Konkrete indsatser

De konkrete indsatser omsætter politik til handling og bringer kommunen tættere på en realisering af visionen.

Indsatserne udarbejdes under iagttagelse af 4 tværgående bånd, der skal sikre fokus på:

  • Udvikling i samspil
  • Øget vækst og velfærd
  • Styr på økonomien
  • Innovativ effektivisering
 
 

Indsatser, der er i proces

Formål

Indsatsen handler om at lade andre menneskers perspektiver, behov og ønsker være udgangspunktet for at skabe flere og bedre møder mellem mennesker. Indsatsen kan handle om mødet mellem to mennesker, møder i større fællesskaber og digitale møder.

Formålet med indsatsen er at fremme og forankre de værdier, kultur og arbejdsformer, som understøtter et positivt møde mellem mennesker. Værdierne og kulturen har vi identificeret til tillid, god kommunikation, god forventningsafstemning, arbejdsglæde, respekt og omsorg – og tålmodighed til at lytte og forstå, hvad der er det vigtige.

Middelfarts Kommunes ambition er, vi skal blive en foregangskommune for det gode samspil med borgere, virksomheder og omverden. Både i hverdagslivet, og når vi samarbejder om at udvikle og forandre.
Mødet mellem mennesker skal derfor også bidrage til handling og handlekompetencer for derved at sikre at visioner og byrådets øvrige indsatser lykkes bedst muligt.

 

Fokuspunkter for indsatsen

I vores drøftelser har vi identificeret seks fokuspunkter, som alle er på spil i varierende grad, for at vi kan lykkes med indsatsen: Ledelse, strukturer, strategi, kompetencer, medarbejdere og ressourcer/systemer.

Fra drøftelsen med Byrådet vil vores fokus være på en enkel tilgang som tilpasses mulighederne i de enkle fagområder. Vil starte vores proces med at:

  1. Etablere en baseline ved at opsamle den viden, erfaring og data, vi på nuværende tidspunkt har i organisationen om emnet.
  2. Få alle medarbejdere i MK til at drøfte og forholde sig til mødet mellem mennesker via fælles processer for ledere og medarbejdere.
  3. Foretage én prøvehandling inden for hvert direktørområde målrettet borgere og borgerdialog. Prøvehandlinger, som har konkrete mål og en gennemførselsplan.

 

Involvering og engagement

Indsatsen er forankret i Økonomiudvalget og der nedsættes en administrativ styregruppe.

I fasen for inspiration og fokus er involveringen af medarbejdere, borgere og byråd beskrevet. Efter afslutningen af denne fase laves en ny beskrivelse af involvering og engagement.

 

Procesplan

Aktiviteter Tid

Undersøgelsesfasen – udforskning af problemet
Fra december 2022 til medio 2023. Emnet har været drøftet i direktionen, chefgruppen den 19. december og i Byrådet den 20. januar.

Undersøgelsesfasen afsluttes med et godkendt kommissorium og drøftes bl.a. med Byrådet igen inden endelig godkendelse.

Igangsat

Indsamle nuværende viden
Indsamle viden fra organisationen med henblik på den nuværende viden og erfaring i organisationen i forhold til konkrete indsatser, metoder og erfaringer, som giver læring i forhold til vores forståelse af mødet mellem mennesker. Produktet kan her være et fælles metodekatalog /inspirationskatalog.

Hvem: Projektleder og en tværgående administrativ konsulentgruppe.

2023

Drøftelse blandt medarbejderne
Fælles drøftelser i ledersamlinger og på arbejdspladserne. Der skal udarbejdes konkrete værktøjer /guides, som sikrer, at der på den enkelte arbejdsplads kan ske en drøftelse af mødet mellem mennesker. Den konkrete proces planlægges i sammenhæng med årshjulet for ledersamlinger m.m. Der kan i den forbindelse hentes inspiration fra eksterne konsulenter, andre kommuner, virksomheder eller tilsvarende.

Hvem: Projektleder og Ledelsessekretariatet / HR.

2023

Prøvehandlinger
Igangsætning af forprojekter/borgerinddragelse, som har til formål at få borgernes, foreningerne eller virksomhedernes inputs og betragtninger i forhold til behov, muligheder og udfordringer i samspillet med kommunen. Prøvehandlingerne kan endvidere være en konkret indsats som fremmer flere og bedre møder mellem mennesker – eksperimenter med konkrete ”løsninger” og med mål for dette.

Hvem: Prøvehandlingerne fastlægges i direktionen efter oplæg fra hvert af direktørområderne.

2023
Resultaterne fra denne fase fremlægges for Byrådet, administrative fora m.m. til drøftelse og som afsæt for designet af den næste fase: Projektfasen. 2023

Ny projektfase – afgrænsning, planlægning og gennemførsel af projek-ter i hele organisationen
Nogle projekter vil formentlig kunne igangsættes hurtigt og uden større barrierer pba. af den forrige fase. Andre handlinger vil kræve mere forarbejde, planlægning, ressourceallokering osv.
I denne fase opstilles konkrete mål og ambitioner for de enkelte projekter. Der kan også være tale om opstilling af indikatorer eller nye aktivitetsmål i forhold til de forbedringer, som vi skal opnå i indsatsen.

Projektfasen vi således betyde en fornyet tværgående drøftelse af emnet i diverse fora.

2024
Videndeling – erfaringer og resultater
Der foretages med et passende tidsrum afrapportering til chef- og direktions-gruppen om fremdriften i projektfasen.
Der vil være særlig opmærksomhed på den fælles videndeling mellem områderne og der opstilles kriterier for, hvornår indsatsen kan blive en del af drif-ten og således ophøre som en særlig indsats.
Løbende

 

Produkt og resultat

Værdier og kultur kan ikke sættes på formel. Derfor skal mål og handlinger udformes i de konkrete prøvehandlinger på en sådan måde, at de giver mening og værdi for borgere og kommune. Det betyder også, at indsatserne skal kunne håndteres i dagligdagen, i vores praksis.

Prøvehandlingerne kan derfor karakter af eksperimenter, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende indsatser, projekter eller problemer, eller hvor prøvehandlingerne afspejler behov og ønsker, som er fremkommet efter dialog med borgerne.

Vores læring og viden af processen vil afspejle to perspektiver på vurdering af effekt:
- Det faktuelle perspektiv som handler om det, der kan tælles.
- Det oplevede perspektiv, som handler om det, der kan fortælles.

Ambitionen er, at begge perspektiver skal indgå i udformningen af prøvehandlingerne og videndelingen omkring indsatsen.

Viden fra indsatsen kan bruges ind i et nyt medarbejder- og ledelsesgrundlag (det strategiske niveau) og til adfærden i dagligdagen (medarbejdere, ledelse, kompetencer og ressourcer).

Indsatsen forventes at have en række en række resultater i forhold til opfattelsen og oplevelsen af kommunen og skabe konkrete resultater med:

  1. Højere borgertilfredshed
  2. Forøget medarbejdertrivsel
  3. Mere effektive arbejdsgange

I processen opstilles konkrete mål, delmål eller indikatorer i forhold til at følge fremdriften i de konkrete initiativer.

Biodiversiteten skal styrkes i Lillebælt, og forholdene for sårbare arter forbedres. Vi vil øge bevidstheden om havmiljøet ved at arbejde for, at de relevante parter går sammen og tager fælles ansvar for havmiljøet.

 

Formål

Byrådets indsats Rigere natur i Lillebælt skal øge kendskabet til Lillebælt og bidrage til at miljøet i Lillebælt forbedres. Fokus for indsatsen er på konkrete naturgenopretningstiltag, der øger biodiversiteten i Lillebælt.

Ved at øge kendskabet til Lillebælts værdier kan viljen til at beskytte Lillebælt styrkes både lokalt og ud over kommunegrænsen. Derfor skal arbejdet drage nytte af og styrke både nye og eksisterende lokale fællesskaber, der kan understøtte indsatsen.

Indsatsen udspringer af visionens bropille Sammen om grøn omstilling og biodiversitet, herunder særligt ”(…) I samarbejde med borgere, erhverv og foreninger fremme biodiversiteten i Lillebælt og værne om det unikke havmiljø.” Indsatsen forholder sig således til visionens overordnede mål ved at gøre Middelfart Kommune til et attraktivt sted at leve og opleve.

Rigere natur i Lillebælt relaterer sig til KNGs politiske mål om biodiversitet og natur på land og i vand.

  • Vi skal øge biodiversiteten igennem ambitiøse biodiversitetsindsatser
  • Biodiversiteten skal i fokus i byer, på landet, i naturområder til lands, til vands og i Lillebælt.
  • Vi skal i samarbejde med borgere, erhvervsliv og foreninger fremme nye projekter om bl.a. biodiversitet i Lillebælt og Natura 2000 og skabe nye fondsstøttede naturprojekter. (…)

 

Fokuspunkter for indsatsen

Indsatsens fokuspunkter er (i prioriteret rækkefølge):

  • Naturgenopretning i Lillebælt
  • Genopretning og pleje af den kystnære natur.
  • Aktivt samarbejde med andre aktører for at øge fokus på havmiljø generelt og Lillebælt i særdeleshed for også derigennem at afsøge merværdien af de indsatser, der kan gennemføres.
  • Formidling af havmiljø og biodiversitet under overfladen bl.a. ved indførelse af nye traditioner

Indsatsens hovedfokus er at øge biodiversiteten i Lillebælt ved aktiv naturgenopretning. Havnaturen er generelt under pres på grund af menneskers påvirkning og brug af havet. En del af den dårlige tilstand skyldes, at flere naturtyper er fjernet eller stærkt reduceret og kun kommer igen ved en aktiv indsats. Udplantning af ålegræs og etablering af stenrev vil være de primære tiltag. Projekterne i Naturpark Lillebælt, bl.a. Bælt i Balance, er væsentlige elementer.

Den primære presfaktor for havmiljøet er næringsstofbelastning, som kræver nationale løsninger. Derfor er det væsentligt, at der fortsat arbejdes med kvælstofvådområder og spildevands-indsatser i spildevandsplanen.

Lillebælts biodiversitet knytter sig både til vandet og til de kystnære arealer. De kystnære arealer påvirker og påvirkes af havet og den naturlige dynamik og udgør værdifulde levesteder for organismer, der er knyttet til denne overgangszone eller forbundet til havet. De kystnære arealer er væsentlige for at forbedre forholdene for sårbare arter. Herunder kan der bygges videre på aktiviteter og erfaringer opnået i projektet Better BirdLIFE.

Bevidstheden om naturværdierne under overfladen og vigtigheden af et sundt havmiljø skal øges hos både borgere og turister. Her kan der tages udgangspunkt i den formidlingsinfrastruktur, der etableres i Naturpark Lillebælts projekt Bælt i Balance, og i etablering af Lillebæltsstien.

Igennem aktiv indsats med andre aktører for øget samarbejde om havmiljø og havets natur vil effekten af kommunes egen indsats øges. Her kan lokal viden, opbakning og engagement spille en vigtig rolle, og lokale, borgerdrevne projekter kan fremmes og understøttes. Det er gennem de lokale fællesskaber, at Lillebælt gøres attraktivt for borgere og turister.

 

Involvering og engagement

Med gennemførelse af indsatsen er det ambitionen at styrke fællesskabet om Lillebælt. Et styrket fællesskab kan både føre til en øget omtanke for Lillebælt, ligesom Lillebælt kan blive omdrejningspunktet for nye (tilbagevendende) begivenheder og/eller traditioner, som f.eks. at det på sigt bliver muligt at fange sin nytårstorsk i Lillebælt.

Indsatsen har en naturlig sammenhæng til Naturpark Lillebælt og de to øvrige naturparkkommuner er derfor oplagte samarbejdspartnere. I naturparken foregår der udover naturgenopretning også en stor indsats for at formidle om Lillebælt. Naturparken udgør derfor en væsentlig platform for formidling af indsatsens resultater til borgere og turister, ligesom Unge naturparkambassadører er et bindeled til at formidle indsatsen på skolerne.

I naturparken er der ligeledes kontakt til virksomheder, fritids- og erhvervsfiskere, landmænd og turister, som kan være aktive medspillere i arbejdet med indsatsen. Det samme kan en række foreninger og borgergrupper, der bruger Lillebælt i det daglige, hvad enten det er til hav-haver, til rekreativ brug eller lignende. Inddragelse af de forskellige grupper i arbejdet med indsatsen, kan knytte dem tættere og være med til at løfte indsatsen yderligere. Borgere/frivillige vil blive inddraget i størst muligt omfang i den konkrete gennemførsel af naturgen-opretningstiltag.

De øvrige kommuner rundt om Lillebælt er på samme måde naturlige at arbejde sammen med. Der er i kommunerne en fælles forståelse af Lillebælts problemer og en fælles vilje til at handle. Samarbejde på tværs af kommuner vil give en række fordele ved gennemførsel af konkrete projekter.

Indsatsen kan bruges som løftestang til et politisk pres mod staten og øvrige interessenter for at skabe bedre rammer for en rigere natur. Det er forventningen, at der fra statens side oprettes en marin naturnationalpark i Lillebælt. Det er vigtigt at være en aktiv samarbejdspartner – både når det gælder om at få den endelige udpegning af naturnationalparken og den senere udvikling af den. Naturnationalparken vil også være endnu et grundlag for nye internationale samarbejder. Med de mange aktører skal det undersøges, om den administrative struktur omkring Lillebælt kan forenkles.

Center for marin naturgenopretning er oprettet af staten på tværs af de danske universiteter. Centeret har udarbejdet to rapporter om henholdsvis tilstand og presfaktorer og virkemidler til naturgenopretning i Lillebælt. Dette vil være det faglige udgangspunkt for det videre arbejde.

Indsatsen er forankret i Klima, Natur og Genbrugsudvalget.

 

Procesplan

Aktiviteter Tid
Bælt i Balance - etablering af stenrev og frivillig fiskerifredning Januar - marts 2023
Better BirdLIFE - udplantning af ålegræs i Gamborg Fjord Juni 2023
Naturpark Lillebælt - forsøg med regenerativ turisme 2023-2024
Bælt i Balance - etablering af formidlingsinfrastruktur 2022-2025
Ring LIFE - ansøgning til EU 2023
Udpegning og prioritering af projektarealer og naturgenopretning. Drøftes med KNG 2023
Implementering af konkrete naturgenopretningstiltag 2023-2025
Naturpark Lillebælt - flydende formidlingsplatform 2023-2025
Opdatere udpegning og prioritering af projektarealer og naturgenopretningstiltag. Drøftes med KNG. 2024

 

Produkt og resultat

Der skal identificeres områder, der er relevante til naturgenopretning. Herefter skal genopret-ningsindsatserne placeres i en række projekter.

Indsatsen er klar til at gå i drift, når projekterne igangsættes.

Indsatsen kan afsluttes, når projekterne er i drift eller afsluttet.

Formål

I Byrådets Vision 2030, Vi bygger broerne, er der fokus på, at Middelfart Kommune også i fremtiden skal være et af Danmarks mest attraktive steder at bo, arbejde og opleve. Der er i den forbindelse ønske om at forbinde tingene, f.eks. vækst og bæredygtighed. En af visionens fire bropiller er ”Sammen om uddannelse og arbejdspladser – en attraktiv og bæredygtig vækstkommune”. Herunder anføres indsatsen ”Ny grøn standard for erhvervsområder”, hvor der lægges vægt på, at vi som samfund har behov for grøn omstilling, hvilket stiller krav til virksomhedernes bygninger, arealer og produktion. Det angives, at Middelfart Kommune sammen med erhvervslivet vil udvikle et banebrydende grønt erhvervsområde, der skal inspirere og sætte nye standarder for krav til klima, natur og bæredygtighed i arealanvendelsen.

Indsatsen relaterer sig bl.a. til følgende politiske mål for indeværende periode:

Økonomiudvalget:

  • Der skal arbejdes målrettet med at understøtte grøn omstilling hos det lokale erhvervsliv.
  • Iværksætteri og innovation skal styrkes generelt.

Teknisk Udvalg:

  • Fremme grøn by- og erhvervsudvikling ved at lade biodiversitet, natur, grønne rekreative rammer, et godt byliv og klimahensyn indgå i planlægningen.
  • Fremme planlægningen for fjernvarme og vedvarende energi. Stille krav til kvalitet i byggeriet og arbejde med en ny grøn standard for erhvervsområder.
  • Udvikle kommunens praksis for inddragelse af bæredygtighed i nye byggerier.
  • Fremme af bæredygtig mobilitet som kollektiv trafik, samkørsel og delebiler samt arbejde for en god el-ladeinfrastruktur.
  • I vores processer skal vi vægte samarbejde, dialog, forventningsafstemning samt innovation, laboratorietankegange/prøvehandlinger og brug af ny teknologi.
  • Afprøvning af nye tiltag skal følges op af en løbende evaluering af arbejdsmetode og resultater.

Klima, Natur og Genbrugsudvalget:

  • Vi skal øge indsatsen for grøn omstilling med ophæng i DK2020-planen, med særligt fokus på energibesparelser, udrulning af grøn varme, forøgelse af produktion af vedvarende energi og tiltag i forhold til transport og landbrug, således at målet om CO2 neutralitet i 2050 kan nås.
  • Vi skal sammen med virksomheder og borgere bidrage til at mindske udledningen af drivhusgasser markant og skabe sammenhæng til læring, jobs og grøn vækst i byer og lokalområder.
  • Vi skal skabe nytænkende projekter indenfor ”Cirkulær Økonomi” og dermed udbrede og øge den cirkulære tankegang.
  • Vi skal øge biodiversiteten igennem ambitiøse biodiversitetsindsatser.
  • Biodiversiteten skal i fokus i byer, på landet, i naturområder til lands, til vands og i Lillebælt.

Social- og Sundhedsudvalget:

  • Forebyggelse som nøglen til at sikre flest mulige mennesker gode og sunde leveår. Derfor fokus på tidlige og forebyggende indsatser indenfor en bred palet af områder.

Der skal i indsatsen være fokus på, hvordan vi kan skabe nye erhvervsområder, som under-støtter den grønne omstilling, som fremmer grøn by- og erhvervsudvikling via biodiversitet, natur, grønne rekreative rammer, klimahensyn, energibesparelser, grøn varme, vedvarende energi og cirkulær tankegang. Som fremmer læring og beskæftigelse. Og som fremmer kvalitet i byggeriet, sundhed, det gode byliv og derigennem områdernes, og kommunens, attraktivitet.

 

Fokuspunkter for indsatsen

For at sikre optimal mulighed for at arbejde med indsatsen, arbejdes der ikke blot med ét er-hvervsområde, men med tre eksempelprojekter:

1: Et projekt, hvor en større aktør ønsker at etablere sig i kommunen.
Projektet skal vise, hvor langt vi kan rykke en aktør ift. bæredygtighed i bred forstand.

Fokuspunkter:

  • Ren energi, også til omgivelserne
  • Sammenhæng med lokalområdet, bidrage til fællesskabet og det lokale miljø
  • Fællesskab/symbiose med andre virksomheder i området, herunder f.eks. deling af faciliteter, affald, arbejdskraft og fælles bespisning af medarbejdere
  • Understøtte/ bidrage til unges uddannelse
  • Understøtte/bidrage til bæredygtig transport til/fra job (stationen)
  • Understøtte/bidrage til bevægelse i hverdagen
  • Høj kvalitet i design/ arkitektur/ det visuelle
  • Klimaneutralt byggeri, også i opførelsen

2: Et projekt, hvor der tages udgangspunkt i bar mark – hvor kommunen sidder med serveretten ift. planlægningen af området.

Fokuspunkter:

  • Tiltrækning af virksomheder, som er særligt attraktive for Middelfart Kommune mht.
    - Antal og type af arbejdspladser
    - Grøn profil
    - Det visuelle, præsentation af Middelfart som erhvervsby
  • Optimal planlægning/ udnyttelse af området – hvad ligger bedst hvor?

3: Et projekt med byomdannelse, hvor eksisterende bebyggelse skal omdannes til erhverv og boliger.

Fokuspunkter:

  • Partnerskaber
  • Identitet, bygge videre på eksisterende miljø
  • Bevaring af bygninger
  • Genbrug af materialer
  • Bæredygtig håndtering af regnvand
  • Etablering af grøn struktur og fremme af biodiversitet

Fokuspunkter for den samlede indsats:
Fokuspunkterne for den samlede indsats vil, jf. visionen og de politiske mål, være

  • Grøn byudvikling og bæredygtighed i bred forstand
  • Samarbejde med erhvervslivet og andre aktører
  • Arbejdspladser og uddannelse
  • Klima, grøn omstilling og vedvarende energi
  • Grønne rekreative rammer, træer, natur og biodiversitet
  • Cirkulær økonomi
  • Bæredygtig mobilitet
  • Visuelt udtryk og kommunikation af bæredygtighed i projekterne
  • Inddragelse af forskning/ universiteter
  • Afdække muligheden for EU-midler og internationale samarbejdspartnere
  • Fra intention til virkelighed: Fokus på virkemidler til sikring og understøttelse af, at de grønne intentioner føres ud i virkeligheden, når virksomheder etablerer sig i områderne.
  • Inddragelse af EU’s taksonomi (fælles regler for bæredygtighed), ESG og evt. andre relevante værktøjer til vurdering af bæredygtighed

Erhvervslivet skal deltage i udviklingen, samarbejde er et nøgleord. Der skal være fokus på god planlægning, herunder ”rette virksomhed på rette sted” – er der f.eks. nogle af de virksomheder, som i dag ligger tæt ved boliger, som ville ligge bedre i et andet erhvervsområde i kommunen? Derudover skal der være fokus på, at virksomhederne bidrager til den brede grønne dagsorden i Middelfart Kommune. Det kan dreje sig om mange forskellige typer virksomheder.

Konkret forventes det, at der udarbejdes helhedsplaner/ udviklingsplaner for hvert af eksempelprojekterne, som der samles op på i forbindelse med denne indsats, og som efterfølgende danner grundlag for lokalplanlægning og andre konkrete tiltag i områderne.

Sideløbende med indsatsen arbejdes med mulighederne for international inspiration og vidensudvikling via et EU-projekt om bæredygtighed (i bred forstand) i erhvervsområder, med særligt fokus på transportsektoren.

 

Involvering og engagement

Der vil være interessenter, der skal involveres i den samlede indsats, og derudover vil der være særlige interessenter, som vil være relevante at inddrage i de tre eksempelprojekter.

Interessenter
Interessenterne som vil være relevante at inddrage i forhold til den samlede indsats vil være:

  • Brobygning
  • Erhvervsforeningen/ Erhvervsråd
  • En gruppe af mulige investorer
  • Statslige myndigheder (i forhold til de konkrete områder og problematikker)
  • Grønt råd, herunder DN
  • Ældre-, handicap- og ungdomsråd
  • Interne interessenter, herunder skoleafdeling og jobcenter

Der skal tilrettelægges en proces for involveringen, som skal koordineres i forhold til de tre eksempelprojekter. Processen vil omfatte møder, udvalg, workshops, sociale medier mm.

Eksempelprojekt 1, stor aktør:

  • Aktøren som ønsker at udvikle området
  • Ejere i området
  • Naboer
  • Lokaludvalg
  • Konkrete samarbejdspartnere

Eksempelprojekt 2, bar mark:

  • Ejere i området
  • Naboer

Eksempelprojekt 3, byomdannelse

  • Ejere, lejere og brugere af området
  • Naboer
  • Boligforeninger
  • Middelfart Vilde Kommune og -Grønne Nabofællesskaber
  • Naturpark Lillebælt
  • Lokaludvalg
  • Visit/ hotellerne

Politisk involvering
Den samlede indsats ligger under Byrådet, mens de tre eksempelprojekter ligger under Økonomiudvalget. Økonomiudvalget behandler opstart og vedtagelse af helhedsplanerne for projekterne og bliver således konkret involveret i processen. Fagudvalg, herunder Teknisk Udvalg og Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, kan også inddrages.

I forbindelse med byomdannelsesprojektet (eksempelprojekt 3), og evt. også i forbindelse med de andre eksempelprojekter, nedsættes et forum med deltagelse af Borgmester, Formand for Teknisk Udvalg og Næstformand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, grundejere i området, kerneinteressenter og fagpersoner. Dette forum inddrages i workshops undervejs i processen og skal sikre, at udviklingen sker i tæt dialog og samarbejde med de relevante parter og med politikere tæt på. Det kan også være med til at igangsætte midlertidige aktiviteter i området.

 

Procesplan

I 2023 og første halvdel af 2024 udarbejdes helhedsplaner/udviklingsplaner for de tre eksem-pelprojekter. Helhedsplanerne skal have fokus på kvalitet og bæredygtighed i bred forstand, herunder social og økonomisk bæredygtighed, fremme af uddannelse, fællesskaber mm., og dermed ikke kun beskæftige sig med det fremtidige fysiske miljø i områderne. På baggrund af helhedsplanerne fortsættes med konkret planlægning og efterfølgende realisering/ bebyggelse af de tre områder/ projekter, samt andre tiltag, som måtte udspringe af processen med helhedsplanerne. Dette tager formentlig en årrække. Indsatsen afsluttes, når der er vedtaget helhedsplaner for alle tre områder.

Overordnet indsats

  • Formulering og godkendelse af ramme: Januar-marts 2023
  • Dialog og udarbejdelse af helhedsplaner: Marts 2023 - maj 2024
  • Grøn standard for erhvervsområder, opsamling og afslutning af indsats: Juni-september 2024, ØKU september 2024

Eksempelprojekt 1, større spiller:

  • Dialog med aktør og udarbejdelse af helhedsplan: Januar 2023 - januar 2024, ØKU januar 2024
  • Lokalplan og kommuneplantillæg: August 2023 - august 2024, ØKU august 2024 og september 2024

Eksempelprojekt 2, bar mark:

  • Dialog med ejere og staten: Januar-maj 2023
  • Helhedsplan: Maj 2023 - april 2024, ØKU maj 2023 og april 2024
  • Kommuneplantillæg og lokalplaner: Marts-oktober 2024, ØKU marts 2024

Eksempelprojekt 3, byomdannelse:

  • Analyse: Januar-marts 2023
  • Udviklingsplan udarbejdes: Marts-december 2023, ØKU marts og december 2023
  • Kommuneplantillæg og lokalplaner: Januar-oktober 2024, ØKU januar 2024

  • Køb/salg, dialog: Februar 2023 - oktober 2024
  • Midlertidige aktiviteter i områderne: April 2023 - oktober 2024

 

Produkt og resultat

Indsatsens produkt er helhedsplaner for de tre eksempelprojekter, hvor de nævnte fokuspunk-ter er indarbejdet, på baggrund af dialog med interessenterne, samt en opsamling på disse, så udbredelsen af de gode principper til andre erhvervsområder sikres. Processerne for de tre helhedsplaner inspirerer hinanden og løfter kvaliteten i de enkelte projekter. På baggrund af processerne forventes det, at der udarbejdes et kort kvalitetsprogram, ”Grøn standard for erhvervsområder”, med tilhørende eksempler, som kan fungere som rettesnor for fremtidig udvikling af erhvervsområder i Middelfart Kommune.

Derefter fortsætter dialogen i og om de tre projekter, og helhedsplanerne realiseres via konkret fysisk planlægning og øvrige tiltag – jf. den nye grønne standard for erhvervsområder.

Formål

Byrådets vision for Middelfart Kommune er, at ”Middelfart Kommune skal være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve. Med stærke fællesskaber og plads til forskellighed. Vi skal samtidig være åbne, ambitiøse og attraktive over for verden omkring os.”

Fra begyndelsen af byrådsperioden har unge været et fokusområde for Byrådet. Dette fremgik allerede af ”Byrådets prioriterede dagsordner for perioden 2022-2025” (forståelsespapir vedtaget af Byrådet januar 2022) og uddybes ligeledes i Byrådets vision ”Vi bygger broerne” særligt gennem indsatsen ”Unge skal se sig som en del af et fællesskab”.

Med godkendelse af nærværende kommissorium igangsatte Byrådet den 5. februar 2024 denne indsats. Med indsatsen ønsker Byrådet at fastholde et konstant fokus på konkrete tiltag indenfor ungeliv, mødesteder og fællesskabende aktiviteter som fx sommer- og vinteraktiviteter målrettet unge samt etablering af mødesteder for unge eksempelvis på trafikhavnen.

Med afsæt i de politiske mål og ambitioner har Byrådet i indeværende byrådsperiode;
- nedsat et §17, stk. 4-udvalg om mental sundhed i forbindelse med konstitueringsaftalen
- besluttet at udarbejde et velfærdstjek af kommunens ungeindsatser i forbindelse med vedtagelsen af B2023

De seneste år er der kommet fokus på unges trivsel i Danmark både politisk, forskningsmæssigt og i mediebilledet. Det gælder nationalt og i Middelfart Kommune. At fremme unges trivsel er en samfundsopgave, der rækker langt ud over vores kommunegrænse. Men vi har som kommune en klar ambition om at gøre vores til at fremme vores unge menneskers muligheder for at trives.

Mødet med unge foregår mange steder både i og uden for kommunen som aktør. Vi skal som organisation både være dygtige til at arbejde på tværs af vores forvaltning og fagligheder og til at samarbejde med eksterne aktører. For at sikre et overblik og sammenhæng i alle de initiativer, der sker på ungeområdet, vil forvaltningens fremadrettet se dem under én paraply, som vi kalder for vores ungeprogram. Formålet med at arbejde i et ungeprogram er at sikre fælles retning, fremdrift i arbejdet med at få omsat Byrådets ambitioner for ungeområdet til virkelighed, koordinering og ikke mindst bedst udnyttelse af ressourcer.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Ungeprogrammet består af
- Tre kerneelementer
- Otte grundsten
- En række særlige potentialer

Tre kerneelementer:
  1. Det videre arbejde på baggrund af:
    - Velfærdstjekket af kommunens ungeindsatser
    - §17, stk. 4-udvalget om mental sundhed
  2. Udviklingstiltag på ungeområdet
  3. Opbygning af en lokal alliance
Otte grundsten:
  1. Ungeinvolvering
  2. Åben dør-politik
  3. Intern organisering
  4. Videndeling og koordinering (internt + eksternt)
  5. Finansiering
  6. Arbejde Collective Impact-inspireret
  7. Tættere på region og sundhedsklyngen
  8. Civilsamfundet
Særlige potentialer:
  1. Faciliterede fællesskaber for unge
  2. Fysiske mødesteder
  3. Understøtte lokale initiativer
  4. Natur
Disse elementer beskrives nærmere i ”Notat vedr. ungeprogrammet i Middelfart Kommune – Fælles om indsatser og sammenhænge i det udviklingsorienterede arbejde med ungeområdet”.

 

 

Involvering og engagement

Indsatsen har som ovenfor beskrevet engagement og involvering som omdrejningspunkt –involvering af henholdsvis aktører, der er er i kontakt med unge, og involvering af de unge selv.
I forhold til politisk involvering så placeres det politiske ansvar for nærværende indsats hos det samlede Byråd, fordi arbejdet med unge går på tværs af de politiske udvalg. Byrådet vil blive præsenteret for en status på fremdrift og resultater af arbejdet halvårligt.

 

Procesplan

Februar 2024:
Ungeprogrammet indstilles til godkendelse i Byrådet og efterfølgende igangsættelse som byrådsindsatsen ”unge skal se sig som en del af et fællesskab”

Første halvår 2024: 
Etablering og opstart af alliancen.
Udpegning af og igangsætning af arbejdet med de konkrete indsatser, der skal arbejdes med i regi af ungeprogrammet i første omgang.
Etablering af den interne organisering – dvs. styregruppen og samarbejde i den udpegede medarbejdergruppe.
Udarbejde strategi for fondsansøgninger og søge fonde.
Ungeprogrammet præsenteres på KUI Årstræf den 14. marts.

Medio 2024: 
Byrådet præsenteres for halvårlig status på arbejdet med indsatsen. 

Andet halvår 2024:
Der arbejdes videre på baggrund af erfaringer og resultater af arbejdet i første halvår 2024.

Primo 2025:
Byrådet præsenteres for halvårlig status på arbejdet med ungeprogrammet.

 

Produkt og resultat

Indsatsen ”Unge skal se sig som en del af et fællesskab” afsluttes eller går i drift, når arbejdet med ungeprogrammet er veletableret.

Indsatser, der er i drift

Formål 

Væsentlig forøgelse af flersidig skovrejsning i Middelfart Kommune.

Fokuspunkter for indsatsen

Flersidig skovrejsning opfylder flere eller alle af følgende formål:

  • Rekreation og friluftsliv
  • Formidling – øgede muligheder
  • Grundvandsbeskyttelse
  • Øget biodiversitet
  • Klima, forebyggende indsats

Der er siden 2020 rejst 60 hektar ny skov i Middelfart Kommune og 100 hektar landbrugsjord er erhvervet af Naturstyrelsen til brug for en kommende samarbejdsaftale om skovrejsning. Skovrejsning er i 2024 blevet en væsentlig del af indsatserne i forbindelse med Den Grønne Trepart og de omlægningsplaner kommunerne skal udarbejde. Derfor sættes kommunens egen indsats i drift og ressourcerne bruges på at løfte ambitionerne via Grøn Trepart.

Gennemførte indsatser

Byrådet igangsatte indsatsen Fælles unge – Fælles ansvar i 2015.

 

Vision

At alle unge skal have mulighed for - og opbakning til at gennemføre en ungdomsuddannelse i bestræbelsen på at blive selvforsørgende og opnå større livskvalitet.

 

Handling

Overordnet prioriterer Ungeindsatsen handlinger, som kan gøre ungeindsatsen fælles og som har afsæt i, hvad vi kan gøre fælles på tværs af vore forvaltninger.

 


Målsætning

  • At flere unge går i ordinær uddannelse på SU
  • At færre unge har behov for senere foranstaltninger
  • At flere unge bliver selvforsørgende
  • Tidligere indsats og derfor mindre behov for sagsbehandling
  • Målrettet indsats fra det enkelte fagområde

 

Handlinger i ungeindsatsen 2016 – 2019

  • Fokuspunkt ”Unge i misbrug”:
    Udvikling af et mobilitetsprojekt, som styrker såvel den forebyggende og opsøgende indsats som den mere behandlende indsats.
  • Fokuspunkt ”Ungeledighed”: Målgrupperne 18 – 30 år-årige.
    Unge debutanter
    Unge i job
    Aktivitetsparate unge
  • Fokuspunkt: ”Ikke-uddannelsesparate unge”:
    Fokuseret vejledningsindsats/ udvikling af handleplaner
    Turboforløb i 8. klasse
    Karrierelæring på tværs
    Fælles fraværsindsats

Formål

At udvikle integrationsindsatsen for nye borgere af anden etnisk oprindelse/ flygtninge i kommunen, således at indsatsen bygger bro mellem de kompetencer og den kultur, som disse borgere kommer med fra deres hjemland og de nye kompetencer og den nye kultur, de skal tilegne sig i Danmark.
Indsatsen sigtede mod hovedmålet ”Fokus på konkrete resultater og ”Et godt sted at bo og leve”. Ligeledes havde den fokus på det politiske mål om ”Kompetenceudvikling af ledige”.

Således var formålet med indsatsen at skabe mulighederne for at disse nye borgere kan blive selvforsørgende og dermed være medskabere af vækst.

 

Fokuspunkter for indsatsen

I forhold til opfyldelse af visionen og de politiske mål, var fokuspunkterne for indsatsen integration blandt andet:

  • Boligplacering i hele kommunen
  • Hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet og tæt samarbejde med virksomheder
  • Fokus på danskuddannelse
  • Integrationsindsatser i familier koordineres på tværs af forvaltninger
  • Innovativt samarbejde med civilsamfund (frivillige, organisationer, foreninger og lokal-samfund og -råd)
  • Aktiv og bevidst anvendelse af disse borgeres kompetencer og potentialer i indsatsen
  • Engagement og fælles ansvar på tværs af fagudvalg og forvaltninger
  • Involvering og engagement
  • Forudsætningen for vellykket integration er en tæt lokalpolitisk involvering. Det kræver engagement på tværs af fagudvalg, forvaltninger, virksomheder og civilsamfund.
  • Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har det primære ansvar for indsatsen, men i tæt dialog med andre fagudvalg og civilsamfund.

Teknologi i Øjenhøjde – 25 familier i et år med velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi kan være mange forskellige ting, fra avanceret robotteknologi til små praktiske redskaber, der kan gøre det nemmere at klare alt lige fra køkkentjansen til toiletbesøg. I 2015 introducerede Middelfart Kommune projektet Teknologi i Øjenhøjde, hvor 25 hjem i et år fik muligheden for at prøve kræfter med forskellige slags velfærdsteknologiske værktøjer. De 25 deltagende familier blev fundet indenfor fem grupper af borgere med forskellige typer af funktionsnedsættelser, den yngste deltager var ved projektets start 2 år, den ældste var 87.

Her, to år senere, er projektet gennemført, og kommunen er blevet mange, mange erfaringer rigere, og det samme er sandsynligvis de borgere, der har medvirket. Det oprindelige formål i projektet var at vende ekspertrollen væk fra kommunens medarbejdere og flytte denne til kommunens borgere, med andre ord at lade den enkelte borgers drømme, mål og ønsker være et afgørende element, når det skulle vælges, hvilken indsats eller hvilken teknologi, der skulle satses på.

Men det var ikke det eneste formål, derudover ville kommunen også:

  • Opdage de gode teknologier, der virker i hverdagen, og hvordan disse kan implementeres
  • Arbejde sammen på tværs af fagområder om et fælles projekt
  • Få helt nye muligheder for at komme i dialog med borgerens netværk
  • Træne kommunens ansatte i at være gode til at spotte, hvilken teknologi, kommunen og borgeren tror på, giver mening
  • Få nye teknologier afprøvet af nye målgrupper
  • Opnå vigtig viden, som vi kan bruge til at tænke anderledes om fremtiden
  • Lære mere om, hvordan vi bedst udnytter de tilgængelige ressourcer.

På godt og ondt har projektet bidraget til at gøre de fleste implicerede klar over, at succes med velfærdsteknologi ikke bare opnås med masseimplementering af produkter, uanset hvor smarte eller virkningsfulde, disse ellers må være. Der er mange flere aspekter, der skal håndteres, såvel hvad angår borgerne og deres pårørende, som hvad angår det organisatoriske aspekt i kommunen.

Alt dette, og meget andet, er blevet behandlet i den evalueringsrapport, der nu foreligger. Rapporten er udarbejdet af Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning ved University College Lillebælt, der er indgået i et konstruktivt og gensidigt udbytterigt samarbejde med Middelfart Kommune om at uddrage de væsentligste pointer fra projektet. Et samarbejde, der i øvrigt har ført til, at kommunen og Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning har indledt samarbejde om andre projekter på Social- og Sundhedsområdet.