Kæmpebjørneklo er derfor et stort problem i den danske natur. Den breder sig voldsomt og danner tætte bestande, som kan ødelægge området for dyr og andre planter. Bjørnklo er giftig at røre ved og kan gøre grønne områder utilgængelige for mennesker.

Luk alle
Åben alle

Sådan gør du, hvis der er kæmpebjørneklo på din ejendom

Du er forpligtiget til at bekæmpe planterne minimum tre gange om året inden nedenstående tidsfrister:

  1. Bekæmpelse skal ske inden den 20. maj
  2. Bekæmpelse skal ske inden den 23. juni
  3. Bekæmpelse skal ske inden den 15. august.

Bekæmpelsen skal gentages eller kontrolleres flere gange i løbet af en sæson for at være effektiv. Det anbefales at foretage bekæmpelse eller kontrol flere gange med 2-3 ugers mellemrum i april-juni.

Bekæmpelsen skal medføre, at hver enkelt kæmpebjørneklo dør. Planterne må på intet tidspunkt i indsatsperioden sprede frø. 

Se flere detaljer i indsatsplanen nedenfor.

 

Kemisk bekæmpelse kan kræve særlig tilladelse

Hvis du ønsker at gøre brug af sprøjtemidler til at bekæmpe planterne, skal du være opmærksom på, om dit areal er naturbeskyttet. I så fald kræver det en dispensation fra kommunen, før du må sprøjte på arealet. Find ud af om dit areal er beskyttet, ved at orientere dig på www.arealinfo.dk.

Skema til ansøgning om dispensation til kemisk bekæmpelse kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Er sprøjtemidler den eneste mulighed til bekæmpelsen, skal der anvendes et middel med glyphosat, for at bekæmpelsen bliver effektiv. Den kemiske bekæmpelse skal helst ske inden den 1. juni, da plantens frø ellers kan ligge og eftermodne på jorden.

Du skal desuden huske, at der er afstandskrav til vandmiljø (vandløb, søer mm.), alt efter hvilket sprøjtemiddel du bruger. Se nærmere på https://www.middeldatabasen.dk/positiveList.asp, hvor du kan klikke på det pågældende sprøjtemiddel og se afstandskravene under afsnittet godkendelse.

Der kan desuden være andre afstandskrav og regler, du skal overholde ved kemisk bekæmpelse. Kontakt derfor Natur- og Miljøafdelingen, hvis du er i tvivl.

Finder du kæmpebjørneklo, vil vi meget gerne høre om det, så planterne kan blive bekæmpet. Du kan foretage indberetninger vha. vores app til smartphones. Download app'en ”Middelfart Borgertip” fra App Store eller Google Play.

Du kan også registrere forekomster her på hjemmesiden i kortet nedenfor.

Gå til Middelfart Borgertip

Du er altid velkommen til at kontakte Natur- og Miljøafdelingen på tlf. 8888 5500, hvis du har spørgsmål vedrørende kæmpebjørneklo.

Du kan også kontakte os på sikker mail fra din digitale postkasse:

Indsatsplan 2016 - 2026

Middelfart Kommune har vedtaget en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpebjørneklo med det formål at komme planterne til livs. Indsatsplanen gælder for hele Middelfart Kommune og forpligter både offentlige og private lodsejere til at bekæmpe planten hvert år.

Sidst i indsatsplanen finder du en udførlig vejledning i bekæmpelse af Kæmpe-Bjørnekloen.

Luk alle
Åben alle

Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Middelfart Kommune. Indsatsplanen dækker hele Middelfart Kommune og fastsætter bestemmelser for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Bekæmpelsespligten gælder både de allerede kendte bestande og de bestande, der opdages frem til indsats- planens udløb.

Kommunens mål med indsatsplanen er at hindre spredning af planten, og på sigt at udrydde planten. Dette mål er kun realistisk, hvis alle lodsejere afsætter tilstrækkelige økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer til bekæmpelsen, og hvis bekæmpelsen koordineres mellem alle parter. Indsatsplanen gælder både for private og offentlige arealer.

Kæmpe-Bjørneklo stammer oprindeligt fra Kaukasus og blev indført til Danmark omkring 1970 som prydplante i haven. Indenfor de sidste 30 år har den spredt sig til naturen og spredningen går stadig hurtigere.

Kæmpe-Bjørneklo er en skærmplante som kan blive op til 4 meter høj. Den har en tyk blomster- stængel, der er op til 10 cm i diameter. Blomsterskærmen kan blive over 1 meter i dia- meter og er med hvide blomster. Planten kan have en ubehagelig kemisk lugt. Før blomstringen kendes planten især på de meget store grundblade, der er op til 1,5 m lange og fligede. Stænglen er hul og med spredte stive hår og røde pletter.

Kæmpe-Bjørneklo er flerårig og har en dybtgående pælerod, hvorfra den spirer om foråret. Blomstringen sker tidligst 2. år efter fremspiring, men har planten først blomstret, dør den efterfølgende.

Kæmpe-Bjørneklo kan kun sprede sig med frø, til gengæld sætter den op til 20.000 frø pr. plante. Frøene kan være spiringsdygtige i op til 7 år. Det er derfor meget vigtigt, at der i bekæmpelsesperioden ikke er nogle planter, der smider frø. Kæmpe-Bjørneklo har forholdsvis store frø, som ikke spredes særlig langt fra planten, medmindre de får hjælp fra udefrakommende faktorer, såsom et vandløb eller dyr. Da planten gerne vokser langs med vandløb, kan den sprede sig langt omkring i et større vandløbssystem og derfra også ind på nærliggende naturområder. Kæmpe-Bjørneklo foretrækker fugtige voksesteder som moser, enge og langs åer, men findes ofte også på mere tør jord på overdrev og industrigrunde.

Trods sit karakteristiske udseende og størrelse bliver Kæmpe-Bjørneklo hyppigt for- vekslet med andre plantearter. En kombination af den meget karakteristiske lugt, blad- stænglens rødlige pletter og stive hår, kan hjælpe til at udelukke forveksling. Kæmpe-Bjørneklo kan bl.a. forveksles med Kvan, Almindelig Bjørneklo, Grønblomstret

Børneklo, Angelik, og Kål-tidsel. Planterne kan forveksles i foråret, men ingen af de andre arter bliver så høj som Kæmpe-Bjørneklo.

Se billeder af de planter som Kæmpe-Bjørneklo kan forveksles med nedenfor.

Kæmpe-Bjørneklo er en invasiv plante. Invasive planter udgør en alvorlig trussel mod den biologiske mangfoldighed, fordi de med deres voldsomme vækst fortrænger den naturlige vegetation.

Kæmpe-Bjørneklo er derfor et stort problem i den danske natur. Med sine store blade skygger den naturligt hjemmehørende planter og dyr bort. Samtidig har den en vold- som frøspredning. Det betyder, at levesteder for mange planter, insekter og andre dyr forsvinder. Desuden øges risikoen for jorderosion langs vandløb, fordi den naturlige plantevækst forsvinder.

Det er vigtigt at få spredningen af Kæmpe-Bjørneklo under kontrol, da mange af vores vigtige naturområder ellers vil miste deres værdi. Det kan samtidig være risikabelt at færdes, hvor den vokser, fordi plantesaften er giftig og kan give voldsomme eksemlignende udslet.

Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Bekendtgørelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at vedtage en indsatsplan. Indsatsplanen giver mulighed for en fælles og målrettet indsats, hvor private lodsejere og kommunen har pligt til at bekæmpe planten.

Hele Middelfart Kommunes geografiske område er indsatsområde. Kommunen er inddelt i tre del-indsatsområder, således at planen i 2016 kun gælder indsatsområde 1, fra 2017 gælder indsatsplanen også i område 2 og fra 2018 gælder indsatplanen i hele kommunen.

Middelfart Kommune inddeles i følgende tre del-indsatsområder:
1. Stor Å og opland
2. Brende Å og opland
3. Middelfart by og omegn

For område 1 træder planen i kraft i 2016 For område 2 træder planen i kraft i 2017. For område 3 træder planen i kraft i 2018.

Indsatsplanen gælder for alle grundejere i indsatsområdet, hvor Kæmpe-Bjørneklo er konstateret, og hvor den konstateres i fremtiden.

Oversigtskort over de tre indsatsområder

  • Ingen Kæmpe-Bjørneklo må sætte eller sprede frø.
  • Kæmpe-Bjørneklo skal være trængt tilbage og under kontrol indenfor en 10-årig periode.
  • Nye og hidtil ukendte bestande skal løbende registreres og bekæmpes.

Det anbefales at bekæmpe allerede fra marts, starten af april eller starten af maj, alt
efter hvilken metode der benyttes. Dermed bekæmpes der så tidligt, at det vil være let at foretage bekæmpelsen, og samtidig opnås det bedste resultat. Her er planterne nemlig små og lettere at håndtere.
Herefter bør bekæmpelsen foretages med 3-4 ugers mellemrum frem til slutningen af vækstsæsonen for at opnå størst effekt. Det er vigtigt at bekæmpe alle planter, da bare én tilbageværende plante kan sætte 20.000 nye frø.

Følgende bekæmpelsesfrister skal overholdes:

  • Første bekæmpelse skal være sket inden 20. maj.
  • Anden bekæmpelse skal være sket inden 23. juni.
  • Tredje bekæmpelse skal være sket inden 15. august.

Er bekæmpelsen så effektiv, at der ikke er flere planter at bekæmpe ved 2. eller 3. bekæmpelsesfrist, skal der føres tilsyn i stedet. Opdages der nye fremspirede Kæmpe-Bjørneklo, skal de fjernes inden for tidsfristerne.

”Bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør. Bekæmpelsen skal sikre, at den enkelte plante på intet tidspunkt kan sprede spiringsdygtige frø.”

Det kan være nødvendigt at tilse bekæmpede bestande frem til september, da planterne kan sætte nye blomster sent på sæsonen, som skal fjernes, inden de bliver til frø.

Der er flere metoder at vælge imellem alt efter arealets formål, beliggenhed og hvor mange planter der skal bekæmpes. Enkelte planter og mindre bestande bekæmpes lettest og mest effektivt ved rodstikning. Store bestande kan også rodstikkes, hvilket giver de hurtigste og bedste resultater, men det kan være arbejdskrævende.

Alternative metoder er slåning, nedpløjning (på landbrugsjord) og afgræsning. I visse tilfælde kan der også anvendes kemiske bekæmpelsesmidler. Middelfart Kommune anbefaler dog, at sprøjtning ikke anvendes, da de andre metoder er mere skånsomme mod miljøet og naturen. Såfremt du ønsker at anvende sprøjtemidler, skal særlige regler og vilkår overholdes. Læs nærmere om dette i vejledningen nederst.

Vær opmærksom på, at der ikke må sprøjtes på et beskyttet naturareal.

Læs mere om hvordan metoderne virker og skal udføres under afsnittet "Vejledning i bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.” 

Middelfart Kommune fører tilsyn med, at indsatsplanen overholdes. Kommunen har til enhver tid adgang til arealer i indsatsområdet mod forevisning af legitimation.

Er planterne ikke bekæmpet tilstrækkeligt inden en bekæmpelsesfrists udløb, modtager ejeren et påbud om, at bekæmpelsen skal foretages. Ejeren får en frist på minimum 14 dage til at foretage bekæmpelsen.

Hvis ejeren stadig ikke bekæmper, kan ejeren politianmeldes og straffes med bøde. Middelfart Kommune kan foretage den manglende bekæmpelse, hvis ikke ejeren har bekæmpet, inden fristen i påbuddet er udløbet.

Ejere af arealer, der er omfattet af indsatsplanen, kan klage til Natur og Erhvervsstyrelsen over indsatsplanen eller over et modtaget påbud om bekæmpelse.

Klagen sendes til Middelfart Kommune inden 4 uger fra modtagelsen af påbuddet eller offentliggørelse af indsatsplanen. Middelfart Kommune videresender herefter klagen til Natur og Erhvervsstyrelsen.

Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet er klageberettigede ved deres hovedorganisationer.

Har du spørgsmål til indsatsplanen eller til bekæmpelsen, er du velkommen til at kontakte Middelfart Kommune. Du kan henvende dig til:

Natur- og Miljøafdelingen
Telefon: 8888 5500 

Begynd bekæmpelsen tidligt

I milde vintre spirer Kæmpe-Bjørneklo sidst i februar, og de store planter skyder allerede i vintermånederne. Start derfor bekæmpelsen i marts-april, hvor Kæmpe-Bjørneklo stadig er meget lille og sårbar. Planten er så lille, at den er let at håndtere, og risikoen for at blive udsat for den giftige plantesaft er mindre end ved meterhøje planter.

 

Vær vedholdende

I vækstsæsonen bør der være en konsekvent bekæmpelse suppleret af opfølgning. En halvhjertet indsats er en spildt indsats, når Kæmpe-Bjørneklo sætter så mange frø. Så vær vedholdende. Sørg for at gentage bekæmpelsen de efterfølgende år, da frøene kan overleve i jorden i op til 7 år.

 

Valg af metode

Nedenfor kan du se, hvilke metoder der kan anvendes, og hvordan du bedst kan bekæmpe på dit areal. Er du i tvivl om valg af metode, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøafdelingen i Middelfart Kommune.

Rodstikning:

  • 1-49 planter: Anbefales som den bedste metode. Husk opfølgning.
  • 50-99 planter: Anbefales som den bedste metode. Husk opfølgning.
  • Over 100: Anbefales, men tidskrævende. Husk opfølgning
  • Hvornår kan metoden bruges: Fra marts, mens planterne er helt små.
  • Interval: 3-4 ugers mellemrum frem til september eller til planterne er udryddet.

Slåning:

  • 1-49 planter: Kan benyttes. Rodstikning giver et hurtigere resultat. Husk opfølgning.
  • 50-99 planter: Kan benyttes. Rodstikning giver et hurtigere resultat. Husk opfølgning.
  • Over 100: Anbefales. Kan følges op med rodstikning eller græsning. Husk opfølgning.
  • Hvornår kan metoden bruges: Fra april, mens planterne er små.
  • Interval: 3-4 ugers mellemrum frem til vækstsæsonen slutter.

Græsning:

  • 1-49 planter: Kan benyttes, hvis området alligevel er hegnet. Ellers er det omkostningstungt. Husk at føre tilsyn.
  • 50-99 planter: Anbefales - gerne så tidligt som muligt. Husk at føre tilsyn.
  • Over 100: Anbefales - gerne så tidligt som muligt. Husk at føre tilsyn.
  • Hvornår kan metoden bruges: Fra april, mens planterne er små.
  • Interval: Fra april og frem til vækstsæsonen slutter.

Kemisk bekæmpelse:

  • 1-49 planter: Anbefales ikke.
  • 50-99 planter: Kan benyttes, hvis ikke andre metoder kan benyttes. Husk opfølgning og vær opmærksom på gældende regler.
  • Over 100: Kan benyttes, hvis ikke andre metoder kan benyttes. Husk opfølgning og vær opmærksom på gældende regler.
  • Hvornår kan metoden bruges: Fra maj, når planterne er 20-25 cm.
  • Interval: Bekæmp upåvirkede planter 8-10 dage efter første bekæmpelse. Før tilsyn hver 3. uge og rodstik evt. upåvirkede/nye planter.

Afskæring af blomsterstande:

  • 1-49 planter: Skal ske, hvor planten ikke er fjernet på anden måde inden frømodning.
  • 50-99 planter: Skal ske, hvor planten ikke er fjernet på anden måde inden frømodning.
  • Over 100: Skal ske, hvor planten ikke er fjernet på anden måde inden frømodning.
  • Hvornår kan metoden bruges: Som opfølgning.

 

Rodstikning

Rodstikning er den bedste metode at anvende, da planterne dør med det samme. Metoden kan dog være tidskrævende i store bestande. Roden hakkes over med en spade 5-10 cm under jorden. Rodens vækstpunkt skæres dermed over, og planten dør. Herefter trækkes planten med det overskårne rodstykke op af jorden.

Den opgravede rodstump kan vokse videre, hvis den lægges på fugtig, bar jord. Læg derfor planterne på et lag af kviste eller lignende, så der ikke er jordkontakt. Har planten sat blomsterskærme, så husk at fjerne dem, så de ikke smider frø.

Rodstikning kan gøres hele sæsonen igennem, men det er bedst i det tidlige forår, mens planterne er små og nemme at arbejde med. Metoden følges op efter 3-4 uger for at fjerne tilbageværende planter. Fremspirede Kæmpe-Bjørneklo kan luges væk med hakkejern.

 

Slåning

Slåning er mindre effektivt end rodstikning. Samtidig skal metoden gentages flere gange hen over sommeren, da planten vil skyde igen. Det er bedst at benytte en le eller et bjørneklojern, da de ikke spreder den giftige saft på samme måde, som f.eks. en busk- eller kratrydder gør.

Slåning skal gentages hver 3. - 4. uge i vækstsæsonen for at være effektiv. Start gerne så tidligt som muligt. Den intensive slåning udpiner planterne, indtil de går ud. Det kan tage adskillige år og kræver derfor vedholdenhed. Vær opmærksom på, at Kæmpe-Bjørneklo kan sætte blomster, selv når de er meget lave, og de kan gemme sig i høje græsser.

 

Græsning

Græsning af arealer med større bestande Kæmpe-Bjørneklo er en god bekæmpelsesmetode. Det er især godt på naturarealer, da græsning samtidig er god naturpleje. Både får og ekstensive kvægracer æder gerne planterne. Det bedste resultat opnås, hvis dyrene sættes tidligt ud, da planterne er mest sårbare, og dyrene spiser helst planterne, mens de er små.

Dyrene får umiddelbart ikke skader af saften fra Kæmpe-Bjørneklo, hvis deres kost suppleres af andet. Skulle dyrene få skader af saften, skal de straks fjernes fra arealet og fra direkte sollys. Dyr med mørk hud er mere modstandsdygtige end lyse dyr mod skader fra saften.

Husk at føre tilsyn omkring hegningen, så planter udenfor hegnet også bekæmpes. F.eks. ved rodstikning.

 

Kemisk bekæmpelse

Middelfart Kommune opfordrer til, at der bruges andre metoder end kemisk bekæmpelse, da de andre metoder er mere skånsomme for naturen og miljøet. Hvis ikke sprøjtning kan undgås, så vær opmærksom på følgende:

  • Der må ikke anvendes sprøjtemidler på beskyttede naturarealer. Der kan dog i særlige tilfælde gives dispensation. Dispensationen skal søges ved Middelfart Kommune.
  • Der er afstandskrav ved vandløb og søer. Se nærmere på sprøjtemidlets etikette.
  • Der må ikke anvendes sprøjtemidler i radius af 25 meter omkring drikkevandsboringer.
  • Det anbefales, at der ikke anvendes sprøjtemidler i en radius af 300 meter omkring drikkevandsboringer.
  • Sørg altid for at undersøge, om der er regler, der gør, at sprøjtemidler ikke må anvendes på det enkelte areal. Kontakt kommunen hvis du er i tvivl.

Start den kemiske bekæmpelse tidligt om foråret, når planterne er 20-25 cm høje. På dette tidspunkt er det muligt at komme ind i tætte bestande, og planten er under knæ- højde. Planterne er samtidig mest modtagelig overfor sprøjtemidlet på dette stadie.
Det er vigtigt at følge op på første sprøjtning, så også nye fremspirede og upåvirkede planter bliver bekæmpet.

Det optimale tidspunkt for kemisk bekæmpelse er inden 1. juni. Besøg arealet igen 8-10 dage senere og sprøjt eller rodstik de planter, der ikke er gået ud endnu. Overvej evt. om en anden metode kan benyttes året efter af hensyn til miljøet og naturen.

Bredsprøjtning bør undgås, da det også fjerner vegetationen, der skal tage over efter Kæmpe-Bjørneklo er bekæmpet. Brug i stedet pensling eller rygsprøjte med afskærmet sprøjtelanse.

 

Afskæring af blomsterstande

Ved denne metode skæres blomsterskærmene af planten lige efter blomstring, så frøspredning undgås. Det skal gøres, inden frøene modner, hvilket er når de hvide kroneblade falder af blomsterne. Gøres det til rette tid, vil planten reagere, som om den har formeret sig, hvorved den dør. Fjernes blomsterskærmene tidligere, sætter planten nye blomster samme år og overlever til næste år.

Skær de store blade af planten, da de kan levere energi til roden, som så laver nye blomster. Når skærmene er skåret af, samles de sammen i tætte sække og køres til forbrænding. De må ikke smides i kompostbunker, da frøene vil spredes med komposten.

Metoden benyttes som nødløsning sidst på sæsonen ved f.eks. oversete planter. Gennemgå bestanden kort tid efter og se om der er oversete eller nye blomsterskærme, der skal fjernes. Er planten særlig livskraftig, kan den sætte nye skud med nye blomster op til 3 gange. Hold derfor ofte øje med bestanden indtil september.



Pas på! Undgå kontakt med Kæmpe-Bjørneklo

Kæmpe-Bjørneklos plantesaft er meget giftig og kan forårsage store skader på huden. Samtidig kan huden blive overfølsom for sollys i årevis. Tag derfor de nødvendige forholdsregler under bekæmpelsen:

  • Undgå enhver hudkontakt med planten.
  • Brug beskyttelsesbriller, gummihandsker og evt. kraftigt vandtæt tøj, hvis du kommer tæt på planterne.
  • Undgå at bruge redskaber som buskrydder, der spreder saften som tåge.
  • Brug gerne langskaftede redskaber, så du kommer på afstand af planten.
  • Bekæmp planten når risikoen for sollys er minimal.
  • Skyl hurtigt og rigeligt med vand og sæbe, hvis du har fået plantesaften på dig. Kontakt din læge og beskyt den ramte hud mod sollys i 48 timer.

 

Forvekslingsmuligheder

Trods sit karakteristiske udseende og størrelse bliver Kæmpe-Bjørneklo hyppigt forvekslet med andre planter. Nedenfor kan du læse, hvordan du kan skelne Kæmpe-Bjørneklo fra nogle af de planter, der ligner den mest.

 

Kvan:

Kvan har helt runde og gule blomster- skærme. Dens blade er flere gange opdelt end Kæmpe-Bjørneklos blade.

 

Almindelig Bjørneklo:

Almindelig Bjørneklo har mere opdelte blade end Kæmpe-Bjørneklos, og de er ikke nær så takkede.

 

Grønblomstret Bjørneklo:

Grønblomstret Bjørneklo har mere opdelte blade end Kæmpe-Bjørneklo, og de er ikke nær så takkede.

 

Angelik:

Angeliks stængel er glat og ofte purpur-farvet. Stænglen er mindre og bladene er mere opdelte end på Kæmpe-Bjørneklo.

 

Kål-tidsel:

Kål-tidsel har svage torne på bladene, og de øverste blade hos kål-tidsel er ikke delte. Blomsterne ligner ikke Kæmpe-Bjørneklos blomster, da de ikke sidder i en skærm. Forvekslingen sker ofte, inden planterne sætter blomster.