Hele ruten kan ses her: https://www.sportstiming.dk/event/6461/tracking?replay=track&round=25354&search= 

Ruten og de trafikale ændringer kan inddeles i 3 områder:

1) Middelfart Østby.
2) Havnegade.
3) Middelfart Vestby.

Ad 1. Middelfart Østby. 
Deltagerne starter med en runde på 3 km her.
Ruten rundt lukkes kl. 12.45 – og åbner op, når sidste deltager er drejet væk fra vejen, og det igen er sikkert. Østbyen er igen helt åben kl. ca. 14.00
Hjemmeværnet står for at dirigere og afvikle trafikken i området.

Ad 2. Havnegade. 
Havnegade fra Torvet til Østergade er lukket fra 05.00 til 23.00.
Kl. 13.00 lukker den sidste del fra Torvet til Gammelhavn. Dvs. indtil kl. 13.00 kan der køres på den del af Havnegade.
Kl. ca. 18.00 åbner strækningen fra Torvet til Gammelhavn igen.
Lukningen af Havnegade betyder også, at man ikke kan parkere i P-huset lørdag. Hvis man plejer at holde i P-huset og skal bruge sin bil, skal man flytte den ud inden kl. 8.00 lørdag. Skal du ikke bruge din bil, opfordres du til at flytte den til øverste dæk. P-huset benyttes under løbet til bl.a. bagageopbevaring og nummerudlevering.
Parkering på P-pladsen ved Kulturøen er heller ikke muligt lørdag, idet området er en del af start/mål-området.
Hjemmeværnet står for at dirigere og afvikle trafikken i området.

Ad 3. Middelfart Vestby. 
Kl. 13.00 lukkes der for trafik på alle de veje, hvor ruten går.
Kl. 13.00 lukker Den Gamle Lillebæltsbro.
Fra kl. ca. 16.00 vil ruten med største forsigtighed kunne passeres i bil.
Hjemmeværnet står for at dirigere og afvikle trafikken i området.

Hele området er selvfølgelig tilgængeligt til fods.