LIFE-programmet
LIFE-programmet er EU's program for miljø og klima 2021-2027. Herunder kan du læse mere om de LIFE-projekter, som Middelfart Kommune deltager i.
LIFE-projekter
LIFE Ring – et fælles fynsk biodiversitetsprojekt
Periode: September 2024 – februar 2033
Projektnummer: LIFE23-NAT-DK-LIFE-Ring/101147731
Middelfarts rolle: Projektpartner
Officiel side: lifering.fmk.dk
Naturen følger ikke kommunegrænser. På Fyn, Langeland og Ærø ligger den værdifulde natur spredt som små, isolerede øer, og mange truede arter har små og vigende bestande. I LIFE Ring arbejder alle fynske kommuner sammen med Ærø, Langeland og Naturstyrelsen om at se Fyn som én sammenhængende natur og give truede dyr og planter gode, varierede og robuste levesteder.
Projektet vil:
- forbedre 1.045 ha eksisterende natur og 43 km vandløb og etablere 322 ha ny natur
- fordelt på 27 projektområder
- forbedre tilstanden for 17 naturtyper og levestederne for 16 arter, bl.a. strandtudse, klokkefrø, stor vandsalamander, klyde og tykskallet malermusling
- gennemføre indsatser i 15 Natura 2000-områder
- udarbejde en fælles fynsk biodiversitetsstrategi
- formidle biodiversitet gennem Naturama og uddannelsesinstitutionerne
Middelfart Kommune deltager i naturgenopretningen og i udarbejdelsen af den fælles strategi.
Medfinansieret af Den Europæiske Union.
Co-funded by the European Union. Views and opinions expressed are however those of the author(s) only and do not necessarily reflect those of the European Union or CINEA. Neither the European Union nor the granting authority can be held responsible for them.

LIFE ACT – Action for Climate Transition
Periode: April 2025 – marts 2033
Projektnummer: LIFE23-IPC-DK-LIFE-ACT/101147300
Middelfarts rolle: Partnerkommune og en del af den faglige ledelse, medleder af arbejdspakke 5
Officiel side: life-act.eu
Alle danske kommuner har en klimaplan. LIFE ACT skal fremskynde arbejdet med at føre planerne ud i livet, så Danmark når sine mål: 70 % reduktion i 2030, klimaneutralitet i 2050 og et samfund, der kan modstå klimaforandringerne. Projektet samler kommuner, statslige myndigheder, forsyninger og universiteter om fælles løsninger inden for vedvarende energi, transport, omstilling af land- og skovbrug og klimatilpasning. Middelfart Kommune er med til at lede projektets faglige arbejde. Lokalt deltager kommunen i indsatser om omstilling af land- og skovbrug, vedvarende energi og energibesparelser samt havvandsstigninger. Erfaringerne deles på tværs af kommunerne, blandt andet på Klimafolkemødet i Middelfart, så løsninger, der virker ét sted, kan bruges i hele landet.
Medfinansieret af Den Europæiske Union.
Co-funded by the European Union. Views and opinions expressed are however those of the author(s) only and do not necessarily reflect those of the European Union or CINEA. Neither the European Union nor the granting authority can be held responsible for them.

