Byrådsmøder

Sagsnummer: 2022-006472

Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen

Præsentation

Ifølge Indenrigs- og Boligministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.

Forvaltningen foreslår

• At orienteringen om likviditet efter kassekreditreglen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af de daglige likvide beholdninger over det seneste år.

Kravet er, at gennemsnitslikviditeten set over 12 måneder skal være positiv.

Likviditetsopgørelsen pr. 31.3.2022 viser, at den gennemsnitlige daglige likvide beholdning i perioden 1. april 2021 til 31. marts 2022 udgjorde 297,5 mio. kr.

Det svarer til en gennemsnitslikviditet pr. indbygger på 7.492 kr.

Til sammenligning kan det nævnes, at seneste gennemsnitstal for KKR-likviditet på landsplan, udgør 10.188 kr. pr. indbygger.

KKR-likviditeten er steget med 21,6 mio. kr. over det seneste kvartal, mens likviditeten set over det seneste år er steget med 92,1 mio. kr.

Stigningen i KKR-likviditeten hænger først og fremmest sammen med, at der er opbygget et stort efterslæb i udførelsen af anlægsprojekter, mens der samtidig er realiseret betydelige indtægter fra jordforsyningsområdet.

Med nettoindtægter fra jordsalg på 18,6 mio. kr. allerede pr. medio april 2022 er tendensen forstærket i 2022.  

Også billedet med efterslæb på anlægsområdet fortsætter ind i 2022. Der er pr. medio april udført skattefinansieret anlæg for 17,5 mens det korrigerede anlægsbudget til udgør 205,1 mio. kr. Der er således bevilliget men endnu ikke afregnet anlæg for 187,6 mio. kr. 

Det må alt andet lige påregnes, at likviditeten vil udvise et fald over de kommende år.

Dette skyldes især 3 forhold:

1) Anlægsarbejde med afsæt i overførte anlægsbevillinger fra tidligere år forventes gennemført, således at efterslæbet på anlægsområdet gradvist nedbringes over de næste 2-3 år.

2) Øvrige aktører, herunder Kirken, Bridgewalking og Klinik for Tandregulering har opsparet et betydeligt tilgodehavende hos Middelfart Kommune, som forventes nedbragt. 

3) Balanceudfordringerne på det specialiserede socialområde og på sundhedsområdet forventes at medføre et likviditetstræk i 2022.

Herudover skal det nævnes, at likviditeten skal kunne dække overførslen af driftsmidler på de forskellige delområder. Den samlede overførsel fra 2021 til 2022 udgør 87,4 mio. kr. 

Der er således betydelige bindinger på det likviditetsmæssige råderum.

Det er en generel tommelfingerregel, at en kommune skal have en likviditet på mindst 2.500 kr./indbygger for at have penge nok til den løbende drift og til at kunne håndtere mindre udsving. 

Omsat til Middelfart-niveau svarer KL's anbefalinger til en gennemsnitlig daglig likviditet på 99,3 mio. kr.

Kommunens aktuelle målsætning jf. den økonomiske politik er et likviditetsniveau på minimum 90 mio. kr. 

Økonomi

Kommunens frie likviditet kan opgøres således: 

Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at likviditetsprognoser er stærkt påvirkelige overfor faktorer som:

• Fremdriften i de kommunale anlægsprojekter, herunder at anlægsudgifterne afregnes på et senere tidspunkt end budgetforudsat.
• Tidsmæssige forskydninger mellem låneoptagelse til projekter og faktisk afregning for projekterne.
• Timingen af køb, byggemodning og salg af jord.
• Eventuelle drifts- og anlægsbevillinger med kassefinansiering i løbet af budgetåret.
• Likviditetsvirkningen af årets resultat af skattefinansieret drift, herunder centrale og decentrale enheders forbrug af opsparede midler.
• Timingen af eksterne enheders træk eller udbygning af mellemværendet med Middelfart Kommune.

I lyset af Ukrainekrisen og de medfølgende stigninger i producentpriser, byggepriser og forbrugerpriser, samt ikke mindst stejlt opadgående renteudvikling, er det vigtigt at have fokus på udviklingen i efterslæbet på anlæg og den betydning jordsalget har for udviklingen i kommunens likviditet. Erfaringerne fra finanskrisen i perioden 2008-2013 er, at jordsalget i Middelfart Kommune er konjunkturfølsomt og kan bremse end dog meget hurtigt op ved kraftige konjunkturomsving og herefter henligge i en dvaletilstand i en årrække. 

Forvaltningen anbefaler, at likviditetsudviklingen følges tæt samt at der udvises rettidig omhu i de bevillingsmæssige dispositioner i forhold til de aktuelle likviditetsbindinger.

Høring

Ingen

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2022-002127

Sagsbehandler: Anders Juel Sørensen

Præsentation

Middelfart Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og dokumentet Organisering og styring af informationssikkerhed skal mindst én gang årligt gennemses og eventuelt revideres.

Godkendelsen af politikken er et krav i forhold til overholdelsen af databeskyttelsesforordningen, samt nødvendigt for at Middelfart Kommune kan blive ISO27001 certificeret.

Forvaltningen foreslår

• At den opdaterede udgave af Den overordnede informationssikkerhedspolitik samt den opdaterede udgave af Organisering og styring af informationssikkerhed godkendes.

Sagsbeskrivelse

Byrådet skal én gang årligt behandle kommunens overordnede informationssikkerhed for behandling af personoplysninger.

Byrådet skal således gennemse og eventuelt revidere følgende dokumenter:

• Den overordnede informationssikkerhedspolitik
• Organisering og styring af informationssikkerhed

Dokumenterne er gennemgået og behandlet på Informationssikkerhedsgruppens møde den 25. januar 2022 og i Direktionen på møder den 14. marts og 4. april 2022.

Informationssikkerhedsgruppen og Direktionen er enige om, at der i udgangspunktet ikke er behov for større ændringer af dokumenterne. 

Der er enighed for følgende justeringer:

Dokumentet Den overordnede informationssikkerhedspolitik :

I dokumentet laves følgende tilføjelse om ledelsesmæssig forankring af risikovurderinger under afsnittet Risikovurdering på side 5:

"Risikovurdering skal foretages ud fra rammerne fastlagt i risikopolitikken. Øverste sikkerhedsansvarlige har ansvaret for at udarbejde og godkende risikopolitikken samt fastlægge tolerancer for risiko."

Dokumentet Organisering og styring af informationssikkerhed:

I dokumentet laves primært en ændring om ledelsens rolle og engagement, så det tydeligt fremgår, at Direktionen bliver inddraget og sikrer den ledelsesmæssige forankring af kommunens informationssikkerhed.

Dokumenterne er senest behandlet og godkendt af Byrådet på møde den 1. februar 2021.

Økonomi

Ingen

Høring

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-016352

Sagsbehandler: Tina Frisch Karstensen

Præsentation

I forbindelse med lokalplanlægning for Skrillingegården, lokalplan 194, er der på grundejernes anmodning indgået en udbygningsaftale om infrastruktur mellem Middelfart Kommune og grundejerne i henhold til planlovens § 21 b stk. 2 og stk. 3. 

Forvaltningen foreslår

• At udbygningsaftalen godkendes.

Sagsbeskrivelse

Med indgåelse af udbygningsaftalen aftales at bygherrerne i Skrillingegårdens udstykning etablerer en svingbane ved henholdsvis den nordlige og sydlige adgangsvej til lokalplanområdet, samt en stitunnel under Vandværksvej ved den nordlige adgangsvej.

Bygherrerne afholder alle udgifter til anlæggene.

Udbygningsaftalen fastsætter de nærmere vilkår for projektering, etablering og tidsplan for gennemførelse af de tre anlæg.

Aftalen er fra både ejernes og kommunens side betinget af byrådets godkendelse af aftalen og af byrådets endelige vedtagelse af Lokalplan 194. 

Udbygningsaftalen er vedlagt sagen.

Økonomi

Ingen.

Høring

Ingen, da kommunen ikke er forpligtet. 

Klima & bæredygtighed

-

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-005165

Sagsbehandler: Gitte Jensen

Præsentation

Forslag til lokalplan nr. 194 for boliger ved Skrillingegården i Middelfart, har været i 9 ugers offentlig høring for at muliggøre ny boligbebyggelse i området ved den bevaringsværdige Skrillingegård. 

Høringssvar indkommet i offentlig høring samt forvaltningens vurdering og forslag til besvarelse af disse høringssvar fremgår i bilag med hvidbog.

Forvaltningen foreslår

• at forslag til lokalplan 194 vedtages endeligt med tilretninger som er foreslået og anført i sagsbeskrivelsen
• at forslag til besvarelser af høringssvar indkommet i offentlig høring, som beskrevet i hvidbog, godkendes

Sagsbeskrivelse

Baggrund:

Byrådet vedtog den 6. december 2021 at sende lokalplanforslag for boliger ved Skrillingegården i offentlig høring.

Visionen for området er, at det i fremtiden skal være et attraktivt boligområde med variation af boligtyper i høj arkitektonisk kvalitet, der understøtter gode rammer for fællesskaber og rekreative oplevelser med afsæt i stedets landskabelige kvaliteter, stedets identitet og den kystnære beliggenhed.

Forslag til Lokalplan:

For at opnå et varieret boligområde er området opdelt i mindre delområder med variation i boligtyper og arkitektonisk udtryk. Lokalplanen er byggeretsgivende for flere delområder med boliger med mulighed for åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt de grønne rekreative fællesarealer. Lokalplanen udlægger også rammeområder for boligbebyggelse, hvor der efterfølgende skal udarbejdes byggeretsgivende lokalplan før det kan bebygges. Herunder et rammeområde, hvor bygherre ønsker mulighed for etagebyggeri i det nord-østlige hjørne af lokalplanområdet.

Der må samlet opføres op til 750 boliger i hele området. Lokalplan 194 giver mulighed for at opføre op til 261 boliger fordelt således:

• 110 tæt-lav boliger (rækkehuse) samlet i delområde T1 og T2.
• 150 åben-lav boliger (parcelhuse) samlet i delområde B1, B2 og B3
• Og 1 bolig i delområde S1 med den bevaringsværdige Skrillingegården med en SAVE-værdi på 3, med mulighed for daginstitution.

Lokalplanen sikrer varierede og sammenhængende grønne fælles friarealer (R-områder) med gode stiforbindelser, og hvor regnvandshåndteringen bliver en naturlig del af den rekreative oplevelse med regnvandsbassiner og lavninger. De grønne områder vil give beboere og besøgende direkte adgang til naturen, tilføre området biodiversitet og respekterer det eksisterende naturbeskyttede § 3 område.

Med lokalplanen fastlægges vejadgang til området samt den overordnede struktur for veje, parkering og et sammenhængende stinetværk, der kobler sig op på det omkringliggende stinet - herunder sikres stitunnel under Vandværksvej og mulighed for forbindelse til stinetværket mod nord i Toften via en planlagt stitunnel under jernbanen.

Der skal etableres et privat spildevandslav, der står for driften og vedligehold af anlæg til håndtering af overfladevand i lokalplanområdet. Der er derfor udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen med vedtægter for for et spildevandslav i området.

Forslag til ændringer i lokalplanen i forbindelse med endelig vedtagelse:

Høringen giver anledning til at forvaltningen indstiller, at der foretages følgende ændringer i lokalplanforslaget:

• Supplering af redegørelsesteksten på side 55 i lokalplanen vedrørende ledninger:
  

”Bygherre har ansvar for at etablere regnvandsledning under Østre Hougvej mod Gamborg Fjord. Regnvandsledningen skal syd for Østre Hougvej krydse Energinets to 400 kV kabelanlæg samt gasrøret Baltic Pipe, hvorom der for begge ledningstyper gælder, at der er både tinglyste og lovhjemlede restriktioner. Bygherre har ansvar for at hente godkendelse hos ledningsejer til at krydse de nævnte ledningsanlæg på af ledningsejer nærmere bestemte vilkår.”

• Derudover suppleres afsnittet for højspændingskabel på side 55:
  

”Høje objekter nær elanlæg
Elanlæg har en lovmæssig beskyttelse i ’Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg’ (BEK nr. 1114 af 18.08.2016), § 20 som regulerer elektriske anlæg og andre objekters nærhed til hinanden. Energinet anbefaler, at høje elektrisk ledende objekter nær jordkabelanlæg ikke placeres nærmere end 50 m fra respektafstanden (BEK nr. 1112 af 18/08/2016.) til jordkabler, uden foranstaltninger for beskyttelse mod spændingsstigning i jorden. Sikkerhedsafstanden til jordkabelanlæg er illustreret herunder:

•  Derudover præciseres afsnittet for højspændingskabel vedr. magnetfelt på side 55:

”I forhold til at etablere ny beboelse nær højspændingsanlæg er der ingen regelsæt som regulerer den indbyrdes afstand mellem højspændingsanlæg og boliger. De danske sundhedsmyndigheder anbefaler dog et forsigtighedsprincip ved nybyggeri af boliger nær eksisterende højspændingsanlæg (og omvendt).

Energinet har beregnet magnetfeltet omkring de to eksisterende kabelsystemer syd for Østre Hougvej. Fordi de to anlæg ligger relativt tæt på hinanden kan magnetfeltets udbredelse vises som en kurve med to toppe. 

Se nedenstående figur.

Energinet vurderer, at for udstykninger på matrikel 3hø, Skrillinge By, Kauslunde er der ingen konflikter med forsigtighedsprincippet, idet udredningsafstanden dækker fra midt imellem de to kabler til nordlige side af Østre Hougvej og dermed ikke når matrikelgrænsen. 

Delområder, der udlægges til boliger ligger mellem cirka 28 og 30 meter nord for ledningen. Dvs. afstanden fra højspændingskabel overholder forsigtighedsprincippet med afstand mellem højspændingsledning til boliger ift. magnetfelt.”

§ 12. Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse
1.
Ny bebyggelse må ikke tages i brug før:
• der er etableret parkering til den pågældende bebyggelse,
jf. §5,
• der er sket tilslutning til det offentlige kloaknet, jf. §6,

• at der er etableret anlæg til afledning af overfladevand, og
der er sket tilslutning hertil, jf. § 6 stk. 7 og § 10.
• at der foreligger dokumentation ift støj, jf. §11

Forvaltningen har i samarbejde med nuværende ejere udarbejdet følgende oplæg til supplerende bestemmelser, der erstatter de to punkter i nuværende bestemmelse vedr. parkering og overfladevand: 

"1. Ny bebyggelse i delområderne T1, T2, S1, B1, B2 og B3 må ikke tages i brug førend de tilhørende veje, stier, parkeringspladser, regnvandshåndteringen og fælles fri- og opholdsarealer inden for det enkelte delområde er anlagt, som anført i lokalplanens § 5 og 9.

2. Derudover gælder, at ny bebyggelse i de enkelte delområder T1, T2, S1, B1 og B2 samt B3 henholdsvis syd og nord for stamvej C-D ikke må tages i brug førend veje, stier, regnvandshåndtering og fælles fri- og opholdsarealer inden for delområderne R1, R2 og R3 er etableret jf. lokalplanens § 5 og § 9. Bestemmelsen gælder kun for de dele af delområderne R1, R2 og/eller R3 som ligger i direkte tilknytning til det enkelte delområde eller som er nødvendigt at få etableret af hensyn til regnvandshåndteringen og vejadgang.

Følgende R-områder hører til de enkelte delområder, som vist på kortbilag 2:

T1: Delområde R3 langs Vandværksvej samt R2 arealer vest for S1.

T2: Delområde R3 syd for Stamvej A-B langs Vandværksvej samt arealer for delområde R2 øst og vest for delområde S1 (ikke syd for S1 området).

S1: Delområde R3 syd for delområde T2 langs Vandværksvej samt arealer for delområde R2 øst og vest for delområde S1(ikke syd for S1 området).

B1: Delområde R3 langs Vandværksvej, syd for Stamvej C-D. Samt nærliggende arealer for delområde R1, der ligger langs delområdet.

B2: Nærliggende arealer af delområde R1, der ligger langs delområdet samt det sydligste delområde R3, der ligger langs Østre Hougvej og delområdet.

B3: nord for stamvej C-D: Nærliggende arealer af delområde R1, der ligger langs hele delområde B3 samt det sydligste delområde R3, der ligger langs Østre Hougvej og delområde B2.

B3: syd for Stamvej C-D Nærliggende delområde R1, nord for Stamvej C-D, der ligger langs hele delområdet syd for stamvej C-D samt hele delområde R3, der ligger langs Østre Hougvej.

Infoboks:
Såfremt de nævnte anlæg ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af ny bebyggelse, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelserne omkring ibrugtagning. I en dispensation kan der forventes, at der stilles krav om sikkerhedsstillelse for de manglende anlægsarbejder inden for en nærmere aftalt tidsfrist.
Der kan gives tidsfristforlængelse for bestemmelserne i §12 punkt. 1 og 2, hvis bygherren kan stille tilstrækkelig dokumentation for anlægsarbejdernes forsinkes, som følge af nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet. Forsinkes anlægsarbejderne som følge af sådant vejrlig, skal anlægsarbejderne færdiggøres snarest muligt.

Økonomi

Ingen

Høring

Der er modtaget i alt 10 høringssvar inden for høringsperioden på 9 uger, der løb fra den 15. december 2021 til den 16. februar 2022. Afsender af høringssvarene er: 

• BaneDanmark,
• Energinet Eltransmission,
• Energinet Gas,
• Ældrerådet,
• Handicaprådet,
• 5 høringssvar fra borgere, hvoraf den ene repræsenterer 8 ejendomme. 

Bemærkningerne, der er indkommet fordeler sig på følgende temaer:  

• Bebyggelse (5 høringssvar)
• Trafik, tilgængelighed, stier og forbindelser (7 høringssvar)
• Trafikstøj (4 høringssvar)
• Ledninger (2 høringssvar)
• Jernbane (1 høringssvar)
• Natur (1 høringssvar)
• Dræn(1 høringssvar)
• Skoler/daginstitutioner (1 høringssvar)

Forvaltningen har som en del af planprocessen forholdt sig til alle indkomne høringssvar. De væsentligste temaer i høringssvarene er følgende:

Der ønskes i høringssvar, at antal af boliger i det samlede lokalplanområdet sættes ned til 350 boliger, lige som der også ønskes reduktion i mulig antal etager, således det tilpasser sig boligområdet mod vest. Der ønskes også mulighed for ældrevenlige boliger, seniorbofællesskab samt plejehjem i området.

Der er i høringssvar en bekymring for trafikmængden på Vandværksvej samt afviklingen af biltrafikken. Derudover er der ønsker til at sikre tilgængelighed, stier og forbindelser, der sikrer sammenhæng til skoler og omkringende områder. Derudover gives der udtryk for en bekymring for trafikstøj fra Vandværksvej med nyt byggeri, som vil medføre øget trafik på vejen. 

I høringssvar fra Energinet ønskes der i redegørelsesteksten præciseret forhold og krav ift. højspændingskabel og fremtidig Baltic Pipeline, der er beliggende lige syd for Østre Hougvej. Det drejer sig om at præcisere teksten vedrørende høje objekter som vindmøller samt bygherres ansvar i forhold til ledninger.

Se vedhæftede hvidbog med høringsvar, hvor også forvaltningens vurdering og forslag til besvarelse fremgår.

Klima & bæredygtighed

Området er disponeret med større fællesarealer, der fremstår grønne og med varieret beplantning, der understøtter biodiversiteten. Derudover håndteres regnvand hovedsageligt synligt på overfladen og integreres i områdets grønne arealer med regnvandsbassiner og lavninger.

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2021-004761

Sagsbehandler: Brian Olsen

Præsentation

Tillæg nr. 7 til spildevandsplanen for Middelfart Kommune 2016-2023 angiver principperne for privat regnvandshåndtering i det store nye boligområde på ca. 43 ha ved Skrillingegården. Tillægget til spildevandsplanen følger lokalplan 194, som er byggeretsgivende for dele af området.

I dette tillæg optages desuden "udkast til vedtægter" for det kommende regnvandslav "Skrillingegården - Middelfart" i spildevandsplanen. 

Forvaltningen foreslår

• At tillæg 7 til spildevandsplanen for Middelfart Kommune 2016-2023 godkendes endeligt.

Sagsbeskrivelse

Middelfart Kommunes nuværende spildevandsplan 2016 - 2023 er en sektorplan for spildevandsområdet.

Ved seneste revision af spildevandsplanen i 2016 blev det besluttet, at nye boligområder skulle udlægges til spildevandskloak. Dermed blev såvel private- som offentlige bygherrer pålagt at håndtere regnvand på egen grund i LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand). Formålet med den "nye procedure" var at sætte klima på dagsorden samt at sikre, at nye boligområder blev udlagt til mere blå/grønne områder ved at få regnvandshåndtering op på jordoverfladen i stedet for underjordiske rør. Regnvandshåndtering på jordoverfladen giver anledning til mere biodiversitet, da vand giver liv. 

Tillæg nr. 7 til spildevandsplanen er udarbejdet for at fastlægge, hvordan regnvand skal håndteres i de nye boligområder jf. lokalplan 194. Tillægget fastlægger, at regn der falder i området, skal håndteres lokalt ved privat foranstaltning. Der etableres et regnvandslav for området med tilhørende vedtægter (se bilag), som beskriver den fremtidige drift og vedligehold af regnvandsanlæg - både i og udenfor lokalplanområdet.

Tillægget giver det juridiske grundlag til at pålægge grundejerne at håndtere regnvand på egen grund og medvirke til drift og vedligeholdelse af fællesanlagte regnvandsløsninger via etablering af et regnvandslav.

Regnvand fra befæstede arealer håndteres lokalt i fællesanlagte regnvandsanlæg i overensstemmelse med lokalplan 194 for området. Området er delt op i mindre oplande, som hver især har ansvar for tilbageholdelse af vand i regnvandsanlæg (regnbede, grøfter, wadier og regnvandsbassiner), inden vandet forløber over Golfklubben Lillebælt og videre mod sydvest til Gamborg Fjord (se kortbilag).

Tillægget omfatter ikke håndtering af spildevand, da dette er omfattet af nuværende spildevandsplan, der udlægger området til spildevandskloakering.

Økonomi

Tillægget medfører ikke udgifter for Middelfart Kommune. Udgifter til regnvandshåndtering afholdes af bygherre og grundejere.

Høring

Tillæg 7 til spildevandsplanen for Middelfart Kommune 2016-2023 har været i offentlig høring i ni uger fra den 15. december 2021 til den 16. februar 2022.

Der er ikke indkommet høringssvar til tillæg 7 til spildevandsplanen for Middelfart Kommune 2016-2023.

Klima & bæredygtighed

Tillæg 7 til spildevandplanen har et positivt klimaaftryk. 

I vandhåndteringsplanen for hele området "Skrillingegården" har bygherrerådgiver taget højde for ekstreme regnhændelser ved at lave beregninger for en 100-års regnhændelse, som er en kraftig regn, som statistisk kun opstår en gang hvert 100. år. Hele vandhåndteringen i området er bygget op på en måde, så en 100-årsregn imødekommes i området, og vandet ledes til Gamborg Fjord, så der undgås skader på veje og bygninger m.v. i området.

Ligeledes giver den daglige vandhåndtering i området et "grønt/blåt" udtryk i kraft af synlig vandhåndtering på overfladen i grøfter, wadier og regnvandsbassiner, som giver muligheder for øget flora og fauna i området.

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-005182

Sagsbehandler: Merete Nørgaard

Præsentation

Naturpark Lillebælt fik i december 2017 mærket Dansk Naturpark gennem Friluftsrådet. Mærkningen gælder for en femårig periode og udløber med udgangen af 2022. For at kunne fortsætte som Dansk Naturpark skal der ansøges om fornyet mærkning. 

Et af kriterierne for mærkningen er, at der skal foreligge en politisk godkendt naturparkplan, der beskriver hvad naturparken vil arbejde for i den kommende periode.

Naturparken har udarbejdet et udkast til naturparkplan, som er klar til at blive sendt i otte ugers offentlig høring. Naturparken forventer, at planen kan indstilles til endelig godkendelse i de tre kommuners byråd i november 2022

Forvaltningen foreslår

• At naturparkplanen for Naturpark Lillebælt, 2023-2027 sendes i otte ugers offentlig høring.
  
  

Sagsbeskrivelse

Naturpark Lillebælt, der er et samarbejde mellem Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner, har i den første planperiode, 2018-2022, arbejdet med en lang række projekter og tiltag, der alle har opnået gode resultater for Naturpark Lillebælt. Et resumé af indsatserne fremgår af bilag 1.

Ny plan for naturparken

Mærkningsordningen for Danske Naturparker stiller krav til, at naturparkplanen skal dække temaerne; natur, kulturarv, friluftsliv, formidling, turisme og erhverv.

Naturparken har udarbejdet et udkast til naturparkplan, som beskriver, hvad naturparken vil arbejde med i perioden 2023 til 2027. Naturparken viser med planens mission, vision, strategi og langsigtede mål retningen for arbejdet. Planens oversigt over de konkrete projekter og indsatser viser de særlige tiltag, naturparken vil gennemføre og som vil være med til at forbedre naturen under og over havet, samt give de tre kommuners borgere og turister nye og gode oplevelser.

Naturparkplanen er resultatet af dels en indledende workshop for naturparkrådet og dels en idégenereringsfase hos fagkollegaer og samarbejdspartnere.
Naturparkrådet, der er et rådgivende organ for naturparken, består af repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer på tværs af bæltet. De peger på, at det er den unikke natur i og ved Lillebælt, der skal være naturparkens kerne og udgangspunkt for gode oplevelser, friluftsliv og formidling.

Der vil i løbet af høringsperioden blive holdt et offentligt møde centralt i naturparken.
Høringsperioden skal bl.a. give mulighed for at komme med forslag til nye projekter, som understøtter naturparkens arbejde.

Økonomi

Der er ikke ændringer i økonomien for drift af Naturpark Lillebælt.

Høring

Der vil i løbet af høringsperioden blive holdt et offentligt møde centralt i naturparken.

Høringsperioden skal bl.a. give mulighed for at komme med forslag til nye projekter, som understøtter naturparkens arbejde.

Klima & bæredygtighed

Naturparkplanen har positiv indvirkning på både klima og bæredygtighed, idet den indeholder projekter, der bidrager til øget biodiversitet og hjælper i forhold til klima.

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Bilag

Sagsnummer: 2022-003244

Sagsbehandler: Rasmus Dalhoff Skaar

Præsentation

Mulighed for demonstrationsprojekt med klimaskovfonden, herunder disponering af del af kommunal ny-erhvervet ejendom til formålet.

Forvaltningen foreslår

• At Klima- Natur- og Genbrugsudvalget beslutter at indgå aftale om demonstrationsprojekt med Klimaskovfonden, som beskrevet i sagsbeskrivelsen.

• At Økonomiudvalget disponerer 6,2 ha af den ny erhvervede ejendom Nørregade 140, Ejby til skovrejsning.

Sagsbeskrivelse

Den danske Klimaskovfond er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed oprettet i 2020. Fondens hovedformål er at accelerere indfrielse af klimamål gennem skovrejsning og udtagning af landbrugsarealer.

Klimaskovfonden er finansieret af en statslig pulje (100 mio. kr.) suppleret med EU landdistriktstøtte til konkrete projekter. Som udgangspunkt finansierer klimaskovfonden anlæg af skoven. Kommunen stiller areal til rådighed, bevarer ejerskab og står for fremtidig pleje og drift.

Det forventes at en del af Klimaskovfondens fremtidige finansiering vil være salg af "Carbon Credits", CO2 kvoter. Den CO2 akkumuleringen som skoven genererer medregnes i det kommunale og nationale regnskab for arealanvendelse og kan medregnes i kommunens DK2020 målsætningen om 100 ha mere skov i 2025.

Klimaskovfonden har inviteret alle kommuner til at indsende forslag til de første projekter, der kan realiseres i 2022-2023. Forvaltningen har været i dialog med Klimaskovfonden om det, for nuværende, eneste relevante projekt i kommunen. Der forventes svar fra klimaskovfonden april/maj om Middelfart Kommunes projekt bliver prioriteret i denne omgang.

Projektet er beliggende på ejendommen Nørregade 140, Ejby. Ejendommen er indtegnet med lys blå streg på indsatte kort. Ejendommen blev erhvervet af Middelfart kommune i 2021. Den østlige del af ejendommen er udlagt til byudvikling, markeret med rød på indsatte kort, de vestlige 6,2 ha op mod Vestermoseskov er det foreslåede skovrejsningsområde, som også er udpeget til skovrejsning i kommuneplanen. Herimellem ligger en kile der er udpeget som "skovrejsning uønsket".

Disponeringen af ejendommens areal er alene Økonomiudvalgets kompetence. Den videre disponering af området øst for foreslåede skovrejsning samt området omfattet af kommuneplanen markeret med rødt skal afklares senere. En evt. realisering af dette vil kræve en nærmere planlægning.

Udpegning af det vestlige areal til skovrejsning medfører, at skoven bliver fredskov, og at arealet ikke senere kan inddrages til byudvikling.

Skoven etableres som en flersidig skovrejsning med hjemmehørende arter, brede blomstrende og frugtbærende skovbryn samt offentlig adgang.

Økonomi

Selve skovrejsning med Klimaskovfonden er udgiftsneutral for Middelfart Kommune, da klimaskovfonden betaler hele anlægsudgiften.

Den fremtidige drift af skovarealet finansieres indenfor eksisterende driftsbevilling.

Høring

Skovrejsningen skal VVM-screenes med tilhørende afgørelse og 4 ugers høringsperiode.

Klima & bæredygtighed

Skovrejsningen medfører som minimum akkumulering af CO2 på ca 6,2 tons/år over en trægeneration. På længere sigt kan skovrejsning medvirke til at standse tilbagegangen i biodiversitet, hvis skoven drives ekstensivt, urørt og/eller afgræsses.

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Sagsnummer: 2022-003787

Sagsbehandler: Morten Westergaard

Præsentation

C40, det internationale netværk af førende byer i verden med fokus på klima, har rakt ud efter Middelfart Kommune. De spørger om Middelfart Byråd vil underskrive deklarationen ”Divesting From Fossil Fuels, Investing in a Sustainable Future” som en af de første kommuner i Danmark til at deltage i det internationale afinvesteringsnetværk.

Forvaltningen foreslår

• At et samlet byråd underskriver deklarationen.
• At der laves en kommunikationsindsats om deklarationen.

Sagsbeskrivelse

”Divesting From Fossil Fuels” deklarationen betyder, kort og godt, at kommunen ikke vil investere i fossile brændsler. Det har Middelfart Kommune ikke gjort i årevis. Middelfart Kommune var blandt de første danske kommuner, der blev optaget på www.ansvarligfremtid.dk som afinvesteringskommune.

Forpligtigelsen har Middelfart Kommune givet med vedtagelse af tidligere finansielle strategi- aftale med Danmarks Naturfredningsforening KlimaPlusAftale, samt den vedtagne klimaplan.

Det er således en mulighed for at blive anerkendt i verdenssamfundet. Nuværende liste tæller byer som Berlin, Bristol, Durban, London, Los Angeles, Milano, New Orleans, New York, Oslo, Pittsbourgh og Vancouver. At være en del af netværket giver adgang til ”C40 divest and invest team” og eksponering på eksempelvis COP konferencerne o.l. internationale klimaaktiviteter.

Sidst og måske vigtigst er det et vigtigt signalværdi, og opfordring, overfor erhvervslivet, civilsamfundet, arbejdsmarkedet, private og foreninger. Tiltaget underbygger de kommende års svære indsats med at indlejre klima & bæredygtighed i den kommunale hverdag og budgetlægning.

Deklaration og bilag fra C40 om tiltaget er vedlagt som bilag.

Økonomi

Ingen.

Forvaltningen har sikret sig at afrapporteringskrav bliver minimale.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Der er en ganske lille sandsynlighed for at Parisaftalen kan overholdes. Derfor er det afgørende at flage, gennemføre og opfinde tiltag, der kan reducere drivhusgasudledninger. Studier har vist at bæredygtige investeringer i mange tilfælde giver bedre afkast end traditionelle investeringer og er meget virkningsfulde.

Beslutning

Godkendt. 

Lasse Schmücker (Enhedslisten) og Jonas René Jensen (Nye Borgerlige) stemte imod. 

For stemte 22. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Behandlingsplan

Bilag

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning

Godkendt. 

John Kruse deltog ikke i sagens behandling.