Børnefysioterapi

Tilbud om fysio- og ergoterapi til børn og unge med funktionsnedsættelser og sansemotoriske vanskeligheder.

Børnefysio-og ergoterapeuterne er et specialiseret tilbud til børn og unge i alderen 0-18 år i Middelfart Kommune.

Anmod om børnefysio- og ergoterapeutisk bistand

I kan som forældre selv eller i samarbejde med barnets institution henvende jer til børnefysio- og ergoterapeuterne.

Jeres anmodning vil blive vurderet i et visitationsudvalg. Når det er sket, får I besked om opstart og eventuel ventetid. Bemærk at visitationsudvalget kan afvise anmodningen, hvis udvalget vurderer, at barnets udfordringer ligger udenfor børneterapeuternes faglige kompetencer.

  • Undersøgelse og udredning af børn 0-5 år med fysiske- og sansemotoriske vanskeligheder.
  • Behandling af børn 0-18 år med varige og betydelige funktionsnedsættelser.
  • Sparring og udredning af skolebørn med sansemotoriske vanskeligheder.
  • Sparring ang. indretning af barnets hjem, børnehave og skole i forhold til de udfordringer, barnet har.

Til alle børnegrupper giver vi råd, vejledning og opfølgning til forældre og relevante samarbejdspartnere.