Økonomi

Regnskab 2024

• Beretning og regnskab 2024 (PDF)

Budget 2024

• Budgetdokument 2024 (PDF)
• Budgetforlig 2024-2027 (PDF)

Se takstoversigt 2025 (PDF)

Byrådets vision er, at Middelfart Kommune skal være et af Danmarks mest attraktive steder at bo, opleve og arbejde. Den økonomiske politik skal understøtte Middelfart Kommunes tre styrkepositioner, der er vores særlige afsæt, og som understøtter den overordnede retning: (a) vækst med omtanke, (b) gode levekvaliteter for børn, unge, voksne og ældre samt (c) stærke fællesskaber.

Den økonomiske politik danner grundlag for, hvordan vi i Middelfart Kommune udarbejder budgetterne. Samtidig sætter den økonomiske politik den overordnede retning for, hvordan den daglige økonomistyring skal tilrettelægges. Ligesom det fastlægger rammerne for håndtering af regnskabsresultatet. God økonomisk styring er skabe rammerne for en stabil udvikling og kvalitet i velfærden – gennem hele livet.

Samtidig skal den økonomiske politik sikre, at kommunens budgetter overholder bestemmelserne i budgetloven fx servicerammen og anlægsrammen. Det betyder, at kommunens budgetter skal være i balance eller udvise overskud. På den måde sikrer vi, at kommunens økonomi bygges op efter de fastsatte regler, som er blevet besluttet af Folketinget, så kommunen ikke rammes af budgetlovens sanktionsmekanismer.
Når den økonomiske politik følges, vil der være langsigtet strukturel balance og at den økonomiske planlægning, der foregår i forbindelse med budgetlægningen, efterleves i budgetåret.

Den økonomiske politik er:

1. At niveauet for skatter og oplevet velfærd er konkurrencedygtigt i forhold til kommunerne i trekantområdet.
2. Der skal være balance på det skattefinansierede område inkl. årlige anlægsinvesteringer på minimum 80 mio. kr., afdrag på lån på minimum 37 mio. kr., samt indskud på minimum 4,4 mio. kr. i nyt alment boligbyggeri. Der arbejdes hen imod at løfte anlægsniveauet til 90 mio. kr. for at sikre råderum til udbygning af daginstitutioner, etablering af nærhospital og investeringer i den grønne omstilling.
3. At likviditeten efter kassekreditreglerne er på minimum 100 mio. kr.
4. At der i hver byrådsperiode gennemføres effektiviseringer på i alt 25-30 mio. kr. i helårsvirkning med henblik på at styrke kernevelfærden for de fleste.
5. At der årligt i til brug for budgetlægningen udarbejdes et prioriteringskatalog på minimum 20 mio. kr. Prioriteringskataloget skal skabe råderum for nye tiltag og mulighed for at omprioritere mellem områderne.
6. At kommunens serviceramme og anlægsramme overholdes, således kommunen undgår individuel budget- og regnskabssanktion fra Indenrigsministeriet. Det afsættes ved budgetlægningen et budgetværn der kan medvirke til at undgå sanktion.
7. At den samlede gennemsnitlige takst for forbrugerne på brugerfinansierede områder, må ikke stige ud over hvad der svarer til almindelig pristalsregulering, ændret lovgivning og retningsgivende afgørelser, samt andre udefra kommende krav.
8. At der som udgangspunkt gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger og en regnskabsafslutning med henblik på at sikre, at kommunens økonomiske målsætninger overholdes. Udvalgene kan vælge at gennemføre månedlige budgetopfølgninger inden for deres område. Det er udvalgets ansvar at opnå budgetoverholdelse på udvalgsområdet.
9. At der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger på driften i løbet af budgetåret og udvalgene finder kompenserende besparelser ved afvigelser.
10. Byrådet ønsker balance i det enkelte budgetår. Hvis regnskabet bliver økonomisk bedre end det oprindelige budget kan kredsen bag budgettet disponere disse midler på en måde, der understøtter fortsat god balance i kommunens økonomi. Ved et økonomisk svagere regnskab end budgetlagt tager kredsen bag budgettet stilling til behovet for opsamlende initiativer

1.1.1 Likviditetsplanlægning

I styringen af renterisici på likvide midler bliver der benyttet de muligheder, som Styrelsesloven giver (1).

Målsætningerne for likviditeten er følgende:

• At overholde kassekreditreglen og målsætningen for mindstelikviditet jf. kommunens økonomiske politik.
• At begrænse behovet for midler bundet i kontanter.
• At kapitalforvaltningen sigter mod at opnå den bedst mulige forrentning af overskudslikviditet uden at tage unødige risici. Overskudslikviditet defineres som positivt indestående i danske pengeinstitutter.
• At begrænse det gennemsnitlige daglige træk på kommunens kreditter hos pengeinstitutter.

1.1.2 Operationel håndtering

Som nævnt under den overordnede målsætning, er kommunen begrænset til at pleje sin overskudslikviditet ved at foretage indskud på aftalevilkår og investere i obligationer eller investeringsforeninger (herunder aktieinvesteringsforeninger).

Minimum 70 % af investeringerne placeres i danske obligationer eller kontanter.

Maksimalt 20 % af investeringerne placeres i investeringsforeninger med aktier, heraf højst 5 % i investeringsforeninger med emerging market aktier (2).

Maksimalt 10 % af investeringerne placeres i High Yield (3) obligationer, heraf ingen obligationer emerging markets (4).

Ovenstående begrænsninger giver kommunen redskaberne til at opnå den ønskede varighed på porteføljen (5) (se afsnit 3.1.3 nedenfor).

Tidsindskud (6) kan foretages i danske pengeinstitutter, der opfylder finansstyrelsens solvenskrav og tilsynsdiamant. Der bliver indhentet tilbud fra 2-3 pengeinstitutter ved en anbringelse.

1.1.3 Varighed

Varigheden er et udtryk for, hvor meget en porteføljes kursværdi vil falde, hvis renten stiger med ét procentpoint. Jo lavere varighed, desto mere kursstabil er porteføljen, hvis renten ændrer sig. Det vil sige, at lav varighed betyder lavere risiko men også mindre gevinstmuligheder og sædvanligvis lavere rente.

Kommunens politik er at have en forholdsvis lav risiko på porteføljen, hvorfor porteføljen skal have en gennemsnitlig korrigeret varighed på minimum 0 år og maksimalt 4 år. Dog normalt mellem 3 og 4 år.

Den korrigerede varighed oplyses hvert kvartal i de beholdningsrapporter (7), der bliver modtaget fra pengeinstituttet.

1.1.4 Benchmark (8)

Det realiserede afkast skal til enhver tid sammenlignes med det benchmark, der er valgt. Det valgte benchmark skal i videst mulige omfang afspejle kommunens investeringsprofil og ESG- kravene i investeringspolitikken.

Benchmark fastsættes i samarbejde med pengeinstituttet ud fra sammensætningen af den aktuelle portefølje.

1.1.3 Varighed

Varigheden er et udtryk for, hvor meget en porteføljes kursværdi vil falde, hvis renten stiger med ét procentpoint. Jo lavere varighed, desto mere kursstabil er porteføljen, hvis renten ændrer sig. Det vil sige, at lav varighed betyder lavere risiko men også mindre gevinstmuligheder og sædvanligvis lavere rente.

Kommunens politik er at have en forholdsvis lav risiko på porteføljen, hvorfor porteføljen skal have en gennemsnitlig korrigeret varighed på minimum 0 år og maksimalt 4 år. Dog normalt mellem 3 og 4 år.

Den korrigerede varighed oplyses hvert kvartal i de beholdningsrapporter (9), der bliver modtaget fra pengeinstituttet.

1.1.4 Etik

Kommunens investeringer i aktier (aktiebaserede investeringsforeningsbeviser) skal være ansvarlige i forhold til miljø og klima, sociale forhold og ledelsesmæssige forhold. Dette skal tilvejebringes ved en systematisk screeningsmetode, fx ESG Rating af de selskaber, der indgår i investeringsporteføljen.

Vi vil udelukkende investere i værdipapirer udstedt af selskaber, der overholder normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, antikorruption og ikke producerer våben forbudt i henhold til internationale konventioner.

Dette sikrer vi os ved at kræve, at vores kapitalforvalter/pengeinstitut har udstedt en SRI (Socially Responsible Investmens) politik, hvori der opstilles regler for screening af de selskaber, hvori pengeinstituttet investerer. Screeningen skal udføres af uafhængig virksomhed.

Middelfart Kommunes kapitalforvalter forventes at:

• Være tiltrådt UN Global Compact
• Være tiltrådt UN PRI-principper for ansvarlige investeringer
• Samarbejde med ekstern rådgiver fx Global Investment Services (GES) om screening og engagement eller lignende. Screeningen skal sikre efterlevelse af menneskerettigheder, efterlevelse af OECD’s guidelines for multinationale selskaber, arbejdsmarkedsrettigheder og meget mere.
• Have skræddersyede screeningsløsninger (SRI-løsninger) i udvidet dialog med kommunerne.

Middelfart Kommune ønsker ikke at investere i virksomheder og lande, der medvirker til skatteunddragelse. Derfor skal kapitalforvalter arbejde for, at der ikke investeres i selskaber, der medvirker til skatteunddragelse. Middelfart Kommune ønsker at kapitalforvalter i videst mulige omfang undgår investeringer i lande og virksomheder, der har hjemsted i lande, EU definerer som ”skattely stater” samt, at kommunens kapitalforvalter naturligvis overholder en eventuel EU-sanktionsliste, der er opstået eller måtte opstå på baggrund af EU’s beslutning. Kommunens investerede midler må ikke administreres af selvstændige kapitalforvaltere, investeringsforeninger og andre lignende selskaber som aktivt benytter, bidrager eller vejleder om skatteunddragelse.

De etiske og grønne valg i kommunens politik vil i et vist omfang kunne resultere i lavere afkast på kommunens værdipapirer og større udsvingsbredde i aktieafkastene. Sidstnævnte skyldes, at en række sektorer frascreenes i investeringspolitikken, hvorved risikospredningen foregår på færre sektorer. Dette har man eksempelvis set i 2022, hvor aktier indenfor fossile brændstoffer performede godt, mens mange andre sektorer klarede sig mindre godt.

1.1.4 Benchmark (10)

Det realiserede afkast skal til enhver tid sammenlignes med det benchmark, der er valgt.

NOTER:

1: Jvf. §44 i Lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017 - Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse – kan kommuner anbringe midler i obligationer eller investeringsbeviser (herunder aktieinvesteringsforeninger).
2: Aktier fra vækst/udviklingslande
3: Højtforrentede obligationer med tilsvarende højere risiko
4: Obligationer udstedt af vækst/udviklingslande
5: Betegnelse for en investors beholdning af værdipapirer
6: Indskud der på forhånd er tidsbestemt via en aftale med pengeinstitut
7: En rapport kommunen modtager kvartalsvist fra banken med kursudvikling, renteudvikling og afkast på kommunens konti.
8: Et fikspunkt hvorudfra målinger foretages. Dvs. i dette tilfælde en sammenligning af afkastet f.eks. med afkastet på
en obligation med varighed på 3½ år.
9: En rapport kommunen modtager kvartalsvist fra banken med kursudvikling, renteudvikling og afkast på kommunens konti.
10: Et fikspunkt hvorudfra målinger foretages. Dvs. i dette tilfælde en sammenligning af afkastet fx med afkastet på en obligation med varighed på 3½ år.

1.2.1 Operationel håndtering

I styringen af renterisici på finansieringssiden bliver der benyttet de til enhver tid mulige afdækningsmuligheder. Det sker under hensyntagen til lovbestemmelserne i Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse (11).

Finansiering hjemtages alene i danske kroner, men Byrådet kan dog godkende lånehjemtagelse i euro. Der kan ikke optages lån i andre valutaer.

Hver gang der bliver optaget nye lån, bliver det vurderet, om leasing (12) eller almindeligt lån er mest fordelagtigt. Benyttes leasing må leasingperioden højst være af samme længde som den tekniske levetid/afskrivningsperiode på leasinggenstanden.

Det er kommunens målsætning at sikre en fordelagtig rente på kommunens gæld og samtidig sikre en rimelig stabilitet i kommunens finansieringsudgifter og således begrænse år til år udsving i kommunens renteudgifter.
Derfor er det særligt vigtigt at sikre en fast rente i de perioder, hvor renten ligger betydeligt under det forventede gennemsnitlige langsigtede renteniveau, mens det modsat vil være relevant at øge andelen af variabelt forrentede lån i højrenteperioder.

Forvaltningen vurderer og indstiller lånevalget i forbindelse med låneoptagelse.

Der bliver ikke optaget afdragsfrie lån. Dog er byggekreditter frem til tidspunktet for hjemtagelse af endelig finansiering fritaget.

Kommunen finansierer sig som altovervejende hovedregel via Kommunekredit. Ved anvendelse af andre långivere, hjemtages altid tilbud fra mindst to långivere.

Det er et krav, at optagne lån skal være enkle at omlægge.

Det er ikke et krav, at lånene skal være konvertible, dvs. kunne indfris til kurs 100.

1.2.2 Finansielle instrumenter

Kommunen indgår ikke aftaler om avancerede finansielle instrumenter, så som valuta- og renteswaps.

Kommunen indgår som udgangspunkt ikke repo-forretninger (repurchase agreements) med pengeinstitutter eller andre finansielle modparter. Eventuel benyttelse af dette instrument skal forelægges til Økonomiudvalgets godkendelse.

NOTER:

11: Lånebekendtgørelsens § 10 stk. 3 og 4 om brug af finansielle instrumenter.
12: En aftale, hvor ejeren af et aktiv mod betaling garanterer brugeren brugsretten til aktivet i en bestemt periode.

1.3 Garantistillelse

Middelfart Kommune modtager årligt en række henvendelser omkring ønske om tilsagn af kommunegaranti til optagelse af lån – oftest gennem Kommunekredit.

Denne politik har til hensigt at give nogle retningslinjer for sagsbehandlingen af ønskerne omkring kommunal garantistillelse med henblik på en mere ensrettet sagsbehandling.

1.3.1 Låneadgang

Middelfart Kommune kan stille garanti til foreninger mv., når betingelserne i forhold til
kommunalfuldmagten, EU’s statsstøtteregler samt dansk konkurrencelovgivning er opfyldt.

Kommunalfuldmagtsreglerne og EU’s statsstøtteregler indebærer overordnet, at der kan stilles garanti for projekter med et almentnyttigt og folkeoplysende sigte, mens der ikke kan stilles garantier for projekter med mere kommerciel karakter.

Det er den kommunale lånebekendtgørelse som styrer, hvorvidt Middelfart Kommune får låneadgang i forbindelse med tilsagn omkring kommunegaranti. Det er f.eks. tilfældet omkring garantier til forsyningsvirksomheder eller energirigtige investeringer.

Der kan også stilles garanti for projekter uden låneadgang, såfremt kommunen har ledig låneramme eller foretager en deponering svarende til garantistillelsen. Det betyder, at der kan ydes garanti til f.eks. selvejende haller med et almentnyttigt sigte. En garanti vil som udgangspunkt belaste den kommunale låneramme. Det vil sige at garantien fortrænger/reducerer kommunens egen låneadgang.

En nedskrivning af den kommunale låneramme på baggrund af garantistillelse vil således også omfatte en vurdering af, om kommunen har mulighed for at stille garantien, eller om låneadgangen er prioriteret til at optage skattefinansierede lån. Denne vurdering skal altid fremgå af sagsfremstillingen.

Alle garantistillelser skal til enhver tid behandles og godkendes af Byrådet.

Provenu- og løbetidsneutrale låneomlægninger kan dog godkendes administrativt af økonomichefen og kommunaldirektøren i forening.

Som for kommunens egen (direkte låntagning) gælder analogt, at lån i lavrenteperioder som altovervejende hovedregel skal hjemtages med fast rente. Det sikrer dels, at lånerenterne låses på fornuftige niveau, og det sikrer dels, at takster, medlemskontingenter og huslejer ikke har unødvendige udsving som følge af ændringer i renteniveauet.

1.3.2 Hvad skal en garantiansøgning indeholde? (gælder alle områder)

Alle kommunegarantisager på forsyningsområdet forankres i Økonomiafdelingen. Økonomiafdelingen sørger for sagsfremstilling til de relevante udvalg.

Når kommunen modtager en ansøgning om kommunegaranti, skal der ske en vurdering af projektets relevans og den risiko kommunen påtager sig ved at stille garanti.

Ansøgninger skal indeholde en beskrivelse af følgende:

• Hvilken fremtidssikring vil projektet give for de relevante interessenter? Interessenter kan eksempelvis være i) beboere, hvis der er tale om garantier til boligselskaber ii) forbrugere, hvis der er tale om forsyningsselskaber og iii) borgere/brugere, hvis der er tale om aktører på Kultur og Fritidsområdet.
• Vil projektet give anledning til fremtidige forbedringer af drift, miljø, klima og bæredygtighed eller reduktion af risici knyttet til driften eller udefrakommende hændelser?
• Hvilke økonomiske konsekvenser har projektet og hvordan finansierer garantimodtager afdraget på lånet? Hvis projektfinansieringen medfører takststigninger for foreningens brugere eller forbrugerne i et forsyningsområde, skal ansøgningen være ledsaget af en af et overslag over de takstmæssige konsekvenser.
• Det skal fremgå af låneansøgningen hvad den forventede levetid er af det eller de aktiver, der optages lån til. Løbetiden på lånet må ikke overstige den gennemsnitlige løbetid på de aktiver, der optages lån til.
• Hvilken interesse vil kommunen have i at stille en garanti for projektet?

Ansøgninger skal ledsages af:

• En generel beskrivelse af garantimodtagers økonomi i form af budgetter, regnskaber mv., således at der foreligger en sandsynliggørelse af, at garantimodtager kan forrente og afdrage lånet indenfor garantiperioden. Det vil som udgangspunkt være et krav, at garantimodtager skal indsende de seneste 3 års regnskaber. Garantimodtagere, der endnu ikke har aflagt tre regnskaber er undtaget fra kravet.

1.3.3 Praksis for behandling af kommunegaranti på forsyningsområdet

Økonomiafdelingen vurderer projektet på baggrund af svarene, som efterfølgende vil indgå i sagsfremstillingen.

Økonomiafdelingen indhenter vurderinger fra Natur- og Miljøforvaltningen med henblik på at vurdere om projektet er i overensstemmelse med:

• Kommuneplanen
• Vandforsyningsplan/varmeforsyningsplan/spildevandsplan
• Strategi for klimaplanen
• Strategi for energiplan
• Strategien for Grøn Vækst Kommune

Denne vurdering vil ligeledes fremgå af sagsfremstillingen. Økonomiafdelingen skal i øvrigt vurdere / påse:

• At projektet er udbudt i forhold til gældende regler, dvs. at der er foretaget udbud af projektet iht. tilbudsloven og EU udbudsdirektivet, hvis projektet er af en økonomisk størrelse, der betyder, at tærskelværdierne overskrides.
• At der bliver givet svar i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen og øvrig administrationspraksis.

Sagsfremstillingen skal indeholde angivelse af garantisum, rentefastsættelse og afdragsprofil.

Lån kan optages med en løbetid der svarer til løbetiden i lånebekendtgørelsen, dog kan løbetiden ikke overstige den forventede levetid af det aktiv, der optages lån til.
Som hovedregel optages finansiering med fastrente så længe renten ligger under den forventede gennemsnitlige lange rente. Forvaltningen vurderer og indstiller finansieringsvalget i forbindelse med garantisagens behandling.

1.3.4 Praksis for behandling af kommunegaranti til boligselskaber

Ansøgninger om garantier til boligselskaber fremsendes skriftligt og behandles af Staben.

Staben vil efterfølgende vurdere projektet på baggrund ansøgningen, og vil herunder vurdere hvilken risiko kommunen påtager sig. Svarene vil indgå i sagsfremstillingen.

Sagsfremstillingen skal indeholde angivelse af garantisum, rentefastsættelse og afdragsprofil. Lån kan optages med en løbetid der svarer til løbetiden i lånebekendtgørelsen.

1.3.5 Praksis for behandling af kommunegaranti på øvrige områder, herunder Kultur og Fritid.

Ansøgninger om garantier på øvrige områder, herunder garantier i forhold til Kultur og Fritidsområdet, behandles af Økonomiafdelingen.

Økonomiafdelingen vurderer (i koordination med de relevante fagforvaltninger) projektet på baggrund ansøgningen. Som en del af vurderingen tages der stilling til hvilke risici, der kan være forbundet med garantistillelse. Svarene vil indgå i sagsfremstillingen.

Sagsfremstillingen skal indeholde angivelse af garantisum, rentefastsættelse og afdragsprofil. Lån kan optages med en løbetid der svarer til løbetiden i lånebekendtgørelsen.

1.3.5.1 Særligt om garantistillelse på Kultur- og Fritidsområdet

Kommunen kan som udgangspunkt stille garanti for lån til anlægsarbejder indenfor kultur- og fritidsområdet, hvis der er tale om foreninger, selvejende institutioner ol., der har et almennyttigt sigte og samtidig ikke agerer kommercielt. Dette er i grove træk
rammesætningen indenfor EU’s statsstøtteregler og kommunalfuldmagtsregler.

I henhold til lånebekendtgørelsen, så er der som hovedregel ikke automatisk låneadgang til garantier på kultur og fritidsområdet. Det betyder, at enhver garanti altid belaster kommunens låneramme. Stilles der fx garanti på 1 mio. kr. til ”Forening X” kan kommunen således selv optage lån for 1 mio. kr. mindre end man ellers ville have haft mulighed for.

Hvis kommunen ikke har ledig låneramme, skal kommunen deponere et beløb svarende til garantisummen. Lånebekendtgørelsen indeholder dog en undtagelse i forhold til energioptimering af bygninger, såfremt der er tale om energioptimerende tiltag, som er omfattede af bygningens lovpligtige energirapport. Kravene er temmelig restriktive.

Der følges op på garantiønsker en gang om året i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvor ønskerne på garantiområdet kan indgå i det publicerede materiale som: ”ønsker fra eksterne”. Byrådet beslutter i den forbindelse hvilke projekter der ønskes fremmet, såfremt der er ledig låneramme. Men som et værn mod at kommunen skal deponere større beløb, udmeldes endelig garanti ikke førend det er sandsynliggjort, at kommunen kan frigøre tilstrækkelig låneramme til projektet.

I forbindelse med vurderinger af projekter skal garantimodtager som udgangspunkt rejse en egen finansiering på minimum 25% af anlægssummen. Det sikrer dels, at der er lokal opbakning og støtte til projektet og det reducerer derudover trækket på kommunens låneramme.

Derudover skal ”afledt drift” altid vurderes i forbindelse med en garantistillelse. For det første skal foreningen eller den selvejende institution fremlægge et realistisk budget, som indikerer, at låneydelsen kan honoreres, samt at gælden står i et rimeligt forhold til medlemstallet.
Dernæst skal de takstmæssige konsekvenser for foreningen belyses. Vil den ekstra låntagning eksempelvis udløse en kontingentforhøjelse for foreningens medlemmer? Og i hvilket omfang kan man fastholde medlemstallet med de forhøjede takster?

Som et tredje element skal det overvejes hvilke konsekvenser lånoptagelsen har for kommunens udgifter til driftstilskud, lokaletilskud osv. På halområdet er det fx således, at tilskuddet bl.a. fordeles ud fra hallernes kvadratmetertal. Og da driftstilskuddet på halområdet er en fast størrelse, vil en haludbygning eksempelvis betyde, at driftstilskuddet til den forening eller selvejende institution, som arealudvider, forøges, mens driftstilskuddet til de øvrige haller reduceres. Der skal således i forbindelse med udvidelsen altid tages politisk stilling til om tilskudsbudgetterne på kultur og fritidsområdet skal forøges eller der i stedet skal ske en omfordeling mellem de bestående haller. Hvis der ikke lægges budget til ekstra drifts- og lokaletilskud ind i budgettet på Kultur og Fritidsområdet, vil kvadratmeterudvidelsen udvande de øvrige hallers økonomi.

Yderligere skal projekterne altid vurderes i forhold til kommunalfuldmagten og statsstøttereglerne. Disse betyder meget forenklet, at der ikke kan stilles garanti for aktører, der enten agerer kommercielt eller ikke har fri og lige adgang for kommunens borgere:

• Driver hotel, konference eller cateringvirksomhed som en del af den regnskabsførende enhed.
• Driver lokaleudlejning eller stiller lokaler til rådighed for eksterne på kommercielle virksomhed.
• Tilhører det der klassificeres som professionel sport, dvs. ikke falder ind under et almindeligt folkeoplysende sigte.
• Professionel idræt, som ikke har karakter af breddeidræt.

Listen er ikke udtømmende, men det betyder som udgangspunkt, at kommunen ikke støtter hallers lokaleudvidelser med udlejning for sigte, ombygning af cafe/kantinearealer i haller eller professionel idræt, som eksempelvis vil omfatte Fjelsted-Speedwayklub (den professionelle del) eller MG&BK (den professionelle del).

Garantier ydes altid med vilkår om, at der som udgangspunkt og alt overvejende hovedregel ikke gives tillægsgarantier ved projektfordyrelse. Dette skal dels anspore foreningerne/garantimodtager til at fremlægge realistiske budgetter fra starten af projektet. Og det vil dels sikre, at foreningerne altid afsøger alle muligheder for indsamling af ekstramidler, fondsfinansiering, projekttilpasninger mv., hvis budgettet måtte skride under vejs.

Den meddelte projektstøtte i form af en kommunal garanti eller et kommunalt anlægstilskud altid er det kronebeløb, der støttes med. Modtager af anlægsstøtte, herunder også kommunal garantistillelse, skal således aldrig forholde sig til kommunens interne momsanliggender. Det kronebeløb der er udmeldt, er det kronebeløb der modtages.

Garantipunkterne på Kultur- og Fritidsområdet kan sammenfattes i nedenstående 13 principper:

Princip 1: En årlig samlet gennemgang og prioritering af garantiønsker
Garantiformål prioriteres en gang årligt i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Princip 2: Der skal være ledig låneramme for at stille en garanti
Der ydes som udgangspunkt kun garanti for et kultur- og fritidstilbud, såfremt kommunen har ledig låneramme. Med henblik på at kunne konstatere lånerammens størrelse, udmeldes garantier typisk i årets sidste kvartal.

Princip 3: Garantimodtager tilvejebringer 25% egenfinansiering
Garantimodtager skal som udgangspunkt tilvejebringe en egenfinansiering på 25% af den samlede anlægssum. Byrådet kan dog i helt i særlige tilfælde dispensere fra kravet, eksempelvis hvis der er tale om lån til udbedring af akut opståede bygningsskader mv. Der kan dog stilles garanti for den fulde anlægssum, hvis anlægsarbejdet sker på direkte foranledning af Middelfart Kommune.

Princip 3a
Der stilles ikke krav om egenfinansiering i de tilfælde, hvor der er tale om investeringer med energiforbedrende sigte, som har en rimelig tilbagebetalingsprofil (<15 år) og som samtidig opfylder betingelserne for ”låneadgang til energioptimering af bygninger” i Lånebekendtgørelsen.

Princip 3b
Der stilles ikke krav om egenfinansiering i de tilfælde, hvor et anledningsprojekt udføres på direkte foranledning af kommunen. Det vil sige, at kommunen har anmodet foreningen om at udføre anlægsprojektet med henblik på kommunens brug faciliteten.

Princip 4: Garantimodtagers økonomi skal kunne bære låneydelsen
Garantimodtager skal sandsynliggøre at have en tilstrækkelig sund økonomi til at kunne løfte ydelsen på det lån, der stilles garanti for. Foreningen skal derfor i forbindelse med ansøgningen indsende et budget, samt regnskaberne for de seneste 3 år.

Princip 5: Almennyttigt sigte
Foreningen skal kunne forrente og afdrage gælden og garantisummen skal stå i et rimeligt forhold til foreningens eller den selvejende institutions medlemstal.
Der kan ydes kun garanti til foreninger og selvejende institutioner, der agerer indenfor Folkeoplysningsloven og som har et almennyttigt sigte, herunder kulturformidlende institutioner eller idrætsforeninger, der beskæftiger sig med breddeidræt, spejderaktivitet osv. Det almennyttige sigte skal fremgå af vedtægterne.

Princip 6: Ingen underskudsgarantier, som hovedregel
Kommunen stiller kun i helt særlige tilfælde underskudsgaranti i forbindelse med events. En underskudsgaranti skal stilles forud for begivenhedens afholdelse. Kommunen dækker aldrig bagudrettet et allerede opstået underskud med en underskudsgaranti.

Princip 7: Maksimal løbetid og match af lånets løbetid mod aktivitets levetid
Lån med kommunegaranti (på fritidsområdet) kan have en løbetid på op til 30 år. Lånets løbetid skal dog altid være afstemt med aktivets forventede levetid.

Princip 8: Ingen tillægsgarantier ved projektfordyrelser (hovedregel)
Der gives som udgangspunkt ikke tillægsgarantier ved eventuelle projektfordyrelser. Garantimodtager skal have afsøgt alle muligheder for tilvejebringelse af yderligere egenfinansiering før der undtagelsesvist kan gives en tillægsgaranti.

Princip 9: Krav om salgs- og pantsætningsforbud
Når kommunen stiller garanti for bygningsetablering eller -renovering, tinglyser Middelfart Kommune altid et salgs- og pantsætningsforbud i ejendommen.
Kravet skal sikre, at garantimodtager ikke optager ny foranstillet gæld efter garantien er stillet.

Princip 10: Klima og bæredygtigheds initiativer prioriteres først
Klima og bæredygtighed har forrang i prioriteringen af garantitildelinger. Anlægsinvesteringer med klima- og bæredygtighedsmæssigt sigte kan fx være udskiftning af lyskilder, efterisolering, opsætning af solceller på en bygning eller udskiftning af varmekilder.
Modsat stilles der som hovedregel ikke garanti for projekter med væsentlige negative effekter på natur og miljø.

Princip 11: Der opkræves ikke garantiprovision af garantier på kultur og fritidsområdet (hovedregel)

Der opkræves som hovedregel ikke garantiprovision af garantier på kultur og fritidsområdet da garantiformålene typisk er omfattet af EU’s gruppefritagelsesforordning.

Princip 12: Garantien skal have lovhjemmel
Garantien må ikke stride mod de til enhver tid gældende kommunalfuldmagtsregler og statsstøtteregler, samt anden lovgivning.

Projekterne altid vurderes i forhold til kommunalfuldmagten og statsstøttereglerne. Disse betyder meget forenklet, at der ikke kan stilles garanti for aktører, der enten agerer kommercielt eller ikke har fri og lige adgang for kommunens borgere:

• Driver hotel, konference eller cateringvirksomhed som en del af den regnskabsførende enhed.
• Driver lokaleudlejning eller stiller lokaler til rådighed for eksterne på kommercielle virksomhed.
• Tilhører det der klassificeres som professionel sport, dvs. ikke falder ind under et almindeligt folkeoplysende sigte (breddeidræt).

Listen er ikke udtømmende, men det betyder som udgangspunkt, at kommunen ikke støtter hallers lokaleudvidelser med udlejning for sigte, ombygning af cafe/kantinearealer i haller eller professionel idræt, som eksempelvis vil omfatte Fjelsted-Speedwayklub (den professionelle del) eller MG&BK (den professionelle del).

1.3.6 Garantiprovision på kommunal garantistillelse

Økonomiafdelingen skal som en del af behandlingen af en garantiansøgning:

1. Vurdere om garantistillelse er foreneligt med kommunalfuldmagten, herunder:

a) At der foreligger en saglig kommunal interesse i det pågældende område/projekt.

b) At der ikke er tale om et erhvervsøkonomisk formål.

2. Vurdere om lånegarantien kan stilles i forhold til EU’s statsstøtteregler, herunder vurdere om der eventuelt kan være tale om ulovlig statsstøtte (13).

3. Tage stilling til fastsættelsen af størrelsen af garantiprovision og satsfastsættelse ud fra en konkret og individuel vurdering af garantimodtagers risici og soliditet med baggrund i en risikovurderingsmodel. Der skal altid opkræves provision for garantier til forsyningsområdet (herunder fjernvarmeforsyning, vand og spildevand). Der kan ikke stilles garanti for elforsyning.

1.3.6.1 Garantiprovision på konkurrenceudsatte områder (forsyningsområdet)

I forhold til EU’s statsstøtteregler og kommunalmagtsreglerne er der krav om at kommuner opkræver garantiprovision ved afgivelse af garantier til forsyningsvirksomheder.

Den årlige garantiprovision beregnes på baggrund af restgælden pr. ultimo 31/12. Undtaget er dog interessentskabsgarantier til TVIS mv., hvor provisionsberegningen samordnes med de øvrige kommuner i ejerskabet.

Dog beregnes garantiprovisionen for byggekreditter samt lån, der er hjemtaget midt i kalenderåret som provisionssats i procent x gennemsnitlig garantisum x (antal garantidage / 365).

For at sikre, at provisionssatsen vedbliver at være markedskonform, genberegnes provisionssatsen, såfremt der indtræder væsentlige ændringer i garantimodtagers økonomiske forhold.

1.3.6.2 Garantiprovision på øvrige områder (almene boliger, fritidsområdet mv.)

Opkrævningen af garantiprovision gælder som hovedregel kun for de områder, der er omfattet af automatisk låneadgang, dvs. forsyningsvirksomheder.

Der opkræves normalt ikke garantiprovision for almene boligforeninger, som kommunen udbetaler boligsikring/boligydelse til, eller selvejende institutioner/haller, hvor der indirekte betales lokaletilskud eller aktivitetstilskud.

Garantimodtager skal kunne dokumentere, at den kommunale støtte i form af garantistillelse ikke anvendes til kommercielle formål, eksempelvis cateringvirksomhed.

Der kan forekomme situationer, hvor garantistillelse er foreneligt med kommunalfuldmagten, men hvor provisionsfri garantistillelse vil være i strid med statsstøttereglerne.

Der opkræves altid garantiprovision på markedsvilkår, såfremt statsstøttereglerne nødvendiggør det. Provisionsfastsættelsen følger de beskrevne principper i afsnit 1.3.6.1.

NOTER:

13: Statsstøttereglerne fremgår af Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (2008/C 155/02)

1.4.1 Leasing af driftsmidler og anlægsmidler

Leasing af driftsmidler kan underskrives af kommunaldirektøren, som kan delegere. Leasing af driftsmidler påvirker ikke den kommunale låneramme.

Middelfart Kommune leaser bortset fra køretøjer ikke driftsmidler, herunder kopimaskiner, computerindkøb medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Leasing af anlægsmidler er at sidestille med kommunal låneoptagelse og belaster kommunens låneramme.

Leasing af anlægsmidler skal godkendes af byrådet.

En vurdering af hvorvidt der er tale om drift eller anlæg beror på:

• En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågældende institution eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.
• En vurdering af, om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.
• Nybyggeri og ombygninger af større omfang henføres altid til anlægssiden.

1.4.2 Sale- and lease back aftaler

Middelfart Kommune indgår ikke i sale- and lease back aftaler, da dette ikke er foreneligt med lånebekendtgørelsen for Kommuner og Regioner.

Når budgettet bliver lagt, bliver der anvendt følgende principper:

Investering/indlån:
Renteprognosen tager udgangspunkt i den forventede renteudvikling.

Langfristet gæld:
Her bliver der benyttet den forventede lånerente på fastrentelån og den forventede rente på lån med variabel rente. Afdrag budgetteres ift. Amortisationsoversigterne fra finansieringsinstitutterne. Der budgetlægges endvidere med renter og afdrag på kommunens forventede låneoptagelse i budgetperioden.

Mellemværender med forsyningsvirksomhederne:
Mellemværende i forsyningsselskabets favør forrentes med den aktuelle toneangivende 10-årige statsobligationsrente.
Mellemværende i kommunens favør (som er lånefinansieret) forrentes med den faktiske lånerente på de lån, der er optaget til finansiering af forsyningsområdets anlægsinvesteringer.

Kommunaldirektøren og økonomichefen har ansvaret for, at retningslinjerne i denne strategi følges.

Kommunaldirektøren og økonomichefen tegner to i forening kommunen i daglige bankforretninger.

Som en del heraf, har kommunaldirektøren og økonomichefen har beføjelse til at lave aktiv pleje af både likvider og bestående gæld. Herunder er de bemyndiget til at købe og sælge værdipapirer. Desuden har de bemyndigelse til at foretage provenu- og løbetidsneutrale lånekonverteringer samt opsige / terminere eksisterende finansielle instrumenter.

Kommunaldirektøren og Økonomichefen kan indgå aftale om porteføljemanagement og kan ud fra en vurdering af den daglige likviditetsplanlægning forøge eller nedsætte den likviditet, der er under kapitalforvaltning, dvs. anbragt i obligationer og investeringsforeningsbeviser (14.)

Byrådet træffer beslutning om optagelse af lån.

Kommunaldirektøren og Økonomichefen har beføjelser til omlægning af lån hvor:

• Løbetiden af det nye lån ikke forlænges, og
• Restgælden på det nye lån ikke forøges udover et evt. kurstab og gebyrer i forbindelse med omlægningen.

Det betyder, at låneomlægninger med en eventuel restgældsstigning som følge af kurstab i forbindelse med en provenu- og løbetidsneutral låneomlægning ligger indenfor kommunaldirektørens og økonomichefens bemyndigelse.

NOTER:

14: Aftale om porteføljemanagement giver kommunens samarbejdspartner på porteføljeområdet fuldmagt til at handle indenfor de udstukne rammer i den økonomiske politik og finansielle strategi.