Byrådet besluttede i juni 2021 at døbe velfærdsaftalen "Fremtidens Ældreliv", da det netop handler om liv. Frem til og med 2024 vil borgere, pårørende, medarbejdere og ledere i Middelfart Kommune i fællesskab arbejde med at opdage nye veje til det gode Fremtidige Ældreliv.

Nogle ting skal vi gøre anderledes og smartere. Samtidig skal vi have modet til at beholde det, der virker godt i dag. Vi skal have fokus på kerneopgaven og være klar til at skære arbejdsgange fra som ikke bidrager til vores målsætning: At så mange ældre borgere i Middelfart Kommune får så godt et liv som muligt, og at vores medarbejdere får et meningsfyldt arbejdsliv med fokus på kerneopgaven til gavn for borgere og pårørende.

Vejen til Fremtidens Ældreliv

Med frisættelsen fra regler på en lang række områder, skal vi finde nye veje til Fremtiden Ældreliv. Dette sker via to spor - et fælles, hvor vi kigger på tiltag, der omfatter alle og lokale spor, der omfatter f.eks. en specifik service et enkelt ældrecenter.

Herunder kan du følge med i arbejdet og se, hvad det konkret betyder for dig.

Fælles spor

Sikkerheden for borgeren med en hurtigere sygeplejefaglig betjening, visitation fra sygeplejersken allerede ved morgenmøde ang. sundhedsfaglige problematikker. Faglig og hurtig indsats med en tværfaglig synergi forventes at blive resultatet, ligesom det må forventes at arbejdsrelation og kendskab mellem hjemmepleje og sygepleje forbedres. Hertil en afsmittende effekt på dokumentationsdelen.

For borgeren betyder det, at der sker en hurtigere sygeplejefaglig indsats, når der er behov for dette.

Borgere skal opleve en god modtagelse og sammenhæng i forløb efter at have været indlagt. Borgere skal føle tryghed efter udskrivelse fra sygehus, og føle sig godt taget imod i eget hjem.

Typiske problemstillinger kan være:
- at der ingen mad er i hjemmet
- at der ikke er korrekte hjælpemidler i hjemmet
- at medicinen ikke stemmer
- at der ikke er de korrekte visiteringer

Derudover er generel usikkerhed ved overgang mellem sygehus og eget hjem typisk, ligesom borgere ofte udskrives når der er færre kommunale medarbejdere på job (hen på eftermiddagen).
Dette imødegås nu ved at der konsekvent sættes ekstra tid ved første besøg af aftenvagt og første besøg ved dagvagt, planlæggere sætter tid af til dette på kørelister. Tiden skal bruges til at løse de konkrete udfordringer, der typisk opstår efter udskrivning.

For borgeren betyder det, at der er tryghed efter udskrivelse fra sygehus, det er trygt at komme tilbage i eget hjem.

Fokus på at borgere og pårørende i højere grad ses som ressourcer, oplevelsen skal være, at der lyttes og inddrages. Dette skal modvirke utryghed og frustration hos borgere og pårørende.

Der skal etableres / tilbydes samtale for at skabe tryghed og tillid til plejen og den leverede indsats, og at der ved denne samtale laves en forventningsafstemning. Der afsættes tid til etablering af det gode samarbejde.
For de pårørende betyder det tryghed i form af inklusion, information og forventningsafstemning.

Det forsøges at etablere rengøringsruter med henblik på at det vil være den samme medarbejder der kommer hos borger og gør rent hver gang. Ydelsen forandres ikke. Målet vil være at øge tilfredsstillelsen for de berørte borgere.

Dette er ligeledes en konsekvens af den generelle personalemangel, personale ansættes til primært at varetage rengøringer. En sidegevinst kan evt. være at det bliver lettere at fastholde og rekruttere medarbejdere, ligesom det evt. vil frigøre uddannet personale til at varetage mere komplekse opgaver ved borgerne.

For borgeren betyder det færre nye ansigter til rengøring i eget hjem.

Samme indgang for borgeren uanset om denne modtager ydelser via SUL (Sundhedsloven) eller SEL (Serviceloven).

Der arbejdes på, i samarbejde mellem sygepleje, visitation og borgerteam, at lave en værdistrøms-analyse for at finde den bedste løsning for borgeren. Øvrige interessenter inviteres med i analysen.

For borgeren betyder det mere enkelthed og nemmere adgang til de relevante løsninger.

Borgerne skal gennem fysisk aktivitet og træning vedligeholde egen funktionsevne længst muligt. Samtidig skal borgerne have mulighed for at være en del af et meningsfuldt fællesskab.
Fællesskabsfølelsen skal motivere til at fastholde træning og fremmøde.

Fællesskabet er målrettet ældre borgere, der har modtaget genoptræning, og som er meget motiverede for at fortsætte træningen efter et afsluttet genoptræningsforløb. Der etableres derfor træningsfællesskab i frivilligt regi i kommunens genoptræningslokaler med brug af træningsmaskiner. Der trænes 1 time 1 gang om ugen.
For borgeren betyder det fællesskab gennem fysisk aktivitet samt vedligeholdelse af egen funktionsevne.

Vi ønsker at lette dokumentationsopgaven – også i proces med indflytning på plejehjem. Derfor ændres demenskonsulenters dokumentationsopgave, således at relevans skærpes, og at nuværende modus med risiko for unødige registreringer eller dobbeltposteringer minimeres. Til gengæld fokus på den værdifulde dokumentationsdel, der kan komme fra demenskonsulenter før borger f.eks. flytter på plejehjem.

For borgeren betyder et effektivt dokumentationsforarbejde af demenskonsulenter en større grad af borgersikkerhed, samtidig med at der vil være en arbejdslettelse for personale ved indflytning på plejehjem. 

Vi vil gøre dokumentationsopgaven på plejehjem mere simpel med færre dobbelt dokumentationsopgaver og nemmere opfølgning på kollegaers observationer. De skriftlige overgange skal forbedres mellem personaler / vagthold.

Det forventes, at personalet via forskellige prøvehandlinger vil komme til at bruge mindre tid på dokumentationsopgaven. Den tid der frigives fra dokumentationsopgaven, vil personalet kunne bruge til mere samvær med beboere og bedre kvalitet i leveret ydelse.

Lokale spor

Borgerne skal opleve sig inkluderet i et fællesskab med øvrige beboere i boligområdet. Målet er at skabe relationer og venskaber, opleve højtider som bliver fejret (julefrokost afholdt d. 3/12 21). Et nyt kendskab mellem medarbejdere og borgere, støttes i hverdagen ved at have fællesskabet om de gode minder.

Ligeledes er det målet at modvirke ensomhed, kedsomhed, eksklusion og isolation. Fokus på nabostøtte og inddragelse af frivilligkræfter.

For borgeren betyder det modvirkning af ensomhed og nemmere adgang til socialt samvær.

Skabe det bedst mulige måltid for beboerne også når der ikke er køkkenassistenter til stede. Målet er at øge appetit og skabe mere glæde ved måltidet.

Fokus på at medarbejdere som ikke er køkkenuddannet, rustes bedst muligt til at tilberede og anrette maden der skal serveres for beboerne.

For borgeren betyder det, at måltidet bliver så glædesskabende og roligt som muligt.

Skabe mere aktivitet i hverdagen for den enkelte beboer på Skovgade Plejehjem for derved primært at opnå bedre trivsel for den enkelte såvel fysisk, psykisk som socialt. Sekundært igennem dette at skabe bedre arbejdsmiljø for personalet ved at flytte fokus fra praktiske opgaver til livskvalitet.

Tiltaget skal modvirke kedsomhed, ensomhed og hjælpeløshed hos beboerne, og iværksættes ved bedre system i brugen af klippekort. Eksempler: Ud i den friske luft, drikke kaffe i klima-haven, sang, gåture m.v.

For borgeren betyder det mindre ensomhed og styrkelse af det sociale samvær.

Minimere tidsforbruget for medarbejderne i forhold til at bortskaffe affald, der især for medarbejdere placeret længst væk fra containere kan være tidskrævende. Prøvehandling i samarbejde med ejendomsområdet.

For borgeren betyder det at medarbejderne får mere tid til beboerne og kerneopgaven fremfor at skulle bruge tiden på affaldshåndtering.

Skabe flere ressourcer til meningsfuldt samvær på kort sigt samt på langt sigt forhåbentligt at give unge mennesker en positiv introduktion til faget, hvilket kan være vigtigt i rekrutteringsøjemed. Herunder evt. også at vække interesse for de unge i at fungere som afløsere, når de er fyldt 18 år.

For borgeren betyder det flere ressourcer til at skabe hygge, ro og meningsfulde aktiviteter for beboerne.

Oversigt

Luk alle
Åben alle

Fælles spor (status 16 prøvehandlinger):

Borger i eget hjem:

  • Frihed til hjemmeplejen – et antal timer om ugen (klippekort ”Fremtidens Ældreliv”)
  • Trivsel og værdighed i eget hjem (satspuljeprojekt)
  • Demensruter hjemmeplejen (målrettet kompetencer)
  • Rengøringsruter hjemmeplejen
  • Samarbejde med pårørende – hjemmeplejen
  • Modtagelse af borger efter udskrivelse – hjemmeplejen
  • Ny ledelsesorganisering i hjemmeplejen
  • Forebyggende hjemmebesøg (§79a i Serviceloven)

Borger på plejehjem:

  • Nye visitationskriterier
  • Den varme mad på plejehjemmene
  • Dokumentation inkl. demensområdet
  • Pårørendeinddragelse
  • Unge under 18 år - rekruttering

Tværgående (borger i eget hjem):

  • Koordineret indsats i borgerens eget hjem
  • Koordineret indsats ved borgerens indgang til Middelfart Kommune (udskrevet fra sygehus)
  • Motionsfællesskab

 

Lokale spor (status 16 prøvehandlinger):

  • Billeddokumentation i stedet for lange beskrivelser (plejehjem)
  • Morgen/dagsplanlægning - mere ro for beboerne (plejehjem)
  • Morgenmadsbeskrivelser (plejehjem)
  • Ro ved frokost-situationen kl. 12 (plejehjem)
  • ”Hygge-tante formiddag” (plejehjem)
  • Pårørendesamarbejde (plejehjem)
  • Vejning af beboer (plejehjem)
  • Dokumentation – brug af appinux-tavler (plejehjem)
  • Unge under 18 år (plejehjem)
  • Brug af dørmelder (pir) og døralarmer
  • Affaldshåndtering (plejehjem)'
  • Overlap mellem køkkenpersonale og plejepersonale eftermiddage i hus G+F (Plejehjem)
  • Introduktion til køkkenerne som ny medarbejder (inkl. vikarer, afløsere etc.) samt standardlabels til al mad på (Plejehjem)
  • Gåture med beboere (Plejehjem)
  • Opbygge traditioner og fællesskaber i ældre venligt boligområde (Hjemmepleje)
  • Skabe på badeværelser (Plejehjem)

Om Fremtidens Ældreliv

Middelfart Kommunes indtræden i velfærdsaftale på ældreområdet betyder konkret frisættelse af såvel konkret lovgivning som også frisættelse fra egne etablerede regler, f.eks. Middelfart Kommune har valgt en bred frisættelse for derved at få mulighed for at etablere en så bred involvering af medarbejdere, ledere, borger, pårørende og civilsamfundet som overhovedet muligt.

Vi er f.eks. frisat på de forebyggende hjemmebesøg, sådan at vi i stedet for aldersbetinget hjælp kan give hjælpen behovsbetinget. Vi er frisat på hjemmehjælpsområdet, sådan at vi i endnu højere grad kan tage udgangspunkt i det enkelte menneske, og vi er frisat på rehabiliteringsområdet, sådan at vi også dér kan fjerne eksisterende begrænsninger.

I tabellen nedenfor kan du se, nøjagtig hvilken lovgivning Byrådet i Middelfart Kommune har ønsket en frisættelse fra, og du kan også se de områder, hvor der ikke er søgt om frisættelse, f.eks. i forhold til valg af friplejehjem.

Paragraf Område Frisættelse Bemærkninger
§79a Forebyggende hjemmebesøg Hel frisættelse (herunder også fra kvalitetsstandarder jf. §139, stk. 2) Behovsbetinget støtte frem for aldersbetinget
§81a Værdighedspolitik Hel frisættelse Den indholdsmæssige del af Velfærdsaftalen erstatter nuværende Værdighedspolitik
§83 Hjemmehjælp Hel frisættelse Udgangspunktet i det enkelte menneske
§83a Rehabilitering Hel frisættelse Mulig rehabilitering til alle borgere uden begrænsning af, at borgers behov for hjælp efter §83 skal nedsættes
§90 Erstatningshjælp Hel frisættelse Understøttelse af fleksibilitet
§94a Fleksibel hjemmehjælp Hel frisættelse Ophæves, da fleksibilitet for den enkelte er sikret ved frisættelse af §83
§151 Tilsyn Hel frisættelse Tilsynspolitikken på tværs af indsatser og rammer samtænkes
§151c Tilsynspolitik Hel frisættelse Som ovenfor
§84 Afløsning og aflastning Ikke frisættelse Aflastning af pårørende
§91 Det frie valg og fritvalgsbevis Ikke frisættelse Uændret frit valg
§92 Beredskabsplan Ikke frisættelse Uændret som konsekvens af frit valg
§94 Personlig udpeget hjælper Ikke frisættelse Uændret frit valg
§151b Friplejeboliger Ikke frisættelse Uændret frit valg

Udover frisættelsen fra lovparagrafferne i Serviceloven vil vi frisætte ældreområdet fra de i Middelfart Kommune politisk fastsatte egne regler. Det drejer sig her om frisættelse fra kvalitetsstandarder på senior- og velfærdsområdet:

  • Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp 2020
  • Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering 2020
  • Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2020
  • Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning på hold 2020
  • Kvalitetsstandard for genoptræning 2020

Der er ikke i velfærdsaftalens lovtekst indarbejdet en aldersgrænse. For at sikre, at det er de borgere aftalen er tiltænkt for, der også kommer ind under aftalen, så har Middelfart Byråd på møde i juni fastlagt en aldersgrænse. En grænse der flugter med folkepensionsalderen, og derfor vil være på 67 år fra d. 1. januar 2022 og resten af aftaleperioden. Der vil dog være en undtagelse for de yngre borgere, som af forskellige grunde bor enten midlertidigt eller fast på et plejehjem.

For at tydeliggøre formål og hensigt med velfærdsaftalens aktiviteter har Byrådet ligeledes på møde i juni bestemt, at aftalen fremover navngives "Fremtidens Ældreliv".

Her kan du løbende følge udvalgte handlinger såvel på fælles som på lokale spor. Vi kalder handlinger, der foregår mere end ét sted for fællessporet, mens de handlinger der i første omgang foregår på f.eks. ét plejehjem eller i én hjemmeplejegruppe for lokale spor.

Vores handlinger lige nu:

 

Fælles spor:

Borger i eget hjem:

  • Trivsel og værdighed i eget hjem
  • Rengøringsruter hjemmeplejen
  • Samarbejde med pårørende – hjemmeplejen
  • Modtagelse af borger efter udskrivelse – hjemmeplejen
  • Ny ledelsesorganisering i hjemmeplejen
  • Forebyggende hjemmebesøg

Borger på plejehjem:

  • Den varme mad på plejehjemmene
  • Dokumentation
  • Pårørendeinddragelse
  • Unge under 18 år - rekruttering

Tværgående (borger i eget hjem):

  • Koordineret indsats i borgerens eget hjem
  • Koordineret indsats ved borgerens indgang til Middelfart Kommune (udskrevet fra sygehus)

 

Lokale spor:

  • Overlap mellem køkkenpersonale og plejepersonale eftermiddage i hus G+F (Plejehjem)
  • Introduktion til køkkenerne som ny medarbejder (inkl. vikarer, afløsere etc.) samt standardlabels til al mad på (Plejehjem)
  • Gåture med beboere (Plejehjem)
  • Opbygge traditioner og fællesskaber i ældre venligt boligområde (Hjemmepleje)
  • Demensruter hjemmeplejen (målrettet kompetencer)

Fremtidens Ældreliv handler om sund fornuft, borgere og pårørende i fokus. Og ikke mindst et fokus på rummet mellem medarbejdere og borgere, dér hvor velfærden skabes og udvikles. Men der er også brug for inspiration udefra, brug for at høre fra forskellige vinkler, brug for at høre fra forskellige discipliner og fra forskellige organisationer for at kunne blive klogere og for at kunne sætte mulighederne i velfærdsaftalen i det rette perspektiv. Derfor har Middelfart Kommune etableret et velfærdspanel.

For at lykkes med Fremtidens Ældreliv skal vi turde lade os forstyrre og skubbe til af andre perspektiver, fagligheder og erfaringer. For at skabe endnu mere sammenhængende borgerløb og for at styrke nærvær og omsorg skal flest mulige perspektiver bringes sammen ved bordet for at give input i forhold til potentialer og dilemmaer. Det er baggrunden for vores Velfærdspanel.

Panelet mødtes første gang i maj 2021, deltagerne i panelet er:

  • Johannes Lundsfryd Jensen, Borgmester og Formand for Velfærdspanelet
  • Kaj Johansen, Udvalgsformand for Social- og Sundhedsudvalget
  • Regitze Tilma, medlem af Byrådet
  • Jette Erichsen, Ældrerådet Middelfart
  • Emil Tang, tidl. direktør Danske Diakonhjem
  • Nis Peter Nissen, Direktør Alzheimer foreningen
  • Per Kjær, Forskningschef Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning, UCL
  • Marie-Louise Gotholdt, National chef, Røde Kors
  • Marianne Levinsen, Forskningschef, Center for Fremtidsforskning
  • Tina Øllgaard Bentzen, Lektor Institut for Samfundsvidenskab og erhverv (Samskabt styring), RUC
  • Lene Tanggaard Pedersen, Rektor Designskolen Kolding og Professor i pædagogisk psykologi, Aalborg Universitet
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, FOA
  • Pia Gjellerup, centerleder Center for Offentlig Innovation

Syv kommuner får fra 2021-2024 frihed til at drive dagtilbud, folkeskoler og ældreområdet på nye måder, og det er VIVE (Viden om Velfærd), der skal evaluere forsøgene løbende. Professor fra Ulf Hjelmar, som skal stå i spidsen for evalueringen, betragter velfærdsaftalerne som meget ambitiøse forsøg:

”Tidligere frikommuneforsøg har været pincetforsøg, der har reguleret enkeltparagraffer. Nu er tanken, at kommunerne skal gentænke hele velfærdsområder. Det bliver spændende at følge, hvilke løsninger der bliver udviklet, og hvilken betydning det får for børn i daginstitutioner, i folkeskolen og for de ældre”, siger Ulf Hjelmar.

VIVE har også stået for at evaluere de tidligere frikommuneforsøg fra 2012 og frem. Resultaterne har overordnet være gode. Blandt andet har et frikommuneforsøg om udvikling af én plan for udsatte borgere og et frikommuneforsøg om hurtigere og mere fleksible arbejdsgange i børnesager haft lovende resultater og allerede ført til ny lovgivning.

I 2022 offentliggøres en midtvejsrapport om de foreløbige resultater, og i slutningen af 2024 offentliggøres slutrapporten om velfærdsaftalerne.

Udover Middelfart, Viborg og Langeland kommuner på ældreområdet deltager også Helsingør og Rebild kommuner på dagtilbudsområdet, samt Esbjerg og Holbæk kommuner på folkeskoleområdet i den samlede velfærdsaftale

Vi kommer gerne ud med oplæg om Fremtidens Ældreliv, hvis din forening eller organisation vil høre nærmere.

Kontakt programchef Sten Kock-Hansen på tlf. 2343 6790 eller via mail: sten.kock-hansen@middelfart.dk

Videoer om Fremtidens Ældreliv

Herunder finder du små videoer som kan give dig et større indblik i vores arbejde. Vi tilføjer løbende flere til listen.

Mindre dokumentation, mere tid til borgeren – på Egebo Plejehjem

Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Visioner for Fremtidens Ældreliv

Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.