Hvad må jeg have stående?
- Indregistrerede biler
- Biler, der bliver repareret og synet inden for en periode på ca. 6 måneder
- Biler, der står under tag/indendørs og på beton gulv, hvor eventuelt spild opsamles
Hvad er en udtjent bil?
Det er Middelfart Kommune, der vurderer, om en bil er udtjent.
Vi ser på:
- Om bilen skal/kan bruges til kørsel igen
- Om pladerne er taget af
- Om der er taget dele fra bilen
- Hvordan bilen er placeret
Reparation af bilen
Bilen skal som udgangspunkt repareres indenfor 6 måneder og skal derefter være godkendt ved syn. Kan bilen ikke synes, skal den afleveres til miljøgodkendt autoophugger.
Må jeg reparere bilen hjemme hos mig selv?
Ja - hvis bilen er din egen.
Du skal sørge for, at bilen ikke spilder væsker på jordoverfladen. Væsker osv. skal opsamles og afleveres som farligt affald f.eks. på genbrugspladsen. Hvis du reparerer biler, lastbiler, busser, motorcykler mm for andre, skal du være registreret som autoværksted.
Hvad nu, hvis jeg ikke kan lave bilen indenfor ca. 6 måneder?
Så kan bilen placeres indendørs på betongulv eller på anden måde, der giver mulighed for at opsamle eventuelt spild. Samtidig beskytter det bilen mod yderligere forfald.
Må jeg have en bil stående til reservedele?
Hvis du vil have det, skal du som udgangspunkt registreres som miljøgodkendt autoophugningsvirksomhed. Der kan dog være undtagelser. For at blive miljøgodkendt, kan du i første omgang kontakte Middelfart Kommune.
Hvad skal jeg gøre med en udtjent bil?
Du skal aflevere bilen til en miljøgodkendt autoophugger.
Skrotpræmie
Du kan i nogle tilfælde få penge for din udtjente bil. Læs mere på DPA Dansk Producentansvar https://producentansvar.dk/
- Du skal aflevere din bil hos en godkendt autoophugger. På DPA https://producentansvar.dk kan du finde en liste over godkendte autoophuggere.
- Se mere om skrotpræmie på Ansøg om skrotningsgodtgørelse (Klik på "Start")
- Du skal afmelde bilen i motorregisteret på https://motorregister.skat.dk
Spørgsmål
Har du spørgsmål til opbevaring af biler så kontakt Teknik- og Miljøforvaltningen på telefon 8888 5500 eller send en sikker mail:
Vil du vide mere?
- Bilskrotbekendtgørelsen (retsinformation.dk)
- Affaldsbekendtgørelsen (retsinformation.dk)
- Miljøbeskyttelsesloven (retsinformation.dk)
- Skrotpræmie for bil (borger.dk)
- Skrot bilen digitalt hos godkendt autoophugger, og få skrotpræmie. (mst.dk)
- Dansk Producentansvar - Datacenter for cirkulær økonomi
- Forside - DMR Kerne (skat.dk) (Motorregisteret)