelse.

Enkelte mindre byggearbejder kan udføres uden tilladelse eller anmeldelse, men man skal være opmærksom på, at Bygningsreglementets bestemmelser er overholdt.

Som bygningsejer er du selv ansvarlig for at undersøge, om din ejendom er omfattet af en lokalplan, og om bygningsarbejder kræver en lokalplantilladelse. Er du i tvivl, kan du kontakte Teknisk Forvaltning.

Se mere i Bygningsreglement 2018 på bygningsreglementet.dk

Transportable konstruktioner kan være f.eks. telte, tribuner, scener, portaler, gangbroer, tårne og lignende.

Brugeren skal sørge for godkendelsen – ejeren skal oplyse brugeren, om godkendelse foreligger.

Hvis enheden er certificeret efter certificeringsordningen for transportable konstruktioner, skal der ikke ansøges om byggetilladelse. Der skal dog som hidtil indhentes godkendelse fra beredskabet og politiet.
Hvis enheden ikke er certificeret, skal der søges om byggetilladelse. Ansøgning skal indgives senest 4 uger før arrangementet.

Visse telte, tribuner mv. er undtaget fra kravet om godkendelse. Dette gælder f.eks. telte til rent privat brug, som anvendes af under 150 personer, og telte til ikke privat brug på under 50 kvm. Som eksempel på det første kan nævnes telt til egen fest i egen have til under 150 personer, og på det andet et telt på enmarkedsplads til salgsudstilling på under 50 kvm.

Ved tvivlsspørgsmål, kontakt Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500.

Ønsker du at etablere et jordvarmeanlæg, skal du først anmelde det eller søge tilladelse hos kommunen. Du skal også kontakte kommunen, hvis du skal færdigmelde eller sløjfe et anlæg.

Anmeld/sløjf jordvarmeanlæg

I henhold til byfornyelsesloven kan Staten yde støtte til boligforbedringer, der aftales mellem ejere og lejere.
Aftalt boligforbedring kan gennemføres i private udlejningsejendomme og private andelsboligforeninger, og det er en betingelse for opnåelse af tilskud, at der er tilvejebragt et forskriftsmæssigt aftaleforhold mellem ejere og lejere.

Støtten kan højst udgøre kr. 10.000 årligt pr. bolig og ydes som tilskud til den lejeforhøjelse, der fremkommer efter boligforbedringen. Tilskuddet udbetales til udlejer og udgør 50 % af lejeforhøjelsen de første 8 år, derefter nedtrappes tilskuddet og slutter efter 15 år.

Kommunen skal hvert år bekendtgøre, hvilke kriterier, der lægges til grund for prioriteringen af de indkomne ansøgninger.

Bekendtgørelsen finder sted i december eller januar måned.

Ansøgninger kan indsendes efter 1. januar, når bekendtgørelsen har fundet sted, og ansøgningsfristen er 1. maj hvert år.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte Plan og Byg på tlf. 8888 5500.

Middelfart Kommune er kendt for sin velbevarede og værdifulde bygningskulturarv i såvel kommunens gamle bykerner, i landsbyer og i landdistrikterne i øvrigt. I Middelfart Kommune er vi bevidste om bygningskulturens værdi, som vi værner om. Vi er beriget med unikke kystnære kulturlandskaber, herregårdslandskaber, landsbymiljøer samt en købstad med en enestående historisk betydning og fortælleværdi. Den velbevarede middelalderlige bystruktur og mange velbevarede bevaringsværdige bygninger er selve kommunens DNA.

Bevaringsarbejdet udvikler sig løbende i takt med den teknologiske udvikling og tager udgangspunkt i de givne værdier og håndværksmæssige kvaliteter, der er med til at gøre bygningerne repræsentative for tidligere tiders stilarter og arkitektursyn. Fortælleværdien og den miljømæssige betydning af at bevare de historiske bygninger, har udover den miljømæssige og kulturelle værdi, også en veldokumenteret økonomisk værdi.

Bevaringsarbejdet prioriteres højt i hele Middelfart Kommune, og der arbejdes løbende på at efterregistrere og ajourføre registreringerne af de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Den aktuelle registrering kan ses her:

• Kort over bevaringsværdige bygninger i Middelfart.

Ejendomme, der ikke er registreret som bevaringsværdig i kortet, kan være udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, i en tinglyst bevaringsdeklaration eller være udpeget som bevaringsværdig af kulturministeren. Er du i tvivl, kan du kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

Fredede og bevaringsværdige bygninger på Kulturstyrelsens hjemmeside

På Kulturstyrelsens hjemmeside får du en række oplysninger om fredede og bevaringsværdige bygninger i Middelfart Kommune.

Du kan også se, hvilken bevaringsværdi dit hus har fået. Du kan søge på din adresse på forsiden. Her får du en side, hvor du kan se evt. fotos, samt bygningens placering på et kortudsnit. Der er kun lavet registreringer i Gl. Middelfart Kommune. Der kan således godt være fredede og bevaringsværdige bygninger i den øvrige del af kommunen. På siden kan du også se links til gode råd om vedligehold af bevaringsværdige huse.

Kommuneatlas

Kommuneatlasset dækker den gamle Middelfart Kommune og findes som bog. Du kan låne Kommuneatlasset på biblioteket eller købe den i boghandler. 

Kommuneatlas Middelfart (Gl. Middelfart Kommune) er udarbejdet i 1993 og er en registrering og kortlægning af byers og bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier. Der er registreret bygninger opført før 1940, og disse har fået en bevaringsværdi – også kaldet SAVE værdi - på mellem 1 og 9.
Bygninger med den højeste værdi (1) vil ofte være fredede bygninger eller folkekirker. Bygninger med høj værdi (2-4) er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie eller placering i landskabet er særligt umistelige for en helhed og skal sikres gennem planlægning. Bygninger med middel værdi (5-6) er jævne pæne bygninger eller bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Bygninger med lav værdi (7-9) er ofte bygninger uden et særligt arkitektonisk udtryk eller væsentlig historisk betydning.

Bevaringsværdige bygninger er et spørgsmål om de kvaliteter, der knytter sig til bygningerne, og når de kortlægges, ser man på:

• Arkitektonisk værdi: Man ser blandt andet på husets proportioner, materialevalg og detaljers bearbejdning.
• Kulturhistorisk værdi: Er huset et godt eksempel på en lokal tradition, eller har det en særlig historisk betydning?
• Miljømæssig værdi: Bidrager bygningen positivt til omgivelserne og til at understrege eller give området et helt særligt præg?
• Originalitet: Her ser man på, om bygningens oprindelige udtryk er bevaret.
• Tilstand: Husets vedligeholdelsesstand indgår ligeledes i den samlede vurdering.

Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig, gælder det kun bygningens ydre (facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene).

Husk at anmelde ændringer til Bygnings- og Boligregisteret. Som bygnings- eller boligejer er det nemlig dit ansvar, at oplysningerne i BBR er korrekte.

Indberet eller ret oplysninger i BBR

Weblageret er Middelfart Kommunes digitale byggesagsarkiv og indeholder udelukkende afsluttede byggesager.

Du kan finde weblageret via følgende link - Weblager 

Har du brug for en byggesag i weblageret, som ikke vises i systemet, eller finder du data eller dokumenter, som ikke hører til den pågældende sag, er du meget velkommen til at kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen via sikker mail:

Send sikker mail til Teknik- og Miljøforvaltningen

 - eller ringe på tlf. 8888 5500, så vil vi håndtere henvendelsen hurtigst muligt.

Sager markeret med hængelåse

Nogle sager i weblageret er ikke tilgængelige for offentligheden og er markeret med hængelåse:

• Grøn hængelås indikerer, at der er personer med navne- og adressebeskyttelse på adressen eller andre fortrolige oplysninger.
• Gul hængelås indikerer, at sagen indeholder personfølsomme oplysninger.

For at se sager med hængelås, er du velkommen til at kontakte Middelfart K. Henvendelse skal ske til Teknik- og Miljøforvaltningen på sikker mail

Send sikker mail til Teknik- og Miljøforvaltningen

- eller til Teknik- og Miljøforvaltningen, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

Ved sådanne sager, skal der altid fremsendes en fuldmagt fra ejer, før sagerne kan sendes.