Luk alle
Åben alle

Drikkevandet i Middelfart Kommune leveres af 24 almene vandværker (17 i Middelfart Kommune, 3 almene vandværker i Nordfyns Kommune og 4 almene vandværker i Assens Kommune), 5 ikke-almene vandværker og ca. 75 private med egen brønd eller boring.

Vandværkernes interesser i Middelfart Kommune varetages lokalt af et Vandråd.

På nedenstående oversigt ses alle vandværkerne med link til hjemmesider med kontaktpersoner, adresser og takstblade m.v.

 

Middelfart Kommune:

Balslev Vandværk 
Blanke-Roerslev Vandværk 
Brenderup Vandværk
Båring Asperup Vandværk 
Ejby Vandværk 
Emtekær-Tanderup Vandværk
Fjelsted Vandværk 
Føns og Omegns Vandværk 
Gelsted Vand 
Harndrup Vandværk 
Husby-Sdr. Åby Vandværk 
Nørre Aaby Vandværk 
Skrillinge-Russelbæk Vandværk 
Strib Vandværk 
TRE-FOR - vand A/S 
Udby-Rolund Vandværk
Vejlby Fed Vandværk 

 

Nordfyns Kommune:

Holse-Ore Vandværk
Mejlskov Vandværk 
Skovsgårde og Omegn Vandværk

 

Assens Kommune:

Andebølle Vandværk
Etterup-Grønnemose Vandværk 
Kerte og Omegns Vandværk 
Rørup og Omegn Vandværk

Byrådet har på møde den 2. maj 2011 endeligt vedtaget Vandforsyningsplan 2010 – 2022 for Middelfart Kommune.

Vandforsyningsplanen består af en plandel og en statusdel. Begge vil kunne fremsendes ved henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, Nytorv 9, 5500 Middelfart - eller på sikker mail:

Vandforsyningsplanen er udarbejdet af Middelfart Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen.

Planen indeholder mål og retningslinjer for den fremtidige vandforsyning samt en kvalitetsmæssig bedømmelse, som de enkelte vandværker via handleplaner skal arbejde med for at opfylde planen. Derudover er der fastsat nye forsyningsområder. Forsyningsområderne er de områder, som det enkelte vandværk har ret til at forsyne indenfor.

Vandforsyningerne i Middelfart Kommune har et fællesregulativ, som Miljø- og Energiudvalget godkendte på møde den 3. dec. 2019. Regulativet beskriver leveringsbetingelserne af drikkevand til forbrugerne.

Regulativet gælder for 16 ud af de 17 vandforsyninger i kommunen. 

Fællesregulativet for vandforsyningerne kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen, Nytorv 9, 5500 Middelfart - eller på sikker mail:

 

Tre af vandforsyningerne har et tillæg til Fællesregulativet (kan ses bagest i Fællesregulativet) og en vandforsyning har fortsat sit eget regulativ, som kan ses på hjemmesiden for Vejlby Fed Vandværk 

Du kan få Middelfart Kommunes "Beredskabsplan for vandforsyning" ved henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, Nytorv 9, 5500 Middelfart - eller på sikker mail:

 

Du kan endvidere se beredskabsplan for vandforsyning nedenfor i web-venlig udgave.

I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening frem for at rense det. Det gør vi, fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra renest muligt grundvand.

Vi beskytter også grundvandet, fordi det leverer vand til vores åer og søer, som vi ønsker, skal have god vandkvalitet og være levested for dyr og planter.

 

Indvindingstilladelse

Du skal have en indvindingstilladelse for at indvinde grundvand. Dette gælder uanset om ansøger er et vandværk, en landmand, en virksomhed, enkeltperson eller myndighed.
I henhold til vandforsyningslovens § 18 må grundvand og overfladevand ikke indvindes uden tilladelse. Dette gælder også for vand til markvanding. Anlæg til indvinding af vand må først etableres, når der er givet tilladelse til indvinding (VFL § 20).

 

Grundvandssænkning

Bortledning af grundvand ved bygge og anlægsarbejder, eller anden form for sænkning af grundvandsstanden må ikke ske uden tilladelse (VFL § 26). Kommunen kan give tilladelse.

 

Din ansøgning

Når du ansøger om tilladelse til vandindvinding, skal du blandt andet oplyse om formål med indvinding, arealforhold, boringer, vandkvalitet, evt. forurenende forhold og vandbehandlingsanlæg.

Byrådet har 9. april 2018 endelig vedtaget Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Middelfart Kommune.


Formålet med Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er at sikre, at der altid kan indvindes rigeligt og godt vand til drikkevand i Middelfart Kommune.

Indsatsplanen beskriver, hvad der skal gøres for at beskytte grundvandet, som vi bruger til drikkevand. Planen giver også en oversigt over hvem, der er ansvarlig for beskyttelsen og en tidsplan for, hvornår beskyttelsen skal gennemføres.

Hvis du har spørgsmål til drikkevand og grundvand, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøafdelingen på tlf. 8888 5500.

Du kan også kontakte afdelingen via sikker mail:

Beredskabsplan for vandforsyning

Beredskabsplan for vandforsyningen skal sikre, at det nødvendige beredskab er til stede, når en særlig indsats kræves af Natur- og Miljøafdelingen. En særlig indsats forstås som den indsats, der iværksættes, når et vandværk og Natur- og Miljøafdelingen i samarbejde håndterer en unormal forsyningssituation.

Luk alle
Åben alle

Beredskabsplanen skal løbende revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt. Dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode.

Hovedansvarlig: Middelfart Kommune, Natur- og Miljøafdelingen

Praktisk ansvarlig: Vandforsyningsgruppen

Nr. Dato Ansvarlig Beskrivelse
1.0 06.02.2012 Hanne Laursen Beredskabsplan for vandforsyningen i Middelfart Kommune
2.0 01.04.2015   Hanne Lausen Beredskabsplan for vandforsyningen i Middelfart Kommune
3.0 01.05.2017 Hanne Laursen Beredskabsplan for vandforsyningen i Middelfart Kommune
4.0 11.10.2019  Hanne Laursen Beredskabsplan for vandforsyningen i Middelfart Kommune
5.0 01.11.2021   Hanne Laursen Beredskabsplan for vandforsyningen i Middelfart Kommune

 

Nedenstående personer skal have den, til enhver tid, nyeste beredskabsplan tilsendt.

  • Chef for Natur- og Miljøafdelingen
  • Faglig koordinator for Natur- og Miljøafdelingen
  • Vandforsyningsgruppens medarbejdere
  • Miljøvagtordningen i Trekantområdet
  • Teknik og Miljødirektør
  • Beredskabschef
  • Embedslægen
  • Almene vandværker jf. bilag 3.

Beredskabsplanen placeres sammen med Miljøuhelds-mappe i afdelingen for Natur og Miljø.

Beredskabsplan for vandforsyningen skal sikre, at det nødvendige beredskab er til stede, når en særlig indsats kræves af Natur- og Miljøafdelingen.

En særlig indsats forstås som den indsats, der iværksættes, når et vandværk og Natur- og Miljøafdelingen i samarbejde håndterer en unormal forsyningssituation.

I en akut situation, som ikke kan håndteres af vandværk og Natur- og Miljøafdelingen orienteres direktøren for Teknik og Miljø og denne afgør, om situationen skal overdrages til Krisestaben og det generelle beredskab.

En særlig indsats iværksættes under unormale forhold, når f.eks. leveringen af vand svigter, eller der opstår risiko for sundhedsfare.

Snitfladen mellem det generelle beredskab og beredskabsplanen for vandforsyningen (herefter kaldet beredskabsplanen eller planen) er aftalt mellem Middelfart Kommunes Beredskab og Af- delingen for Natur og Miljø.

Beredskabsplanen indeholder retningslinier for de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre rent drikkevand under en unormal forsyningssituation. Planen beskriver endvidere indsatsen ved forurening af ledningsnet, rentvandsbeholdere og på selve vandværket samt indsats ved større rørbrud eller nedbrud af vandværk.

Planen forudsætter, at de almene vandforsyninger udarbejder egen beredskabsplan med mere detaljerede og tekniske oplysninger om det enkelte vandværk.

Planen er udarbejdet i henhold til Beredskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009) og Miljøstyrelsens vejledning nr. 8, 2002: Planlægning af beredskab for vandforsyningen”.

Planen er gældende ved forsyningssvigt og drikkevandsforurening på kommunens 21 almene* private forsyningsselskaber.

 

* almen = anlæg som forsyner 10 ejendomme eller derover.

Den første anmeldelse fra forbruger eller anden borger vil normalt gå til den pågældende vand- forsyning, Middelfart Kommune eller alarmcentralen. Den instans, som modtager anmeldelsen, kontakter straks de øvrige ansvarlige instanser.

Vandforsyningsgruppen medarbejdere skal inddrages i de tilfælde, hvor nedenstående situationer enten medfører et omfattende leveringssvigt af vand eller ved risiko for sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen (se også bilag 4):

  1. Forbruger klager over vandkvaliteten
  2. Indberetning af sygdomstilfælde fra lokale læger til embedslægen
  3. Indberetning om uheld f.eks. kemikalier på en virksomhed (kan være akut)
  4. Hærværk eller indbrud på vandforsyningens ejendom
  5. Brud på større ledninger
  6. Kontrollen med vandkvaliteten viser en forurening

Unormal forsyningssituation

Ved en unormal forsyningssituation træder medarbejder(e) fra Vandforsyningsgruppen til og bistår bestyrelsen for vandværket. Såfremt situationen kræver det, er Chef for Natur- og Miljøafdelingen eller stedfortræder formand for en koordineringsgruppe (se skema nedenfor).

En unormal forsyningssituation kan f.eks. være større ledningsbrud, forurening af forsyningsledninger, boringer eller vandværk samt længerevarende strømsvigt eller svigtende funktioner på vandværk.

 

Koordineringsgruppe

Koordineringsgruppen består af nedenstående personer (se også bilag 3):

Hvem Funktion
Chef for Natur- og Miljøafdelingen / stedfortræder Formand / information
Medarbejder(e) fra Vandforsyningsgruppen Sekretær - fører logbog
Embedslægen Sundhedsfaglige aspekter
Repræsentant(er) for vandværket/vandværkerne Tekniske aspekter

Koordineringsgruppen skal overvåge og koordinere den nødvendige indsats så som kildeopsporing, analysebehov, afværgeforanstaltninger, nødforsyning, information til forbrugere og lokal- presse om den aktuelle situation.

Koordineringsgruppen fører en løbende kronologisk logbog (bilag 8), der beskriver alle aktiviteter i forbindelse med den aktuelle situation. Logbogen føres af koordineringsgruppens sekretær.

Det er vandforsyningens ledelse, der skal iværksætte de egentlige handlinger til udbedring af skader såsom reparationer, desinfektioner, rensning og lignende, som skal til for at vandforsyningen igen kan vende tilbage til den normale produktion.

 

I en unormal forsyningssituation skal forbrugerne – herunder pressen og politikerne – holdes orienteret om, hvad der er sket og hvilke forholdsregler, der gælder for den enkelte forbruger. Koordineringsgruppen orienterer forbrugere, politikere og presse om, hvad der er sket og hvilke beslutninger, der er truffet. Ansvarsfordelingen for information til forbrugerne fremgår af bilag 2.

For at kunne informere hurtigst muligt, vil orienteringen af forbrugerne foregå som en kombination af følgende:

  • Daterede opslag eller løbesedler
  • Direkte henvendelse til følsomme forbrugere, som: Institutioner, plejehjem, hospitaler, levnedsmiddelindustri, landbrug med dyrehold m.v.
  • Vandværkets hjemmeside
  • Kommunens hjemmeside www.middelfart.dk

Hvilken form for informationsmetode, der vælges, vurderes ud fra problemets omfang og hvilke forbrugere, der findes i forsyningsområdet.

Vandværkets beredskabsplan skal på forhånd have fastlagt hvilke personer, institutioner, myndigheder, virksomheder og andre, der skal informeres.

Det er vigtigt, at forbrugerne informeres entydigt og korrekt, så der ikke opstår unødig bekymring.

Ved mikrobiologisk forurening informeres forbrugerne om eventuel kogeanbefaling. Om der ud- løses kogeanbefalingen vurderes via bilag 10.

Information om de sundhedsmæssige aspekter udarbejdes i samarbejde med embedslægen. Information af forsyningsmæssig karakter udarbejdes i samarbejde med vandværket.

Af bilag 5 fremgår forslag til forskellige typer af relevante meddelelser til forbrugerne.

Mulighederne for hurtigt at fremskaffe rent vand i unormale forsyningssituationer skal være forberedt på forhånd. Dette ansvar påhviler vandværkerne.

Nødvandsforsyningen skal etableres, når den normale vandforsyning er afbrudt over en længere periode, eller når der er konstateret en sundhedsfarlig forurening, der ikke umiddelbart kan afhjælpes. Er vandet sundhedsfarligt, eller er der nærliggende fare for, at det kan blive sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen påbyde vandforsyningen hvilke foranstaltninger, der skal træffes for at imødegå en sundhedsrisiko.

Vurderingen af hvorvidt vandet er sundhedsfarligt foretages altid i samarbejde med embedslægen.

I forbindelse med planlægningen af nødvandsforsyning skønnes det, at 3-5 liter vand til drikke- vand og madlavning pr. person er tilstrækkeligt.

 

5.1 Nødvandsforsyning via forbindelsesledninger

Mange vandforsyninger er i dag indbyrdes forbundet med en ringforbindelse. Man skal være opmærksom på, at forbindelsesledninger ikke er helt uden problemer. Der kan være risiko for spredning af såvel kemisk som mikrobiologisk forurening. Det er derfor vigtigt, at vandværkerne beskriver, hvordan ringforbindelsen betjenes.

Vandforsyninger med ringforbindelser skal indgå aftaler om regelmæssig udskylning af ledningsstrækningen eller moderat vandgennemstrømning. I ledningssystemer med stillestående vand, skal der etableres skylleventiler, således at ”dødt” vand kan skylles ud af rørsystemet uden at blive blandet med drikkevandet til forbrugerne.

 

5.2 Nødvandsforsyning fra transportable beholdere, tankvogne m.v.

I bilag 6 er en oversigt over, hvilke transportable beholdere, der kan disponeres over i en nødsituation, samt hvilket personale, der kræves til betjeningen af disse.

Før sådanne beholdere tages i brug, skal der i samråd med embedslægen træffes beslutning om, hvilke særlige foranstaltninger, der ske i form af desinfektion, opbevaringstid etc.

 

5.3 Kontrol af nøddrikkevand

Nøddrikkevand vil ikke altid kunne leve op til kravene til drikkevandskvalitet. Enten fordi det vand, der er til rådighed, kan være af en anden kvalitet, eller fordi vandet hentes og opbevares i tankvogne og beholdere hos vandforsyningen og hos forbrugerne.

Nøddrikkevand skal derfor holdes under bakteriologisk kontrol. Kontrollen fastlægges under hensyn til, hvilke mikrobiologiske parametre, der skal måles for og med hvilken hyppighed, der skal kontrolleres. Kontrollen tilrettelægges i hvert tilfælde i samråd med embedslægen.

Det enkelte vandværk skal have en lokal beredskabsplan med beskrivelse af følgende forhold:

  • Ansvars- og kompetenceforhold for driften af vandforsyningen, herunder
    - hvem der er ansvarlig for vandforsyningen daglige drift og vedligeholdelse
    - hvilke ansvarsområder, der ligger hos bestyrelsen/formanden/ledelsen
    - hvem der skal tilkaldes i forskellige situationer

  • Detaljerede oplysninger om og kort over: Indvindingsboringernes
    - beliggenhed
    - kapacitet
    - sikring

  • Vandværkets
    - beliggenhed
    - kapacitet
    - mulighed for frakobling af beluftningsanlæg

  • Rentvandsanlæggets
    - fysisk beliggenhed
    - kapacitet
    - reservebeholdning

  • Ledningsnettets placering og udstrækning
    - sektionering
    - placering af stophaner
    - placering af trykforøger
    - placering af brandhaner
    - placering af afspærringsventiler
    - fastlagte prøvetagningssteder

  • Uddannelse af personale
  • Procedure for løbende indberetning til kommunen om ændrede kontaktoplysninger
  • Procedure for indberetning af analyseresultater, der overskrider grænseværdierne
  • Etablerede eller forberedte ringforbindelser til andre vandværker
  • Oversigt over særligt følsomme forbrugere inden for vandværkets forsyningsområde
  • Plan for nødvandsforsyning, herunder udpegning af nødhaner / tappesteder
  • Plan for nødstrømsforsyning
  • Oversigt over mandskab og materiel, som vandforsyningen råder over til udbedring af skader eller fremskaffelse af nødforsyning af drikkevand

Endvidere bør det enkelte vandværk have kontaktnumre til relevante rådgivende instanser såsom:

  • Analyselaboratorium
  • Arbejdstilsynet
  • Fødevareregionen
  • Fyns Politi
  • Beredskabsstyrelsen
  • Rådgivende firmaer inden for vandforsyning

 

Alle vandværker benytter nedenstående telefonnumre ved henvendelse til Beredskabet:

  • Trekantbrand:
    Vagtcentral Trekantbrand tlf. 7023 6061
    Oplys hvilket telefonnummer, der ringes fra.

  • Såfremt der er tale om akut indsats uden for normal arbejdstid:
    1 – 1 – 2
    (kontakt til vagthavende indsatsleder)

 

Luk alle
Åben alle

1. Alarmeringsfase

Modtagelse af alarm
Dato:
Klokken:
Hvem (navn, telefon):

Beskrivelse af hændelse (hvem, hvad, hvor, hvordan)
1) Klage fra forbruger
2) Indberetning af sygdomstilfælde
3) Indberetning af uheld på virksomhed
4) Følgevirkninger efter uheld/ulykker med farligt stof
5) Indsivning ved ledningsbrud
6) Indberetning af kontrolanalyser
7) Indbrud / hærværk
8) Driftsforstyrrelser (ledningsbrud / strømudfald)
9) Luftbåren forurening

Indkaldelse af Koordineringsgruppen

Hvem Adviseret kl.
Chef for Natur- og miljøafd. / stedfortræder for chef  
Vandforsyningsgruppen  
Vandværkets formand  
Embedslægeinstitutionen Syddanmark  
Miljøvagten  

 

2. Vurderingsfase

Emne Bemærkning
Årsag

Beskriv så vidt muligt årsagen til forureningen, er der evt. en skadevolder? Direkte forurening af vandet. Indirekte forurening af vandet (f.eks. luftbåren forurening).

Omfang Er hele forsyningsnettet ramt? Forurening ved iltning/filtrering/udluftning af hydrofor/udluftning af beholdere?
Sundhedsrisici og forholdsregler Afklares med embedslægen. Kogeanbefaling? (Straks anbefaling). Forbud mod brug af vandet til visse formål? Forbud mod al anvendelse af vandet? Kan det ikke med det samme afklares om vandet er sundhedsskadeligt, SKAL der oprettes nødvandsforsyning.
Konsekvensminimering Kan der foretages zoneopdeling? Stop oppumpning, stop udpumpning, iltning og filtrering indstilles, luftkompressor standses, diverse beholdere tages ud af drift, råvand pumpes direkte i rentvandsbeholdere / direkte udpumpning. Ved luftbåren forurening montering af filtre på rentvandsbeholdere / luftkompressor / andre luftindtag.
Nødvandsforsyning (se bilag 6) Skal der etableres nødvandsforsyning / nødstrøm? Hvilken form? Kan vandværket nødvandforsynes fra andet vandværk?
Nødstrømsforsyning (se bilag 7) Er der husdyrbesætninger eller andre store forbrugere, der skal tages hensyn til? Særligt følsomme forbrugere, som skal have særskilt nødvandsforsyning? Bakteriologisk kontrol af nøddrikkevand!
Navn på forurenende stof Ved ukendt forurening kontaktes Biologisk Beredskab eller Beredskabsstyrelsens Kemisk Beredskab

 

3. Informationsfase

Handling Bemærkning
Følg ansvarsfordelingen for information på bilag 2 Daterede opslag eller løbesedler.
Direkte henvendelse til følsomme forbrugere.
Udsendelse af meddelelser over lokalradio/TV.
Kommunens hjemmeside / vandværkets hjemmeside (de samme informationer bør fremgå begge steder).
Hvilke informationskilder skal benyttes  
Udarbejd informationsskrivelser Se bilag 5
Informationsarbejdet påbegyndt kl.  

 

4. Genopretningsfase

Handling Bemærkning
Fastsættelse af analyseprogram og kildeopsporing (se bilag 9). Koordineringsgruppen følger kildeopsporingen, indtil sagen kan afsluttes.  Prøvetagning fra:
- hver boring (tørbrønd/råvandsstation og/eller ved ankomst til vandværket)
- fælles råvand ved ankomst til vandværket iltet
- efter reaktionsbeholder
- efter hvert filter
- vand fra hver rentvandsbeholder
- vand afgang fra værket
- vand efter hvert vandtårn
- vand fra repræsentative steder på nettet, herunder mulige ”blinde ender”
Kan problemet løses inden for 24 timer?  
Kan problemet ikke løses inde for 24 timer?

Løbende information til forbrugerne.
Hvor lang tid forventes det at tage før normal vandforsyning kan genoptages.
Vurdering af nødvandforsyningen. 

 

5. Afslutningsfase

Handling Bemærkning
Kontrol af vandkvalitet Det er embedslægen, der afgør, hvornår vandet ikke længere er sundhedsfarligt at indtage.
Forbrugerinformation Udsendelse af forbrugerinformation om at vandet igen kan indtages samt nødvendige informationer om hændelsesforløbet.
Erfaringsopsamling Koordinationsgruppen laver debriefing om hændelsesforløbet. Skal beredskabsplanen ændres, er der erfaringer, der skal gives videre.
Logbog Logbogen arkiveres i journalsystemet under sag om vandværket.

 

Opgave

Ansvar Bemærkning
Information på vandværket Vandværkets formand Informationerne omfatter Koordineringsgruppens beslutninger, arbejdsmiljø, sikkerhed for vandværkets personale samt i hvilket omfang vandværkets personale må udtale sig til pressen eller vandværkets forbrugere

Kontakt til institutioner, virksomheder med særlige informationsbehov

  • Sygehuse
  • Ambulancetjeneste

  • Praktiserende læger
    og tandlæger
  • Børnetandpleje
    Dagplejere
  • Skoler
  • Børne- og handicapinstitutioner
  • Hjemmehjælp
  • Plejehjem/ældrecentre
  • Levnedsmiddel-
    -producenter
    (industri, bagere m.fl.)
  • Større kantiner og restauranter
  • Landbrug med mælkeproduktion



Koordineringsgruppens formand - KF - har kontakt til sygehuse og ambulancetjeneste.


Vandværket har kontakt til øvrige.

Vandværket skal have en opdateret liste over følsomme forbrugere, kommunen skal have kopi.
Kontakt til andre kommuner, hvor forbrugere får leveret vand fra vandværker i Middelfart Kommune. Koordineringsgruppens sekretær 

Assens Kommune
6474 7511 åbningstid
2937 9137 uden for åbning

Nordfyns Kommune
6482 8282 åbningstid
2937 9137 uden for åbning

Øvrige forbrugere Vandværket Frivillige til omdeling af folder (spejdere, frivillige fra beredskabet)

Kommunikationsudstyr: Såfremt kommunikationen ikke kan opretholdes via almindelige kommunikationsmidler (mail, telefon, fax) henvises til kommunens generelle beredskabsplan.

Koordineringsgruppe

Chef for Natur og Miljø
Hanne Laursen
Nytorv 9, 5500 Middelfart
8888 4831 eller 2115 4831
hanne.laursen@middelfart.dk 

Faglig koordinator
Anne Grethe Pedersen
Nytorv 9, 5500 Middelfart
8888 4827 eller 2116 8720
anne.grethepedersen@middelfart.dk 

Miljøsagsbehandler
Rikke Kirk Andersen
Nytorv 9, 5500 Middelfart
8888 4924
rikke.kirkandersen@middelfart.dk 

Miljøsagsbehandler
Rikke Clausen
Nytorv 9, 5500 Middelfart
8888 4836
rikke.clausen@middelfart.dk 

Repræsentant for vandværk (se nedenfor)

Styrelsen for patientsikkerhed
Nytorv 2, 1.sal, 6000 Kolding
7228 6600
stps@stps.dk 

 

Vandforsyningsgruppe

Miljøsagsbehandler
Rikke Kirk Andersen
Nytorv 9, 5500 Middelfart
8888 4924
rikke.kirkandersen@middelfart.dk 

Miljøsagsbehandler
Rikke Clausen
Nytorv 9, 5500 Middelfart
8888 4836
rikke.clausen@middelfart.dk 

 

Vandværker, -formænd og kontaktpersoner i Middelfart Kommune

Balslev
Thomas Davidsen
Mindevej 20
5592 Ejby
6442 1617 eller 4027 3617

Blanke-Roerslev
Anders Christensen
Kystvejen 25
5466 Asperup
6448 1240 eller 2148 1240

Brenderup
Søren Jensen
Engvej 13
5464 Brenderup
2022 2144

Båring-Asperup
Henrik Bebe
Kærbyvej 37
5466 Asperup
3119 5094

Ejby
Jan Jacobsen
Nørregade 21 A
5592 Ejby
2230 0324

Emtekær-Tanderup
Holger Strøjer Hansen
Blåkildevej 32
5592 Ejby
6478 1266 eller 4045 7367

Fjelsted
Torben Hansen
Juelsbergvej 12
5463 Harndrup
6488 1875 eller 2025 8975

Føns og Omegns
Jens Mortensen
Fønsvej 8
5580 Nørre Aaby
6442 3648 eller 9955 7717

Gelsted Vand
John Trædholm
Dyregårdsvej 2
5591 Gelsted
6449 1813 eller 2078 7781

Harndrup
Lars Andersen
Sandhøjsvej 3
5463 Harndrup
6488 1025 eller 2340 1031

Husby-Sdr. Aaby
Poul Arne Hansen
Lillegade 33
5592 Ejby
6478 1550 eller 5130 6879

Nørre Aaby
Morten Rasmussen
Sevanen 13
5580 Nørre Aaby
4096 1887

Skrillinge-Russelbæk
Per Posselt
Hollændervej 29
5500 Middelfart
2015 9943

Strib
Jan Larsen
Røjlemosevej 34
5500 Middelfart
6440 6167 eller 5138 4299

Staurbyskov og Svenstrup
TRE-FOR VAND
A/S Kokbjerg 30
6000 Kolding
7933 3397 eller 7933 3397

Udby-Rolund
Torben Andersen
Gl. Assensvej 49
5580 Nørre Aaby
6442 1623 eller 2140 9753

Vejlby Fed
Egon Sørensen
Munkegårds- vej 28
5500 Middelfart
6440 1485 eller 2445 3933

Ørslev
Harald Møller
Skovbovej 10
5592 Ejby
2085 7542

4.1 Forbrugerklager

Forbrugerklager kan være enten forårsaget af tekniske eller driftsmæssige forstyrrelser. I pågældende tilfælde vil det være vandforsyningen selv, der er ansvarlig for løsningen af problemet. Vandforsyningen skal underrette det kommunale tilsyn i tilfælde af, at de modtager klager.

 

4.2 Indberetning af sygdomstilfælde

Ved forekomst af sygdomstilfælde, som mistænkes for at være forårsaget af vandbåren smitte, indkaldes Koordineringsgruppen.

 

4.3 Forurening ved uheld med kemikalier eller olie

Ved uheld på virksomheder eller trafikuheld, hvor transport af kemikalier eller olieprodukter kan medføre forurening af omgivelserne, vil der skulle foretages en vurdering af, om uheldet har betydning for vandforsyningen i uheldsområdet f.eks. indvindingsboringer, vandbehandlingsanlæg, rentvandstanke eller distributionsnet.

Vurderes uheldet at have konsekvenser for vandforsyningen indkaldes Koordineringsgruppen med det formål at minimere skadevirkningerne på drikkevandsforsyningen. Såfremt hændelsen vurderes som akut, overgår ledelsen til kommunens vagthavende indsatsleder.

 

4.4 Hærværk eller indbrud

Hvis der er tydelige tegn på indbrud og hærværk på et vandforsyningsanlæg eller anlæggets tekniske installationer, og hvis der er tvivl om hvorvidt, det har påvirket vandkvaliteten indkaldes Koordineringsgruppen.

Der udtages prøver til analyse og identificering af mulig forurening. Det kan være svært at afgøre hvilke analyser, der er relevante i sådanne situationer. Hvis der er efterladt spor, der peger på, at vandforsyningen er blevet forurenet, vil det være hensigtsmæssigt at kontakte Beredskabsstyrelsens Kemiske Beredskab (til identificering af kemiske stoffer) eller Biologisk Beredskab (for identificering af mikroorganismer). Der skal ligeledes udtages en prøve til TerrAttest (multiscreening), som kan bestilles gennem Eurofins.

 

4.5 Forurening af kildeplads

Uforudset forurening af kildepladsen kan f.eks. være:

  • Mikrobiologisk forurening som følge af kloakudslip
  • Pesticidforurening
  • Olie- og kemikalieudslip
  • Affaldsdepoter
  • Trafikuheld (kemikalietransport)
  • Hærværk/terror (kemisk og/eller mikrobiologisk forurening)

Hvad enten det er en kemisk eller mikrobiologisk forurening, skal Koordineringsgruppen indkaldes og de sundhedsmæssige konsekvenser vurderes, så snart forureningen er erkendt. Med i vurderingen inddrages oplysninger om, hvor længe forureningen kan have varet, hvor meget den er blevet spredt, og hvad der kan gøres for at reducere konsekvenserne.

Er der tale om en kendt forureningskilde med f.eks. velkendte kemiske stoffer/mikroorganismer eller en spildevandsforurening, kan det almindeligt anvendte miljølaboratorium bistå med at identificere og kvantificere forureningen.

Hvis det ikke er oplagt hvilken forureningstype, der er tale om, skal der inddrages specialister, som Biologisk beredskab, til identificering og kvalificering af den mikrobiologiske forurening, herunder sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Eller, hvis der er tale om kemiske stoffer, skal Beredskabsstyrelsens Kemisk Beredskab inddrages.

Ved akut opstået forurening af kildepladsen kan det være nødvendigt at sikre rent vand fra anden kildeplads/boring eller ved tilslutning til anden vandforsyning. Hvis ikke vandforsyningen kan opretholdes f.eks. på grund af sundhedsfare, leveres nøddrikkevand fra tankvogn eller lignende.

Beredskabet kan bistå med oprydning på kildepladsen efter den akutte fase, såfremt der skriftligt er indgået aftale om betaling og efter aftale med evt. forsikringsselskab.

Afværgepumpning vil kunne begrænse spredningen af forureningen, hvis der er tale om en punktkilde.

Permanente ordninger som etablering af ny kildeplads og boringer til tilslutning til anden vand- forsyning vil sjældent kunne etableres hurtigt. Derfor vil kommunalbestyrelsen, som tilsynsmyndighed, skulle påbyde midlertidige løsninger for vandforsyningen indtil en permanent ordning kan etableres.

 

4.6 Forurening af vandforsyningsanlægget

Forurening af vandforsyningsanlæg kan enten opstå som en forurening af en boring eller forurening i selve behandlingsanlægget eller indtrængning i rentvandsbeholdere.
Forurening kan opstå som følge af:

  • Fejl og mangler i vandforsyningens installationer, bygninger eller vandbehandling f.eks. efter indbrud, hærværk, brand eller lignende.
  • Uheld med opbevaring eller håndtering af vandbehandlingskemikalier
  • Forurenet råvand – beskadiget boring
  • Forurening af rentvand i behandlingsanlæg eller rentvandsbeholder

Det vurderes dernæst, om skaderne kan udbedres inden for kort tid (24 timer), eller om det vil tage længere tid.

Desuden vurderes det, hvad det betyder for vandforsyningens forbrugere, f.eks. om vandet kan drikkes, om det skal koges, om det må anvendes til vask eller om der stilles nødforsyning til rådighed. Mulige offentlige tappesteder skal fremgå af det enkelte vandværks beredskabsplan.

I forbindelse med en forurening på vandforsyningsanlægget, skal Koordineringsgruppen indkaldes for at klarlægge forureningens omfang og hvilke forholdsregler, der bør træffes, indtil det kan afgøres, om vandet er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det kan være nødvendigt at sende prøver til både Statens Serum Institut og Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium, hvis det er en ukendt forurening, der skal spores.

 

4.7 Forurening af ledningsnet og rentvandsbeholdere

Ledningsnet og rentvandsbeholdere er forholdsvis sårbare dele af vandforsyningen. Ledningsnettet på grund af dets store udbredelse med mange muligheder for indtrængning af forurening. Forurening og uheld kan begrænses ved vandforsyningens vedligeholdelse og tilsyn med de tekniske installationer.
Ledningsnettet kan forurenes ved:

  • Tilbagestrømning af forurening fra tilsluttede installationer
  • Ledningsbrud
  • Lækager især ved ringe tryk eller trykfald
  • Reparationer og/eller nye installationer

Det kan være svært at lokalisere kilden til en forurening i ledningsnettet, hvis ikke der sker anmeldelse af uheld, som opstår i forbindelse med installationer eller gravearbejde.

Rentvandsbeholdere er ofte ubeskyttede og kan derfor let udsættes for hærværk og indbrud, ligesom revnedannelser eller manglende vedligehold kan føre til forurening. Ved forurening af ledningsnet eller rentvandsbeholdere skal koordinationsgruppen indkaldes.

 

4.8 Større driftsforstyrrelser

Både i fredstid og i forbindelse med krigs- eller terrorhandlinger, kan der ske større skader på vandforsyningen, som ikke umiddelbart kan afhjælpes i løbet af få timer f.eks. strømsvigt af længerevarende karakter, brand, eller eksplosion i vandværkets bygninger eller sprængninger af hovedledninger.

Længerevarende strømudfald:
Vandværkets interne beredskab skal være indrettet således, at der kan etableres nødstrøm til pumper ved udfald fra elforsyningen. Hvis strømforsyningen til et enkelt anlæg falder ud, skal det fremgå af planen hvilke andre anlæg, der kan overtage forsyningen midlertidigt.

Brud på ledningsnettet:
Brud på hovedforsyningsledninger og andre større forsyningsledninger kan forårsage væsentlige skader på gade og vej f.eks. ved underminering.

Ved ledningsbrud skal det i den enkelte situation overvejes om trykket i forsyningsnettet bør opretholdes. Kan trykket opretholdes mindskes risikoen for forurening fra tilbagesugning fra tilsluttede installationer eller fra den omgivende jord. Kan trykket i ledningsnettet ikke opretholdes, eller er det nødvendigt at distribuere vand, der ikke har drikkevandskvalitet, vil ledningsnettet skulle gennemskylles og desinficeres før den normale tilstand kan genoprettes.

På grund af ledningsnettets udstrækning og konstruktion må arbejdet med rengøring og desinficering forventes at blive omfattende og kun foretages af dertil godkendte firmaet og kun efter aftale med kommune og embedslægen.

Ved opretholdelse af vandforsyning til sanitære formål (toiletskyl og vask) kan det være nødvendigt at benytte ledningsnettet til distribution af vand, der ikke har drikkevandskvalitet (f.eks. ubehandlet grundvand). Vand til at drikke og tilberedning af mad må da leveres af tankvogne eller lignende.

Bilag 5.1 Problemer med drikkevandskvalitet

Information til NAVN Vandværks forbrugere

Der er den (DATO) (KLOKKEN) konstateret problemer med kvaliteten af det drikkevand, der leveres fra (NAVN) Vandværk.

Problemerne kan have betydning for beboere på følgende gader/veje: (FORSYNINGSOMRÅDE)

Vandværket/vandforsyningen arbejder på at indkredse forureningskilden og foretage rensning af de forurenede dele ad ledningsnettet.

INDTIL VIDERE MÅ DET FRARÅDES AT BRUGE VANDET TIL DRIKKEFORMÅL SÅVEL SOM TIL UDVORTES BRUG!

Der er opstillet en midlertidig aftapningsmulighed på (ADRESSE) ud (HUSNUMMER), hvorfra der kan hentes drikkevand i tilfredsstillende kvalitet.

(Information om forventet varighed) / (Information om hvornår der næste gang vil blive offentliggjort nyt)

(Der vil blive givet en særlig vejledning til restauranter, fødevareproducerende virksomheder m.fl. fra Fødevareregionen)

(Hvem skal kontaktes ved spørgsmål fra forbrugerne)


Formand........................... for.......................... Vandværk

 

Bilag 5.2 Problemer med colibakterier i drikkevandet

Vandforurening
- kog vandet før du drikker det!

Der er konstateret forurening af drikkevandet med colibakterier i dette forsyningsområde.

Embedslægen anbefaler, at du koger vandet, før du drikker det eller bruger det til madlavning. Et par minutters kogetid i en gryde dræber bakterierne i vandet. Kogning i kande skal foretages af to omgange med 1-2 minutters mellemrum.

Anbefaling fra embedslægen

Drikke: Undgå at drikke vand direkte fra hanen. Kog det et par minutter først. Vær opmærksom på at kaffemaskiner kun varmer vandet op til 80 grader Celsius. Husdyr må drikke vandet uden kogning.

Madlavning: Brug afkølet kogt vand til skylning af salater og andre rå grøntsager (man må godt bruge forurenet vand til at vande urtehaven). Vandet fra hanen kan godt bruges til kogning af kartofler, pasta, ris eller lignende, hvis vandet ikke lugter eller smager dårligt (HUSK AT SPYTTE VANDET UD EFTER EVT SMAGNING!)

Opvask: Opvaskemaskinen kan godt bruges, men opvask i hånden skal foretages med kogt vand. Industriopvaskemaskiner med slutskyl over 80 grader Celsius kan ligeledes bruges.

Tøjvask: Vandet kan bruges til maskinvask ved temperaturer over 60 grader Celsius.

Personlig hygiejne: Med den hidtidigt målte grad af forurening kan vandet bruges til brusebad og karbad. Vær dog opmærksom på, at børn ikke drikke vandet under badning. Brug kogt afkølet vand til tandbørstning og rengøring af tandproteser. Vask hænder som du plejer, men skyl efter med kogt afkølet vand før madlavning.

Hvis du har drukket af vandet

Yderligere information
Følg med i udviklingen af forureningssituationen på kommunens hjemmeside www.middelfart.dk, i de lokale nyheder eller hos dit lokale vandværk.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte NAVN på telefon NUMMER eller på e-mail E-MAIL.

VANDET SKAL KOGES INDTIL ANBEFALINGEN OPHÆVES!


Formand...........................for............................Vandværk

 

Bilag 5.3 Fortsat kogning af drikkevand

Vandforurening i by / område / vejnavn Vandet skal forsat koges.
Vandet til drikkeformål og madlavning i by / område / vejnavn skal fortsat koges.

NAVN Vandværk og NAVN laboratorium udtager hver dag en lang række prøver fra ledningsnettet i området. Vandkvaliteten er næsten helt i orden, men der er stadig et par enkelte prøver, hvor der er en ganske svag forurening. Vand til drikkevand og madlavning skal derfor fortsat koges. Al anden brug af vand til karbad og brusebad kan forsat ske på normal vis.

NAVN Vandværk fortsætter med at skylle ledningssystemet, så længe der er behov for det.

Ophævelse af anbefalingen om at koge vandet vil ske, når samtlige prøver viser, at vandet er rent.

Vandet skal koges indtil anbefalingen ophæves.

Henvendelse i sagen kan ske til Embedslæge om sundhedsmæssige spørgsmål på telefon NUMMER samt til NAVN Vandværk om tekniske spørgsmål på NUMMER.

Formand.............................for....................... Vandværk

 

Bilag 5.4 Drikkevandet skal ikke længere koges

Vandet kan nu drikkes igen!

Du kan igen frit bruge vandet fra vandhanerne. Hyppigt gentagne prøver har vist, at drikkevandet i dit forsyningsområde er rent igen.

Lad vandet løbe i 10 minutter.
Før du begynder at bruge vandet, skal alle haner med koldt vand i huset åbnes. Det gælder både indvendige og udvendige haner. Vandet skal løbe kraftigt i 10 minutter.

Derefter kan du bruge vandet som du plejer.

Ved at lade hanerne løbe, fjernes de sidste eventuelle spor af forurening i vandet i husstandens installationer.

Det kan ske, at der kommer brunligt vand ud af hanerne, når de åbnes. Misfarvningen har intet at gøre med forureningen af colibakterier. Misfarvningen skyldes, at når store mængder vand skyller igennem systemerne på kort tid, kan aflejringer af jernforbindelser løsnes i rørene.

Fortsat kontrol og analyser
NAVN Vandværk og Middelfart Kommune vil fortsat følge udviklingen i vandkvaliteten meget nøje.

Yderligere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte NAVN Vandværk på telefon NUMMER eller e-mail E-MAIL. Yderligere information på Middelfart Kommunes hjemmeside på www.middelfart.dk
Vi beklager meget de ulemper forureningen har påført forbrugerne i området.

 

Formand...............................for.......................... Vandværk

 

Bilag 5.5 Vandforsyningssvigt

Information til NAVN Vandværks forbrugere

Der er den DATO KLOKKEN konstateret problemer med vandforsyningen fra NAVN Vandværk.

Forsyningsproblemerne skyldes strømsvigt på vandværket/lækage på vandværkets ledningsnet

Problemerne kan have betydning for beboere og virksomheder på følgende gader / veje: FORSYNINGSOMRÅDE

Vandværket arbejder på at etablere nødstrømsforsyning / udbedre lækagen

Der er opstillet en midlertidig aftapningsmulighed på ADRESSE udfor NUMMER, hvorfra der kan hentes drikkevand af tilfredsstillende kvalitet

Information om forventet varighed / Information om, hvornår der næste gang vil blive offentliggjort nyt

Der vil blive givet en særlig vejledning til restauranter, fødevareproducerende virksomheder m.fl. fra Fødevareregionen.

HVEM kan kontaktes ved spørgsmål fra forbrugerne


Formand.................................for................................... Vandværk

Drikkevandsforsyning med drikkevandsbeholdere

Situation Normal vandforsyning kan ikke opretholdes
Opgave Opstilling af vandbeholdere på centrale tappesteder angivet i vandværkets beredskabsplan
Udførelse Middelfart Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev
Mandskab Ledelse Koordineringsgruppens formand
Kapacitet 1 m3 drikkevandscontainere
Hvor hurtigt 3 – 5 timer
Assistancemuligheder  

 

Drikkevandsforsyning med tankvogn

Situation Normal vandforsyning kan ikke opretholdes
Opgave Levering af drikkevand i store mængder
Udførelse Middelfart Brandvæsen
Mandskab  
Ledelse Formand for kommunens Krisestab
Kapacitet 8000 liter
Hvor hurtigt 1 arbejdsdag – skal rengøres i overensstemmelse med levnedsmiddelstyrelsen regler herfor.
Assistancemuligheder  

 

Beskrivelse:
2 stk. diesel generatorer 20 Kwh og 25 Kwh 

Placering:
Middelfart Brandvæsen

Generatorer rekvireres gennem formand for kommunens Krisestab.

Log

Vandværk:
Varighed:
Forurenende stof:
Årsag:


Nedenstående LOG skal indeholde alle hændelser inklusive kontakt til presse og medier.

Dato / Klokken  Aktivitet / Hændelse Hvem iværksætter
/ udfører
Bemærkninger
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       

 


Erfaringsskema

Antal borgere berørt:

Økonomiske omkostninger for kommunen:

Hvad har vi lært – godt og skidt:

Dato:

Udfyldt af:

(Miljøstyrelsens vejledning nr. 9243 af 21. maj 2010 om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre)

 

Indvindingsanlæg og råvandsledning

Boringer:
Det bør især undersøges, om alle tørbrønde og deres nærmeste omgivelser yder 100 % beskyttelse mod ind- og udsivning af overflade- og spildevand. Ligeledes bør det kontrolleres, om der er risiko for tilløb af spildevand til tørbrønden, f.eks. gennem den ledning, som oprindeligt var lavet for at bortlede vand fra tørbrønden.

Det bør undersøges, som der står vand i tørbrønden, samt om der er risiko for, at der kan løbe
/ suges vand fra tørbrønden ned i boringens forerør, f.eks. via en utæt forerørsforsegling, ventilation eller pejlestuds på borerøret.

Desuden bør det kontrolleres, om man overholder de udlagte fredningsbælter, hvor der bl.a. ikke må gødes eller holdes husdyr, samt om der forefindes ukendte nedsivningsanlæg nær boringerne, eller om der evt. er udspredt gylle, ajle eller anden husdyrgødning nær boringerne.

Råvandsledning:
Råvandsledningen udsættes dagligt for over- og undertryk, når råvandspumperne starter og stopper. Derfor bør råvandsledningen undersøges for utætheder, og sikres så der ikke kan trænge vand ind, som kan forurene råvandet ved tilbagesugning.

Nedsivningsanlæg tæt ved boringer:
Man bør være opmærksom på, om der i indvindingoplandet findes gamle eller nye anlæg til nedsivning af spildevand og/eller tagvand. Vand fra nedsivningsanlæg kan ende i en boring.

 

Behandlingsanlæg

Iltningsanlæg:
Det bør kontrolleres, om iltningsanlægget er tilstrækkeligt beskyttet mod støv og blade, som kan tilføres iltningsbakken og/eller det underliggende filtersand. Ventilationsåbninger til iltningstårne, filtre, beholdere mv. bør have fald udad og være forsynet med insektnet.
Ved anlæg med kompressor kan denne være gået ud af drift, så vandet ikke iltes.
I visse dele af landet indholdet grundvandet en del metan. Visse bakterier udnytter grundvandets indhold af metan under dannelse af slim/skum. Skumlaget udnyttes af andre bakterier og giver anledning til forhøjet kimtal.

Reaktionsbeholder:
Erfaringer tyder på, at reaktionsbeholderen ikke altid er nødvendig for selve behandlingen, men den kan til gengæld medføre en kraftig stigning i 22o C-kimtallet.

Sandfilter:
Sandfiltre efterses for rådnende blade, dansemyggelarver og andre forureninger. Det bør desuden tilsikres, at sandet er permanent dækket af vand, og at der ikke er kanaldannelse eller sammenkitning.

Det bør kontrolleres, om forurenet ”rentvand” evt. kan have forurenet sandfiltret under retur- skylning, samt om alle ventiler er korrekt indstillet, og om der evt. kan ske/være sket returløb af spildevand til vandværket og / eller dets beholdere.

 

Lagringsanlæg/-beholder

Beholdere og andre bygværker, herunder betondæk og tag, bør undersøges for større eller mindre revner/huller, der muliggør indsivning af overfladevand, evt. forurenet med afføring fra fugle og dyr, der passerer henover anlægget. Beholderen bør desuden efterses for defekte ruder, således at fugle, insekter m.v. ikke kan komme ind i beholderen.

Endvidere bør det undersøges, om beholderen er fri for døde dyr (muldvarpe, mus, snegle o.a.) Samt om ventilationsåbninger er sikret mod f.eks. fugle, insekter og skadedyr.

Ved rørgennemføringer bør det kontrolleres, at disse er tætte, så vaskevand eller toiletspildevand ikke finder vej til drikkevandet gennem gulvafløb. Desuden bør det oplyses, om der i praksis er en god omsætning af vandet i reservoiret (tvungen strømning).

 

Ledningsnettet

Vandforsyningsanlæggets ledningsnet bør undersøges for lækager, som kan medføre indsugning af forurenet vand, da der gennem tiden er anvendt rør af meget varierende kvalitet, og nedlagt på meget forskellig måde. Pludselige trykændringer kan give utætheder/ledningsbrud.

Ledningsnettet i ejendomme bør undersøges for, om der for nylig er foretaget reparationer, om der evt. kan være sket sammenblanding med varmt brugsvand, om der er god hygiejne i ejendommen, hvor prøven er udtaget, og om kontraventiler er defekte eller i øvrigt ude af funktion.

Ved fejl i tilkoblinger, ventiler og betjening til vandforsyningsanlæg kan der ske forurening af drikkevandssystemet. I landbrugsområder bør det undersøges, om der kan ske indsugning af gylle, ajle eller lignende.

Det bør kontrolleres, om prøvehanerne er egnede og korrekt placeret, som f.eks. uden studs, kort tilslutningsrør og uden stagnerende vand mv. jf. tilsynsvejledningen kapitel 4.5. Det skal sikres, at prøven er taget fra den korrekte hane, således at der ikke fås et forkert resultat i form af f.eks. forhøjede kimtal eller påvisning af coliforme bakterier.

Endvidere bør det oplyses, om der inden for de seneste måneder har været udført reparations- arbejder på dele af vandforsyningsanlægget (alle ovennævnte dele samt nettet).

 

Udtagning af (nye) prøver

Typiske steder for udtagning af vandprøver i forbindelse med kildeopsporing er følgende:

  • Hver boring (tørbrønd/råvandsstation og/eller ved ankomst til vandværket)
  • Fælles råvand ved ankomst til vandværket
  • Iltet vand
  • Efter reaktionsbeholder
  • Efter hvert filter
  • Vand fra hver rentvandsbeholder
  • Vand fra afgang værk
  • Vand fra hvert vandtårn
  • Vand fra repræsentative steder på nettet, herunder mulige ”blinde ender”.

Såfremt det er nødvendigt at opsætte nye prøvehaner, må disse renses og desinficeres grundigt ved montering. Det er vigtig at vælge haner, pakningshaner, hanefedt og lignende, der ikke giver grobund for bakterier.

 

Rensning og desinfektion

Der henvises til DANVA, såfremt der opstår behov for rensning og desinfektion. DANVA arbejder på en opdatering af en vejledning om rensning og desinfektion. ”Køge-sagen”, hvor drikkevand blev forurenet med spildevand har bragt nye erkendelser for dagens lys.

Parameter

Afgang vandværk
højst tilladelige værdi a)

Indgang forbruger
højst tilladelige værdi a)
Coliforme bakterier i.m. b) i.m. b)
E. coli i.m. b) i.m. b)
Kimtal v. 37 gr. C. 5 20
Kimtal v. 22 gr. C. 50 200

a) coliforme bakterier og E. coli er angivet pr. 100 ml, og kimtal er angivet pr. ml.
b) i.m. = ikke målelig

 

Kogeanbefaling

Der udløses kogeanbefaling, når der i en vandprøve påvises E. coli, eller mere end 20 coliforme bakterier, eller mere end 50 kim ved 37 gr. C. ved afgang vandværk, eller over 200 kim ved 37 gr. C. ved forbruger, eller over 500 kim ved 22 gr. C. ved afgang vandværk, eller over 2000 kim ved 22 gr. C. ved forbruger.



Underretning af kommune og forbrugere

Ved overskridelser af grænseværdierne, skal vandværket underrette Middelfart Kommune.

Lavere værdier kan også udløse kogeanbefaling, hvis der f.eks. er coliforme bakterier og kimtal ved 37 gr. C. på samme tid i en vandprøve. Denne situation diskuteres med kommunen og Embedslægeinstitutionen.

Ved overskridelser, der medfører kogeanbefaling, skal vandværket straks kontakte forbrugerne.