Udtalelse fra Skoleudvalget i Middelfart Kommune

28-06-2025

Skoleudvalget har 27/6 2025 fået en redegørelse vedr. uoverensstemmelse mellem praksis og gældende styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune ift. tidlig SFO. Vores konklusion er, at skoleforvaltningen har handlet i modstrid med gældende styrelsesvedtægt.

Skoleudvalget udtrykker kritik af børne- og ungeforvaltningen for ikke at følge styrelsesvedtægten i sagen om tidlig SFO, herunder kritik af forkerte afgørelser, forkert information til forældre, manglende forståelse for styrelsesvedtægtens betydning og at der ikke er sket en saglig og faglig tilfredsstillende understøttelse og betjening af Skoleudvalget.