Med ansættelse af en voksenlærling får du en medarbejder med livserfaring, der er klar til at tage et ansvar fra første dag, og du sikrer din virksomhed kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.
Ordningen er fleksibel og kan bruges både til at uddanne nye eller allerede ansatte medarbejdere.
Voksenlærlingeordningen styrker dit rekrutteringsgrundlag. Når du indgår en uddannelsesaftale, er du med til at opkvalificere arbejdskraften og klæde virksomheden på til fremtidens krav.
Vi hjælper med at
- Afklare dit behov.
- Rådgive om tilskudsmuligheder.
- Finde egnede kandidater.
- Etablere aftalen.
Alle over 25 år kan blive voksenlærlinge
Du kan både bruge ordningen til at uddanne nye medarbejdere og til at opkvalificere allerede ansatte.
Du kan få tilskud til ansættelsen. Tilskuddets størrelse afhænger af, om voksenlærlingen i forvejen er i job og/eller er faglært.
Vi har mulighed for at lave en kort praktik uden løn, inden vi laver en voksenlæreaftale.
Voksenlærlinge gennemfører lige som almindelige lærlinge deres uddannelse med skiftevis skole og arbejde i din virksomhed.
Det er nemt at oprette et voksenlærlingeforløb i din virksomhed. Det foregår via VITAS, der tilbyder din virksomhed en digital, brugervenlig og dialogbaseret løsning, der sparer tid og ressourcer – både for dig og jobcentret.
Kontakt Job- og Vækstcenter Middelfart