Grundejerforeninger

Find standardvedtægter og læs om kommunens rolle i forhold til jeres grundejerforening.

Om grundejerforeninger

En grundejerforening er sammenslutning af grundejere i et bestemt område. Grundejerforeningen skal typisk sørge for at vedligeholde grønne områder, eventuelle private fællesveje eller andre fælles faciliteter.

 

Kravet om oprettelse af grundejerforeningen fremgår af lokalplanen, der gælder for området. Som grundejere eller udstykker skal I selv tage skridtet til at stifte en grundejerforening, vedtage vedtægter for jeres forening og drive foreningen. Eventuelle omkostninger til foreningens stiftelse afholdes ligeledes af grundejerforeningen.

Jeres grundejerforenings vedtægter skal være i overensstemmelse med eventuelle lokalplaner og deklarationer, der gælder for området. Brug gerne de skabeloner, vi stiller til rådighed her på siden. Vi godkender kun jeres vedtægter i tilfælde af, at vi har stillet det som et krav i lokalplanen for jeres område.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til oprettelse af grundejerforeninger eller godkendelse af vedtægter, så kontakt Liz Holst Kaysen på tlf. 8888 5024.

Skabeloner

Herunder finder du forslag til forskellige hjælpedokumenter, som du er velkommen til at downloade og bruge i forbindelse med stiftelse af en grundejerforening.