Vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Middelfart Byråd indgik i april 2024 en VE-aftale, som sætter ambitionsniveauet for de kommende års VE-projekter. Målet er, at Middelfart Kommune skal være selvforsynende med vedvarende energi gennem el-produktion fra sol og vind i 2030 og reducere væsentligt i CO2-udledningen. Læs VE-aftalen.

VE-aftalen er baseret på, at Byrådet slutningen af 2020 indgik en klimaaftale om klimaaktiviteter i Middelfart Kommune. Aftalen er knyttet til DK2020 Klimaplanen, som Byrådet godkendte på samme tidspunkt. Du kan læse klimaaftalen og Klimaplanen her.

Når en lodsejer eller udvikler får ideen til at etablere et VE-anlæg, så starter processen med at de udarbejder et skitsekort, som viser hvor de ønsker anlægget skal ligge. Derefter følger der en proces med mange trin (se detaljer om alle trin i vedlagte pdf og vedlagte figur). Denne proces er del af VE-aftalen.

De anlæg som er i sagsbehandlingsproces (april 2024) har ikke nødvendigvis gennemgået en proces helt svarende til nedenstående.

1. Lodsejer tager direkte og personlig kontakt til de nærmeste og direkte berørte naboer på basis af skitsekortet for en indledende snak om projektideen
2. Kommunen foretager en umiddelbar screening
3. Politisk vurdering af om kommunen skal arbejde videre med projektideen
4. Dialoggruppe med lokaludvalg, nærmeste naboer, lodsejer, udvikler og kommunen
5. Projekttilpasning på basis af lokal dialog
6. Politisk igangsættelse af planproces
7. Fordebat med invitation til borgerne til at indsende ideer og forslag
8. Indkomne høringssvar fra fordebat
9. Planforslag og miljøkonsekvensrapport
10. Politisk behandling af om planforslag mm skal sendes i offentlig høring
11. Offentlig høring og borgermøde
12. Indkomne høringssvar
13. Politisk behandling af høringssvar og beslutter om plangrundet kan godkendes endelig
14. Klagemulighed
15. Anlægsfasen
16. Fortsat dialog

Samlet set kan processen tage op til fem år fra den indledende dialog til anlægget er i drift.

Procesbeskrivelse (PDF)

Proces - grafisk fremstilling (PDF)

I Kommuneplan 2021-2033 er der overordnede retningslinjer for både solcelleanlæg og for vindmøller.

Retningslinjerne indgår i myndighedsbehandlingen af de enkelte ansøgninger.

Sådan får du som nabo besked

Høringsbreve, orientering og indbydelse til borgermøder m.m. sendes med digitalpost efter følgende retningslinjer:

1. Igangsætning på Økonomiudvalget
2. Indkaldelse af ideer og forslag
3. Bearbejdning af høringssvar samt udarbejdelse af planforslag og miljøkonsekvensrapport
4. Politisk godkendelse af udkast til lokalplan, kommuneplantillæg, miljøkonsekvensrapporten og udkast til §25 tilladelse (VVM)
5. Minimum 8 ugers offentlig høring
6. Bearbejdning af høringssvar og evt. tilretning af planforslag
7. Politisk behandling og evt. vedtagelse af plangrundlag samt miljøkonsekvensrapport samt §25 tilladelse (VVM)
8. 4 ugers klagefrist

Se grafisk fremstilling af retningslinjer (PDF)

Solceller

Indenfor 1.500 meter kan ejere og beboere være part og modtager derfor digitalpost som del af høringsprocessen. Energistyrelsen sender ud til 1500 meter, da de kan være berettiget til VE-bonus, købsoptioner, salgsoptioner og anmeldelse af værditab m.m.

Vindmøller på 150 meter

Indenfor 8 x møllehøjden kan ejere og beboere være part og modtager derfor digitalpost som del af høringsprocessen.

Energistyrelsen sender ud til 6 x møllehøjden, da de kan være berettiget til VE-bonus, købsoptioner, salgsoptioner og anmeldelse af værditab m.m. (BEK 935 af 18.06.2022)
Hvis der er andre møller indenfor 28 x møllehøjden, skal der ske en yderligere redegørelse for påvirkning af landskab.

Kombineret solcelle og vindmøller på 150 meter

Indenfor 1.500 meter kan ejere og beboere være part i det samlede projekt. Ved højere møller hæves radius til 8 x møllehøjde

Andre modtagere af høringsbreve

For ovenstående gælder at en række foreninger, Lokaludvalg og berørte myndigheder også skal høres, da de kan have vetoret på projektet.

VE-loven (Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi)

Loven har til formål at fremme udbygningen af vedvarende energi. Loven fastlægger tre muligheder for kompensation, som er relevante at vide, hvis man bliver nabo til et solcelleanlæg eller vindmøller.

Se VE-loven på retsinformation.dk

Værditabsordning og salgsoption

Hvis du ejer en beboelsesejendom som er nabo til solceller eller vindmøller kan du bede Taksaktionsmyndigheden om at vurdere værditabet på ejendommen. Hvis værditabet er over 1% skal opstiller/bygherre betale værditabet til dig som ejer ejendommen. Hvis din ejendom ligger inden for 200 meter fra et solcelleanlæg eller 6 gange møllehøjden skal opstiller/bygherre tilbyde at købe ejendommen til den værdi, som Taksaktionsmyndighederne fastlægger.

Læs mere om værditabsordningen og salgsoptionsordningen.

Du skal selv anmelde dit krav om værditabsvurdering inden 8 uger efter det offentlige møde om det konkrete anlæg. Man kan på Taksaktionsmyndighedens hjemmeside se de afgørelser der allerede har været ift. værditab og salgsoption.

VE-bonus

Hvis du bor inden for 200 meter fra et solcelleanlæg eller 6 gange møllehøjden siger VE-loven at du skal modtage en årlig bonus. Det gælder alle personer i husstanden, som er fyldt 18 år.

Læs mere om VE-bonus.

Grøn Pulje - støtte til de nærmeste naboer og lokale foreninger

Med grøn pulje bliver opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvor anlægget er opstillet. Kommunen administrerer midlerne, og midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag. Det er hensigten, at midlerne fortrinsvist skal støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt grønne tiltag i kommunen. Betalingen af midlerne skal ske direkte fra opstiller til kommunen som en engangsbetaling efter nettilslutning. Byrådet i Middelfart Kommune har fastlagt principper for Grøn Pulje.

Grøn Pulje etableres for hvert solcelleanlæg/vindmøller og skal primært komme de nærmeste naboer og lokale foreninger til gode, samt være til gavn for klimaet. Naboer og lokale foreninger til anlæggene inviteres via digital post til at søge den specifikke pulje. Puljer annonceres her på hjemmesiden under Puljer, tilskud og fundraising.

Her er samlet svar på en række spørgsmål, som borgere ofte har omkring VE-anlæg.

Hvis du som borger stadig har spørgsmål om VE-anlæg, så har vi også oprettet en mail-hotline, hvor du kan indsende dine spørgsmål, og en medarbejder fra Middelfart Kommune vil efterfølgende ringe dig op – både for at besvare spørgsmålene, men også for at have en dialog om det. Mailen, hvor du kan indsende dine spørgsmål, er sologvind@middelfart.dk.

Vi bestræber os på at svare inden for en uge.

1. Hvorfor laver kommunen ikke først en overordnet plan fremfor at behandle de projekter, der kommer ind?

Kommunens tilgang til planlægningen for placering af VE-anlæg er den, at der arbejdes videre med projekter, hvor lodsejerne er med i processen, og hvor lovgivning og regler i øvrigt gør det muligt.
I modsætning til at starte med en helt overordnet screening og planlægning af placering af anlæg, så søges det på denne måde sikret, at der ikke bliver igangsat planlægning for urealiserbare projekter - som lodsejer f.eks. ikke ønsker at realisere - hvorved naboer og lokalsamfund kan blive efterladt i en usikker situation gennem længere tid.
Der kan være fordele og ulemper ved begge tilgange, men Kommunen har som sagt valgt den model, som vurderes at give størst chance for realisering.

2. Hvad forstår vi ved, at vi skal være selvforsynende med el fra vedvarende energi, og hvorfor bruger vi Energistyrelsens fremskrivninger og tal, og ikke vores egne konkrete tal?

Et flertal i Middelfart Byråd (aftaleparterne) har indgået en aftale om, at Middelfart Kommune skal være selvforsynende med vedvarende energi gennem el-produktion fra sol og vind i 2030 og reducere væsentligt i CO2-udledningen. Aftalen blev godkendt i Byrådet d. 8. april 2024.
Elektricitet er dyr at transportere, og derfor er det en fordel at producere strømmen i nærheden af, hvor den skal anvendes lokalt. Vores energiforsyning bevæger sig nemlig via elektrificering mod et system med mange flere mindre produktionssteder og mange forbrugssteder.
Ved ’selvforsynende’ forstår vi i denne sammenhæng, at der indenfor kommunens grænser produceres dén el, som svarer til det forbrug vi har som borgere og virksomheder.
Da det er svært at spå om fremtiden og beregne konkret på udviklingen i vores husstande og virksomheder i Kommunen, så læner vi os op af de analyser og beregninger, som Energistyrelsen laver for Danmark som helhed. Vi vurderer, at borgere og virksomheder i Middelfart Kommune har en adfærd og et forbrug, der som minimum svarer til en gennemsnitsdansker (der er vækst og det går generelt godt med økonomien). Forbruget i Middelfart Kommune forventes derfor at stige i (mindst) samme takt som i resten af landet. Når Energistyrelsen vurderer, at forbruget fordobles frem mod 2030 så forventer vi, at det også fordobles i Middelfart Kommune – fra de ca. 250.000 MWh/år i 2021 til 500.000 MWh/år i 2030.
Efter 2030 vil særligt behovet for elektricitet til Power-to-X fremstilling (brændstof til tung transport, fly og skibsfart) stige kraftigt. Således forudser Energistyrelsen, at el-forbruget i 2050 vil være det femdobbelte i forhold til 2022. Da vi i Middelfart Kommune også får flyttet varer, flyver osv., så bruger vi samme fremskrivning med en forventet femdobling i vores andel af forbruget frem mod 2050,
Der sker rigtig meget omkring elektrificering af vores samfund, og ikke mindst udviklingen efter 2030 er behæftet med usikkerhed. Derfor vil Kommunen følge udviklingen tæt og årligt følge op på VE-aftalen og ambitionen om selvforsyning. Der vil senere bl.a. blive vurderet på behovet for yderligere produktion frem mod 2050.

3. Hvad er PtX og hvad er vores andel i det?

Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. Brint produceres i en proces der kaldes elektrolyse, hvor strøm spalter vand til hhv. ilt og brint. På den måde har vi fået gemt den elektrisk bundne energi fra sol og vind i en kemisk bundet energi i brintmolekylet. Brint kan derefter direkte bruges som brændstof i stedet for fossile brændsler som diesel og benzin fx i den tunge vejtransport. Brinten kan også videreforædles brændstoffer i den tunge transport, som ikke kan elektrificeres og hvor brint ikke er tilstrækkeligt energiholdigt. Det er for eksempel til skibe, fly eller de maskiner, som ikke er i brug i nærheden af hverken el- eller brint net som eksempelvis landbrugsmaskiner. De samme kulstof- og brintholdige produkter kan også yderligere videreforædles til plastic og tekstiler til beklædning. Fælles for alle disse brændstoffer er, at de også kræver kulstof, som i fremtiden vil komme fra restprodukter fra land- og skovbruget. Det kan fx ske gennem biogasanlæg, der allerede i dag er med til at hente biogent kulstof ind i vores energisystem, til erstatning for de fossile kulstofressourcer vi skal af med.
Energistyrelsen forventer, at produktionen i PtX anlæg for alvor tager fart efter 2030. I Middelfart Kommune mener vi, at vi også skal bidrage med vores relative andel til produktionen af PtX, da vi alle er afhængige af de produkter, som PtX i fremtiden skal levere som erstatning for de fossile produkter i dag. PtX kan være med til at udjævne el-forbruget over døgnet, da strømmen kan bruges i anlæggene, når der er er lavt forbrug andre steder (f.eks. om natten) og når det blæser meget.

4. Solceller på tage. Kan kommunen ikke stille krav til nyt erhvervsbyggeri om at de skal have det?

Solceller på større tagflader kan bidrage positivt til produktion af grøn strøm. Anlæg på tage er dog mindre effektive end markanlæg både økonomisk, klimamæssigt og miljømæssigt.
Kommunen kan ikke stille krav om, at der skal opsættes solceller på tage – hverken gennem lokalplaner eller via byggelovgivningen. Kommunen opfordrer dog til, at det overvejes ved nyt større byggeri.

5. Hvorfor køber kommunen ikke jord langs motorvejen og opstiller VE - anlæg der?

Der er opstillet et solcelleanlæg ved motorvejen (ved Vanghavevej, ca. 25 ha) og der er et mere på vej. Kommunen har screenet områder med forholdsvis lidt boligbebyggelse men det viser sig, at der stadig er en hel del spredt beboelse, som gør, at det ikke vurderes at være realistisk (der vil skulle opkøbes en del boliger, hvor ejerne nok ikke alle er interesserede i at sælge). Der er også andre barrierer som afstandskrav til motorvej, andre veje og ny jernbane strækning.
I øvrigt må Kommunen ikke selv etablere VE anlæg (det er at gå ud over kommunalfuldmagten der fastslår, hvilke opgaver en kommune må/skal varetage). Der kan dog evt. være muligheder ved i givet fald at lade et kommunalt selskab gøre det.

6. Kan man ikke udskifte/opgradere eksisterende vindmøller?

Der er pr. april 2024 i alt 22 vindmøller i Middelfart kommune. 19 stk. med en højde på ca. 70-74 meter og 3 stk. under 50 meter. De 14 stk. er tilsluttet i årene 1998 – 2000. De øvrige i 1986 – 1995. Det er oplagt at tænke i, om disse møller kan udskiftes eller opgraderes, så de kan producere mere strøm. Middelfart Kommune vil meget gerne indgå dialog med eksisterende vindmølleejere om udskiftning af mindre møller til større og mere effektive vindmøller.
Der vil dog ofte være forhindringer som kort afstand til beboelse, konflikt med andre hensyn eller økonomi der gør, at det ikke er muligt eller rentabelt at udskifte og opgradere.

7. Hvad er sammenhængen mellem Klimaplanen og den politiske klimaaftale fra 2020 og VE-aftalen fra 2024?

Klimaplanen, den politiske aftale der blev indgået i forbindelse med vedtagelsen Klimaplanen og VE aftalen handler alle om, at vi skal gøre vores til at vi lykkes med den grønne omstilling.
Klimaplanen blev godkendt i december 2020 og handler om reduktion af klimagasudledningen i Middelfart Kommune som geografi (udledning indenfor kommunegrænsen). Målet er 70% reduktion i 2030 i forhold til 1990 og klimaneutralitet i 2050, svarende til Parisaftalen indgået i 2015.
Det er nødvendigt at stoppe brugen af fossile brændstoffer som naturgas til opvarmning og benzin og diesel til transport af personer og gods. I stedet skal der bruges elektricitet, som er produceret af solceller og vindmøller, og som ikke udleder CO2 under produktion eller ved anvendelse. Den politiske aftale omkring klimaplanen fra 2020 indeholder et mål etablering af solceller i størrelsesordenen 200 hektar.
Der er sket meget på klimadagsordnen siden Klimaplanen blev vedtaget i 2020. Bl.a. er ambitionerne for udbygning af vedvarende energi (solceller og vindmøller på land) nationalt blevet betydeligt højere. Det er bl.a. i lyset af krigen i Ukraine også besluttet, at naturgas til opvarmning skal udfases hurtigt.
Middelfart Kommune har i Plan- og bæredygtighedsstrategi 2023 sat et mål om, at Middelfart Kommune vil være selvforsynende med vedvarende energi (VE) gennem el-produktion fra sol og vind. VE-aftalen indeholdende samme mål om selvforsyning af strøm fra vedvarende energi viser dermed vejen for dén revision af Klimaplanen, der er sat i gang.

8. Hvilken borgerinddragelse er der og hvornår bliver man hørt?

Inddragelse af borgerne er meget vigtig i bearbejdningen af de konkrete VE projekter. Derfor har Kommunen fokus på, at der er en systematik og tydelighed i inddragelsen af borgerne og investorerne i bearbejdningen af projekterne. Der er derfor udarbejdet en anbefalet model, der skal sikre veltilrettelagte processer omkring projekterne.
Kort fortalt får de nærmeste naboer til et anlæg besked først. Derefter nedsættes en dialoggruppe, der følger projektet. Den formelle lokalplanproces indledes med en fordebat, hvor der afholdes et borgermøde om projektet og hvor man kan indsende høringssvar. Senere i forløbet kommer en offentlig høring af lokalplanforslag og miljørapport, også her afholdes borgermøde og man kan indsende høringssvar.
Modellen er detaljeret beskrevet i VE-aftalen og en oversigt kan ses i bilaget til aftalen.

9. Hvorfor skal naboer miste noget, fordi der skal laves strøm til virksomheder og andre?

Kommunen arbejder for, at virksomheder skal kunne producere vedvarende energi, f.eks. ved solceller på tage. Men selvom det er muligt for virksomheder i et vist omfang at producere deres egen strøm, vil det stadig være nødvendigt at have energiproduktion fra store anlæg som solcelleanlæg på jord og vindmøller for at imødekomme den samlede efterspørgsel efter strøm. Det er ofte også langt billigere pr. produceret el-enhed at bygge store anlæg.
Kommunen arbejder på, at når der bygges store anlæg, så skal lokalområdet også have gevinster derfra, i form af medejerskab, billigere strøm og/eller varme og lignende.

10. Hvorfor er VE anlæg ikke fælleseje, hvorfor skal nogle få tjene på det?

Det er oftest private lodsejere og udviklere der opstiller anlæg. Men anlæg kan også etableres af f.eks. borgerenergifællesskaber eller andre fælles-eje former. Kommunen arbejder på, at når der bygges store anlæg, så skal lokalområdet også have gevinster derfra, i form af medejerskab, billigere strøm og/eller varme og lignende. På den måde skal VE anlæg også komme fællesskabet mere direkte til gode.

11. Hvordan er reglerne, hvis det påvirker huspriser?

Der findes en række ordninger, fastsat ved lov, som giver mulighed for erstatning ved værdiforringelse af beboelsesejendomme ved VE anlæg, salgsoption og bonusordning. Det er Energistyrelsen der administrerer ordningerne.
Reglerne omfatter solcelleanlæg opstillet på terræn som har en installeret effekt på 500 kW eller derover, solcelleanlæg på søer samt vindmøller højere end 25 m. Det er opstillerne af VE-anlæg, som dækker udgifterne til kompensation i alle ordninger. Ordningerne gælder anlæg, som har opnået byggetilladelse efter d. 1. juni 2020.

Værditabsordning:
Ordningen har til formål at sikre, at ejere af beboelsesejendomme kan anmode om værditab af deres bolig, såfremt Taksationsmyndigheden vurderer dette. Udgør værditabet 1 % eller mindre af beboelsesejendommens værdi, bortfalder kravet på at få værditabserstatning. Udbetalingen sker som et engangsbeløb. Hvis beboelsesbygning ligger helt eller delvist inden for en afstand af 6 x møllehøjden eller 200 meter fra nærmeste solcelleanlæg, bølgekraft eller vandkraftværk, kan man anmelde kravet gratis. I modsat fald, skal der sammen med anmeldelsen indbetales et gebyr på 4.000 kr.

Salgsoptionsordning:
Ordningen giver ejere af beboelsesejendomme inden for 6 gange møllehøjde, eller inden for 200 meter af et solcelleanlæg, mulighed for at sælge ejendommen til opstilleren, såfremt der er et tilkendt værditab på over 1 pct. Salgsoptionen skal senest ifm. beboelsesejendomme anvendes 1 år efter anlæggets første producerede kilowatt-time.

VE-bonus:
VE-bonus sikrer en skattefri bonus til husstande inden for 8 gange møllehøjde, eller inden for 200 meter af et solcelleanlæg. VE-bonus omfatter, at naboer får en andel af fortjenesten fra produktionen fra et VE-anlæg svarende til 6,5 KW. Beløbet afhænger af elpris og hvor meget strøm anlægget producerer et givent år.
En anden og mere generel ordning i VE loven er Grøn pulje, der pålægger opstillerne at indbetale et engangsbeløb på 125.000 kr. pr. MW (lovforslag hæver til 313.000 kr.) ved landvindmøller, og 40.000 kr. pr. MW (lovforslag hæver til 125.000 kr.) ved solceller, til en kommunal grøn pulje. Kommunen uddeler midler ved ansøgning, og har vedtaget principper for brugen.

Man kan læse mere om ordningerne på Energistyrelsens hjemmeside: Fremme af udbygning med vindmøller og solceller | Energistyrelsen (ens.dk)

12. Hvad er tidsforløbet typisk for start til slut for et VE anlægs godkendelse?

Tidsperspektivet i forhold til opstilling af VE-anlæg er sådan, at der fra første kontakt med naboer til et ønsket VE anlæg går flere år, inden projektet er godkendt og kan opføres. Det må forventes, at det tager fra ca. 3 til over 5 år fra processen starter til et anlæg kan sluttes til el-nettet og begynde at producere.
Der er udarbejdet en anbefalet model, der skal sikre veltilrettelagte processer omkring projekterne. Modellen er detaljeret beskrevet i VE-aftalen og en oversigt kan ses i bilaget til aftalen.

Et ’standard-forløb’ kan groft skitseret se således ud, og kan variere fra projekt til projekt:

• Ca. ½ år indledende dialog og tilpasning af projekt (trin 1-6)
• Derefter ca. 1½ - 2 år fra Økonomiudvalget igangsætter planlægningen (trin 7) til en lokalplan og miljøtilladelse er godkendt (trin 8-14)
• Anlægsfasen (efter trin 16) kan vare op til 3 år

13. Hvilken lovgivning gælder for VE anlæg?

Opstilling af vindmøller og solceller sker indenfor rammerne af en omfattende lovgivning.
I henhold til Planloven skal der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan, der fastlægger rammerne for den fysiske udformning af anlægget. Desuden skal der udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af planerne samt miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt. Miljøvurdering af planerne og miljøkonsekvensvurdering af projektet udarbejdes som en samlet miljørapport. Miljørapporten skal sikre, at der bliver taget hensyn til miljøet under planlægningen af anlægsprojekter, der kan forventes at påvirke miljø og mennesker væsentligt.
I miljørapporten redegøres for en lang række forhold om anlæggets virkning af omgivelserne, som f.eks.

• Forhold ved naboer – støj, skyggekast (for vindmøller), påvirkning af boliger og udendørs opholdsarealer
• Natur, fauna og beskyttede arter
• Landskab, kulturhistorie og visuel oplevelse af anlægget
• Rekreative forhold
• Klima, luft, grundvand, geologi og ressourcer

På baggrund af miljøkonsekvensrapporten skal der gives en tilladelse til projektet (§25-tilladelse), efter Miljøvurderingsloven, inden projektet kan igangsættes. Heraf fremgår de krav og vilkår, som stilles til projektet på baggrund af miljøkonsekvensrapporten. For eksempel vilkår om eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger og overvågningen af disse.
Miljørapporten er en del af beslutningsgrundlaget således, at alle ovenstående forhold er grundigt belyst inden der træffes afgørelse om endelig vedtagelse af planerne og der gives tilladelse til projektet.
Derudover gælder VE-lovens ordninger: Værditabsordningen, Salgsoptionsordning, VE-bonusordningen og Grøn Pulje. Ordningerne administreres af Energistyrelsen, og der kan læses mere om dem her: Fremme af udbygning med vindmøller og solceller | Energistyrelsen (ens.dk)

14. Hvorfor kan vindmøllerne ikke stå andre steder, f.eks. på Hindsgavl halvøen?

Der er ikke så mange mulige placeringer af vindmøller i Middelfart Kommune. Det skyldes primært, at der er forholdsvis meget beboelse også i det åbne land. Skal der opstilles vindmøller på en totalhøjde på 150 meter, så skal der være minimum 600 meter til beboelse (4 gange møllehøjden). Mindre møller opstilles stort set ikke mere.

15. Forurener solceller ikke – og de stativer de står på?

Risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer til grundvandet fra solcelleanlæg vurderes generelt at være lille, men afhænger af hvilke materialer de konkrete solcellepaneler består af. Middelfart Kommune stiller derfor en række vilkår i forbindelse med ansøgninger om etablering af solcelleparker, så grundvandsbeskyttelsen sikres. Det kan være vilkår om, hvilken type solceller der må stilles op, hvordan regnvand håndteres, placering af transformatorolie, rengøringsmidler, nedtagning af cellerne osv. Opsætning og drift af solceller vurderes at udgøre en mindre risiko for forurening af grundvandsmagasinerne end konventionel landbrugsdrift gør.
De stativer solcellerne står på, vurderes også i forbindelse med ansøgningen. De består ofte af galvaniseret stål med anti-korrosions overflade. Generelt vurderes risikoen for forurening af grundvandet herfra at være meget lille.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om solceller og grundvandsbeskyttelse.

16. Kan man spise dyr der går og græsser ved solceller?

Vi har fået spørgsmål om, hvorvidt der er risiko forbundet med at spise kød fra dyr, der har græsset på arealer med solceller. Vi har i februar 2024 gennem VE-Rejseholdet (Energistyrelsen) undersøgt det ved Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen har svaret, at de ikke er bekendt med sager om forurening af dyr til fødevarebrug med metaller, PFAS eller andre stoffer afgivet fra solceller, og at de pt. ikke ser nogen grund til, at der skal kræves særlige forholdsregler, hvad angår fødevaresikkerheden omkring solceller.
Hele svaret ses her:
”Det er Miljøstyrelsen, som overordnet set er ansvarlig for reglerne om beskyttelse af miljøet mod forurening. Fødevarestyrelsen er ansvarlig for fødevarelovgivningen, herunder kontrol med, at der ikke markedsføres farlige fødevarer. Det er producenten af fødevarerne, der skal forebygge farer, der potentielt kan gå ud over fødevaresikkerheden. Så hvis solceller kan afgive stoffer, eksempelvis metaller eller PFAS, så skal dyreejeren have forholdt sig til dette, altså have vurderet om stofferne kan optages af dyr og indgå i fødekæden, og om de i så fald udgør en sundhedsmæssig risiko for enten dyr eller mennesker.
Vi er ikke i Fødevarestyrelsen bekendt med sager om forurening af dyr til fødevarebrug med metaller, PFAS eller andre stoffer afgivet fra solceller. Ifølge DTU Fødevareinstituttet er der ikke i litteraturen beskrevet tilfælde af, at metaller eller PFAS fra solceller opstillet i naturen kan findes i kød eller mælk fra fødevareproducerende dyr, der græsser i nærheden. Vi ser derfor ikke p.t. nogen grund til, at der skal kræves særlige forholdsregler hvad angår fødevaresikkerheden omkring solceller.”

17. Hvad er reglerne for støj og lavfrekvent støj samt skyggekast?

Der findes regler og grænser for støj, herunder lavfrekvent støj samt skyggekast fra vindmøller:

Støj fra vindmøller:
Der er bindende støjgrænser for vindmøller ved både svag og kraftig vind. Vindmøller skal overholde de bindende støjgrænser, der er fastlagt i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, og der er grænser både ved forholdsvis svag vind, hvor støjen opleves mest generende fordi der ikke er så meget susen i træer og buske, og ved kraftigere vind. Støjgrænserne betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men de er fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen.
Det fremgår af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, at før en vindmølle kan opføres, skal den anmeldes til kommunen. Her skal det bl.a. dokumenteres, at støjreglerne overholdes. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Der er ikke mulighed for at dispensere fra støjreglerne. Efter at vindmøllen er sat op og kører, kan kommunen give påbud til ejeren om at få lavet støjmålinger, så der er sikkerhed for at vindmøllebekendtgørelsens støjregler stadig er overholdt.
Mere information om støj fra vindmøller kan findes på Miljøstyrelsens FAQ: Vindmøller - Miljøstyrelsen (mst.dk).

Lavfrekvent støj fra vindmøller:
Den 1. januar 2012 trådte en revideret bekendtgørelse om støj fra vindmøller i kraft, hvorved der blev indført grænser for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 dB som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft.
Det fremgår af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, at før en vindmølle kan opføres, skal den anmeldes til kommunen. Her skal det bl.a. dokumenteres, at støjreglerne overholdes, herunder også grænseværdien for den lavfrekvente støj. Der er ikke mulighed for at dispensere fra støjreglerne. Efter at vindmøllen er sat op og kører, kan kommunen give påbud til ejeren om at få lavet støjmålinger, så der er sikkerhed for at vindmøllebekendtgørelsens støjregler stadig er overholdt.
Mere information om lavfrekvent støj fra vindmøller kan findes på Miljøstyrelsens FAQ: Vindmøller - Miljøstyrelsen (mst.dk).

Skyggekast fra vindmøller:
Ved opstilling af nye vindmøller skal det sikres, at naboejendomme ikke påvirkes af væsentlig skyggekast fra vindmøllerne. I praksis administreres skyggekast fra vindmøller ud fra en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav. Skyggetiden beregnes på hver enkelt naboejendom ud fra det beregnede antal solskinstimer i området, vinklen og afstanden mellem møllerne og ejendommen.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til indholdet på denne side, kan du kontakte:

Generelle spørgsmål:

Vibeke Nørby
Klimastaben
Tlf. 8888 4798
vibeke.norby@middelfart.dk

Helene Bjerre-Nielsen
Klimastaben
Tlf. 2325 8478
helene.bjerre-nielsen@middelfart.dk 

Spørgsmål til projekterne:

Winnie Lund
Plan & Byg
Tlf. 6150 5643
winnie.lund@middelfart.dk 

• Se politisk vedtagelse på byrådsmødet d. 1. marts 2021
• Se Lokalplan 197 / Kommuneplantillæg nr. 16 til kommuneplan 2017-2029 Solcelleanlæg ved Nørre Aaby, Middelfart

Placering og udformning

Oversigtskort over det vedtagne planområde med byggefelter til solcelleanlæg (skraveret).

Beskrivelse
Planområdet udgør ca. 114 ha og ligger nord for Kingstrup mellem Ejby og Gelsted. Der er vejadgang til området via eksisterende veje.

Lokalplanen giver muligheden for etablering af et større jordbaseret solcelleanlæg, med tilhørende teknikbygninger mv. Solcellepanelerne inkl. teknikbygninger, invertere og transformere vil udgøre ca. 70 ha af planområdet. De resterende 44 ha udlægges til åbent grønt areal, hvori der etableres offentligt tilgængelige stier.

Anlæggets udformning
Projektet omfatter et jordbaseret solcelleanlæg, som forventes at få en installeret effekt på 43-70 MWp (Mega Watt peak) og at kunne producere ca. 53-70 GWh årligt, svarende til strømforbruget for ca. 15.000- 18.000 husstande, med et gennemsnitligt forbrug på 4000 kWh/år. Den endelige produktion af strøm afhænger af om der installeres fastmonterede solceller eller tracker solceller.

Plangrundlaget med den tilhørende miljøkonsekvensrapport samt §25 tilladelse (vvm tilladelse) er endelig godkendt af byrådet.

Plangrundlag
Du kan finde plangrundlaget med den ledsagende miljørapport, indeholdende miljøvurdering af plangrundlaget og miljøkonsekvens-vurdering af projektet, samt §25 tilladelsen (VVM-tilladelse) her på middelfart.dk: Lokalplan nr. 218 Solceller ved Ejby Mose

Status

Plangrundlaget samt miljøkonsekvensrapporten er vedtaget endeligt af Byrådet d. 6. november 2023.

Politisk behandling

• Endelig vedtagelse af plangrundlag samt miljøkonsekvensrapporten i Byrådet d. 6. november 2023, se punkt 345
• Godkendelse af forslag til plangrundlag samt miljøkonsekvensrapport i Byrådet d. 8. maj 2023, se punkt 255
• Økonomiudvalget igangsatte planlægningen for projektet den 27. september 2022, se punkt 129

Borgermøder

I december I forbindelse med den afholdte fordebat i perioden 1. december 2022 til 3. januar 2023, afholdt et offentligt borgermøde d. 6. december 2022.

Se oplægget fra mødet d. 6. december 2022 (PDF)

I forbindelse med den offentlige høring af plangrundlaget og miljøkonsekvensrapporten, der varede i perioden 31. maj til 12. august 2023, blev der afholdt et offentlig borgermøde d. 20. juni 2023.

Myndighedsproces (PDF)

Solceller ved Ejby Mose (PDF)

Derudover blev der afholdt et borgermøde af bygherre samt Energistyrelsen, der havde til formål at fortælle om projektet samt værditabsordningen. Møde blev afholdt d. 30. august 2023.

Værditabsordningen (PDF)

Solceller ved Ejby Mose (PDF)

Miljøvurdering

Sideløbende med planlægningen er der udarbejdet en miljøvurderingsrapport for både planer og projekt. I rapporten er følgende emner undersøgt:

• Landskab og visuelle konsekvenser
• Natur, dyreliv og bilag IV-arter
• Luft og klima
• Rekreative forhold
• Støj

Den ledsagende miljørapport, indeholdende miljøvurdering af plangrundlaget og miljøkonsekvensvurdering af projektet, samt §25 tilladelsen (VVM tilladelse) har været fremlagt i offentlig høring parallelt med den offentlige høring af planforslag til kommuneplantillæg nr. 12 og forslag til lokalplan nr. 218, solcelleanlæg ved Ejby Mose.

Placering og udformning

Oversigtskort over det udvidede projektområde (rosa markering).

Beskrivelse
Projekt Fyllested Solcellepark er blevet til på initiativ af en lokal lodsejer, som henvendte sig til kommunen i 2019. Efterfølgende er lodsejerkredsen blevet udvidet til 7. I første halvdel af 2022 har European Energy stået i spidsen for dialog- og opfølgende møder med invitererede interessenter, herunder bl.a. Danmarks Naturfredningsforening. Dialogen har især handlet om natur, landskab, beplantning og adgang til området. Dialogen har resulteret i at lokalområdet og European Energy har nedsat en lokal referencegruppe.

Anlæggets udformning
Solcelleparken med en ydeevne på godt 80 MW opføres på markarealer med et forventet bruttoareal på ca. 130 ha, heraf vil arealer dækket med solceller udgøre ca. 90 ha. Det resterende areal der ikke påføres solceller vil blive anvendt til at skabe den fornødne afstand til bebyggelser, højspændingsledninger og andre naturbindinger, samt til stier og beplantning så mennesker, ryttere og mindre vildt kan passere igennem området.
Rundt om solcellepanelernes delområder plantes en randbeplantning, som vil være ca. 5-10 meter bred, afhængigt af den konkrete strækning, og hvor anlægget afgrænses af eksisterende levende hegn vil de i vid udstrækning blive bibeholdt og evt. suppleret. På indersiden af randbeplantningen opsættes et 1,8-2,0 meter højt trådhegn.

Transformerstation
Projektområdet karakteriseret allerede af tekniske anlæg i form af højspændingsledninger og den ret markante transformatorstation ved Rugårdsvej. Der holdes en afstand til transformerstationen, som sikrer transformerstationen og de tilhørende elanlægs tilstedeværelse og udvikling. Transformerstationens placering er en unik mulighed for Solcelleparkens tilslutning.

Status

1. Politisk behandling
2. Debatfase og afgrænsning (4 uger) 
3. Planlægning og miljøvurdering - udarbejdelse af planforslag og udarbejdelse af fælles miljøredegørelse
4. Politisk behandling
5. Offentlig høring (8 uger) - Vi er her
6. Politisk behandling - vedtagelse af plangrundlag og udstedelse af projekttilladelse (§25)

Projektet har været i indledende høring og i supplerende høring. Der arbejdes nu med høringssvar og udarbejdelse af planer og miljøvurdering af plan og projekt. Forslag til planerne forventes fremlagt i offentlig høring i 1. kvartal 2024.

I høringsperioden har en række borgere, interessenter og myndigheder givet ideer og bemærkninger til planlægningen. Der indkom 23 høringssvar om en række emner bl.a. en udvidelse af arealet samt om beliggenhed af kabler inden for projektområdet. Derudover var der høringssvar om afskærmende beplantning, naturhensyn, drikkevand og fortidsminder samt udvidelse af planområdet fra 125 ha til 130 ha. Mange høringssvar omhandler økonomisk kompensation for værditab, erstatninger, lokal grøn fond m.m. Efter borgermødet den 15. marts har European Energy modtaget to henvendelser fra lodsejere, som ønsker at være del af projektet med yderligere 5 ha. Projektet blev derfor sendt i supplerende høring, da afgrænsningen blev ændret.

Læs de indsendte høringssvar (bilag til dagsorden)

Byrådet vedtog besluttede d. 8. april 2024 at sende planerne i offentlig høring fra d. 17. april til d. 26. juni samt at der afholdes borgermøde d. 30. maj 2024. Høringsmaterialet kan læses på Høring af forslag til lokalplan nr. 221, tillæg nr. 15 til kommuneplan 2023–2033 og Miljøvurdering for Solcelleanlæg ved Fyllested (middelfart.dk)

Politisk behandling

• Igangsætning 28. februar 2023 (økonomiudvalget pkt. 28)
• Supplerende høring
• Byrådsmøde d. 8. april 2024

Borgermøder

Der har været et borgermøde den 15. marts 2023 med ca. 70 deltagere fra lokalområdet samt løbende dialog med naboer og interessenter om Fyllested Solcellepark.

D. 30. maj 2024 Borgermøde om planforslag og erstatningsmuligheder. Tilmelding her Borgermøde om høring af planer og miljøvurdering af solcelleanlæg i Fyllested | Middelfart Kommune (plan2learn.dk)

Miljøvurdering

Afgrænsning af miljøvurdering:

Middelfart Kommune har igangsat udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering af planforslag og miljøkonsekvensvurdering af projektet for etablering af et solcelleanlæg ved Fyllested. Planforslagene er omfattet af krav om miljøvurdering efter miljøvurderingslovens afsnit II. Bygherren European Energy har desuden anmodet om, at der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af projektet iht. miljøvurderingslovens afsnit III (VVM). Plan og projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 pkt. 3 litra a "Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand".

Det er aftalt, at der udarbejdes en miljøvurdering af planerne (MV) og en miljøkonsekvensvurdering af projektet (VVM), og at det udarbejdes som en samlet vurdering. Forud for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten skal der gennemføres en afgrænsning af miljøkonsekvensvurderingens
omfang med henblik på at fastlægge miljøkonsekvensrapportens indhold og detaljeringsgrad iflg. miljøvurderingslovens § 11 (MV) og § 23 (VVM). Middelfart

Kommune ønsker nedenstående emner vurderet for at afklare om der er en potentiel væsentlig miljøpåvirkning.

• Støj og vibrationer
• Friluftsliv og rekreative interesser
• Landskabelige og visuelle forhold
• §3-natur mm.
• Bilag IV-arter
• Natura 2000
• Generelt om natur
• Overfladevand
• Grundvand og drikkevand
• Klima
• Ressourcer

Miljøvurderingen behandles politisk sammen med planforslagene.

Placering og udformning

Oversigtskort over det udvidede projektområde (rosa markering).

Beskrivelse
Middelfart Kommune har modtaget ansøgning fra bygherren/investor i november 2019 om planlægning og frivillig udarbejdelse af en samlet miljørapport og miljøkonsekvensrapport (VVM) for et solcelleanlæg ved Staurby, øst for Middelfart og motorvejen.

Anlægget ønskes placeret på 85 ha. landbrugsjord mellem Røjle, Staurby og Vejlby. Der forventes en årlig ydeevne på ca. 110.400 MWh fra solcelleanlægget. Strømproduktionen vil kunne dække ca. 24.000 husstandes elforbrug. Anlægget har tilhørende tekniske bygninger og tilslutning til eksisterende transformerstation ved Ryttergården/Graderup.

Anlæggets udformning
Det kan forventes at solcellepanelerne vil have en højde på op til 3,5 meter over terræn og opstilles i lige, parallelle rækker i en afstand på minimum 10 meter fra områdets afgrænsning. Mellem solcellepanelerne etableres mindre teknikbygninger og transformere, som er nødvendige for solcelleanlæggets drift. Centralt i området etableres desuden en stepup-transformer med tilhørende teknikhuse, koblingsudstyr med en højde på op til 7,5 meter over terræn samt lynafledere som koniske master med en højde på op til 15 meter over terræn.

Langs med afgrænsningen af området etableres afskærmende beplantning i en bredde af minimum 5 meter, som skal medvirke til at afskærme visuelt for solcelleanlægget og modvirke genskin. På strækninger hvor der er eksisterende beplantning kan dette indgå i beplantningsbælterne. Af sikkerhedshensyn etableres et trådhegn på indvendig side af beplantningsbælterne. Trådhegnet etableres som bredmasket vildthegn, der muliggør mindre dyrs passage gennem hegnet. På udvendig side af beplantningsbæltet etableres en gangsti rundt om solcelleanlægget med en bredde på 2 meter

Læs detaljeret projektbeskrivelse i referat af Økonomiudvalgets møde 29. august 2023

Status

1. Politisk behandling
2. Debatfase og afgrænsning (4 uger)
3. Planlægning og miljøvurdering - udarbejdelse af planforslag og udarbejdelse af fælles miljøredegørelse 
4. - Vi er her
5. Politisk behandling
6. Offentlig høring (8 uger)
7. Politisk behandling - vedtagelse af plangrundlag og udstedelse af projekttilladelse (§25)

Projektet har været i indledende høring 6/9- 4/10 2023. I høringsperioden har en række borgere, interessenter og myndigheder givet ideer og bemærkninger til planlægningen. Der indkom 30 høringssvar heraf en underskriftindsamling imod projektet fra 138 husstande.
Der arbejdes nu med høringssvar og udarbejdelse af forslag til planer og miljøvurdering af plan og projekt.

Tidspunkt for forslag til planerne er ikke fastlagt.

Se referat for Økonomiudvalgets møde den 23. maj 2023

Politisk behandling

Igangsætning af planlægning på Økonomiudvalgets møde d. 29. august 2023.

Se Økonomiudvalgets beslutning om at sætte planlægning i gang den 29. august 2023 pkt. 33. samt hent folder, projektbeskrivelse og forslag til afgrænsning af miljøvurdering.

Borgermøder

Der har været et borgermøde den 13. september 2023 med ca. 60 deltagere fra lokalområdet samt løbende dialog med naboer og interessenter om solcelleanlægget.

Se præsentationer fra borgermødet:

Program og myndighedsproces (PDF)

Better Energy - solcellepark ved Staurby (PDF)

Miljøvurdering

Plangrundlaget skal ifølge miljøvurderingsloven også redegøre for væsentlige miljøpåvirkninger. Der skal udarbejdes en miljørapport med en miljøvurdering både af planerne og for det konkrete solcelleprojekt (miljøkonsekvens-vurdering). Bygherre har ansøgt Middelfart Kommune om frivillig miljøkonsekvens-vurdering (VVM) for projektet.

I forbindelse med miljøvurderingen udarbejdes et afgrænsningsnotat, der beskriver planlægningens og projektets hovedindhold og forholdet til en bred vifte af miljøemner i henhold til miljøvurderingslovens regler. Det foreløbige udkast til afgrænsningsnotat offentliggøres nu, så borgere, foreninger og berørte myndigheder har mulighed for at give forslag og bemærkninger så tidligt i i processen som muligt. Det endelige afgrænsningsnotat vil bl.a. blive baseret på de indkomne bemærkninger fra høringen.

Middelfart Kommune har foreløbigt vurderet, at miljøvurderingen (MV og VVM) kan afgrænses til at omfatte følgende miljøemner:

• Landskab og visuelle forhold
• Natur, fauna og beskyttede arter
• Grundvand og drikkevandsinteresser
• Jord, arealforbrug
• Klima- og luftkvalitet

Se Bilag 3: Forslag til afgrænsningsnotat for miljøvurdering/miljøkonsekvensvurdering (PDF)

Miljøvurderingen behandles politisk sammen med planforslagene.

• Ca. 36 ha solceller
• Afgrænsning og indretning i dialog med lokalområdet

• Der skal i området gennemføres et VE projekt med en effekt på op til 130.000 MWh/år. Her er det forudsat, at 50.000 MWh/år sikres ved vindenergi (3x150 meter møller) og resten ved op til 80 ha med solceller i udgangspunkt på marker tæt på vindmøllerne (skitseret placering af evt. solceller som stiplet linje).
• Placering, nøjagtigt omfang og udformning bliver afklaret i en tæt dialog med ansøger og lokalområdet.

• Processen med et VE anlæg ved Ægypten/Kærbyholm vil blive gennemført med det sigte, at der i området kan etableres et anlæg med en produktion på op til 100.000-140.000 MWh/år.
• I dialog med lodsejere og beboere sikres grønne forbindelser, respekt for naboerne mv.
• Som udgangspunkt er der tale om et projekt med solceller. I kommuneplanen er en del af området udlagt til vindmøller (vindmølleområde fra Kommuneplan 2021 påført m. rød skravering). Hvis den nærmere dialog med lokalsamfundet peger i retning af en opbakning til vindmøller på arealet, så vil mængden af solceller kunne reduceres tilsvarende.