Royal Side Run er en måde for lokalområder, foreninger, skoler, arbejdspladser, institutioner – eller bare en gruppe venner og naboer – at invitere til bevægelse, fællesskab og leg. Det handler ikke om at løbe længst eller hurtigst, men om at have det sjovt sammen og mærke den særlige Royal Run-stemning, før hovedløbet skydes i gang.
Hvordan gør man?
Alle kan lave et Side Run – uanset om I er en skole, en virksomhed, en idrætsklub, en børneinstitution, en beboerforening eller en gruppe borgere.
I bestemmer selv formatet, tempoet og distancen – det vigtigste er fællesskabet og glæden ved bevægelse.
Find inspiration og materialer på Royal Runs officielle hjemmeside
OBS: Royal Side Runs skal være ikke-kommercielle og uden deltagergebyr.
Del jeres Side Run med os!
Vi vil rigtig gerne høre om jeres Side Run! Send os en besked på royalrun@middelfart.dk og fortæl, hvor I holder jeres arrangement.
Del også gerne billeder og videoer på sociale medier med #royalsiderun og #royalrun – så er I med til at vise, hvordan bevægelsesglæde skabes sammen i hele Middelfart Kommune.