Spildevand og kloakering

Færdigmeld kloakarbejde og læs om dine muligheder for håndtering af dit spildevand.

Ny Spildevandsplan for 2026-2031 vedtaget:

Vi skiller regnvand og spildevand ad

Herunder kan du få svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med den nye spildevandsplan.

Ofte stillede spørgsmål

En spildevandsplan er kommunens juridiske grundlag, som danner hjemmel for bl.a. påbud om tilslutning til offentlig kloak eller separatkloakering. Når planen er lagt, skal kommunen og Middelfart Spildevand udføre de projekter, der er nævnt i planen.  

For dig som borger fungerer planen som et opslagsværk. Her kan du se, om der sker ændringer i kloakken i dit område eller i et område tæt på dig. Du kan også se, hvilke rettigheder og forpligtigelser du har, hvis din kælder bliver oversvømmet, hvis du vil have en køkkenkværn eller noget helt tredje.

Du kan finde kommunens spildevandsplan her: Forside - Spildevandsplan 2026- 2031 - Middelfart Kommune

I Middelfart Kommune er den ældste del af den offentlige kloak fælleskloakken. Her bliver spildevand og regnvand afledt i den samme ledning til et af kommunes seks renseanlæg. Det betyder, at der bruges unødig energi på at lede regnvand til rensning på et renseanlæg, som er beregnet til at rense husspildevand.  Når nedbøren stiger, som funktion af klimaforandringerne, kan fælleskloakken ikke rumme de store vandmængder. Derfor sker der overløb fra fælleskloakken, og vores vandløb og havet bliver forurenet af urenset spildevand. Derfor har vi valgt, at vi i udvalgte områder vil separatkloakere den gamle fælleskloak. Det har vi ikke gjort tidligere. Når vi separatkloakerer fælleskloakken, adskiller vi regnvand og spildevand, så det fremover bliver ledt i to separate kloakledninger.

Formålet med fornyelsen af kloaksystemet er, at:

  • Forhindre vand i kælderen
  • Mindske forurening af vandløb/havet med spildevand
  • Færre oversvømmelser af veje
  • Fjerne regnvandet fra renseanlæggene

I nogle områder vælger vi at at semi-separere kloakkerne, sådan som vi hidtil har gjort. I disse områder er det primært regnvandet fra de offentlige veje, som vi fjerner fra kloaksystemet. Det er typisk i byzoner, hvor det er for ressourcekrævende (dyrt) at separatkloakere.

Læs mere hos Middelfart Spildevand

Vi forventer at alle fælleskloakerede områder inden for en årrække skal separatkloakeres. Det gør vi for at forbedre vandmiljøet og opdatere kloakkerne, så de kan håndtere de øgede mængder nedbør.

I denne spildevandsplans periode som løber fra 2026 til 2031, starter vi op i dele af Brenderup og Middelfart. Det gør vi, fordi det er der, hvor kloakkerne er ældst og i dårligst stand og derfor trænger mest til at blive separeret. Er du en af dem, som har fået invitation til borgermødet om høringen af spildevandsplanen, så er du også en af dem, som skal separatkloakere på egen grund. Du vil modtage mere information, inden du skal gøre noget, og vi afholder yderligere to borgermøder, inden Middelfart Spildevand går i gang med gravearbejdet og separeringen af den offentlige kloak. Du vil modtage invitationen til borgermøderne i din e-boks.

Hvilke områder, der skal separatkloakeres, når vi er færdige med områderne i Brenderup og Middelfart, er endnu ikke fastlagt. Det fastlægges enten i et tillæg til spildevandsplanen eller i en helt ny spildevandsplan. Inden et eventuelt tillæg til spildevandsplanen eller en ny spildevandsplan vedtages, vil det altid blive sendt i høring. Borgere, som skal separatkloakere, vil blive informeret om høringen via e-boks.

Ja - vandet bliver på sigt renere i vores vandløb. Det skyldes, at der vil være færre overløb fra afløbssystemet af opblandet regnvand og husspildevand. Men det er ikke sikkert, at du kan se det med dit blotte øje. 

De hygiejniske forhold vil hurtigt blive bedre, fordi der ikke længere ledes spildevand med bakterier og vira til vandløbene. Det vil du opdage, fordi der vil være færre dage, hvor vi sætter skilte op, hvor vi fraråder badning ved nogle af kommunens badestrande.  

Alt dette vil ske over tid, når overløbene fjernes, kloakprojekterne er færdige, og grundejerne har separeret på deres grund. Du vil ikke nødvendigvis se, den store forandring, når Middelfart Spildevand har separeret på din vej, da det er de samlede kloakprojekter som vil give resultater.

Nej - regnvandet fra tage, overflader og veje indeholder forskellige miljøfremmede stoffer, og derfor skal det renses inden udledning. Regnvandet skal renses enten ved bundfældning i regnvandsbassiner, regnbede eller andre godkendte renseløsninger. Det er kommunen som godkender den valgte renseløsning, som lever op til de krav, der kan stilles til rensning af regnvand.

Vi har brug for at skabe plads i vores afløbssystem. Selvom du ikke oplever problemer med oversvømmelser hos dig, så fylder regnvandet fra din grund i fælleskloakken, og det bidrager til oversvømmelser/overløb andre steder i kommunen eller hos dine naboer. Derfor er det nødvendigt for fremtidssikring af det offentlige kloaksystem, at du adskiller regnvand og husspildevand på din grund. Det er også en fremtidssikring af din egne kloakker, og det kan være en økonomisk fordel, hvis du skal sælge din ejendom, da mange nye boligejere gerne vil købe boliger, som er separatkloakerede.

Ca. 1 år før projektet påbegyndes af Middelfart Spildevand

  • Middelfart Spildevand udsender brev til de berørte borgere om hvornår der påregnes med at begynde projeket.
  • Middelfart Spildevand sender mail med orienteringsbrev til kommunen, og der kan oprettes en sag.

Borgermøde

  • Ca. 12 måneder før Middelfart Spildevand går i jorden afholder Middelfart Kommune et borgermøde. Middelfart Spildevand deltager som tilhører. 

Informationsmøde

  • 1-2 måneder før Middelfart Spildevand går i jorden sender de brev til borgerne med datoer for projektet.
  • I den forbindelse indkalder Middelfart Spildevand til infomøde. Middelfart Kommune deltager som tilhører.

Varsling af påbud

  • Når Middelfart Spildevand  har meddelt kommunen, at kloakprojekt er udført, så sender kommunen breve med varsling af påbud.

Påbud

  • Breve om påbud sendes med en tidsfrist på 12 måneder fra Middelfart Spildevand er færdig i jorden.

Påmindelse

  • Ca. 3 måneder inden tidfristen udløber sendes en påmindelse, om at tidfristen snart udløber.

Indskærpelse

  • Hvis der ingen kontakt har været med borger sendes en indskærpelse med en frist på ca. 1. måned.

Varsel om politianmeldelse

  • Efter 3-4 måneder efter indskærpelsen sendes en påmindelse med en frist på ca. 1. måned.

Politianmeldelse

  • Hvis indskærpelsen ikke efterkommes politianmeldes forholdet.

Ja - der bliver afholdt borgermøder inden opstart af kloakprojekterne. Her har berørte grundejere mulighed for både at blive orienteret om processen fra kommunen og Middelfart Spildevands side.  

Berørte borgere som skal separatkloakere på egen grund, vil lige som i høringsfasen, modtage en invitation til borgermøderne i e-boks.   

Ja - du får et brev i e-Boks, når kloakarbejdet starter i dit område.

Ja - hvis kommunen beslutter, at spildevandssystemet skal ændres, og grundejerne skal gennemføre en fuld separering, har grundejerne pligt til at gøre det. Den beslutning er beskrevet i Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2026-2031.  

Grundejerne vil modtage et påbud fra kommunen om at tilslutte sig den offentlige kloak inden en given frist.  

Har du spørgsmål til dit påbud eller fristen så kontakt kommunen.

Hvis du bor i et område, der er fælleskloakeret, så har du ret til at aflede spildevand og tagvand-overfladevand fra din ejendom til en fællesledning. For at fratage dig denne ret, skal vi varsle og påbyde dig at separatkloakere på din ejendom.

Med varslingsbrevet får du mulighed for at klage over fjernelsen af denne ret. Når påbuddet kommer, betyder det, at retten er frataget, og at du nu er lovmæssigt forpligtet til at få ordnet det inden for en bestemt tidsfrist.

Ring til sagsbehandleren som har skrevet til dig, og gør ham/hende opmærksom på dette. Det kan være, at vi først har modtaget dokumentationen, efter vi har sendt brevet. Det kan også være du mangler noget i din dokumentation.

Da det er dig, der får varslingen og påbuddet, er det ikke sikkert, at kloakmesteren ved, hvor dokumentationen skal sendes hen. Det er derfor en god ide at spørge kloakmesteren, om han ved, at den skal sendes til teknik@middelfart.dk. Det kan også være, at kloakmesteren ikke har fået sendt dokumentationen endnu. Det der dig som grundejer, som skal sikre, at dokumentationen bliver sendt til kommunen. Derfor er det en god ide, hvis du beder om kopi af kloaktegning og færdigmelding.

Ring til sagsbehandleren, som har skrevet til dig, og tag en snak med sagsbehandleren. Du kan ikke slippe for at separatkloakere, når du først har fået et påbud.

Når der er udført separatkloakering på din grund, skal der indsendes en kloaktegning og en færdigmelding til kommunen. Dokumentationen kan sendes på mail til teknik@middelfart.dk.
Husk at du som grundejer er ansvarlig for, at der bliver indsendt dokumentation.

Det er Middelfart Spildevand, der står for etablering af ledningerne i vejen og stikledningen ind til dig. Hvis du har spørgsmål til placering af stik eller andre ting i forbindelse med den fysiske udførelse, skal du kontakte Middelfart Spildevand på 6344 4444.

Kommunen er myndighed på området, og det er os der sørger for at udsende påbud og følge op på, at din grund bliver separatkloakeret. Hvis du har spørgsmål til påbud eller færdigmelding så kontakt Middelfart kommune på 8832 5814.

Ja - det er en autoriseret kloakmester, der skal udføre separatkloakeringen på din ejendom. Hvis der skulle opstå problemer mht. kloakeringen, er det kloakmesteren og ikke dig, der står til ansvar. 

Hvis du vil aflede tagvandet på egen grund til faskine eller regnbed, må du godt udføre anlægsarbejdet til faskine og regnbed selv. Husk – nedsivning i faskine eller regnbed kræver ansøgning og tilladelse fra kommunen. Du skal også have en kloakmester til at foretage afkobling/afpropning fra den eksisterende fælleskloak, og der skal stadig indsendes en færdigmelding og en kloaktegning fra en autoriseret kloakmester til kommunen.

Du må gerne aflede regnvand på egen grund, både på overfladen og nedsive det. Nedsivning kræver ansøgning og tilladelse fra kommunen.

Når vi siger afledning på overfladen, betyder det, at man f.eks. etablerer et regnvandsbed, eller man afleder det på græsplænen eller under en nedgravet trampolin. Du kan også nedsive regnvandet i faskiner.

Du kan læse mere om lokal afledning af regnvand (LAR) på dette link: LAR i Danmark

Bemærk at selvom du holder regnvand på egen grund, så er der ikke mulighed for at du får dit tilslutningsbidrag tilbage.

Når du har separatkloakeret, sender du dokumentation til Middelfart Kommunes Tekniske Forvaltning på teknik@middelfart.dk.  
Dokumentationen skal indeholde en færdigmelding, som er underskrevet af en autoriseret kloakmester, og en kloaktegning, som tydeligt viser, hvor dit regnvand og spildevand føres hen.

Det er ofte kloakmesteren, der selv sørger for at få indsendt færdigmeldingen, men husk det er dig som grundejer, som er ansvarlig for, at det bliver indsendt.

Det er en god ide at have en kopi af dokumentationen, som du kan overdrage til den næste ejer af din ejendom. Den modtagne dokumentation vil også blive lagt op i Weblager.

Hvis du har stråtag, har du ofte heller ingen tagrender og dermed ikke noget regnvand du skal du separere. Ring og underret den sagsbehandler, som har sendt dig brevet.

I områder, der er separatkloakerede, ledes vand fra veje, overflader og tage, via en godkendt renseløsning, ud i det lokale vandløb.

Derfor må du ikke længere vaske din bil ude på vejen eller tømme spanden med beskidt vand ud i vejristen. Husk at vandet ender nede i det lokale vandløb og ikke på renseanlægget. Du skal derfor vaske din bil i din lokale vaskehal, hvor vandet i øvrigt bliver renset i vaskehallens eget renseanlæg, og det beskidte vand skal du hælde i toilettet eller i et gulvafløb.

Du kan vælge at nedsive dit regnvand, hvis de konkrete jordbundsforhold er egnede, og nedsivning kan ske uden at give anledning til gener for naboer. Du skal med en nedsivningstest godtgøre, at dette er tilfældet. Du skal altid huske at søge om tilladelse til nedsivning hos kommunen.

Du vil ikke kunne få tilbagebetalt en del af dit tilslutningsbidrag, selvom du ikke afleder regnvand til kloakken.

Hvis dit område er planlagt separatkloakeret, forventes det, at du får en frist på 1 år til at adskille spildevand og regnvand på din ejendom fra det tidspunkt, hvor Middelfart Spildevand har etableret nye kloakker i området.

Hvis du skal i gang med renovering eller etablering af et nyt hus, kan det være en fordel at omlægge systemet samtidig. Kontakt Middelfart Spildevand på telefon 63 44 44 44 eller Middelfart Kommune på telefon 8832 5814 og hør nærmere.

Du skal have fat i en autoriseret kloakmester til at udføre arbejdet på din grund. Du kan se en liste over autoriserede kloakmestre på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Du kan evt. aftale med kloakmesteren, at du selv udfører gravearbejdet på din egen grund, det kan gøre kloakprojektet lidt billigere.

Du kan godt udføre en del af arbejdet selv, f.eks. gravearbejdet, men det skal være en autoriseret kloakmester, der tilslutter dine rør til den offentlige kloak og afkobler regnvandet fra fælleskloakken.

Det er også den autoriserede kloakmester, der skal give besked til kommunen om, at arbejdet er udført. Det gøres ved at indsende en kloaktegning og en færdigmelding underskrevet af den autoriserede kloakmester.

Spildevandstaksten kommer til at stige gradvist i hele kommunen i de kommende år, fordi renoveringen og klimatilpasningen af spildevandssystemerne er et omfattende anlægsprojekt, der koster mange penge at gennemføre.

Hvor meget taksten stiger, afhænger blandt andet af hvor hurtigt projekterne gennemføres og generelle prisændringer for materialer og anlægsarbejder.

Prisen for at adskille regnvand og spildevand (separatkloakere) på en privat grund afhænger af mange forhold som f.eks. husets størrelse, beliggenhed, rørenes placering på grunden og rørenes kvalitet. Der må f.eks. forventes større udgifter for en villa end for et rækkehus og større udgifter for en koteletgrund end for et hus, der ligger helt ud til vejen.

For grundejer koster det ifølge boligsiden Bolius mellem 30.000 – 100.000 kr. at separatkloakere på egen grund.

Prisen afhænger af:

  • Om der er separatkloakeret på ejendommen
  • Om ejendommen ligger i bymidten, og er bygget sammen med naboejendommen
  • Tilstanden af det eksisterende private kloaksystem
  • Den valgte løsning: Faskine, regnbed eller tilslutning til offentlig kloak

Dit kloaksystem er en del af din ejendom, og du skal selv betale for renoveringen af systemet på samme måde som f.eks. renovering af tage, døre eller murværk. Kloaksystemer har som regel en maksimal levetid på omkring 70 år, så for mange grundejere vil deres system være slidt og udtjent, hvis huset er bygget før 1950.

Når kommunen beslutter, at spildevand og regnvand skal adskilles af hensyn til vandmiljøet, er grundejerne forpligtede til at efterkomme kravet. Hverken kommune eller forsyningsselskab må udføre kloakseparering på privat grund.

Når et område er udpeget til separatkloakering i spildevandsplanen, er det ikke muligt at få tilbagebetalt sit tilslutningsbidrag for regnvand, selvom man håndterer regnvand på egen grund.

Der skal ikke betales et tilslutningsbidrag ved ændring af kloakken fra fælleskloakeret til separatkloakeret, da ejendommen ved tilslutning til den offentlige kloak har betalt tilslutningsbidrag for både regnvand og spildevand.

Hvis du har spørgsmål til Spildevandsplan 2026-2031, kan du enten kontakte Middelfart Kommunes tekniske forvaltning på mail teknik@middelfart.dk, eller du kan ringe direkte til telefon 8832 5814 og spørge efter en medarbejder, som arbejder med spildevand.

Husk at du ikke er den eneste, som ringer, så det kan være, at du ikke kan få fat i en spildevandsmedarbejder med det samme. Så kan du lægge en besked, hvorefter du bliver ringet op.

Ansøgninger - erklæringer

Ansøgningen vil blive behandlet hurtigst muligt, hvorefter afgørelsen vil blive sendt til både ejer af ejendommen samt kloakmesteren. Først når der er givet en tilladelse, må anlægget etableres.

Erklæring fra autoriseret mester - færdigmelding

Når anlægget er etableret, skal kloakmesteren indsende en færdigmelding til kommunen. Det er vigtigt at indsende færdigmeldingen, da anlægget ikke anses som færdigetableret før det tidspunkt. Sammen med erklæringen skal der indsendes en tegning over anlæggets placering i forhold til bygninger og skel.

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen

Håndtering af spildevand

Herunder kan du læse om de forskellige muligheder, der findes for håndtering af spildevand, samt finde gode råd og inspiration.

 

Ved problemer med den offentlige kloak kan du kontakte Middelfart Spildevand A/S på telefonnummer 6344 4444. Opstår der et akut problem uden for normal åbningstid kan du ringe til vagttelefonen 4016 8870.

Ved problemer med vejafvandingen skal entreprenørafdelingen kontaktes på tlf. 2123 9815.

Hvis problemet er på din egen grund, skal du selv kontakte en autoriseret kloakmester eller slamsugerservice.

Læs mere på Middelfart Spildevand A/S hjemmeside

Når et nyudstykket boligområde byggemodnes, er Middelfart Spildevand A/S forpligtet til at forsyne området med kloakstik i henhold til Spildevandsplanen. I separatkloakerede områder lægges der et stik ind til spildevand og et stik til regnvand. I områder hvor der kun kloakeres for spildevand, lægges der kun et stik ind til spildevand. I disse områder skal regnvandet nedsives på egen grund.

I forbindelse med nyudstykning opkræves der et tilslutningsbidrag, såfremt det ikke tidligere har været opkrævet på matriklen. Beløbets størrelse fremgår af Middelfart Spildevands takstblad.

De seneste år er ekstremregn blevet mere hyppig samtidig med, at der i byområderne bliver mere befæstet areal. Det giver problemer for kloakkerne i nogle områder, hvor kloakkerne ikke har kapacitet til at lede den store mængde regnvand væk. Det resulterer i, at kloakkerne løber over med en blanding af spildevand og regnvand, og vandet kan oversvømme bl.a. kældre, haver, veje og lignende.

I Middelfart Kommune ønsker vi derfor at mest muligt regnvand nedsives i stedet. Herved belastes kloaksystemet og renseanlæggene ikke med regnvandet, men det siver i stedet ned og er med til at fremme grundvandsdannelsen.

Som privatperson må du gerne etablere en faskine til regnvand på egen grund, dog skal alt arbejde, der har med kloakledning at gøre, udføres af en autoriseret kloakmester. Det er vigtigt at få lukket gamle rør til kloaksystemet, da det ellers kan give problemer med rotter.

 

Retningslinjer ved etablering af faskiner

Ved etablering af en faskine er der nogle enkelte retningslinjer, der skal overholdes.

  • Vandet må ikke komme fra tjæreholdige overflader eller indeholde spildevand.
  • Vejledende afstand til hus med kælder er på 5 m. Hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt, eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt, kan afstanden sættes ned til 2 m. Afstandskravet til skel er på 2 meter. Hvis du har kælder, og der er problemer med fugt, så kan nedsivning af regnvand i nærheden af huset forværre skaderne - også selv om afstandskravene er overholdt. Hvis du har kælder, bør du derfor overveje at placere faskinen længere væk fra huset, end afstandskravene forlanger.
  • Afstanden til eventuel drikkevandsbrønd skal være minimum 25 meter.
  • Afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet skal være mindst 25 meter.
  • Faskinens volumen skal være stort nok til at opmagasinere vandmængden, hvis tilstrømningen midlertidigt er større end udsivningen. Det er ikke en forudsætning, at grundvandsspejlet ligger under bunden af faskinen, men der skal tages hensyn til grundvandsstanden ved dimensioneringen af faskinen. Det anbefales dog, at faskinen så vidt muligt etableres over grundvandsspejlet, da der ikke kan ske udsivning under grundvandsspejlet.

 

Gode råd og anbefalinger

  • Hvis man vælger selv at etablere sin regnvandsfaskine, anbefales det, at du grundigt undersøger jordbundens nedsivningsegenskaber, så du er sikker på, at det kan klare den pågældende mængde regnvand. Sand og grus er ofte velegnet. Morænejord med ler kræver ofte større faskiner og i meget tæt lerjord, vil vandet ofte ikke kunne sive ud af faskinen. For at bestemme om jordbunden er egnet til nedsivning, anbefales det, at der udføres en infiltrationstest.
  • Hvor stor faskinen skal være afhænger af det befæstede areal, hvorfra der afledes vand (tage, terrasser, indkørsler, ol.) samt jordtypen.
  • Etablering og jævnlig oprensning af en nedløbsbrønd med sandfang inden faskinen, så denne ikke stopper til.
  • Vær opmærksom på eventuelle eksisterende ledningsanlæg i jorden.

 

Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag

I enkelte fælleskloakerede områder er det er muligt at få op til 40 % af tilslutningsbidraget tilbagebetalt, hvis du nedsiver alt dit regnvand selv.

Kontakt Middelfart Spildevand A/S for yderligere information om muligheden for tilbagebetaling af tilslutningsbidraget.

Anvendelse af køkkenkværne, som findeler affaldet og leder det til Middelfart Spildevands kloakker sammen med spildevandet, er ikke tilladt i Middelfart Kommune, jf. Middelfart Kommunes "Regulativ for affald fra husholdninger", § 23.7.

Middelfart Spildevands kloakledninger og renseanlæg har ikke den fornødne kapacitet til at bortlede/modtage kværnet køkkenaffald.

Der findes flere forskellige typer renseanlæg til lokal rensning af spildevand. Ikke alle typer renseanlæg vil nødvendigvis være egnede til rensning af spildevandet fra alle typer ejendomme. Det afhænger meget af lokale forhold og ejendommens behov for rensning. Det anbefales at tage en autoriseret kloakmester med på råd, inden man beslutter sig for en bestemt type renseanlæg.

Information om de forskellige løsningsmuligheder samt div. vejledninger fra Miljøstyrelsen kan ses på nedenstående links:

Man må gerne bruge regnvand fra tagflader til wc-skyl og vaskemaskinen. Regnvandsanlægget skal være installeret af en autoriseret VVS-installatør og tilsluttes kloaksystemet af en autoriseret kloakmester. Der skal være installeret en måler, der registrerer den forbrugte mængde regnvand, da der stadig skal betales vandafledningsbidrag af det afledte vand. Læs mere om vandafledningsbidrag på Middelfart Spildevand.

Erhvervs- og Boligstyrelsen og Miljøstyrelsen har sammen udgivet en pjece i 2002 om brug af regnvand i husholdningen.

Se "Fra taget til toilettet - om brug af regnvand i wc-skyl og vaskemaskiner" på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Pjecen beskriver brugen af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner. Pjecen redegør for principperne for opbygning af anlæg, retningslinjer for anvendelsen af regnvandet og potentialet for besparelser. Den indeholder desuden eksempler på brug af regnvand i kontorhus og i enfamiliehus.

For at sikre, at regnvandsanlæggene planlægges, udføres og vedligeholdes teknisk og sundhedsmæssigt forsvarligt, har myndighederne indført nye krav i lovgivningen. Det betyder, at vand- og afløbsinstallationer med regnvand skal udføres efter de normer og standarder, der gælder for sædvanlige installationer i bygninger og i jord.

Spildevand i det åbne land

Formålet med Middelfart Kommunes indsats for forbedret spildevandsrensning i det åbne land er at sikre god tilstand i vores kystvande, vandløb, søer og grundvand.

En del vandløb kan ikke opfylde deres målsætninger, fordi de er forurenet af spildevand, der udledes fra spredt bebyggelse i det åbne land. Hvis husspildevandet udledes til vandløb uden, at det er renset tilstrækkeligt, kan de organiske stoffer i spildevandet bruge ilten i vandløbet, så fisk og smådyr ikke kan leve der.

Det er Miljøstyrelsen, der overvåger tilstanden i vandløbene og fastsætter rensekrav samt rammer for, hvor og hvornår spildevandsrensningen skal forbedres i vandområdeplanerne og i bekendtgørelserne om miljømål og indsatsprogrammer.

Middelfart Kommune kortlægger, på baggrund af Miljøstyrelsens overvågning, hvordan spildevandet bliver renset i områder, hvor vandløbene er forurenet af spildevand. Kommunen kan på den baggrund enten beslutte at spildevandskloakere de udpegede områder med tryksatte systemer, hvis det er muligt, eller beslutte at der skal etableres lokal rensning af spildevandet ved den enkelte ejendom.

Middelfart Kommunes beslutning om kloakering eller lokal rensning vil fremgå af Middelfart Kommunes Spildevandsplan eller et tillæg til spildevandsplanen.

Inden spildevandsplanen eller tillæg hertil vedtages af byrådet, skal den i offentlig høring i 8 uger, hvor der er mulighed for at komme med indsigelser.

 

Kloakering i det åbne land

Ved kloakering af ejendomme i det åbne land føres spildevandet fra den enkelte ejendom til en pumpebrønd og pumpes til et centralt renseanlæg.

Middelfart Spildevand A/S laver det offentlige spildevandsanlæg, hvorefter grundejeren selv skal sørge for, at alle afløb fra ejendommen tilsluttes pumpebrønden. Tilslutningen skal altid udføres af en autoriseret kloakmester.

Regnvand skal håndteres på egen grund og må ikke ledes til pumpebrønden. Gamle septiktanke og kloakledninger skal fjernes eller afproppes for at undgå problemer med rotter.

Grundejeren skal betale tilslutningsbidrag til Middelfart Spildevand A/S og omkostninger til anlæg af privat stikledning/omlægning af eksisterende afløb samt sløjfning af septiktank. Herudover skal der fremover betales vandafledningsbidrag til Middelfart Spildevand.

De aktuelle priser kan ses på www.middelfartspildevand.dk 

 

Tilslutningspligt

Når en stikledning er ført frem til grundgrænsen, har grundejeren pligt til at tilslutte ejendommens spildevand. Det er Middelfart Kommune, som afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført.

Middelfart Kommune vedtog i september 2016 en ny spildevandsplan for hele kommunen. Spildevandsplan 2016-2020 gør status og beskriver tilstanden på spildevandsområdet ved udgangen af 2015, og giver et overblik over hvilke aktiviteter, der er planlagt på spildevandsområdet i årene 2016-2020.
Spildevandsplan 2016-2020 er digital og dynamisk og er tilgængelig via nedenstående link:

 

Tillæg nr. 6 til spildevandsplanen

Byrådet i Middelfart Kommune godkendte den 6. september 2021 tillæg 6 til spildevandsplanen. Tillægget forlænger den eksisterende spildevandsplan med 3 år, sætter mål og tiltag i forhold til overløb fra den offentlige kloak, ændrer dimensionsgivende regnintensiteter samt ændrer i div. kloakoplande. Med dette tillæg forlænges spildevandsplanperioden således frem til udgangen af 2023.

Middelfart Kommune ønsker at øge fokus på overløb fra kloak til naturen. Ved at indskrive mål og tiltag i spildevandsplanen forpligter Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand A/S sig til at udarbejde en plan for at prioritere indsatsen overfor overløb.

I takt med klimaforandringerne har Dansk Standard ændret i de dimensionsgivende regnintensiteter. De nye intensiteter er indskrevet i spildevandsplanen jf. DS432.

Flere kloakoplande har ændret status i spildevandsplanen.

Tag- og overfladevand defineres som regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer. Befæstede arealer er f.eks. veje, bebyggelse, grus- eller græsarealer, som er helt eller delvis uigennemtrængelige for vand.

Tag- og overfladevand må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligvis tilføres regnvandet i forbindelse med afstrømning på veje, parkeringspladser m.v.

 

Nedsivning i faskine

Tag- og overfladevand kan nedsives i faskine, hvis jordbunden er egnet til det.

Hvis faskinen kun skal anvendes til nedsivning af tagvand, må du gerne selv etablere den. Det kan dog være hensigtsmæssigt at kontakte en kloakmester, som kan vejlede om faskinens dimensioner og placering samt udarbejde lednings- og oversigtsplaner. Husk at afkobling af tagvand mv. på eksisterende kloaksystem skal udføres af autoriseret kloakmester og færdigmeldes til kommunen.

Den 5. januar 2009 blev stiftelsen af Middelfart Spildevand A/S vedtaget på et byrådsmøde. Dette er sket på baggrund af en lovændring, der medfører, at driften af kloakforsyningen skal udskilles i et separat aktieselskab. Middelfart Kommune ejer alle aktierne i Middelfart Spildevand A/S.

Det er Middelfart Spildevand A/S, der ejer de offentlige kloakledninger og renseanlæggene samt står for driften og vedligeholdelsen. Det er også dem, der står for den kommunale tømningsordning af bundfældningstanke.

Middelfart Spildevands hjemmeside kan du som borger eller virksomhed få et overblik over, hvordan spildevandet håndteres i Middelfart Kommune. Du kan blandt andet se, hvor der udføres gravearbejde, og få gode råd til, hvordan du selv vedligeholder dine kloakledninger, information om kloakering i det åbne land og tømningsordning af bundfældningstanke samt få svar på en del ofte stillede spørgsmål.

Det er også på Middelfart Spildevands hjemmeside, du finder oplysninger om taksterne for tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, tømningsordningen og Middelfart Spildevands øvrige ydelser.

Teknik- & Miljøforvaltningen
Natur og Miljø
Nytorv 9
5500 Middelfart
Tlf. 8888 5500

Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen (borger) Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen (virksomhed)


Spørgsmål til dine forbrugsafgifter vedr. spildevand

Kontakt Middelfart Spildevand på tlf. 6344 4444 eller send dit spørgsmål på mail til faktura@middelfartspildevand.dk 

På flytteaflæsninger skal du huske at anføre både sælgers og købers cpr. nummer/cvr. nummer.

Påbud

Hvis en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen give påbud om forbedret spildevandsrensning.

Hvis en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen give påbud om forbedret spildevandsrensning. Før kommunen kan meddele påbud, skal følgende dokumentationskrav være opfyldt:

  1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt.
  2. Ejendommens udledning skal bidrage til forureningen af den recipient, hvortil der udledes. Det er ikke afgørende for meddelelsen af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af recipienten er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser.
  3. Recipienten, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet med spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for recipienten ikke er opfyldt. 
    Når kommunen har kortlagt ejendommens afløbsforhold og vurderer, at ovenstående dokumentationskrav er opfyldt, varsles påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.

Hvis der meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning til ejere af helårsboliger, der alene afleder husspildevand, vil påbuddet endvidere indeholde et tilbud om kontraktligt medlemskab af Middelfart Spildevand, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg § 7a.

Ligeledes vil der sammen med påbuddet blive udsendt et tilbud om fristforlængelse og afdragsordning. For at opnå fristforlængelse og have mulighed for en afdragsordning skal husstanden opfylde nogle kriterier, herunder en samlet lav indkomst.

 

Renseklasser

I påbuddet vil Middelfart Kommune stille krav om, at spildevandet renses svarende til en bestemt renseklasse. Renseklasserne er:

  • SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation.
  • SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation.
  • OP: Reduktion af organisk stof og fosfor.
  • O: Reduktion af organisk stof.

Stofreduktionskravet til de 4 renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.

Økonomisk udsatte borgere kan ved påbud om forbedret spildevandsrensning og tilslutning til kloak søge om mulighed for fristforlængelse og afdragelsesordning.

 

Hvem er omfattet af de nye ordninger?

Grundejere, der kan dokumentere, at den samlede årlige husstandsindkomst er under 319.012 kr. (2020), med et tillæg for hvert hjemmeboende barn under 18 år (maks. 4 børn). Beløbene reguleres årligt.

 

Hvad medfører bekendtgørelsen for dem som er omfattet?

  • Minimumsfrist på 3 år ved påbud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak (dog ikke hvis der er uhygiejniske forhold).
  • Mulighed for at grundejeren kan overlade etableringen af kloakanlægget til Middelfart Spildevand as og betale for anlægget via en afdragsordning over 20 år.
  • Ved påbud om tilslutning til kloak forfalder tilslutningsbidraget først når tilslutningen fysisk er udført.

 

Hvordan bliver man omfattet af de nye ordninger?

Man skal udfylde ansøgningsskemaet nedenfor og vedlægge dokumentation i form af seneste endelige årsopgørelser fra SKAT for alle ejendommens beboere. Ansøgningsskema og årsopgørelser skal sendes til Middelfart Kommune.

På baggrund af den indsendte ansøgning og årsopgørelser træffer Middelfart Kommune afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til at blive omfattet af de nye ordninger, og sender afgørelsen til ansøgeren. Hvis ansøgningen imødekommes, skal man selv anmode Middelfart Spildevand at om at sende et tilbud om etablering af kloakanlæg og tilbud om afdragsordning.