Du skal ved brug af NemID skrive dit barn ind digitalt på www.middelfart.dk/skolestart i ugerne 45-48. Dette gælder for alle børn, uanset om de skal gå i kommunal skole, privat skole, eller du ansøger om at udsætte skolestarten til året efter.

Fylder dit barn 5 år i perioden 1. januar - 30. september 2022, kan du ønske at få dit barn i 0. klasse til august 2022, hvis han eller hun er parat til at gå i 1. klasse året efter. Ring til Middelfart Kommune på tlf.: 8888 5423, så vejleder vi dig.


Mød dit barns nye skole

Alle folkeskolerne i Middelfart Kommune holder orienteringsmøder i uge 47. Se datoer, tider og steder på www.middelfart.dk/skolestart. Du må gerne komme til orienteringsmøder på flere skoler.