Fodring med f.eks. korn i eller tæt på en sø kan ikke alene være ulovligt, det er ofte også en dårlig ide, hvis man ønsker en god sø i længden. Foderet tilfører søen store mængder af næringsstoffer og udgør en væsentlig forurening af søen med negative følger for det naturlige plante- og dyreliv. Tilførslen af næringsstoffer er årsag til, at algevæksten stiger og vandmiljøets balance ødelægges, bundplanter, fisk og andre organismer dør samtidig med, at iltindholdet i vandet falder.
Stoffer, der kan forurene vand, herunder korn og foderstoffer, må ifølge Miljøbeskyttelsesloven ikke tilføres vandløb, søer eller havet. Der må heller ikke fodres, så der er risiko for, at vandmiljø forurenes f.eks. ved et skybrud, eller hvis foderet er placeret på en skråning eller en brink, så det kan glide ned i vandet.
Vandhuller på over 100 m2 og en række andre naturtyper, f.eks. moser, enge og overdrev, er desuden beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. I sådanne områder må tilstanden ikke ændres uden en dispensation fra kommunen. Massiv fodring på jorden eller opsætning af en permanent foderanordning kan være at betragte som en tilstandsændring.