Her er samlet svar på en række spørgsmål, som borgere ofte har omkring VE-anlæg.
Hvis du som borger stadig har spørgsmål om VE-anlæg, så har vi også oprettet en mail-hotline, hvor du kan indsende dine spørgsmål, og en medarbejder fra Middelfart Kommune vil efterfølgende ringe dig op – både for at besvare spørgsmålene, men også for at have en dialog om det. Mailen, hvor du kan indsende dine spørgsmål, er sologvind@middelfart.dk.
Vi bestræber os på at svare inden for en uge.
1. Hvorfor laver kommunen ikke først en overordnet plan fremfor at behandle de projekter, der kommer ind?
Kommunens tilgang til planlægningen for placering af VE-anlæg er den, at der arbejdes videre med projekter, hvor lodsejerne er med i processen, og hvor lovgivning og regler i øvrigt gør det muligt.
I modsætning til at starte med en helt overordnet screening og planlægning af placering af anlæg, så søges det på denne måde sikret, at der ikke bliver igangsat planlægning for urealiserbare projekter - som lodsejer f.eks. ikke ønsker at realisere - hvorved naboer og lokalsamfund kan blive efterladt i en usikker situation gennem længere tid.
Der kan være fordele og ulemper ved begge tilgange, men Kommunen har som sagt valgt den model, som vurderes at give størst chance for realisering.
2. Hvad forstår vi ved, at vi skal være selvforsynende med el fra vedvarende energi, og hvorfor bruger vi Energistyrelsens fremskrivninger og tal, og ikke vores egne konkrete tal?
Et flertal i Middelfart Byråd (aftaleparterne) har indgået en aftale om, at Middelfart Kommune skal være selvforsynende med vedvarende energi gennem el-produktion fra sol og vind i 2030 og reducere væsentligt i CO2-udledningen. Aftalen blev godkendt i Byrådet d. 8. april 2024.
Elektricitet er dyr at transportere, og derfor er det en fordel at producere strømmen i nærheden af, hvor den skal anvendes lokalt. Vores energiforsyning bevæger sig nemlig via elektrificering mod et system med mange flere mindre produktionssteder og mange forbrugssteder.
Ved ’selvforsynende’ forstår vi i denne sammenhæng, at der indenfor kommunens grænser produceres dén el, som svarer til det forbrug vi har som borgere og virksomheder.
Da det er svært at spå om fremtiden og beregne konkret på udviklingen i vores husstande og virksomheder i Kommunen, så læner vi os op af de analyser og beregninger, som Energistyrelsen laver for Danmark som helhed. Vi vurderer, at borgere og virksomheder i Middelfart Kommune har en adfærd og et forbrug, der som minimum svarer til en gennemsnitsdansker (der er vækst og det går generelt godt med økonomien). Forbruget i Middelfart Kommune forventes derfor at stige i (mindst) samme takt som i resten af landet. Når Energistyrelsen vurderer, at forbruget fordobles frem mod 2030 så forventer vi, at det også fordobles i Middelfart Kommune – fra de ca. 250.000 MWh/år i 2021 til 500.000 MWh/år i 2030.
Efter 2030 vil særligt behovet for elektricitet til Power-to-X fremstilling (brændstof til tung transport, fly og skibsfart) stige kraftigt. Således forudser Energistyrelsen, at el-forbruget i 2050 vil være det femdobbelte i forhold til 2022. Da vi i Middelfart Kommune også får flyttet varer, flyver osv., så bruger vi samme fremskrivning med en forventet femdobling i vores andel af forbruget frem mod 2050,
Der sker rigtig meget omkring elektrificering af vores samfund, og ikke mindst udviklingen efter 2030 er behæftet med usikkerhed. Derfor vil Kommunen følge udviklingen tæt og årligt følge op på VE-aftalen og ambitionen om selvforsyning. Der vil senere bl.a. blive vurderet på behovet for yderligere produktion frem mod 2050.
3. Hvad er PtX og hvad er vores andel i det?
Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. Brint produceres i en proces der kaldes elektrolyse, hvor strøm spalter vand til hhv. ilt og brint. På den måde har vi fået gemt den elektrisk bundne energi fra sol og vind i en kemisk bundet energi i brintmolekylet. Brint kan derefter direkte bruges som brændstof i stedet for fossile brændsler som diesel og benzin fx i den tunge vejtransport. Brinten kan også videreforædles brændstoffer i den tunge transport, som ikke kan elektrificeres og hvor brint ikke er tilstrækkeligt energiholdigt. Det er for eksempel til skibe, fly eller de maskiner, som ikke er i brug i nærheden af hverken el- eller brint net som eksempelvis landbrugsmaskiner. De samme kulstof- og brintholdige produkter kan også yderligere videreforædles til plastic og tekstiler til beklædning. Fælles for alle disse brændstoffer er, at de også kræver kulstof, som i fremtiden vil komme fra restprodukter fra land- og skovbruget. Det kan fx ske gennem biogasanlæg, der allerede i dag er med til at hente biogent kulstof ind i vores energisystem, til erstatning for de fossile kulstofressourcer vi skal af med.
Energistyrelsen forventer, at produktionen i PtX anlæg for alvor tager fart efter 2030. I Middelfart Kommune mener vi, at vi også skal bidrage med vores relative andel til produktionen af PtX, da vi alle er afhængige af de produkter, som PtX i fremtiden skal levere som erstatning for de fossile produkter i dag. PtX kan være med til at udjævne el-forbruget over døgnet, da strømmen kan bruges i anlæggene, når der er er lavt forbrug andre steder (f.eks. om natten) og når det blæser meget.
4. Solceller på tage. Kan kommunen ikke stille krav til nyt erhvervsbyggeri om at de skal have det?
Solceller på større tagflader kan bidrage positivt til produktion af grøn strøm. Anlæg på tage er dog mindre effektive end markanlæg både økonomisk, klimamæssigt og miljømæssigt.
Kommunen kan ikke stille krav om, at der skal opsættes solceller på tage – hverken gennem lokalplaner eller via byggelovgivningen. Kommunen opfordrer dog til, at det overvejes ved nyt større byggeri, og ofte vil virksomhederne opsætte solceller på store tagflader da det bidrager til, at de kan overholde energirammen for byggeriet.
Kommunen arbejder selv på at etablere solceller på de kommunal bygninger, men der er foreløbig en del barrierer i forhold til at kunne det.
5. Hvorfor køber kommunen ikke jord langs motorvejen og opstiller VE - anlæg der?
Der er opstillet et solcelleanlæg ved motorvejen (ved Vanghavevej, ca. 25 ha) og der er et mere på vej. Kommunen har screenet områder med forholdsvis lidt boligbebyggelse men det viser sig, at der stadig er en hel del spredt beboelse, som gør, at det ikke vurderes at være realistisk (der vil skulle opkøbes en del boliger, hvor ejerne nok ikke alle er interesserede i at sælge). Der er også andre barrierer som afstandskrav til motorvej, andre veje og ny jernbane strækning. I forhold til arealer mellem motorvejen og den kommende jernbane er det vurderet, at arealerne er for små/smalle sammenholdt med afstands- og sikkerhedskrav til, at de hensigtsmæssigt kan anvendes til solcelleanlæg.
I øvrigt må Kommunen ikke selv etablere VE anlæg (det er at gå ud over kommunalfuldmagten der fastslår, hvilke opgaver en kommune må/skal varetage). Der kan dog evt. være muligheder ved i givet fald at lade et kommunalt selskab gøre det.
6. Kan man ikke udskifte/opgradere eksisterende vindmøller?
Der er pr. april 2024 i alt 22 vindmøller i Middelfart kommune. 19 stk. med en højde på ca. 70-74 meter og 3 stk. under 50 meter. De 14 stk. er tilsluttet i årene 1998 – 2000. De øvrige i 1986 – 1995. Det er oplagt at tænke i, om disse møller kan udskiftes eller opgraderes, så de kan producere mere strøm. Middelfart Kommune vil meget gerne indgå dialog med eksisterende vindmølleejere om udskiftning af mindre møller til større og mere effektive vindmøller.
Der vil dog ofte være forhindringer som kort afstand til beboelse, konflikt med andre hensyn eller økonomi der gør, at det ikke er muligt eller rentabelt at udskifte og opgradere.
7. Hvad er sammenhængen mellem Klimaplanen og den politiske klimaaftale fra 2020 og VE-aftalen fra 2024?
Klimaplanen, den politiske aftale der blev indgået i forbindelse med vedtagelsen Klimaplanen og VE aftalen handler alle om, at vi skal gøre vores til at vi lykkes med den grønne omstilling.
Klimaplanen blev godkendt i december 2020 og handler om reduktion af klimagasudledningen i Middelfart Kommune som geografi (udledning indenfor kommunegrænsen). Målet er 70% reduktion i 2030 i forhold til 1990 og klimaneutralitet i 2050, svarende til Parisaftalen indgået i 2015.
Det er nødvendigt at stoppe brugen af fossile brændstoffer som naturgas til opvarmning og benzin og diesel til transport af personer og gods. I stedet skal der bruges elektricitet, som er produceret af solceller og vindmøller, og som ikke udleder CO2 under produktion eller ved anvendelse. Den politiske aftale omkring klimaplanen fra 2020 indeholder et mål etablering af solceller i størrelsesordenen 200 hektar.
Der er sket meget på klimadagsordnen siden Klimaplanen blev vedtaget i 2020. Bl.a. er ambitionerne for udbygning af vedvarende energi (solceller og vindmøller på land) nationalt blevet betydeligt højere. Det er bl.a. i lyset af krigen i Ukraine også besluttet, at naturgas til opvarmning skal udfases hurtigt.
Middelfart Kommune har i Plan- og bæredygtighedsstrategi 2023 sat et mål om, at Middelfart Kommune vil være selvforsynende med vedvarende energi (VE) gennem el-produktion fra sol og vind. VE-aftalen indeholdende samme mål om selvforsyning af strøm fra vedvarende energi viser dermed vejen for dén revision af Klimaplanen, der er sat i gang.
8. Hvilken borgerinddragelse er der og hvornår bliver man hørt?
Inddragelse af borgerne er meget vigtig i bearbejdningen af de konkrete VE projekter. Derfor har Kommunen fokus på, at der er en systematik og tydelighed i inddragelsen af borgerne og investorerne i bearbejdningen af projekterne. Der er derfor udarbejdet en anbefalet model, der skal sikre veltilrettelagte processer omkring projekterne.
Kort fortalt får de nærmeste naboer til et anlæg besked først. Derefter nedsættes en dialoggruppe, der følger projektet. Den formelle lokalplanproces indledes med en fordebat, hvor der afholdes et borgermøde om projektet og hvor man kan indsende høringssvar. Senere i forløbet kommer en offentlig høring af lokalplanforslag og miljørapport, også her afholdes borgermøde og man kan indsende høringssvar.
Modellen er detaljeret beskrevet i VE-aftalen og en oversigt kan ses i bilaget til aftalen.
9. Hvorfor skal naboer miste noget, fordi der skal laves strøm til virksomheder og andre?
Kommunen arbejder for, at virksomheder skal kunne producere vedvarende energi, f.eks. ved solceller på tage. Men selvom det er muligt for virksomheder i et vist omfang at producere deres egen strøm, vil det stadig være nødvendigt at have energiproduktion fra store anlæg som solcelleanlæg på jord og vindmøller for at imødekomme den samlede efterspørgsel efter strøm. Det er ofte også langt billigere pr. produceret el-enhed at bygge store anlæg.
Kommunen arbejder på, at når der bygges store anlæg, så skal lokalområdet også have gevinster derfra, i form af medejerskab, billigere strøm og/eller varme og lignende.
10. Hvorfor er VE anlæg ikke fælleseje, hvorfor skal nogle få tjene på det?
Det er oftest private lodsejere og udviklere der opstiller anlæg. Men anlæg kan også etableres af f.eks. borgerenergifællesskaber eller andre fælles-eje former. Kommunen arbejder på, at når der bygges store anlæg, så skal lokalområdet også have gevinster derfra, i form af medejerskab, billigere strøm og/eller varme og lignende. På den måde skal VE anlæg også komme fællesskabet mere direkte til gode.
11. Hvordan er reglerne, hvis det påvirker huspriser?
Der findes en række ordninger, fastsat ved lov, som giver mulighed for erstatning ved værdiforringelse af beboelsesejendomme ved VE anlæg, salgsoption og bonusordning. Det er Energistyrelsen der administrerer ordningerne.
Reglerne omfatter solcelleanlæg opstillet på terræn som har en installeret effekt på 500 kW eller derover, solcelleanlæg på søer samt vindmøller højere end 25 m. Det er opstillerne af VE-anlæg, som dækker udgifterne til kompensation i alle ordninger. Ordningerne gælder anlæg, som har opnået byggetilladelse efter d. 1. juni 2020.
Værditabsordning:
Ordningen har til formål at sikre, at ejere af beboelsesejendomme kan anmode om værditab af deres bolig, såfremt Taksationsmyndigheden vurderer dette. Udgør værditabet 1 % eller mindre af beboelsesejendommens værdi, bortfalder kravet på at få værditabserstatning. Udbetalingen sker som et engangsbeløb. Hvis beboelsesbygning ligger helt eller delvist inden for en afstand af 6 x møllehøjden eller 200 meter fra nærmeste solcelleanlæg, bølgekraft eller vandkraftværk, kan man anmelde kravet gratis. I modsat fald, skal der sammen med anmeldelsen indbetales et gebyr på 4.000 kr.
Salgsoptionsordning:
Ordningen giver ejere af beboelsesejendomme inden for 6 gange møllehøjde, eller inden for 200 meter af et solcelleanlæg, mulighed for at sælge ejendommen til opstilleren, såfremt der er et tilkendt værditab på over 1 pct. Salgsoptionen skal senest ifm. beboelsesejendomme anvendes 1 år efter anlæggets første producerede kilowatt-time.
VE-bonus:
VE-bonus sikrer en skattefri bonus til husstande inden for 8 gange møllehøjde, eller inden for 200 meter af et solcelleanlæg. VE-bonus omfatter, at naboer får en andel af fortjenesten fra produktionen fra et VE-anlæg svarende til 6,5 KW. Beløbet afhænger af elpris og hvor meget strøm anlægget producerer et givent år.
En anden og mere generel ordning i VE loven er Grøn pulje, der pålægger opstillerne at indbetale et engangsbeløb på 125.000 kr. pr. MW (lovforslag hæver til 313.000 kr.) ved landvindmøller, og 40.000 kr. pr. MW (lovforslag hæver til 125.000 kr.) ved solceller, til en kommunal grøn pulje. Kommunen uddeler midler ved ansøgning, og har vedtaget principper for brugen.
Man kan læse mere om ordningerne på Energistyrelsens hjemmeside: Fremme af udbygning med vindmøller og solceller | Energistyrelsen (ens.dk)
12. Hvad er tidsforløbet typisk for start til slut for et VE anlægs godkendelse?
Tidsperspektivet i forhold til opstilling af VE-anlæg er sådan, at der fra første kontakt med naboer til et ønsket VE anlæg går flere år, inden projektet er godkendt og kan opføres. Det må forventes, at det tager fra ca. 3 til over 5 år fra processen starter til et anlæg kan sluttes til el-nettet og begynde at producere.
Der er udarbejdet en anbefalet model, der skal sikre veltilrettelagte processer omkring projekterne. Modellen er detaljeret beskrevet i VE-aftalen og en oversigt kan ses i bilaget til aftalen.
Et ’standard-forløb’ kan groft skitseret se således ud, og kan variere fra projekt til projekt:
- Ca. ½ år indledende dialog og tilpasning af projekt (trin 1-6)
- Derefter ca. 1½ - 2 år fra Økonomiudvalget igangsætter planlægningen (trin 7) til en lokalplan og miljøtilladelse er godkendt (trin 8-14)
- Anlægsfasen (efter trin 16) kan vare op til 3 år
13. Hvilken lovgivning gælder for VE anlæg?
Opstilling af vindmøller og solceller sker indenfor rammerne af en omfattende lovgivning.
I henhold til Planloven skal der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan, der fastlægger rammerne for den fysiske udformning af anlægget. Desuden skal der udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af planerne samt miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt. Miljøvurdering af planerne og miljøkonsekvensvurdering af projektet udarbejdes som en samlet miljørapport. Miljørapporten skal sikre, at der bliver taget hensyn til miljøet under planlægningen af anlægsprojekter, der kan forventes at påvirke miljø og mennesker væsentligt.
I miljørapporten redegøres for en lang række forhold om anlæggets virkning af omgivelserne, som f.eks.
- Forhold ved naboer – støj, skyggekast (for vindmøller), påvirkning af boliger og udendørs opholdsarealer
- Natur, fauna og beskyttede arter
- Landskab, kulturhistorie og visuel oplevelse af anlægget
- Rekreative forhold
- Klima, luft, grundvand, geologi og ressourcer
På baggrund af miljøkonsekvensrapporten skal der gives en tilladelse til projektet (§25-tilladelse), efter Miljøvurderingsloven, inden projektet kan igangsættes. Heraf fremgår de krav og vilkår, som stilles til projektet på baggrund af miljøkonsekvensrapporten. For eksempel vilkår om eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger og overvågningen af disse.
Miljørapporten er en del af beslutningsgrundlaget således, at alle ovenstående forhold er grundigt belyst inden der træffes afgørelse om endelig vedtagelse af planerne og der gives tilladelse til projektet.
Derudover gælder VE-lovens ordninger: Værditabsordningen, Salgsoptionsordning, VE-bonusordningen og Grøn Pulje. Ordningerne administreres af Energistyrelsen, og der kan læses mere om dem her: Fremme af udbygning med vindmøller og solceller | Energistyrelsen (ens.dk)
14. Hvorfor kan vindmøllerne ikke stå andre steder, f.eks. på Hindsgavl halvøen?
Der er ikke så mange mulige placeringer af vindmøller i Middelfart Kommune. Det skyldes primært, at der er forholdsvis meget beboelse også i det åbne land. Skal der opstilles vindmøller på en totalhøjde på 150 meter, så skal der være minimum 600 meter til beboelse (4 gange møllehøjden). Mindre møller opstilles stort set ikke mere.
15. Forurener solceller ikke – og de stativer de står på?
Risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer til grundvandet fra solcelleanlæg vurderes generelt at være lille, men afhænger af hvilke materialer de konkrete solcellepaneler består af. Middelfart Kommune stiller derfor en række vilkår i forbindelse med ansøgninger om etablering af solcelleparker, så grundvandsbeskyttelsen sikres. Det kan være vilkår om, hvilken type solceller der må stilles op, hvordan regnvand håndteres, placering af transformatorolie, rengøringsmidler, nedtagning af cellerne osv. Opsætning og drift af solceller vurderes at udgøre en mindre risiko for forurening af grundvandsmagasinerne end konventionel landbrugsdrift gør.
De stativer solcellerne står på, vurderes også i forbindelse med ansøgningen. De består ofte af galvaniseret stål med anti-korrosions overflade. Generelt vurderes risikoen for forurening af grundvandet herfra at være meget lille.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om solceller og grundvandsbeskyttelse.
16. Kan man spise dyr der går og græsser ved solceller?
Vi har fået spørgsmål om, hvorvidt der er risiko forbundet med at spise kød fra dyr, der har græsset på arealer med solceller. Vi har i februar 2024 gennem VE-Rejseholdet (Energistyrelsen) undersøgt det ved Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen har svaret, at de ikke er bekendt med sager om forurening af dyr til fødevarebrug med metaller, PFAS eller andre stoffer afgivet fra solceller, og at de pt. ikke ser nogen grund til, at der skal kræves særlige forholdsregler, hvad angår fødevaresikkerheden omkring solceller.
Hele svaret ses her:
”Det er Miljøstyrelsen, som overordnet set er ansvarlig for reglerne om beskyttelse af miljøet mod forurening. Fødevarestyrelsen er ansvarlig for fødevarelovgivningen, herunder kontrol med, at der ikke markedsføres farlige fødevarer. Det er producenten af fødevarerne, der skal forebygge farer, der potentielt kan gå ud over fødevaresikkerheden. Så hvis solceller kan afgive stoffer, eksempelvis metaller eller PFAS, så skal dyreejeren have forholdt sig til dette, altså have vurderet om stofferne kan optages af dyr og indgå i fødekæden, og om de i så fald udgør en sundhedsmæssig risiko for enten dyr eller mennesker.
Vi er ikke i Fødevarestyrelsen bekendt med sager om forurening af dyr til fødevarebrug med metaller, PFAS eller andre stoffer afgivet fra solceller. Ifølge DTU Fødevareinstituttet er der ikke i litteraturen beskrevet tilfælde af, at metaller eller PFAS fra solceller opstillet i naturen kan findes i kød eller mælk fra fødevareproducerende dyr, der græsser i nærheden. Vi ser derfor ikke p.t. nogen grund til, at der skal kræves særlige forholdsregler hvad angår fødevaresikkerheden omkring solceller.”
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere.
17. Hvad er reglerne for støj og lavfrekvent støj samt skyggekast?
Der findes regler og grænser for støj, herunder lavfrekvent støj samt skyggekast fra vindmøller:
Støj fra vindmøller:
Der er bindende støjgrænser for vindmøller ved både svag og kraftig vind. Vindmøller skal overholde de bindende støjgrænser, der er fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, og der er grænser både ved forholdsvis svag vind, hvor støjen opleves mest generende fordi der ikke er så meget susen i træer og buske, og ved kraftigere vind. Støjgrænserne betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men de er fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen.
Det fremgår af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, at før en vindmølle kan opføres, skal den anmeldes til kommunen. Her skal det bl.a. dokumenteres, at støjreglerne overholdes. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Der er ikke mulighed for at dispensere fra støjreglerne. Efter at vindmøllen er sat op og kører, kan kommunen give påbud til ejeren om at få lavet støjmålinger, så der er sikkerhed for at vindmøllebekendtgørelsens støjregler stadig er overholdt.
Mere information om støj fra vindmøller kan findes på Miljøstyrelsens FAQ: Vindmøller - Miljøstyrelsen (mst.dk).
Lavfrekvent støj fra vindmøller:
Den 1. januar 2012 trådte en revideret bekendtgørelse om støj fra vindmøller i kraft, hvorved der blev indført grænser for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 dB som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft.
Det fremgår af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, at før en vindmølle kan opføres, skal den anmeldes til kommunen. Her skal det bl.a. dokumenteres, at støjreglerne overholdes, herunder også grænseværdien for den lavfrekvente støj. Der er ikke mulighed for at dispensere fra støjreglerne. Efter at vindmøllen er sat op og kører, kan kommunen give påbud til ejeren om at få lavet støjmålinger, så der er sikkerhed for at vindmøllebekendtgørelsens støjregler stadig er overholdt.
Mere information om lavfrekvent støj fra vindmøller kan findes på Miljøstyrelsens FAQ: Vindmøller - Miljøstyrelsen (mst.dk).
Skyggekast fra vindmøller:
Ved opstilling af nye vindmøller skal det sikres, at naboejendomme ikke påvirkes af væsentlig skyggekast fra vindmøllerne. I praksis administreres skyggekast fra vindmøller ud fra en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav. Skyggetiden beregnes på hver enkelt naboejendom ud fra det beregnede antal solskinstimer i området, vinklen og afstanden mellem møllerne og ejendommen.
18. Hvem har ansvaret for nedtagning af solcellerne, når de er udtjente? Og hvad sker der med solcelleparken, hvis solcellefirmaet går konkurs?
Elproducerende anlæg på land over 25MW skal have en elproduktionstilladelse udstedt af Energistyrelsen. Med elproduktionstilladelsen følger vilkår om sikkerhedsstillelse for nedtagning, der forpligter opstiller til at stille sikkerhed for de omkostninger, der er forbundet med nedtagning af anlægget, oprensning af jord mv., når anlægget er udtjent. Sikkerhedsstillelsen skal Energistyrelsen godkende.
I Planlovens kapitel 15 står der, at det er ejers (ejer af ejendommen) ansvar, at arealet genetableres som landbrug eller natur efter solcelleanlæggets ophør. Plangrundlaget, lejeaftaler mellem energiselskab og landmænd, servitutter om udlejning til anden anvendelse end landbrug efter landbrugsloven indeholder alle krav om dette. Kommunen kan med hjemmel i Planlovens kapitel 15 §63 pålægge ejer at lovliggøre ulovligt forhold gennem påbud, politianmeldelse, bøde m.m. og kommunen kan rydde op på grundejers regning.
Det er Energistyrelsen der fører tilsyn med alle indehavere af elproduktionstilladelser, hvor ejernes tekniske og finansielle kapacitet genvurderes. Det vurderes om der er tilstrækkelig finansiel kapacitet i selskabet til forsvarligt at drive elproduktionsanlægget, og at der er stillet garanti for reetableringsomkostningerne, så der er midler i selskabet til at foretage den nødvendige nedtagning og oprydning. Garantien kan være udformet som en bankgaranti, en moderselskabsgaranti (hvis der er tale om en selskabsstruktur der muliggør dette) eller solidarisk hæftelse af kommuner. Nogle selskaber har også valgt at hensætte et beløb på en konto som sikkerhed for reetablering eller tegne en forsikring (Decommissioning Bonds). I tilfælde hvor anlægsejeren ikke er i stand til at betale reetableringsforpligtelsen, vil forsikringsgarantiselskabet dække reetableringsomkostningerne.
I tilfælde af konkurs gælder den almindelige konkursret. Ved en eventuel konkurs kan et andet selskab overtage driften af et anlæg, herunder blandt andet forpligtelsen til at have tilstrækkelig med finansiel kapacitet og sikkerhedsstillelse for reetablering, efter proceduren i Elforsyningsloven §53, stk. 1.