Q&A om Middelfart Kommunes rolle

TRAADEN er et mødested i de tidligere industrihaller på Gl. Banegårdsvej 29. Her er der både kommunale tilbud og aktiviteter, som Foreningen Tråden står for. Stedet rummer blandt andet ungeaktiviteter, kultur, musik, events, mad og fællesskaber.

Mødestedet TRAADEN skal fungere som et samlingspunkt for byens borgere, turister og erhvervsliv. Et samlingspunkt på tværs af generationer og med et særligt fokus på unge.

Nej. Kommunen ejer bygningerne og står for sine egne tilbud på mødestedet TRAADEN som blandt andet KABEL29. Foreningen Tråden er en selvstændig forening med eget CVR-nummer, bestyrelse og regnskab. TRAADEN er altså stedet for hallerne. Foreningen Tråden er en forening.

Kommunen ejer bygningerne på Gl. Banegårdsvej 29 og lejer lokaler i TRAADEN ud til Foreningen Tråden.

En forening har ikke ejere som et firma. Foreningen Tråden er selvstændig. Generalforsamlingen er øverste myndighed, hvor der udpeges en bestyrelse til at lede foreningen.

Medlemmerne kommer fra Middelfart X. Det kan være virksomheder i netværket eller personer, som Middelfart X har udpeget.

Nej. Kommunen er ikke medlem. Foreningen Trådens vedtægter tilsiger, at den til enhver tid siddende kommunaldirektør i Middelfart Kommune kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Generalforsamlingen er øverste myndighed. Bestyrelsen leder foreningen mellem møderne. Direktøren står for den daglige drift. Kommunen har ikke stemmeret.

Ja, men kun i de roller kommunen har. Kommunen bestemmer over sine egne aktiviteter og har rettigheder og pligter som ejer og udlejer af bygningen, hvori TRAADEN-hallerne er tilknyttet. Kommunen og foreningen samarbejder også om det, der skal fungere på tværs. Foreningen træffer selv sine beslutninger efter sine vedtægter.

Fordi de bruger det samme sted. Derfor skal de koordinere brugen af hallerne. Aftalen siger også, at de skal holde hinanden orienteret og tale sammen om fælles forhold, hvis det har en indflydelse hos hinanden.

Kommunen har ansvar for sine egne aktiviteter og for sine pligter som ejer af bygningerne. Foreningen har ansvar for sin egen drift, sine egne aktiviteter og sin egen økonomi. De to parter har derfor hver deres ansvar og regnskab.

Hal 1 i TRAADEN lejes af Foreningen Tråden og bruges blandt andet til events, markeder, streetfood, bryggeri og konferencer. Hal 2 i TRAADEN bruges af Middelfart Kommune til kommunale tilbud, blandt andet for unge og musik under KABEL29. Hal 3 i TRAADEN er koncert- og eventhal. Den kan bruges af både kommunen og foreningen. Foreningen skal leje hal 3 i TRAADEN mindst 30 dage om året.

Ja. Foreningen betaler leje til kommunen for TRAADEN’s hal 1 og hal 3. TRAADEN’s hal 2 bruges af kommunen til ungeaktiviteter i KABEL29-regi.

Nej. Eksterne vurderinger har fastsat et niveau for markedslejen. I de første år betaler foreningen også sin del af de udgifter, kommunen har haft til at gøre lokalerne klar. Derfor ligger den samlede betaling over den vurderede markedsleje i den første periode.

Da aftalen blev indgået, var basislejen 647.500 kr. om året. Hertil kom et årligt tillæg på 2.109.408 kr. samt driftsudgifter. Beløbene bliver reguleret efter reglerne i kontrakten.

Hal 3 betales efter brug. Da aftalen blev indgået, var prisen 7.680,50 kr. pr. dag ekskl. moms. Foreningen skal leje hallen mindst 30 dage om året. Der er også aftalt betaling for renovation.

Det afhænger af hallen. For TRAADEN’s hal 1 betaler foreningen særskilt for blandt andet varme og andre udgifter efter kontrakten. For TRAADEN’s hal 3 er el og varme med i den aftalte leje.

Kommunen har forsikring på selve bygningen mod blandt andet brand. Hvis foreningens brug gør forsikringen dyrere, skal foreningen betale den ekstra udgift. Foreningen skal selv have de øvrige forsikringer, som den har brug for, blandt andet ansvarsforsikring.

Kommunen og foreningen har hver deres del af ansvaret. Kommunen vedligeholder blandt andet tag, ydre mure og visse faste installationer. Foreningen har ansvar for de pligter, der følger af dens brug af lokalerne, blandt andet affald og renovation.

Foreningen kan ikke overdrage selve lejekontrakten til andre. Den kan heller ikke fremleje hele lejemålet som en ret. Men den kan inden for aftalens formål lade andre bruge eller leje dele af lokalerne.

Den nuværende lejeaftale blev lavet som en tidsbegrænset aftale, fordi TRAADEN’s haller lå i et område, der skulle udvikles som en del af Trådværket. Den nuværende godkendelse rækker til april 2028. Budgetaftalen for 2027-30 lægger op til, at TRAADEN skal fortsætte som et permanent tilbud, men det er endnu ikke fastlagt.

Når lejen slutter, skal lokalerne være ryddet og gjort rene. De skal være i samme stand som ved start, bortset fra normalt slid. Foreningens egne ting skal som hovedregel fjernes, hvis ikke andet er aftales.

Kommunens anlægsregnskab viser udgifter på 15.832.107 kr. og indtægter på 400.000 kr. Nettoudgiften er derfor 15.432.107 kr. Der var afsat 15.443.000 kr. til projektet.

Pengene er brugt på at bygge de tre kommunale haller i TRAADEN om og gøre dem klar til brug. Der er også brugt penge på fællesarealer og på bygningernes ydre. Beløbet er ikke en kontant udbetaling til Foreningen Tråden.

Nej. Nettoudgiften blev cirka 11.000 kr. lavere end den samlede bevilling.

Byrådet gav bevillingerne over flere omgange i 2024 og 2025.

Nej, ikke som ét lån på 15,4 mio. kr. Beløbet dækker arbejde i alle TRAADEN’s tre haller og på fællesarealer - også områder, som kommunen selv bruger. For de lokaler, som foreningen lejer, betaler foreningen gennem lejen for en del af de udgifter, kommunen har haft til at gøre lokalerne klar.

Ja. Kommunen har udgifter som ejer af bygningerne og til sine egne aktiviteter. Det gælder blandt andet el, vand, varme, vedligehold og forsikring. Kommunen har samtidig indtægter fra blandt andet husleje og betaling for foreningens del af direktørens løn.

Nej, Foreningen Tråden har ansvar for sin egen drift og økonomi. Kommunen betaler sine egne aktiviteter og de udgifter, der følger med at eje bygningerne.

Nej. Foreningens egne koncerter ligger i dens egen økonomi. Kommunen betaler for sine egne tilbud og for sine pligter som ejer. De to økonomier holdes adskilt.

Foreningen bærer selv et underskud på sine egne arrangementer.

Foreningen hæfter med sin egen formue efter vedtægterne. Middelfart Kommune er ikke medlem af foreningen og hæfter derfor ikke for foreningens gæld.

Hvis foreningen får et overskud, skal det efter vedtægterne bruges til gode formål for unge i Middelfart Kommune.

Direktøren arbejder både med kommunens brug af huset og med foreningen. Stillingen skal binde de to dele sammen. I de timer, der er udlånt til foreningen, står direktøren for foreningens daglige ledelse.

Direktøren er ansat i Middelfart Kommune og er udlånt til Foreningen Tråden 18,5 timer om ugen. Resten af arbejdstiden ligger i kommunen.

Kommunen udbetaler lønnen som arbejdsgiver. Foreningen betaler bagefter sin del af udgiften.

I kommunen refererer direktøren til kommunaldirektøren for de kommunale aktiviteter. I Foreningen Tråden er direktøren ansvarlig over for bestyrelsen. Det er to forskellige roller.

Ja. Opgaverne skal ligge i den del af arbejdstiden, hvor direktøren arbejder for foreningen. Foreningen betaler sin aftalte del af løn og andre udgifter til ansættelsen.

Nej. I arbejdet for foreningen skal direktøren følge vedtægterne og bestyrelsens beslutninger. Kommunen har ingen stemme i bestyrelsen.

Fordi det er fastsat i Foreningen Trådens vedtægter. Kommunaldirektøren kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Det giver dialog i forhold til koordination i brugen af TRAADEN, men ikke en stemme i foreningens beslutninger.

Ja. En kommune må godt have og støtte en række almennyttige tilbud inden for blandt andet kultur, fritid og fællesskab. Kommunen må ikke frit betale for private erhvervsdrivende. Derfor er kommunens og foreningens roller og økonomi skilt fra hinanden.

Kun hvis støtten går til et formål, som kommunen må støtte og støtten øremærkes til formålet. Kommunale midler må ikke bruges til at betale for foreningens kommercielle aktiviteter. Derfor er det vigtigt at holde økonomierne adskilt.

Ja. Foreningen Tråden kan have erhvervsaktiviteter i TRAADEN, hvis de ligger inden for dens vedtægter og aftaler. Kommunens egne aktiviteter skal følge de regler, der gælder for kommuner.

Kommunen må ikke give en privat aktør en særlig fordel uden lovligt grundlag. Derfor er markedslejen vurderet af eksterne fagfolk. Foreningen betaler leje og sin del af direktørens løn.

Kommunen bruger selv en del af hallerne til kommunale formål. Derfor er der ikke tale om at udleje hele ejendommen som en almindelig erhvervsejendom.

Ja, det kan en kommune godt være. Kommunen kan for eksempel både eje en bygning, leje den ud og behandle en byggesag. De forskellige roller skal holdes adskilt, og en myndighedssag skal behandles efter de samme regler, uanset hvem der ejer bygningen.

Kommunaldirektøren har ingen stemme i bestyrelsen. Habilitet skal dog vurderes i den enkelte sag. Hvis der er tvivl, skal kommunen bruge reglerne i forvaltningsloven.

Kommunens dokumenter følger reglerne om aktindsigt. Foreningen er selvstændig. Foreningens dokumenter er derfor ikke omfattet af reglerne om aktindsigt, medmindre de er fremsendt til kommunen. En konkret sag om aktindsigt skal vurderes efter reglerne.

Kommunen sender regninger til foreningen for blandt andet leje, varme og foreningens del af direktørens løn. Foreningen har også eget CVR-nummer og eget regnskab. Det gør det muligt at se, hvilke udgifter der hører til kommunen, og hvilke der hører til foreningen.

Fordi unge har været et vigtigt mål fra start. Både kommunen og foreningen laver tilbud og fællesskaber for unge.

KABEL29 er et treårigt projekt, der skal udvikle et ungekulturhus i TRAADEN. Projektet er støttet af blandt andre Nordea-fonden, LAG MANK, Lokale- og Anlægsfonden og Spar Nord Fonden.

Nej. KABEL29 er et projekt for unge i TRAADEN. Foreningen Tråden er en selvstændig forening, som står for en række andre aktiviteter i huset. De er en del af samme sted, men de er ikke den samme organisation.

Vedtægterne siger, at et eventuelt overskud skal gå til almennyttige formål for unge. I 2026 besluttede foreningen at oprette en pulje på 250.000 kr. til projekter for unge.

Partierne bag budgetaftalen for 2027-30 ønsker, at TRAADEN skal være et permanent tilbud. Den nuværende godkendelse gælder til april 2028, og Økonomiudvalget har sat arbejdet med en lokalplan i gang.

I Budgetaftalen for 2027-30 står der, at man ønsker, at TRAADEN som sted skal fortsætte. Den giver ikke i sig selv Foreningen Tråden ret til at være lejer efter april 2028. En ny lejeaftale skal indgås særskilt og følge de regler og markedsvilkår, der gælder på det tidspunkt.

Den nuværende aftale løber til april 2028. Hvis Foreningen Tråden skal leje lokaler bagefter, skal der laves en ny aftale. Den skal følge de regler og markedsvilkår, der gælder på det tidspunkt. Arbejdet med at undersøge en permanent løsning for Tråden som mødested er sat i gang, men det erstatter ikke en ny lejeaftale.

Budgetaftalen for 2027-30 har regnet økonomien for en permanent TRAADEN ind fra 2028. Forventningen er, at udlejningen giver et overskud på knap 0,4 mio. kr. i 2028 og knap 0,4 mio. kr. om året fra 2029. KABEL29 har sit eget budget.

Nej, ikke på grundlag af den nuværende aftale. Et nyt lejeforhold efter april 2028 skal aftales. Derfor kan den nuværende lejer, Foreningen Tråden, ikke på forhånd få garanti for at fortsætte på de samme vilkår.