Luk alle
Åben alle

Middelfart Kommunes Grønne Råd er et forum, hvor der udvikles og udveksles ideer mellem kommunens grønne organisationer, landbruget, kommunen og andre natur- og miljø interesserede og engagerede personer.

Rådet har ikke nogen beslutningskompetence men drøfter sager af overordnet karakter. På den måde fungerer det Grønne Råd som en rådgivende samarbejdspartner for kommunens byråd og Natur- og Miljø afdelingen, så der løbende udveksles og udvikles nye projekter til gavn for natur, miljø og friluftslivet i Middelfart Kommune. Således er der ingen høringspligt i forhold til det Grønne Råd. I enkelte sager foreligger det Grønne Råds anbefalinger sammen med det øvrige materiale til sagen. Det Grønne Råd kan tage sager op på eget initiativ.

Formanden for rådet er udvalgsformand for kommunens Miljø- og Energiudvalg.

Udvalget består desuden af næstformand for Miljø- og Energiudvalget, repræsentant fra Teknik- og Ejendomsudvalget, repræsentation fra Teknik- og Miljøforvaltningen, en faglig sekretær fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

En repræsentant med lokal forankring i kommunen for hver af følgende foreninger inviteres:

  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Dansk Ornitologisk Forening
  • Dansk Cyklistforbund
  • Dansk Skovdyrkerforening
  • Friluftsrådet
  • Dansk Landbrug (familielandbrug og landboforeninger)
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Naturvejlederforeningen i Danmark
  • Danmarks Jægerforbund
  • Fiskeriforeningen (Bælternes Fiskeriforening)
  • Turistforeningen
  • Erhvervsrådet
  • Naturstyrelsen

Optagelse af yderligere medlemmer skal behandles i Miljø- og Energiudvalget.

 

Medlemmer

Rådet kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper, der i en begrænset periode kan arbejde med konkrete miljørelaterede emner. I en arbejdsgruppe kan alle deltage, uanset om disse er medlemmer af rådet.

Arbejdsgruppen afholder selvstændige møder, hvor de selv fastsætter arbejdsformen. Arbejdsgruppen refererer alene til Grønt Råd, som de undervejs i forløbet meddeler status for arbejdet. Grønt Råd kan nedlægge gruppen, når det planlagte arbejde er afsluttet.

Der afholdes møder i Grønt Råd minimum 2 gange årligt.

Møderne afvikles efter fast dagsorden indeholdende mindst følgende punkter:

  • Godkendelse af dagsorden
  • Opfølgning af punkter fra forrige møde
  • Behandling af dagsordenspunkter
  • Emner til senere møder
  • Næste møde
  • Eventuelt

Teknik- og Miljøforvaltningen fungerer som sekretær for rådet og sørger for udsendelse af dagsordener og referater til medlemmerne. Dagsorden udsendes senest 2 uger før mødets afholdelse. Forslag til dagsorden skal udsendes senest 3 uger før mødet.

Der udsendes referat fra mødet senest 2 uger efter mødets afholdelse. Skriftlige bemærkninger til referatet bør være sekretariatet i hænde inden 8 dage efter referatets fremsendelse.

Rådets møder er ikke offentlige. Dog kan rådet bestemme, at andre personer end rådets medlemmer kan deltage i eller overvære møder.

1. Formål og arbejdsområde
Det Grønne Råd har som sit formål:

  • At være forum for dialog og øget samarbejde mellem borgere, interesseorganisationer, erhvervsorganisationer, politikere og administrationen i Middelfart Kommune.
  • At rådgive byråd og forvaltning i forhold som vedrører natur, miljø og rekreative interesser i Middelfart Kommune.
  • At styrke den brede dialog og samarbejdet inden for miljø- og naturområdet vedrørende natur, trafik, forsyning, affald, forurening, arealanvendelse m.v. imellem de mange aktører i det lokale samfund.
  • At styrke samarbejdet og den gensidige orientering imellem rådets medlemmer, og dermed borgerne.
  • At bidrage væsentligt til en både offensiv og konstruktiv natur- og miljøstrategi i kommunen.

Kommissoriet er godkendt af Byrådet.
Ændringer af eller tillæg til kommissoriet skal godkendes af Grønt Råd og Miljø- og Energiudvalget.

Referater af Grønt Råds møder

Luk alle
Åben alle

Tid: onsdag den 25. maj kl. 16.00

Sted: Rådhuset Nytorv 9, 5500 Middelfart.

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden v. Jacob Nielsen

2. Præsentation af nyt medlem i Grønt Råd – Middelfart Vilde Kommune v. Helle Jensen

3. Kort nyt fra medlemmerne

4. Nyt fra Kommunen

5. Oplæg om kommende Klimatilpasningsplan

Biolog Anders Bo Jensen vil fortælle om den nye Klimatilpasningsplan for Middelfart Kommune. Klimatilpasningsplanen kommer i høring til sommer og forventes vedtaget efter sommerferien.

6. Debat omkring problematikkerne ved etablering af solcelleparker

Klimamedarbejder Helene Bjerre-Nielsen fortæller kort omkring de mange aspekter og interessekonflikter i planlægningen af solcelleparker og lægger op til debat omkring processen.

1. Velkomst, præsentation af nye medlemmer og godkendelse af dagsorden v. Jacob Nielsen

Kort præsentation af alle medlemmer.
Dagsorden godkendt.

 

2. Nyt fra medlemmerne

Ivan Steffensen: Der mangler arealer til insekterne, mangel på nektar generelt.
Torben Morth: Kort status efter sæsonens storme. Skovene blev ikke ramt af stormfald, som frygtet.
Ole Aggeboe: Opdatering på etablering af smoltrev ved Varbjerg med mærkning af smolt og smoltfælde ovenfor Brenderup. DTU Aqua står for radiomærkningen og radiobøjer.
Flemming Worsøe: Fiskeriet i Lillebælt er i store vanskeligheder som følge af tilstanden i bæltet.
Lars Christiansen: spørgsmål omkring kommunens opgaver indenfor blandt andet biodiversitet og klima eksempelvis sommerfugleengen i Staurby Skov, spredning af frø, græsslåning af rabatter samt opsamling af plantemateriale og skovrejsning. Ligeledes rejses kritik af kommunens håndtering af sager ang. offentlighedens adgang i dyrehaven på Hindsgavl og Røjle Klint.
Jacob Harrekilde: Der arbejdes i NST med skovrejsning. Træer optager Co2 og frigiver det ikke, hvis det bruges til eksempelvis bygningsmassen. Der arbejdes på hvor meget urørt skov frigiver af Co2.
Lars Rytter: DN arbejder på at opsætte endnu en storkerede i Ejby.
Ib Bager: Føns Udviklingsgruppe vil højne biodiversiteten omkring Føns Vang sø, det er nu udarbejdet en udviklingsplan. Registrering af fugle på Aulby Møllemade er sat i bero, da der går længere tid før der formentlig kommer vand på området.
Mads West: Landbruget har stort fokus på klimaet. Velas har indgået klimakontrakt med Assens Kommune. Der skal arbejdes målrettet efter korrekte placeringer af eksempelvis solceller. Der hvor det giver mening at dyrke jorden, skal den dyrkes og ikke tages ud til andet.

 

3. Nyt fra Kommunen

Kort snak omkring Grønt Råds funktion:
Indsat fra kommissorium for Grønt Råd i Middelfart Kommune:

Det Grønne Råd har som sit formål:

  • At være forum for dialog og øget samarbejde mellem borgere, interesseorganisationer, erhvervsorganisationer, politikere og administrationen i Middelfart Kommune.
  • At rådgive byråd og forvaltning i forhold som vedrører natur, miljø og rekreative interesser i Middelfart Kommune.
  • At styrke den brede dialog og samarbejdet inden for miljø- og naturområdet vedrørende natur, trafik, forsyning, affald, forurening, arealanvendelse m.v.
    imellem de mange aktører i det lokale samfund.
  • At styrke samarbejdet og den gensidige orientering imellem rådets medlemmer, og dermed borgerne.
  • At bidrage væsentligt til en både offensiv og konstruktiv natur- og miljøstrategi i kommunen.

Kommissoriet er godkendt af Byrådet.

Det er vigtigt at rådet er sammensat af forskellige medlemmer så både bruger, beskytter og benytter er repræsenteret i rådet. Grønt Råd skal være et fagligt bredt forum med fokus på natur, miljø og klima. Grønt Råd har førhen været brugt meget som netværk, for at blive hørt og for at komme med nye forslag.
I forbindelse med kommunens nye biodiversitetspulje, som kan søges af private, skal der vælges en repræsentant fra Grønt Råd, som kan være med til udvælgelsen af projekterne. Erik Bukh er valgt.
Middelfart Kommune har vundet prisen som Europas mest bæredygtige destination 2021 og KL’s klimapris for det store samarbejde med lokalforeninger og borgere.
Lillebæltsstien: næste etape går sydpå.
Naturpark Lillebælt kommer med ny Naturparkplan som kommer i hørring i april.
Der er indgået politisk forlig om Naturnationalpark Lillebælt. Det er et statsligt initiativ, men Middelfart Kommune forventer et samarbejde omkring parken.
Middelfart Kommune er i gang med en revidering af kommunens klimatilpasningsplan. Dette er desværre en nødvendighed, da der hele tiden kommer nye data. Planen kommer i hørring til sommer.

 

4. Forslag til sommertur

Ib Bager har indsendt forslag til Grønt Råds sommertur til Føns. Under besøget i Føns kan udviklingsplanen præsenteres og der kan fortælles om samarbejde med Better Birdlife projektet, udvikling af biodiversitet, kommende havhave samt omkring Føns Lokalvalg.
Sommerturen blev vedtaget.

 

5. Møder 2022

Forslag til møder i Grønt Råd 2022 blev vedtaget:

  • onsdag d. 25. maj 2022 kl. 16.00-18.00
  • tirsdag d. 23. august 2022 kl. 16.00-19.00 (sommertur)
  • torsdag d. 24. november 2022 kl. 16.00-18.00

 

6. Oplæg om kommende fælles fynsk Natura2000 Life Projekt.

Naturmedarbejder Jakob Pedersen fortalte om det nye Natura2000 Life projekt, som der arbejdes på sammen med alle de resterende fynske kommuner.

Jakob: Natruren mangler plads, hvilket er rammen for at biodiversiteten kan udvikles. Natur kender ikke kommunegrænser og derfor er det vigtig med et samarbejde. I projektet arbejdes der med korridorer og sammenhængende natur. EU's LIFE program skal være med til finansieringen og derfor kan der umiddelbart kun arbejdes i Natura2000 områderne, som ender med at definere afgrænsningen på projekterne.
I Middelfat Kommune arbejdes der udelukkende med Kystnaturen som habitatkompleks.
Konkrete projekter ved Føns Vig, Sdr. Aaby og Emtekær Nor i samarbejde med Assens Kommune.
Plan for fremtiden: Fælles Fynsk biodiversitetsstrategi til prioritering af fremtidige indsatser på hele Fyn.

Spørgsmål:
Ivan Steffensen: Det er svært at finde afgræssere generelt, derfor er det vigtigt med en plan for at inddrage landbrugsforeninger og landbrugsstyrelsen til hjælp.
Torben Morth: Hvad er relationen til lodsejerne i det nye projekt? Svar: Projektet bygger på et samarbejde og dialog med lodsejere, som først skal igangsættes nu.
Ib Bager: Der er lokalt stor velvilje til at hjælpe med afgræsning.

 

7. Tema/emner til kommende møder.

Ivan Steffensen: Forslag til emne omkring overløb fra rensningsanlæg til åerne.
Lars Christiansen: Forslag om at kigge på stævningsskove. Der er rester af stævningsskov flere steder i kommunen.
Mads West: Odense fjord projektet, medarbejder fra Velas vil gerne fortælle om de mange tiltag fra landbruget.
Torben Morth: Forslag om tema om grundvandsbeskyttelse, skovrejsning på beskyttelsesområder, ringforbindelser for forsyningssikkerhed.

 

8. Rundvisning på det genopførte Naturcenter Hindsgavl

Annette Weiss fortæller kort omkring branden og genopbygningen af stedet. Efterfølgende rundvisning på det genopførte naturcenter.

 

Afbud:

Kim Beck
Erik Buch
Mads Brodersen
Regitze Tilma
Mads Juul Rahbek
Peder Dreyer

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden v. Alex Green

 

2. Tema – Klima. Lars Rytter, DN har foreslået Klima som dagsordenspunkt.

Lars Rytter, DN fortæller kort om baggrund for sit forslag om klima som tema:

  • DN ønsker mere vild natur til at binde drivhusgasser, 30 % af Danmarks areal.
  • Klimavenlige haver
  • Fremtidens energi 100% vedvarende – også minus biobrændsel
  • Spise mindre kød, rejs mindre og kortere
  • DN opfordrer til mere sammentænkning af kystsikring, natur og bevarelse af kystlandskabet og at huske også at tænke på de samfundsmæssige værdier af natur og kystlandskaber uden bebyggelse og tekniske anlæg.

Dialog:
Kim Bech: Befolkningstilvækst er vel også et problem – hvad siger DN til det?
Mads Brodersen: Ikke i vores område.
Alex Green: Hvor meget er der af vild natur i dag?
Lars Rytter: 5% vild natur i dag.
Lars Christiansen: Vild natur, vores natur lider under af at den ikke bliver brugt. I Staurby Skov ligger der meget dødt ved og rådner op og giver meget CO2. Hvis vi nedlægger landbrugsareal til vild natur – dyrkes der mere i andre lande
Ib Bager: Hvordan får vi styr på balancen? CO2 ned gennem vores liv, køer, flyvere, biler. Hvis vi tager fat i dette vil der blive plads til den naturlige balance.
Torben Morth: På landsplan var der planer om meget mere skov. Dette er ikke nået. Medlemmerne - hvad sker der på klimaområdet ude i foreningerne? (medlemmerne præsenterer sig først og derefter kort om klima i deres forening)
Flemming Worsøe:
Dieselmotor laves om til elmotor – Klimapartnerskab – Fiskene er så småt begyndt at komme tilbage i Lillebælt. Tror stadig at branden i Fredericia har betydning for manglende fisk – Der er fanget 22 tons krabber i Lillebælt og Vejle Fjord i 2020.
Kim Bech:
Ingen kommentarer til klima – Er i I dialog med Middelfart Kommune om Lillebæltsstien.
Torben Morth:
Bladet skov vil have effekt - Flere nye skove på Fyn, Odense, Glamsbjerg og Assens. Samarbejder mellem NST, vandværker og kommune. Hvad med Middelfart Kommune? Opfordrer kommunen til at gå i gang. Der er gode tilskudsmuligheder.
Hanne Laursen:
Der kommer svar fra kommunen med status.
Mads Juul Rahbek:
Indført ny ammunition – biologiske patroner.
Mads Brodersen:
Klimaformidling intensiveres – Har besluttet at deres motorbåd udelukkende skal bruges til transport, ikke bare til sjov – Overvejer at tilplante 2 ha med skov.
Erik Bukh:
Friluftsrådet har fået ny direktør, tidligere borgmester fra Bornholm – Har stor succes pga. Corona, alle vil ud og være aktive i naturen – Strukturændring er i gang i Friluftsrådet, der kommer mere fokus på lokale foreninger.
Lars Christiansen:
Vegetationen er hans fokus. Men vil gerne have fokus på skovbruget. Tidligere producerede landbruget meget CO2 men er i gang med at forbedre. Skovbruget er på vej den anden vej - Tror der kommer sygdomme på træerne pga. klimaet.
Ib Bager:
Ser konsekvensen, fuglene bliver her viber, stære m.v. mens andre bliver fortrængt. Ser flere sjældne fugle - Formidling omkring klima i Føns, tur i fællesskab. Om fugle, nærvarme, lokaludvalg og historie. Der var en god snak om klima pga. den gode sammensætning. Erfaring, vælg annonceringssted for lignende ture med omhu. Lokal annoncering er bedst. Vil lave lignende ture flere steder på Fyn gennem dof – Deltager i Aulby Møllemade projektet hvor de bl.a. tæller fugle. Opdager mange fugle som de ikke ser så ofte – Kommunen er i gang med fugleøer, tak for denne indsats – Hvis man finder en død fugl (måske fugleinfluenza), ring til Fødevarestyrelsen og de kommer og henter den.
Ole Aggeboe: Ingen kommentarer til Klima.

 

3. Tema – Klima

Oplæg v. Klimachef Morten Westergaard.
Morten Westergaard vil fortælle om Middelfart Kommunes DK2020 Klimaplan, som er meget tæt på vedtagelse. Middelfart Kommune indgår sammen med 19 andre kommuner i projekt DK2020. I projektet skal kommunerne med udgangen af 2020 have lavet C40 inspirerede klimaplaner, der opfylder Parisaftalen og har mål om at nå netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050. Oplæg vedhæftet referatet.

Dialog:
Kim Bech: Vi skal tænke helt nyt – færre mennesker, binde CO2- brintbiler i stedet for elbiler.
Erik Bukh: Forslag – flere temamøder om klima da alle har interesse for området. Invitere Morten til at komme om et år og fortælle om status.
Torben Morth: Hvad med skovrejsning?
Morten Westergaard: Der er lavet oplæg skovrejsning og udtagning af lavbundsarealer.
Hanne Laursen: Skovrejsning er en indsats der ikke kun har betydning for klima men også i forhold til natur og biodiversitet.
Lars Rytter: Fin og ambitiøs plan.
Morten Westergaard: Skov skal tjene mange formål, f.eks. biodiversitet/klima. Sammensætningen vigtig, douglas meget eg mindre.
Mads Brodersen: Godt med en plan der ikke er endelig. Skov er ikke bare skov også folkesundhed. Bygge af træ vi binder CO2. Der er mange muligheder. Holde fast i diskussionen. Sikre at det bliver nuanceret.
Lars Christiansen: Træ i bygninger er ikke nødvendigvis løsningen.
Kim Beck: Det grønne Råd kan suppleres med et Klimaråd til at understøtte kommunens arbejde med klima.
Mads Brodersen: Måske et Blåt/grønt råd. Da vi har meget hav i Middelfart Kommune.
Alex Green: I Grønt Råd kan Morten Westergaard komme hvert ½ år og fortælle om status på arbejdet med klima.
4. Nyt fra medlemmerne
Ole Aggeboe: Som den eneste kommune på Fyns har Middelfart været med i projekt om at udlægge gydegrus. Elfiskeri er i gang.
Flemming Worsøe: Der er fisket mange krabber op. Det kan måske hjælpe fiskene i Lillebælt. Flere og flere krabber pga. de manglende fisk.
Kim Bech: Projekt med flere stenrev i gang bl.a. i Tybrind Vig. Har deltaget i forbindelse med kortlægning af historie. Middelfart Kommune ligger kystnært og det giver udfordringer da der er mange myndigheder der skal høres.
Torben Morth: Se tidligere.
Mads Juul Rahbek: Se tidligere.
Mads Brodersen: Naturvejlederforeningen er der sket meget nyt – landsdækkende netværk for private aktører. Uddannelsen ligger nu i eget regi.
Lars Christiansen: I kommunens skove ligger meget og rådner, det er ikke godt for skovbunden, det resulterer i at skovbunden dækkes af brombær. Det der forståes som dødt ved er ikke det der ligger i kommunens skovbunde. Dødt ved er store gamle træer. Vi skal samle kvas fra skovhugst op. Vi får ikke artsrigdom på den måde vi håndterer skovene nu. Biodiversitet er det nye i stedet for natur.
Ib Bager: Se tidligere
Lars Rytter: Repræsentantskabsmøde i weekenden. Vi er store jordbesiddere - vores vision er at vi på arealerne skal der nytænke og hjælpe med ny vild natur.
Torben Morth: Passer skove der er certificerede, her efterlades ældre og større træer mens grene og kviste skal væk og til biobrændsel.
Kim Bech: Arealet ”Flægen” ved Tybrind afgræsses nu med vilde heste. Bedre natur og afgræsning.

 

5. Møder 2021

  • Torsdag den 22. april
  • Onsdag den 18. august
    Som drøftet på mødet går den årlige tur til Brandsø. Kim Bech og Mads Brodersen har allerede arrangeret turen.
    Dato: Onsdag den 18. august kl. 12.30-18.00
    Mødested : Wedellsborg Landbrug, Holmemarksvej 10, 5592 Ejby ved hal 1. Derfra køres i samlet flok til Wedellsborg Færgehavn. Der sejles med Wedellsborgs færge (12 personer) og Mads’s RIB-båd (10 personer), han kan evt sejle 2 gange, hvis der bliver nødvendigt!
    Forplejning: Medbringes af Merete - indtages på Brandsøgård.
    Tilmelding er vigtig af hensyn til overfart og forplejning: Senest mandag d. 16. august
  • Onsdag den 20. oktober

 

6. Tema/emner til kommende møder

Følgende emner er foreslået:
Kommuneplan
Den årlige tur – 2022 Forslag til besøg?

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden v. Morten Weiss

 

2. Tema - Biodiversitetsstrategi v. Rasmus Dalhoff Skaar

Oplæg v. Rasmus Dalhoff Skaar.
Rasmus vil gerne drøfte følgende på mødet:
- Strategiens overordnede rammer, herunder særligt de 5 naturtyper som fokusområder
- De foreslåede målsætninger; noget der mangler/for meget?
- Overveje hvordan de enkelte medlemmers bagland kan medvirke aktivt i at nå målsætningerne

Debat:
Kyst- og marinnatur
Ib Bager – Det er godt at der i målsætningen er skrevet ”skal”, så kan kommunen holdes op på målene.
Regitze Tilma – der er også beskrevet konkrete tiltag f.eks. skal der genskabes ålegræsenge.
Torben Morth – det er ikke noget nyt med begrebet biodiversitet og vores påvirkning af den. Nu vil vi bare gå ind og påvirke den på en anden måde. Er der planer om ekspropriering for at opfylde målsætningerne?
Morten Weiss – mulige handlinger vil blive beskrevet i handleplanen som vil være et bilag til strategien.
Flemming Worsøe – foreslår at vi lader os inspirere af det der er igangsat for Vejle Fjord.
Hanne Lauersen – Middelfart Kommune er en af få kommuner der har fokus på havet.
Regitze Tilma – det er vigtigt at sikre private arealer. Vil vi opkøbe eller bare arbejde videre med det vi har?
Rasmus Dalhoff Skaar – der står ikke i lovgivningen at vi kan ekspropriere. Det skal være beskrevet i en lovgivning at det er muligt ellers ikke. Vi arbejder med frivillige aftaler. Det kan være pleje af private arealer, f.eks. fritlægge strandenge.
Ib Bager – der er åbnet for nye sommerhusbebyggelser. Hvis der er planen for det i Middelfart Kommune bør de nye områder tænkes ind i sammenhæng med de eksisterende. Vores egne bebyggelser er med til at skubbe til balancen.
Flemming Worsøe – der bør tilføjes stenhøjder sammen med stenrev.
Lars Rytter – godt at kyster er taget med og at der er beskrevet konkrete tiltag.
Kim Beck - hvad med at sænke et vrag som på Sydfyn? Har andre effekter end stenrev.
Morten Weiss – sikre at det ikke medfører forurening.

Skovenes natur
Rasmus Dalhoff Skaar - mere konkrete mål til det emne, da kommunen er ejer af en del skov. Igen kun konkrete mål for egne arealer og gennem frivillige aftaler på private arealer.
Ib Jensen – Ny tysk rapport viser at skov der bruges har lige så god biodiversitet som urørt skov. Når træ ligger og rådner frigives co2 igen.
Rasmus Dalhoff Skaar – de fleste rapporter siger dog stadig at urørt skov er bedst.
Torben Morth – der er ikke beviser for at urørt skov giver mere biodiversitet. Mange mener det, men der er stadig ikke bevis for det.
Ib Bager – har oplevet og erfaret at urørt skov giver flere arter og der bliver tydeligvis flere at den enkelte art. Der er mange holdninger til Co2 i urørt skov og driftsskov. Hvorfor vente til 2030 med 20% urørt skov?
Rasmus Dalhoff Skaar – vi går i gang med planlægning allerede når strategien er godkendt.
Flemming Worsøe – har hørt at urørt skov bliver til birkeskov?
Lars Rytter – ønsker at der bliver flere konkrete tiltag i forhold til rødlistede arter. Eerfaring viser at urørt skov især er god for disse arter. Tænk også arealer til græsningsarealer og skovbryn er rigtig godt.
Kim Bech – der kan være konflikt mellem urørt skov og publikum. Arterne skal have fred og der kan være risiko for publikums sikkerhed.
Torben Morth – Suserup Skov ved Susåen har været urørt skov i mange år. Skoven er meget mørk, derfor er der ikke mange planter og insekter. Alle statens skove er certificerede. Derfor er krav til en mængde af dødt ved pr. ha i alle statens skove. Urørt skov er derfor elementer også i den almindelige danske skovdrift. Publikum vil gerne have skov med lysåbne arealer og vand – bør tænkes ind.
Ib Jensen - man kunne også fortsætte med skovbrug og bruge pengene til noget andet natur. De arealer vi udlægger til urørt skov skal også sikres at være godt for publikum.
Ib Bager – DOF er ikke tilfreds med jagt i skovene.
Flemming Worsøe – I dyrehaven på Hindsgavlhalvøen skal kommunen være opmærksomme på at passe på træerne ellers forsvinder den.

Ådalenes natur
Ib Jensen – der skal på sigtvære plads til 1,5 til 2 gange mere vand i vandløbene – det skal tænkes ind så tiltag ikke giver flere unødige problemer. Humusjorde bør frikøbes. Genslyngning kræver større vandløb hvis vi skal have samme afstrømning. Det er kompliceret – vi skal sikre både afvanding og mere biodiversitet.
Lars Rytter – opfordrer til at Middelfart Kommune lader sig inspirere af projekter for vedligehold af vandløb i Assens.
Regitze Tilma - Kulturpåvirkning hvad er det?
Rasmus Dalhoff Skaar – vores ådale er kultur pga. menneskers påvirkning. Det var her folk først bosatte sig derfor er det vi har nu kultur.
Lars Rytter – understøttelse af selvproducerende fiskestammer er godt - ikke kun fokus på havørreder.
Morten Weiss – hvad med invasive arter?
Rasmus Dalhoff Skaar – bjørneklo er de eneste vi kan kræve fjernet. Japan Pileurt er også et begyndende problem som vi kun kan opfordrer private til at bekæmpe.

Agerlandets natur
Erik Bukh – ledelinjer i form af læhegn og diger, kan bevarelse ikke styres bedre end nu? Så de ikke hugges op i mindre bidder.
Rasmus Dalhoff Skaar – skal være frivillige aftaler så vi kan opfodre til det.
Erik Bukh – hvor meget kvælstof udledes til vandløb? Det bør kunne måles.
Kim Bech – der har altid været skåret ned i læhegn. Når de skæres ned kan der ske opblomstring de følgende år.
Erik Bukh – i Tyskland styres det og der er krav om at de skal skæres ned men de må ikke fjernes.
Ib Bager – tror også at hegn skal bevares da de giver god biodiversitet og samtidig er forbindelseslinjer mellem skovene.
Kim Bech – har tidligere været læplantningskonsulent – tidligere plantede man læhegn i flere rækker. Det giver god biodiversitet.
Ib Jensen - hegn har altid været brugt til f.eks. brænde og derfor har det altid været levende. Der skal arbejdes sammen med landbruget – hvad er tilladt i forhold til enkeltbetalinger. Det skal sammentænkes.
Claus Hestholm – spørgsmål til diger og hegn og Kulturarvsstyrelsens håndtering af sager. Tør Middelfart Kommune tage en lodsejers parti, hvis der på et landbrugsareal er fjernet en dige og landmanden så tilbyder at lave mere og bedre natur i stedet for at udbedre det brudte dige?
Rasmus Dalhoff Skaar - Kulturstyrelsen er myndighed men vi vil da vurdere på en konkret sag.

Byernes og infrastrukturens natur
Rasmus Dalhoff Skaar – 2 % af kommunens areal er private haver.
Ib Jensen – det er et byplans problem, husk det i fremtiden. Det er en god oplevelse at være i byer hvor det er tænkt ind tidligt.
Lars Rytter – i lokalplaner bør det tænkes ind at biodiversitetsstrategien skal efterleves.
Rasmus Dalhoff Skaar – måske kan man i byerne også tænke mere eksotiske planter ind.
Lars Rytter – de findes allerede i stor stil i private haver.
Morten Weiss – i Frederiksberg Kommune arbejdes der med taghaveplan. Begrønning af byer er vigtig. I Vejle er der f.eks. byhaver.
Regitze Tilma – det er der også i Fredericia.
Lars Rytter – husk ikke kemi ved bekæmpelse af invasive arter.
Flemming Worsøe – gå i gang med de nemme tiltag med det samme.
Morten Weiss – der kommer også en høringsrunde, hvor det igen er muligt at kommentere på strategien.

 

3. Nyt fra medlemmerne

Ib Jensen – glæder sig til det kommende arbejde med vandrammedirektivet. I sidste periode blev der lagt for meget sten og grus ud – vigtigt at undgå samme fejl.
Thorbjørn Sørensen - kunne man forestille sig et samarbejde om hvilke landbrugsarealer der med fordel kan tages ud – samarbejde mellem kommune og landbrug?
Ib Jensen – ja og søgeordning er på vej. Det er en god ide at gå i gang allerede nu, så der ligger noget parat når ordningen sendes ud.
Kim Bech – det er vigtigt at der er fokus på at sikre vores kulturarv under overfladen. På gamle bopladser ved Tybrind Vig har der været gravrøveri. Kulturarven bliver også slidt pga. manglende ålegræs. Det er måske allerede for sent.
Lars Rytter – DN er glade for at deltage i Naturens Dag. Klimafolkemøde lyder også spændende. Det er dog vigtigt at de to arrangementer ikke ligger for tæt på hinanden.

 

4. Møder 2020

Onsdag den 22. april
Mandag den 17. august
Tirsdag den 20. oktober

 

5. Tema/emner til kommende møder

Følgende emner er foreslået:
Dark Sky
Klima som temamøde – natur og landskab er vigtig i planlægningen, Lars Rytter
Kommuneplan, Lars Rytter
Status drikkevandsboringer og brug af sprøjtegifte, Ivan Steffensen
Kan grønne tiltag styrke Naturpark Lillebælt? Ivan Steffensen
Hvordan står det til med overløb fra kommunens renseanlæg? Claus Hestholm
Den årlige tur 2020.
Forslag til besøg; Brandsø, besøg hos Mads Brodersen.
Der var enighed om at vi går efter en tur til Brandsø i 2020. Max. 14 personer på båden.
Vi undersøger andre muligheder for transport.

 

6. Evt.

Intet

 

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden v. Morten Weiss-Pedersen

 

2. Input fra Grønt Råd til Biodiversitetsstrategi

Morten Weiss-Pedersen: På baggrund af input på mødet laves forslag til strategi. Derefter kommer den tilbage til Grønt Råd til kommentarer.
Oplæg v. Rasmus Dalhoff Skaar. Oplæg udsendes med referatet
Ib Bager: Hegnene skæres for langt ned, og arterne kommer ikke tilbage, selv om hegnet vokser til igen. Dialog med landmænd nødvendig. Hegnene er vigtige som forbindelsesled imellem biotoperne. Lægt vægt på disse bindeled i strategien. Hegn der har stået tilstrækkelig længe, har en stor betydning for biodiversitet.
Et overdrev der ikke afgræsses gror til. Man må lave ”kunstig græsning”, fjerne højt græs en gang om året.
Torben Morth: Nye arter kommer til hvor andre forsvinder pga klima (Rasmus: Arter forsvinder ikke kun pga klima. Der forsvinder flere, end der kommer til). Biodiversiteten i skovene er ikke gået tilbage. Der er indført mærkning, f.eks. FSC.
Erik Bukh: Hegn skal håndteres med kontinuitet. Vedr. afgræsning af naturområder skal dilemmaerne frem i lyset.
Ole Aggeboe: Brug af landbrugsjord. De første 5 m mod markskel dyrkes kun 75%. Gode eksempler hvor landmænd forbereder jorden, og kommunen sår. (Jacob H: Det er i projektet Life NatureMan – Landmanden som naturforvalter). Landbrugskonsulenter kan gøre landmændene opmærksom på mulighederne.
Ib Jensen: Lade en bræmme stå på et par meter mod hegnene. Der er kommet nye EU-regler. Nu kan man godt lade et par meter stå ind mod hegnet, uden at det går ud over hektarstøtten. Ikke et stort problem at hegn lægges ned her og der. Men et problem hvis det sker på en hel egn samtidig. Øst/vest-gående hegn giver mindre udbytte nær skel. Engarealer er vokset til, fordi det ikke kan betale sig med afgræsning. Det ødelægger arealer for f.eks. viben. Hvis man tager humusjord ud, så bør det betinges, at arealerne afgræsses bagefter. Kommunen bør presse på i KL, så der kan findes flere midler til at plante skov, f.eks. ved husmandssteder. Betal for planter og andre udgifter for at få det i gang.
Ivan Steffensen. Omlægning til økologi, kan det hjælpe på biodiversiteten? (Rasmus: Økologi øger biodiversiteten lidt. Det er jordbehandling i landbruget, der påvirker biodiversiteten mest. Økologi kan være et skridt på vejen). Arbejd med at bevare flora i vejrabatter og grøfter – og med at fjerne næringsstoffer.
Lars Christiansen: Ved fredninger: arealer gror til. Arealerne skal drives og ikke udlægges til fri succession (rewilding). Det er særligt et problem i skovene. Naturen skal bruges – f.eks. materialer til biogas. ( Rasmus: Rewilding dur kun ved naturligt dyretryk , der mangler store vilde dyr i DK). Udsåning af blomsterstriber hjælper ikke på biodiversiteten. Plantet skov er artsfattig og beslaglægger landbrugsarealer.
Flemming Worsøe: Husk de marine naturtyper og Lillebælt i biodiversitetsstrategien. F.eks. er det nødvendigt at regulere sæler, som spiser marsvin.
Thorbjørn: Kommunen vil gerne lave skov af hensyn til rekreative formål, grundvand, og klima. Skov bliver et hot emne.

 

3. ”Mere skov og træbyggeri – stærke kort mod klimaindsatsen” v. Torben Morth, Dansk Skovforening

Torben: Mange eksempler på hvad træ kan bruges til. Der er i gennemsnit kommet 3700 ha skov til om året siden 1980. Skov er godt for CO2, klima, friluftsliv, biodiversitet, grundvand. En ny skov ligner en ”bøgeørken”, biodiversiteten skal ses i et tidsperspektiv på 100-150 år. Staten ejer 200.000 ha, kommunerne kun 18.000 ha. Kommunerne burde plante mere sammen med vandselskaberne. Skovområder ændrer på fordampningen og nedbøren. Træ er dyrere at bygge med end beton pga brandkrav. Det kan myndighederne ændre på. Folk vil gerne bo ved skoven, så lav bynær skov

Kommentarer til oplægget:
Lars C: Skove opbygger ikke kulstof. Det er mos og små planter, der samler CO2, ikke træer. Det er oceanernes temperatur, der påvirker nedbørsmængden. Ingen biodiversitet ved plantede træer i det åbne land.
Ole A: Nyhedsbrev Skove.dk kan anbefales. CLT-træ giver nye muligheder.
Jacob H: Naturstyrelsen arbejder med skovrejsning med kommuner og vandforsyninger. Kommuner og vandforsyninger skal betale mindst 50% af arealerhvervelsen. Ingen sprøjtning og gødskning på arealerne. Formål: Beskyttelse af grundvand og friluftsliv, biodiversitet på lang sigt. Det vil være en CO2-gevinst hvis
træ kan benyttes i stedet for beton.
Thorbjørn: Miljøministeren vil arbejde for mere bynær skov.
Rasmus: skov behøver ikke at være et stort samlet areal, men kan også være randbeplantning.

 

4. Klimatema på næste møde v. Hanne Laursen

Hanne: Temaet foreslås taget op på oktobermødet. Emner: Strategisk energiplan og kommunens indsatser, klimaarealer og ny klimatilpasningsplan.

 

5. Nyt fra medlemmerne

Ib Bager: Møllemaden og Blanke Tangmose - ros til kommunen for inddragelse vedr. naturtilstand før og efter projekterne gennemføres.
Thorbjørn: Naturparken søger penge til Lillebælt i Balance, forskning og indsatser for beskyttelse.

 

6. Kommende datoer for møder i 2019

Mandag den 19. august: Grønt Råd tager til Sollerup og sætter fokus på biodiversitet på Statens arealer og drøfter oplæg til biodiversitetsstrategi.
Tirsdag den 22. oktober: Der sættes fokus på klima.

 

7. Tema/emner til kommende møder

Følgende øvrige emner er tidligere foreslået (blev ikke drøftet på mødet):
Dark Sky
Den årlige tur – Forslag til senere besøg – Brandsø og besøg hos Mads Brodersen.

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden v. Morten Weiss

 

2. Status på Life Fugleprojekt v. Jakob Martin Pedersen

Debat:
Ib Jensen – Regnspurv, hvorfor er den ikke med?
Jakob Pedersen – Fuglene skal være med på udpegningsgrundlaget for at vi kan søge midler. Men indsatserne vil betyde, at andre fugle også får gunstige forhold.
Morten Weiss - Hvad med mårhunde, er de kommet til Fyn?
Jacob Harrekilde – Miljøstyrelsen regulerer og får hjælp fra Naturstyrelsen og Jægerforbundet til regulering. Der er ikke fundet nogen på Fyn endnu.
Ib Jensen – Mener at kragen er den værste trussel.
Flemming Worsøe - Har vi kendskab til mink hos os?
Jakob Pedersen – Ikke hos os men på Nordfyn.
Ole Aggeboe – Tror at der er mink på arealet ved Den nye Lillebæltsbroen.
Ib Jensen – Blåmuslinger dyrket på line, er det noget vi gør?
Jakob Pedersen – Nej vi laver stenrev.
Flemming Worsøe – Krabber er et problem, det hjælper stenrev også på.
Jakob Pedersen – Ja, stenrev giver skjul og levested for fisk så vi på sigt kan vende udviklingen.
Thorbjørn Sørensen – Hvor mange stenrev er der planlagt?
Jakob Pedersen – Der er planlagt 10 ha stenrev i Middelfart og 10 ha i Kolding. Efter kortlægningen beslutter vi antallet.
Ivan Steffensen – Holdes der områder fri for fiskeri?
Jakob Pedersen – Ja det vil vi arbejde på.
Kim Bech – Hvad med kulturhistorie? Snak med Langelands Museum – måske 2 fluer med et smæk.
Jakob Pedersen – Ja, vi tænker på det. Er i dialog med Johannes Larsen Museet i Kerteminde.
Erik Bukh – Hvad med Pipelinen?
Thorbjørn Sørensen – Vi har gjort hvad vi kan for at slippe for den. Men det har vi ingen indflydelse på. Vi har ønsket stenrev hvor de lægger rør ned. 
Jacob Harrekilde – Sten må ikke fjernes fra arbejdsområder i havet længere. Sten skal lægges ved siden af arbejdsområdet. 
Ivan Steffensen – Hvad laves der i 2019?
Jakob Pedersen – Forundersøgelser på stenrev i 2019. Etablering af stenrev i 2020 (forventet). Øvrige forundersøgelser og masser af lodsejerkontakt i 2019. Hvis vi er heldige kan vi nå enkelte forvaltningsaktioner allerede i 2019 – hvis lodsejerdialogen går godt.
Erik Bukh - Hvad måler I jer på?
Jakob Pedersen – Antal ynglepar og levesteder.
Flemming Worsøe – Hvad med fugleøer i Føns Vang?
Jakob Pedersen – Der er tænkt fugleøer ind i Føns Vang.
Flemming Worsøe – Hvad med Åge W Jensen Fonden er de med?
Jakob Pedersen - De er med som lodsejere og har givet midler. De er ikke med i styregruppen.
Ib Bager – I sommer kom de gamle holme frem i Føns Vang. Vi havde en drone oppe og fik aflæst koordinater. Nu ved vi hvor de gamle holme var, det kan bruges i planlægningen af fugleøer.

 

3. Input fra Grønt Råd til Byrådets Plan- og bæredygtighedsstrategi v. Vibeke Nørby

Middelfart Byråd er i færd med at lave en plan- og bæredygtighedsstrategi. Som det
allerførste indhentes der lige nu input fra interessenter. Grønt Råd bedes derfor hjælpe med at besvare nogle spørgsmål i den anledning. Grønt Råds svar og input vil indgå i Byrådets senere drøftelse af strategien.
Der vil i strategien blive opstillet mål og beskrevet indsatsområder inden for de 4 temaer, som strategien fokuserer på (vi har fremhævet det tema, hvor Grønt Råd er interessent): Vibeke - Dette er inputfasen, hvis mere end i dag så send det indenfor en uge.

1. Bæredygtig byudvikling og udviklingsplaner
2. Klimaforebyggelse og – tilpasning
3. Turisme og detailhandel

 

4. Natur og oplevelser

Det er nedenstående spørgsmål, vi gerne vil drøfte på mødet.

  • Hvilke styrker har vi inden for Natur og oplevelser?
  • Hvilke udfordringer er der fremadrettet?
  • Hvad synes du/I der særligt skal satses på/udvikles fremover?
  • Hvilke konkrete indsatser synes du/I der skal sættes i gang?
  • Hvilke projekter eller indsatser vil du/I arbejde med – evt. i samarbejde med Middelfart Kommune

Debat:
Ib Jensen, Familielandbruget - kysterne i Naturpark Lillebælt skal der fokus på. Flere nye tiltag langs kysterne, når vi nu er så heldige at have dem.
Erik Buck, Friluftsrådet – Friluftsrådet vil gerne indgå i samarbejde. Vi laver gode ting. Opfordring er at der sættes gang i folkeoplysningen. Få en snak med borgerne, så det ikke er kommunen men dem der bor ude i områderne der kommer i fokus.

Ib Bager, Dansk Ornitologisk Forening – Der skal fokus på det der allerede er lavet. Hvad har vi af naturgenopretningsprojekter? Hvad har vi nået? Gennem en god kortlægning kan vi få oplyst hvad vi har og et grundlag for nemt at gøre vandringsvejene/forbindelsesvejene større. Kommunen og dof har allerede lavet noget – det kunne blive et fint lille projekt og et godt arbejdsdokument for kommunens videre arbejde.
Ole Aggeboe, Danmarks Sportsfiskerforbund – I Brænde Å er der allerede lavet meget. Men vi mangler at fjerne stemmeværket. Det er ikke med i vandplanen og det er et problem. Lystfiskerne har arbejdet på det længe og har fået lavet en projektbeskrivelse af Orbicon – projektpris er 75.000,- kr. Hvordan finder vi de penge?
Lars Christiansen, Botanisk Forening – Vi skal have fokus på skovene. Ønsker mere fokus på natur i form af udnyttelse af vegetation i skovene bl.a. Staurby skov. Vil gerne hjælpe med en projektplan. Projektplan med fokus på at rydde vegetation og efterfølgende afgræsse eller pleje, urørt skov, rigkær og fattigkær. Også fokus på Hasselskove som er meget artsrige.
Kim Beck, Patriotisk Selskab – i forbindelse med byudvikling bør kommunen benytte eget træ til byggeri. Dykning er vigtig for turismen – hvad med at lave stenrev af skibsvrag eller kunst under vandet.
Claus Hestholm, Centrovice – kyststien er spændende
Ib Bager, DOF – et mobilt fugletårn ville være spændende. Kan flyttes til lokaliteter i forhold til årstidsvariationer.
Ib Jensen, Familielandbruget – vigtigt at styre folk til de områder hvor der ikke er sårbar natur. Vi kan styre folk ved at lave spots f.eks. fugletårne.
Flemming Worsøe, Bælternes Fiskeriforening – grillhytter kunne vi også have flere af, er også med til at styre folk.
Lars Rytter, Danmarks Naturfredningsforening – Ønsker fokus på fredede områder – gøre opmærksom på dem og formidle dem. Vores kyster er fantastiske med kig ud over vandet. Højde punkter/højdedrag skal plejes. Formidle de naturområder vi allerede har. Hvad har vi? Hvad kan vi opleve? Gøre opmærksom på det vi allerede har.
Ivan Steffensen, Vestfyns Biavlerforening – når Lillebæltsstien er færdig kommer vi ud til kysterne.
Ib Jensen, Familielandbruget – shelters er meget populære, flere af dem.
Flemming Worsøe, Bælternes Fiskeriforening – husk toiletter
Ib Bager, DOF – kommunen gør noget for biodiversiteten og må gerne gøre mere.
Kim Beck, Patriotisk Selskab - vi mangler overnatningssteder i naturen

 

4. Nyt punkt – Omklassifikation og regulativrevision af vandløb v. Klaus Schiøtt Kristensen

Debat:
Erik Bukh - Hvad er forskellen på de 3 kommuner?
Klaus S Kristensen – Der er flere forskellig ting. Så nu ensretter vi det.
Ib Jensen – Spændende, men hvorfor ikke afvente den nye vandløbslov der sikkert kommer efter valget? Klimasikring, gælder det kun byerne eller også landet? Ved privatisering skal der laves overleveringsforretning. ingen vil overtage et rørstrækning der er ved at falde sammen. Der skal være et udvalg så man deles om udgifterne – partsfordeling. Har I tænkt klimasikring?
Klaus – Vi tænker bredt – de fleste af vores vandløb ligger på landet. Vi har tænkt på den kommende vandløbslov og har valgt at gå i gang, da vi ikke kan blive ved med at vente. Nogle mener at der er få punkter i den nye lov der får indflydelse på vores regulativarbejde.
Morten Weiss – Det vil ske på et oplyst og ordenligt grundlag – man sikres sine rettigheder.
Ivan Steffensen – At tage lavtliggende jord ud af drift giver god mening.
Klaus S Kristensen – Det kan være sådan noget man gør – så gives der kompensation. Et eller andet sted skal vi have det vand.
Ib Jensen – Ådale kan også være oplagte at inddrage.
Lars Rytter – Det var lige det vi gjorde i gamle dage - brugte engene.
Morten Weiss – Opfordrer til at medlemmerne indsender kommentarer i forbindelse med høringen.

 

5. Nyt fra medlemmerne

Erik Buck: Vi oplever i Friluftsrådet at flere er blevet opmærksomme på hvad der arbejdes med i de lokale afdelinger af Friluftsrådet. Der er en omlægningsproces i gang i Friluftsrådet. Friluftsrådet har haft mange midler - udlodningsmidlerne. Som det er nu går mange af udlodningsmidlerne til andre før Friluftsrådet kommer i betragtning. Årets tema 2019 vil snarest blive offentliggjort – se hjemmesiden.
Kim Beck: Opfordring til nye græsningsprojekter. Vilde heste er et fantastisk syn og de er gode græssere.
Ivan Steffensen og Lars Christiansen: Heste græsser ikke så godt som kreaturer.
Lars Rytter: Ros til kommunen. Naturens dag var igen en succes. Har været på tur til vandløbene for at se efter odderen som findes mange steder i kommunen. Kunne der ikke formidles om den?
Hanne Laursen: Vi er med i projekt med flere fynske kommuner, hvor der er fokus på odderen.

 

6. Datoer for møder i 2019

Forslag er 3 møder – marts/april, august og oktober.
Merete sender doddle med forslag til datoer.

 

7. Tema/emner til kommende møder.

Følgende emner er foreslået:
Dark Sky
Bestøverstrategi
Klima
Tur til Sollerup, hvor vi skal høre om Naturstyrelsens arbejde med bæredygtig
skovdrift
Brandsø – 12 personer
LIFE fugleprojekt

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden v. Alex Gren

 

2. Pesticider i drikkevandet i Middelfart Kommune v. Rikke Clausen

Rikke Clausen informerede om de fund der er gjort i Middelfart og hvad der gøres for at alle fortsat kan sikres rent drikkevand. Også i tilfælde af at der gøres nye fund. Alle vandværker har en eller anden nødforsyning. Det blev desuden drøftet om der på sigt skal tænkes i en anden forsyningsstruktur.

 

3. Biodiversitet/Naturkapital. Opfølgning af oplæg om Naturkapital på sidste møde – oplæg og debat v. Elke Schäfer

Elke Schäfer gennemgik kort baggrunden for kortlægning af Naturkapital i kommunerne. Herefter var der en god debat med overskriften – hvad kan vi gøre i Middelfart Kommune for at få sikre biodiversiteten og naturen? Rådet gav følgende input til strategi og indsatser:

  • Fokus på biodiversitet i grøftekanter, i skov og på eksisterende naturarealer.
  • Levende hegn/læbælter, der er problemer med kraftig beskæring.
  • Sæt fokus på sprøjtning og økologi.
  • Der kan arbejdes med kommuneplanens forbindelseslinjer.
  • Skab sammenhæng til Jægerforbundets biotopplaner.
  • Blomster på kommunale byggegrunde.
  • Kommunen overvejer at lave en biodiversitetsstrategi. I arbejdet med denne vil Grønt Råd igen blive inddraget.

 

4. Unesco Verdensarv. Middelfart og Fredericia kommuner ansøger om at få det Nordlige Lillebælt på tentativlisten til Unesco Verdensarv v. Hanne Laursen

Seneste nyt i sagen er at det Nordlige Lillebælt ikke er kommet med på listen – desværre.

 

5. Nyt fra medlemmerne

Medlemmerne fortalte kort om nyt fra deres foreninger

 

6. Tema/emner til kommende møder

Følgende emner er foreslået:
Dark Sky: http://darksky.org .Dark Sky handler om at sikre steder, hvor man kan opleve nattehimlen forslag
fra Lars Rytter.
Klima
Ole Aggeboe: Regnvandsbassiner som biotop
Ib Bager: Kommuneplanens forbindelseslinjer

 

7. Eventuelt

Hvad skal vi besøge på vores årlige udflugt – forslag fra medlemmerne.

Forslag:

  • Besøge et økologisk landbrug – Gram Slot med tilhørende økologisk landbrug (rundvisning 2 timer koster 2.500,- kr.)
  • Besøge og høre om Naturstyrelsens skovrejsning ved Odense
  • Mads Brodersen har inviteret Rådet på besøg på Vends Motorik- og Naturskole nye lokaliteter.
  • Hanne Laursen oplyste, at der snart ville udkomme rapport om DanGødning sagen. Når den foreligger orienteres Grønt Råd.