Hørekonsulenterne i Middelfart Kommune tilbyder undervisning samt rådgivning og vejledning i dagligdagen i forhold til høreapparater og høretekniske hjælpemidler. Tilbuddet er gratis og gælder voksne hørehæmmede eller døve i Middelfart Kommune.
Kontakt hørekonsulenterne
Du kan henvende dig direkte til hørekonsulenterne ved at ringe i telefontiden. Du kan også møde hørekonsulenterne på forskellige træffesteder. Hvis du ikke er i stand til at møde op, kan du efter aftale få besøg i hjemmet.
For nye høreapparatbrugere tilbyder hørekonsulenterne undervisning i brug af høreapparatet.
Har du brug for at søge om høretekniske hjælpemidler, kan du gøre det ved at indsende en elektronisk ansøgning via borger.dk.
Hjælpemidler & Kommunikation Lillebælt
Dronningensgade 97
7000 Fredericia
Tlf. 7210 7290
Daglig telefontid kl. 9.00-10.00
Hørekonsulenter:
Mette Kjellerup Møller
Mail: mette.k.moller@middelfart.dk
Tine Alsted Engberg
Mail: tine.engberg@middelfart.dk
Hvad kan tilbuddet indeholde?
Rådgivning og vejledning:
- Vejledning i forbindelse med anskaffelse/fornyelse af høreapparater
- Vejledning og undervisning i praktisk brug af høreapparater
- Hjælp til almindelig vedligeholdelse, fx rensning af øreprop og fornyelse af slange og filter
- Vejledning i, afprøvning og bevilling af høretekniske hjælpemidler.
Undervisning inden for:
- Cochlear Implant
- Visuel kommunikation – tegnstøttet kommunikation
- Mundaflæsning
- Tinnitus
- Lydfølsomhed
- Artikulation
Træffesteder uden tidsbestilling
Du kan uden at have bestilt tid træffe hørekonsulenterne på:
Fredericia sundhedshus, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia
Hver torsdag kl. 10.30-11.30
Ældrecenter Rudbækshøj, Strib Landevej 58, 5500 Middelfart
Hver torsdag kl. 14.00-15.00
Aflysning af træffetiden kan forekomme.
Undervisning i høreapparatbrug
For nye høreapparatbrugere tilbyder hørekonsulenterne undervisning i brug af høreapparat. Undervisningen foregår som udgangspunkt på Hjælpemidler & Kommunikation Lillebælt, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia. Undervisning i eget hjem er også en mulighed.
Kontakt hørekonsulenterne for en konkret aftale ved at ringe i telefontiden.