Deltagere:
Jens Andersen, Nyreforeningen
Johannes Lundsfryd Jensen, Byrådet
Karin Riishede, Byrådet
Mette Knudsen, Epilepsiforeningen
Camilla Hilsøe, ADHD-foreningen
Irma Kjeldsen, Hjernesagen
Nicolaj Rasmussen, Autismeforeningen
Jane Haugaard Bruun, Ejendomschef
Jes Barsøe, Familie og forebyggelseschef og konstitueret skolechef
Mikkel Rasmussen, Leder STU
Mette Jørgine Kirkeby, SIND
Michael Metzsch, Social og Psykiatrichef
Afbud fra:
Ingen afbud.
Mikkel Rasmussen deltog indtil klokken 15.30
Johannes Lundsfryd Jensen deltog indtil kl. 16.15
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
2. Nyt fra afdelingerne
Jane Haugaard Bruun orienterede om de projekter, der er i gang lige nu:
Dagbeskæftigelse, Fælleshåb, Perronen, Østre Skole, tandlægeklinik, samlingssalen på Lillebæltsskolen m.m.
Projektlederne henvender sig direkte til Jens Andersen for involvering af Handicaprådet. Jane sørger for at holde handicaprådet løbende orienteret.
Jens oplyste, at han har talt med Mike Kaltoft om adgangsforholdene ved samlingssalen.
Jes Barsøe orienterede fra skoleområdet, hvor der bl.a. arbejdes med arbejdsmiljøet i specialtilbuddene. Arbejdstilsynet har været på tilsyn. C-sporet på Østre Skole har tidligere fået et påbud, som nu er ophævet. Påbuddet handlede om fo-rebyggelse af vold i arbejdet.
I Heldagsklasserne er der arbejdet med kvalitet og arbejdsmiljø. Her har Ar-bejdstilsynet ligeledes været på besøg, og tidligere påbud angående høje følelsesmæssige krav er nu ophævet. De har stadig et påbud om risiko for vold og trusler. Der er givet fristforlængelse til oktober, hvor er er opfølgning igen.
Der er ingen påbud på Karlsvognen, men et aftaleforløb vedrørende høje følel-sesmæssige krav for medarbejderne.
Jens spurgte, hvad der er gjort på området, og Jes forklarede, at der er arbejdet med struktur og tilrettelæggelsen af arbejdet omkring børnene. Der er lavet handleplaner for eleverne og arbejdet med, hvordan man tager imod børn om morgenen og generelt arbejdet med at styrke den pædagogiske indsats.
Derudover er der arbejdet med stabilisering af bemanding og faglige supervision ved ekstern psykolog. Medarbejderne har kvitteret positivt for dette forløb. Vurderingen er samlet set, at det går i den rigtige retning.
Der er ingen påbud eller aftaleforløb på Skrillingeskolen.
Jes oplyste, at der fra politisk side er bestilt en analyse om specialtilbuddene i kommunen. Analysen skal omhandle blandt andet økonomi, faglighed og kvalitet. BDO går i gang i efteråret og analysen forventes færdig ultimo 2026.
Afslutningsvis orienterede Jes om, at der er ansat en ny skolechef, Martin Bang Madsen, som tiltræder den 3. august. Martin kommer fra en stilling som fagchef for læring i Lemvig Kommune.
Michael Metzsch orienterede om nyt fra enhederne under social/psykiatri:
Styrelsen for Patientsikkerhed kommer på et 3 timers tilsyn på Skovbakken på tirsdag. Der er 24 borgere på Skovbakken, og man ved ikke på forhånd, hvilke borgere, der bliver udtaget og gennemgået.
Der er en del rekrutteringsudfordringer på området, særligt i forhold til sygeplejersker.
Michael oplyste, at der på området for Rehabilitering og rusmidler har været to dødsfald i Teglgårdshuset og der skal nu visiteres nye borgere fra region Syddanmark.
I forhold til Rusmiddelcentret fortalte Michael, at RSD overtager rusmiddelbehandlingen for dobbeltdiagnose-borgere, der både har diagnoser og misbrug.
Der kommer en del nye borgere ind, særligt unge.
Der arbejdes proaktivt med at gøre opmærksom på tilbuddet, så man så vidt muligt kan tage problemerne i opløbet.
Dagbeskæftigelsen overtager selv al kørsel pr. 1/8-26.
Tidligere har der været svært at finde afløsere, da mange manglede kendskab til målgruppen. Kendt personale er desuden vigtigt for målgruppen.
Lige nu afventer man levering af busser.
Brugerfestivallen ”Perronen rocker” finder normalt sted i juli måned, men i år flyttes arrangementet til den 29. september og lokation bliver Tråden.
Der plejer at være stor opbakning, også blandt frivillige.
Michael fortalte, at der er mange spændende aktiviteter på gården i Nørregade, Ejby. STU er også en del af det.
Mikkel/STU:
Mikkel fortalte, at man lige nu er ved at runde et uddannelsesår af. Der er 6 elever, der afslutter, heraf overgår 3 til uddannelse, to til perronen og 1 til virksomhedspraktik. Det har været en lille årgang i år, men næste år kommer der 15 elever, så der i alt er 50 elever, heraf 40 fra Middelfart. De resterende pladser er solgt til omkringliggende kommuner.
Der arbejdes med at ruste eleverne til det, der venter dem efter afsluttet skoleforløb, fx hvordan man bliver klar til arbejdsmarkedet.
Der er indledt et nationalt samarbejde med Finland – Erasmus.
Der er et samarbejde med jobcentret om projekter efter STU /andre uddannelsesforløb. Der søges i første omgang midler ved A.P Møller Fonden.
Mikkel orienterede om gården i Nørregade. Man er nået langt på det halve år, især i betragtning af vejret i de første måneder af året, hvor der i en længere periode var sne og is. Der spirer mange ting nu. Man er ligeledes nået langt på personalefronten, som har bygget noget godt op.
Der indsendes en ansøgning til Klimafonden i håbet om at opnå tilskud, så der kan igangsættes og udvikles endnu flere spændende tiltag.
Der var et ønske om, at Mikkel rundsender den folder, der primært bruges i forhold til indgåelse af praktikaftaler og omhandler behovene hos de unge, således arbejdspladserne er klar til at tage imod på bedst mulig vis.
3. Status på høringssvar
Jens informerede om, at der er afgivet høringssvar i forhold til magtanvendelser på tre områder. Fællesnævneren var, at materialet ikke var uddybende nok, hvis det skal bruges som et styringsværktøj. Handicaprådet så gerne, at det var mere på institutionsniveau og var mere detaljeret, naturligvis uden at GDPR-reglerne brydes.
Senere på mødet kommer Sara Lund og fortæller om magtanvendelser. Samtidig deltager jurist Hanne Bylov og informerer om udkast til ny instruks. Den er endnu ikke endeligt godkendt.
Michael supplerede og bemærkede, at det kan være svært at undgå personhenførbare oplysninger, hvis man øger detaljeringsgraden. Borgeres adfærd kan være letgenkendelig, hvis magtanvendelserne beskrives på institutionsniveau. Michael understregede, at man stadig kan drage læring af det.
Jens gav udtryk for, at rådet gerne vil gerne kunne følge udviklingen bedre og foreslog, at man anonymiserede institutionerne og gav dem numre.
Mobilitetsplan er i høring, fristen er i september.
4. Rammer for afvikling af Handicapdagen den 3. december 2026 – herunder nedsættelse af en arbejdsgruppe
Alle har siden sidste møde den 22. april været i tænkeboks i forhold til emner.
Jens opsummerede, da der er mange temaer og ideer i spil. Der arbejdes i flere spor, der er handicapuge i samme uge som handicapdagen. Jens så gerne, at arrangementet flyttes ud i det offentlige rum og vil arbejde videre med noget synlighed kombineret med noget i midtbyen. Det falder i tråd med DH´s filosofi med at møde mennesker fremfor handicaps.
Årstiden sætter dog begrænsninger. Det kunne være godt at få sat mennesker i spil på en positiv måde, evt. i samarbejde med nogle virksomheder. Kunsten er at gøre det konkret. Der kan evt. rettes forespørgsel til Middelfart Handel, om det er muligt at lave et samarbejde med dem, nu hvor det er i starten af julemåneden.
Camilla foreslog et besøg på MIND, hvor der er givet projektmidler til psykisk sårbare unge. Man kunne overveje, om der er muligt med et samarbejde med dem.
Der blev nedsat en arbejdsgruppe:
- Jens Andersen
- Camilla Hilsøe
- Mette Kirkeby
- Karin Riishede
- Mikkel Rasmussen
Derudover rettes henvendelse til kommunale medarbejdere, om de kan ind-gå/bistå arbejdsgruppen:
- Vesna Grell
- Kristian Lindegaard Svendsen
Ved referatskrivning er det konstateret at Vesna fratræder og efterfølges af Anette Ølund. Der er sendt booking ud om første møde i til planlægningsgruppen den 1. september 2026 kl. 14.00 på rådhuset. Kommunikation skal inddrages, da de dækker dagen.
Den økonomiske ramme skal afklares, ligesom muligheden for fondsmidler skal afsøges.
En ide kunne være at hyre Rune Klan.
5. Ændring i mødekalender for 2026
Det blev besluttet, at handicaprådets mødedage fremover finder sted på mandage i stedet for onsdage:
- 24/8 – vi mødes hos Mikkel på gården Nørregade 140, Ejby.
Resten af mødet afvikles på STU
- 19/10 – Jonna Christoffersen inviteres, jf. punkt 6
- 14/12 – Julefrokost – som sædvanligvis afholdes i Multihuset.
Outlook-bookinger følger.
6. Temamøde vedr. inddragelse af børn, som ikke selv kan deltage i møder
Handicaprådet ønsker mere viden om, hvordan man inddrager børn og unge, som ikke selv kan udtale sig - enten pga. alder eller funktionsniveau, jf. Barnets lov § 5. Hvilke regler og procedurer er der? Kendskab til dette er også relevant for forældrene.
Det blev aftalt, at Jonna Christoffersen inviteres til at deltage i et møde i okto-ber, hvor hun gennemgår, hvordan det håndteres i Middelfart Kommune. Næste møde i Handicaprådet er i august, men mødet finder sted i Nørregade 140, Ejby. Derfor inviteres Jonna til oktober-mødet.
Herefter beskrev Jes den nuværende praksis samt praksis inden Barnets lov.
Der er gennemført kurser med Ankestyrelsen vedr. funktionsnedsættelser.
7. Opfølgning/orientering om planer for fælles bostøtte
Michael fortalte om udgangspunktet for de forandringer, der er på bostøtteområdet. Det handler om mestring, en rehabiliterende tilgang, stærk fagtradition på ergoterapeutområdet m.m. Det handler om at understøtte, at borgerne kan selv.
Hidtil har kommunen købe sig til tilbud, bl.a. på autisme- eller spiseforstyrrelsesområdet.
Tidligere talte man om udvidet bostøtte, men det skal det ikke hedde længere. Der er fokus på åbningstider – der skal være støtte om aftenen og i weekends. Åbningstid frem til kl. 23, evt. ved en telefonvagt.
Kontakten kan være virtuel, telefonisk eller fysisk.
Intentionen er, at man skal kunne levere, når behovet er der.
Tilbuddet har reelt været i gang siden november sidste år.
I starten var ordningen baseret på frivillige kræfter, men det fungerede ikke optimalt.
I foråret 2026 er der ansat nyt personalet med nye arbejdstider. Alle bortset fra 1 var med på det.
Michael informerede om autismepilotuddannelsen.
Det er et område, hvor personalet skal opkvalificeres, da efterspørgslen stiger.
Nicolaj spurgte ind til, hvordan man vurderer, hvem der har ret til at komme i betragtning. Autister har ikke nødvendigvis behov for fællesskaber.
Michael pointerede, at autismepilotuddannelsen støtter op om, at borgere er for-skellige og har forskellige behov, også selv om de har den samme diagnose. Der er fokus på det individuelle perspektiv på alle borgere.
Efter sommerferien starter der superviserede forløb, hvor kommunen overtager borgere fra Asgaard.
Herefter udbredelse forløbene til også at omfatte områder inden for selvskade, spiseforstyrrede etc.
Derudover er der fokus på boliger, herunder om der kan skabes muligheder for fællesskaber til rimelige priser, hvor der er mulighed for støtte. Mulighederne er lige nu ved at blive afsøgt.
I Multihuset arbejdes der på at udvide borgergruppen, oprette nye tilbud, det kunne fx bestå i at samle PTSD-ramte, angstramte eller lignende, hvor man kunne samle borgerne i hold og lave nye fællesskaber. Det kunne tænkes at appellere til de yngre mennesker, og dermed øge andelen af unge i tilbuddet.
8. Valg af repræsentant til Elborådet
Det blev besluttet, at Jens Andersen fortsætter som repræsentant.
9. Sara Lund Hansen orienterer om magtanvendelser, jf. afgivet høringssvar
Jurist Hanne Bylov deltog ligeledes i forhold til instruks.
På baggrund af den politiske sag, som i juni er behandlet i BKF og SKU og har været til høring i rådet, vil Sara og Hanne efter ønske uddybe emnet samt infor-mere om det næste skridt.
Sara definerede magtanvendelser, som er enhver begrænsning uden samtykke.
Magtanvendelse må kun anvendes, når det er nødvendigt, proportionalt og som sidste udvej.
Magtanvendelser kan være enten lovlige eller ulovlige (hvor der ikke er tale om nødværge, nødret eller proportionalitet).
Sara redegjorde for, hvordan der arbejdes med magtanvendelser i dag.
Institutioner indsender løbende data til forvaltningen. Forvaltningen kender kun antallet af magtanvendelse, ikke de konkrete involverede personer.
Data gives til de to fagudvalg.
Der er et stort fokus på registrering og forebyggelse og skolerne har punktet på årlige skoleudviklingssamtaler og i samarbejdsmøder med PPR.
Sara fremviste overblik over magtanvendelser på skoleområdet i Middelfart Kommune for perioden 2021-2025.
Skolen/dagtilbuddet er opmærksomme på evt. problematikker og inddrager PPR ved behov.
Der holdes øje med evt. stigninger, så man kan tilpasse praksis.
Stigninger behøver dog ikke være et udtryk for reelle stigninger, men kan skyl-des bedre registreringspraksis.
Hvis en medarbejder udsættes for krænkelser indberettes det som en personale-sag. Der er et omfattende skema, som udfyldes, som omhandler alt fra optakt, hvad skete der, og hvilke forebyggende tiltag skal der til fremover etc.
Jens spurgte, om antallet af magtanvendelser er reelt, eller om der kan tænkes at være episoder, som ikke indberettes – et mørketal.
Forventningen er, at det indberettes, og der er et løbende fokus på at sikre det-te.
Forældrene informeres, hvis der har været en magtanvendelse på deres barn.
Afslutningsvis gennemgik Sara magtanvendelserne på børneområdet for årene 2023-2024-2025.
Næste skridt:
Tilretning af retningslinjer i efteråret 2026 pba bl.a. høringssvar
Fokuspunkt på skoleudviklingssamtaler i 2027
Skole: Workshops – skoleledelse og TRIO-grupper i september
Dagtilbud: registrering som fokuspunkt i tilsynsopgaven.
Hanne omdelte instruksen, som blev efterspurgt på sidste møde.
Hanne oplyste, at Kvalitetsudvalget mangler at godkende instruksen. Bl.a. skal Botilbud tilføjes.
Hanne gennemgik følgende:
- Målgruppebeskrivelser
- Kendskab til reglerne og definitioner
- Beskrivelser af, hvad man gør, når man søger (forhåndsgodkendelser, der skal søges for hver 12 mdr.) og indberetter (akut).
Ud over lovgivningen er der centrale principper, som skal være opfyldte:
- Proportionalitet
- Skånsomhedsprincip
- Kortvarighedsprincip
Magtanvendelse skal altid være mindst mulige indgreb.
Hanne forklarede efterfølgende om skemaer og vejledninger samt begreberne nødret og nødværge
10. Eventuelt, herunder underskrifter på diætsedler og underskriftsblad
Jens har fået en henvendelse fra Ungdomsrådet angående et fællesmøde med kommunalbestyrelsen.
Den 20. oktober kl. 18-21 er der et foredrag om systemstress (fra borgeres perspektiv, men også relevant for personale) v. Karin Nissen