Medlemstilskud

Kommunalbestyrelsen fastsætter den ramme, der er til rådighed til udbetaling af medlemstilskud.

Det er ikke muligt at ansøge om medlemstilskud før 1. november 2022.

Luk alle
Åben alle

Foreninger, der er godkendt som tilskudsberettiget i henhold til folkeoplysningsloven.

Foreningerne ansøger om medlemstilskud senest den 1. november. Dette skal ske digitalt via hjemmesiden.

Ansøgningen skal indeholde opgørelse over aktive medlemmer under 25 år og antallet af aktive medlemmer i alt. Samtidig oplyses om, hvor mange medlemmer under 25 år, der er bosiddende i Middelfart Kommune.

Medlemstilskud pr. medlem opgøres som forholdet mellem den fastsatte ramme og det samlede antal aktive medlemmer under 25 år bosat i Middelfart Kommune.

Hver forening bliver tildelt medlemstilskud i forhold til foreningens antal aktive medlemmer under 25 år bosat i Middelfart Kommune.

En forenings medlemstilskud kan ikke overstige den samlede kontingentbetaling for medlemmer under 25 år bosiddende i Middelfart Kommune.

Medlemstilskud bliver udbetalt i 1. kvartal af året.

Indsendelse af regnskab vedrørende anvendelse af medlemstilskud skal ske senest 1. april året efter udbetalingsåret.

Regnskabsåret skal følge kalenderåret.

Hvis fristen for regnskabsaflæggelse overskrides, vil der ske en modregning i det beregnede tilskud for regnskabsperioden på 10% pr. påbegyndt måned efter d. 1. april - hvis regnskabet indsendes efter d. 31. juli samme år, vil hele tilskuddet skulle tilbagebetales.

Lokaletilskud

Der ydes lokaletilskud til driftsudgifter til egne og lejede lokaler og lejrpladser, hvor der foregår aktiviteter for børn og unge under 25 år.

Det er ikke muligt at ansøge om lokaletilskud til egne og lejede lokaler før 1. november 2022.

Det er ikke muligt at ansøge om lokaletilskud til halleje før 1. november 2022.

Luk alle
Åben alle

Foreninger, der er godkendt som tilskudsberettiget i henhold til folkeoplysningsloven.

Foreningerne ansøger om lokaletilskud senest den 1. november. Dette skal ske digitalt via hjemmesiden.

Ansøgningen skal indeholde en oversigt over de forventede tilskudsberettigede udgifter til egne og lejede lokaler samt lejrpladser.

Lokaletilskuddet bliver beregnet således, at kommunen giver et tilskud på 90 % af de tilskudsberettigede driftsudgifter i forhold til antallet af medlemmer under 25 år beregnet i procent af det samlede medlemstal, og et tilskud på 25 % af de tilskudsberettigede driftsudgifter i forhold til antallet af medlemmer over 25 år beregnet i procent af det samlede medlemstal. (2017 tal)

For rideklubberne er procentsatserne 80 % og 10 % i stedet for ovennævnte. (2017 tal)

Procentsatserne kan ændres, hvis der ikke er budgetmæssig dækning.

Beregning af procentandelen af medlemmer under 25 år sker på baggrund af de medlemstal, der indsendes sammen med ansøgning om medlemstilskud.

De tilskudsberettigede udgifter kan ikke overstige kr. 262,52,37 pr. time for haller (eksklusiv ridehaller) og kr. 131,22 pr. aktivitetstime for øvrige lokaler inklusiv ridehaller. (2017 tal)

Eventuelle lejeindtægter skal fradrages inden beregning af lokaletilskud.

Kommunen yder ikke lokaletilskud til lokaler, hvor der kan anvises et egnet offentligt lokale.

Lokaletilskud bliver udbetalt løbende gennem året.

Indsendelse af regnskab vedrørende anvendelse af lokaletilskud skal ske senest den 1. april året efter udbetalingsåret. Regnskabsåret skal følge kalenderåret.

Hvis fristen for regnskabsaflæggelse overskrides, vil der ske en modregning i det beregnede tilskud for regnskabsperioden på 10% pr. påbegyndt måned efter d. 1. april - hvis regnskabet indsendes efter d. 31. juli samme år, vil hele tilskuddet skulle tilbagebetales.

Tilskud til voksenundervisning

Kommunalbestyrelsen fastsætter den ramme, der er til rådighed til udbetaling af tilskud til folkeoplysende voksenundervisning.

Ansøgningsskema kan rekvireres hos Fritid på tlf. 8888 5500 eller på sikker mail til Børn, Unge og Fritidsforvaltningen:

Luk alle
Åben alle

Foreninger, der er godkendt som tilskudsberettiget i henhold til folkeoplysningsloven.

Foreningerne indsender ansøgning om tilskud til voksenundervisning senest 1. december. Dette skal ske digitalt via hjemmesiden.

Tilskud ydes til undervisning, foredrag og handicapundervisning. Der ydes tilskud på grundlag af senest godkendte årsregnskab.

Tilskud udbetales efter 1. møde i Fritidsrådet ultimo januar.
Af det bevilgede tilskud afsætter foreningen 10% til debatskabende aktiviteter.

Indsendelse af regnskab vedrørende anvendelse af tilskud til voksenundervisning og debatskabende aktiviteter skal ske senest 1. april for det foregående kalenderår.

Hvis fristen for regnskabsaflæggelse overskrides, vil der ske en modregning i det beregnede tilskud for regnskabsperioden på 10% pr. påbegyndt måned efter d. 1. april. Hvis regnskabet indsendes efter d. 31. juli samme år, vil hele tilskuddet skulle tilbagebetales.

Kursustilskud

Kommunalbestyrelsen fastsætter den ramme, der er til rådighed til udbetaling af kursustilskud.

Ansøgningsskema kan rekvireres hos Fritid på tlf. 8888 5500 eller på sikker mail til Børn, Unge og Fritidsforvaltningen:

Luk alle
Åben alle

Foreninger, der er godkendt som tilskudsberettiget i henhold til folkeoplysningsloven.

Foreningerne indsender ansøgning om kursustilskud senest den 1. november. Dette skal ske digitalt via hjemmesiden.

Der kan ydes tilskud til udgifter til kursusafgift og transport afholdt af foreningen. Der kan højst ydes tilskud med kr. 2.500 om året pr person.

Sammen med ansøgningen indsendes dokumentation for deltagelse i kurset og for de udgifter, der søges tilskud til.

Kursustilskud bliver udbetalt i 1. kvartal.