Valg til Fritidsrådet

Torsdag d. 20. november 2025 er der valg til Fritidsrådet i Middelfart Kommune for perioden 2026-2029. Valget afholdes på Middelfart Rådhus kl. 19.00.

Om valget til Fritidsrådet

Herunder finder du praktisk information om valget til Fritidsrådet d. 20. november 2025.

10 repræsentanter for brugerne efter indstilling fra brugerne, fordelt som efter nedenstående:

  • 2 medlemmer efter indstilling fra oplysningsforbund og andre foreninger, hvis virksomhed hovedsagelig omfatter undervisning og foredragsvirksomhed m.v. for voksne.
  • 4 medlemmer efter indstilling fra idrætsforeningerne.
  • 2 medlemmer efter indstilling fra idébestemte foreninger og uorganiserede grupper.
  • 1 medlem fra spejderne
  • 1 medlem efter indstilling fra lokale handicapforeninger.

Repræsentanter for foreninger, der i det seneste år op til datoen for valgmødet har gennemført folkeoplysende virksomhed, kan foreslå kandidater til fritidsrådet. Virksomheden skal være gennemført med tilskud fra loven eller i lokaler m.v., der er anvist i henhold til loven.

Hvis der bliver stillet forslag om valg af en repræsentant, der ikke er til stede på valgmødet, skal forslagsstilleren medbringe fuldmagt fra den repræsentant, der stilles forslag om.

Byrådet indkalder med mindst 14 dages varsel til et eller flere møder, hvortil der indbydes to repræsentanter for hver af de godkendte foreninger i kommunen.

Valget bliver foretaget, således, at repræsentanterne for den folkeoplysende voksenundervisning m.v. vælger deres medlemmer, repræsentanterne for idrætsforeningerne vælger deres medlemmer, repræsentanterne for idébestemte foreninger vælger deres medlemmer og repræsentanterne for de lokale handicapforeninger vælger deres medlem.