Foreningsprojekter sparker liv i fællesskabet i Middelfart Kommune

Foreningslivet i Middelfart Kommune har ikke tabt pusten i kølvandet på corona-nedlukningen. Blandt andet er 28 nye forenings-og klubprojekter blevet til virkelighed med støtte fra Middelfart Kommune.

 
 
 
Pressemeddelelse
6. august 2021
 
 
 
 

Foreningsprojekter sparker liv i fællesskabet i Middelfart Kommune

 
 
 
 

Foreningslivet i Middelfart Kommune har ikke tabt pusten i kølvandet på corona-nedlukningen. Blandt andet er 28 nye forenings-og klubprojekter blevet til virkelighed med støtte fra Middelfart Kommune.

 
 
 
 

Det skorter ikke på initiativ fra foreninger og klubber i Middelfart Kommune. Blandt andet har de fået tilsagn om økonomisk støtte fra Middelfart Kommune til at realisere 28 nye projekter.

 

Pengene stammer fra kommunens småprojektspulje, der støtter mindre almennyttige projekter og tiltag, der kommer mange borgere til gode.

 

- Vi er beriget med et solidt og engageret foreningsliv over hele kommunen. Med småprojektspuljen er vi med til at skabe rammer, der gør det muligt for foreninger og klubber at realisere nogle af deres mange idéer til at styrke tilbud og fællesskab i lokalsamfundene, siger borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen.

 

De 28 projekter spænder vidt og går fra renovering af forsamlingshuse, til nye borde- og bænkesæt og højskolesangbøger.

 

Og netop det at kunne realisere også små projekter gør en stor forskel for foreningerne, fortæller Sanne Pedersen, der er bestyrelsesmedlem i Gelsted Gymnastik- og Idrætsforening:

 

- Som forening er vi vant til at vende hver 25 øre, og vi har ikke altid mulighed for at gennemføre det, vi gerne vil. Med støtte fra puljen har vi tre projekter, vi kan realisere. Blandt andet har vi købt en ny AV-projektor. Og den alene gør faktisk, at vi kan udvide vores aktiviteter i Gelsted. Vi holder nu kurser i vores lokaler, og vi kan også samle os og se for eksempel landskampe sammen. Det betyder meget for sammenholdet både i og omkring foreningen.

 

Middelfart Kommune har bevilget 405.541 kroner fra puljen i første halvdel af 2021, og der er 279.478 kroner tilbage. Foreninger og klubber i Middelfart Kommune kan derfor fortsat søge om støtte fra puljen til at realisere små projekter.

 

Puljen for 2021 er større end ventet, da nedlukningen sidste år betød, at en stor del af puljen for 2020 ikke blev brugt og overført til i år.

 
 
 
 

Fakta om småprojektspuljen

  • Puljen støtter mindre, almennyttige og bæredygtige projekter og tiltag, der er til gavn for mange borgere i lokalområdet.

  • Puljebeløb for 2021 er 685.019 kroner. Kommunen har uddelt 405.541 kroner, og der er 279.478 kroner tilbage.

  • Puljen tilgodeser mindre projekter, og derfor må det samlede projekt eller tiltags omkostninger ikke overstige 50.000 kroner.

  • Et projekt eller tiltag kan maksimalt modtage 25.000 kroner i støtte. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Her er projekterne, der er bevilget støtte

 
 
 
 

Forening

 

Husby Tanderup Landsbykulturhus

 

Forening

Beboerforening for Føns og Omegn

 

 

Lillebælt Discgolfklub

 

 

Føns og Omegns Lokaludvalg

 

 

Middelfart Roklub

 

Sangkoret Skjold

 

 

 

Brenderup Forsamlingshus

 

Middelfart Skateboard Forening

 

FDF Brenderup Harndrup

 

Strib Bådklub

 

 

Røjle Kulturhus

 

Strib Bådehavn

 

 

 

 

 

 

 

Strib Lokaludvalg

 

 

Gelsted Forsamlingshus

 

 

Indslev Tårup Forsamlingshus

 

Gelsted Gymnastik- og Idrætsforening

 

Gelsted Gymnastik- og Idrætsforening

 

Gelsted Gymnastik- og Idrætsforening

 

Lillebælt Værftet

 

Baaring Forsamlingshus

 

Husby Tanderup

Ungdoms og Gymnastik forening

 

Båring forsamlingshus støtteforening

 

FDF Brenderup-Harndrup

 

Røjlehalvøens Lokaludvalg

 

Røjleskov Kulturhus

 

 

 

AKI Aulby Kultur- og Idrætscenter

 

Bevar Strib Bibliotek

 

 

Beboerforening for Føns og Omegn

 
 

Projekt

 

Renovering af lille sal i Husby Forsamlingshus

 

"Føns for alle" / Kaffebrygger

 

 

Markedsføringsmateriale til discgolfbane på Middelfart Gymnasium

 

Udvikling af Føns Gadekær - bord bænkesæt

 

Vedligehold af bådebro

 

Renovering og udskiftning af indvendige døre

 

Flisebelægning ved indgangsparti

 

Skiltning til Middelfart Skateboardhal

 

Bænke og borde

 

Renovering af offentligt toilet

 

Ny eltavle

 

Indkøb af materialer og ekstern bistand i forbindelse med renovering / genopbygning af gammel legeplads på havnen.

 

Fliselægning ved madpakkehuset

 

Forskønnelse/renovering af forsamlingshuset

 

Opdatering af inventar: 10 borde

 

Flagstang til klubhus

 

 

Infoskærm

 

 

AV-projektor

 

 

2 infotavler

 

Scenegulv

 

Gulvvasker til ny hal i Husby

 

 

Den nye højskolesangbog

 

Naturtrappe på skrænt

 

 

Udendørs skab til hjertestarter

 

Udskiftning af vinduer, isolering samt bagtrappe ved køkken

 

Inventar til Aulby Aktivitetshus

 

Bænke/borde til bibliotekshaven i Strib

 

Hovedbiblioteket i Føns

 

 
 

Bevilling

 

25.000

 

 

15.626

 

 

 

10.000

 

 

 

10.575

 

 

 

10.000

 

25.000

 

 

 

25.000

 

 

6.761

 

 

19.180

 

24.900

 

 

12.106

 

10.317

 

 

 

 

 

 

 

16.125

 

 

25.000

 

 

15.474

 

 

3.306

 

 

4.559

 

 

8.799

 

 

4.000

 

13.795

 

25.000

 

 

 

10.000

 

 

6.055

 

 

8.700

 

 

12.984

 

 

 

23.700

 

 

22.388

 

 

9.374

 

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, 2528 4142

 
 
 
 
    
 
 
 
 

I Middelfart Kommune forbinder vi tingene. Vi forbinder historie og fremtid i udviklingen af Danmarks vækstcentrum. Vi forbinder væksten med en bæredygtig omstilling. Vi forbinder mennesker, der er forskellige, i stærke fællesskaber. Og vi forbinder helt bogstaveligt Danmark, øst og vest. Broerne til alting begynder her.