Hvis du bliver visiteret vil du indgå i et forløb med individuelle mål.
Beskæftigelsen og Kantinen er en beskyttet arbejdsplads, som gennem arbejde og samvær muliggør personlig vækst, udvikling samt etablering af socialt netværk.
Arbejdet i Beskæftigelsen består af pakke- og monteringsopgaver, som leveres af omkringliggende lokale private virksomheder, samt grønne opgaver som vedligeholdelse af alle udendørs arealer tilhørende Multihuset.
Arbejdet i Kantinen består i at tilberede og sælge dagens måltider til alle, der er i Multihuset, samt lettere rengøringsarbejde, pasning af husets blomster mm.
Der optjenes et mindre honorar, når man er i beskæftigelsestilbud i Multihuset.
Ved ønske om visitering i en af afdelingerne, vil der ved henvendelse til sagsbehandler samt ved opstartsmøde komme en uddybende beskrivelse af indholdet i de enkelte tilbud.