Miljøminister Lea Wermelin lægger vejen forbi Middelfart Kommune tirsdag den 8. marts 2022.

Under besøget viser og fortæller lokale borgere og medarbejdere fra Middelfart Kommune miljøministeren nogle af de mange tiltag inden for biodiversitet, der er iværksat i kommunen under konkurrencen.

Besøget er et led i Miljøministeriets konkurrence ’Danmarks Vildeste Kommune’, Her dyster samtlige 98 kommuner om at skabe det bedste biodiversitetsprojekt.

Borgere og presse er velkomne til at deltage i ministerbesøget i Middelfart Kommune.

Program

Kl. 14.00

Miljøministeren ankommer til Fønsborg P-plads og bliver modtaget af formand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget Jacob Nielsen.

Kl. 14.05

Lea Wermelin hilser på nogle af de lokale kræfter, der har taget initiativ til flere vilde naturprojekter. Hun møder blandt andre Linda Frølund og Bent Pandal fra Middelfart Vilde Kommune, der er en lokal borgergruppe spiret frem på sociale medier. De fortæller sammen med 6. klasserne fra Ejby Skole blandt andet om den Miuawki skov, de har plantet sammen. Derudover fortæller formand for Føns Lokaludvalg Ib Bager om deres udviklingsplan for Føns Vang og omgivelser.

Kl. 14.15

Lille gåtur op til det fredede udsigtspunkt ”Springbakken”, hvor naturvejleder og biologer fortæller om følgende indsatser:

  • VILDE Lillebælt
  • Stenrev
  • Nak&Æd
  • Fiskebørnehaver
  • Ålegræs
  • Fugleøer
  • Kommende projekt RingLIFE i bl.a.” Gardersø” – det vi vil bruge præmien på at finansiere

Kl. 14.30

Fælles gåtur langs udsigtssti, der er etableret af lokaludvalget i Føns, til fugletårnet ved den genoprettede ”Føns Vang”, der er Fyns næststørste sø. Her får pressen mulighed for at tale med ministeren, fagfolk, lokale kræfter og andre fremmødte.


Praktisk information

Mødestedet er ved ”Fønsborg Naturlejr” Gl Fønsvej 3, 5580 Nørre Aaby. Se mere på Fønsborgs hjemmeside: http://www.foensborg.dk/wp/

Programmet slutter ved: Fugletårnet P-plads, Fønssvej 200, 5580 Nr. Aaby

Praktisk fodtøj er en fordel

Biodiversitet i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune er involveret i flere projekter, der blandt andet skaber bedre levesteder for kystfugle, sommerfugle, forbedrer havlivet i Lillebælt og nye skove.

Læs mere om vores arbejde med at fremme biodiversitet

Om Danmarks Vildeste Kommune

Miljøministeriet står bag konkurrencen ’ Danmarks Vildeste Kommune’, som alle 98 kommuner har tilmeldt sig. Konkurrencen går ud på at skabe det bedste biodiversitetsprojekt.

Projekterne bliver blandt andet bedømt på idérigdom, engagement, antal omlagte kvadratmeter/kubikmeter vild natur, og hvordan de udbreder viden om vild natur og naturens egenskaber til borgerne.

Vinderen bliver kåret i slutningen af 2022. Dommerpanelet består af miljøminister Lea Wermelin og biolog Morten DD Hansen og en ekstern jury.

Udover titlen modtager vinderen en million kroner til at gennemføre et naturprojekt i kommunen.

Læs mere om konkurrencen på Miljøministeriets hjemmeside