Lokalplanområdet er beliggende ved Vesterdal, ca. 2,5 km vest for Nørre Aaby. Området udgør et areal på ca. 6 ha, og omfatter matriklerne 1b, 1x og 1ø, alle af ejerlavet Viby By, Udby. Området anvendes i dag til institutionsformål i form af Vesterdal Efterskole. Vesterdal Efterskole er en musik/kreativ efterskole med plads til 115 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin, som tilbyder valgfag inden for musik, skuespil og drama, film og medie, kunst og design samt idræt..