Der er ansøgningsfrist én gang om året, og ansøgningsfristen annonceres i begyndelsen af året her på Middelfart Kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfristen til årets pulje er d. 1. april 2025 kl. 09.00.
Årets tema for puljen er ”Adgang til kultur- og fritidsoplevelser” og kan søges af alle, der har projekter, der vil forbedre tilgængeligheden for folk med handicaps eller mindre mobilitet.
Der anvendes ikke ansøgningsskema. Projekter og ideer inkl. prisoverslag bedes i ansøgningsperioden indsendt til Teknik- og Miljøforvaltningen via digital post, hvor projektet der ønskes lavet, skal være beskrevet. Sammen med ansøgningen skal der fremsendes et prisoverslag fra entreprenør på, hvad projektet vil koste at udføre.
Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen
Send sikker post til Teknik- og Miljøforvaltningen
Ansøgningerne vil blive behandlet af Teknisk Udvalg efter høring i Handicaprådet. Der kan forventes svar på ansøgningen medio maj 2025. Hvis der opnås tilskud, vil midlerne skulle være anvendt i 2025. Er dette ikke muligt bortfalder tilsagn om tilskud.
Beløbet der afsættes til puljen kan variere fra år til år, og fastsættes af Byrådet.