Dagpenge

For at få arbejdsløshedsdagpenge skal du:

• være registreret som arbejdssøgende i dit lokale jobcenter fra den første dag, du er ledig.
• have været medlem af en a-kasse i mindst ét år.
• have fået indberettet mindst 254.328 kr. (2023) til indkomstregistret inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, er beløbet 169.548 kr. (2023). Du kan medregne A- og B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed. Du kan dog pr. måned højst medregne 21.194 kr. (2023), hvis du er fuldtidsforsikret, og 14.129 kr. (2023), hvis du er deltidsforsikret.
• hvis din dagpengeret er udløbet, og du skal genoptjene retten til dagpenge: Du skal have fået indberettet mindst 1.924 løntimer inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, er timetallet 1.258 timer.
• hvis du ikke opfylder det almindelige indkomstkrav, kan du optjene ret til dagpenge, hvis du samlet set har haft et skattemæssigt overskud fra din selvstændige virksomhed på minimum 254.328 kr. (2023) inden for de sidste fem år.
• stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du skal søge og kunne overtage arbejde med dags varsel.
• have et fyldestgørende og godkendt CV, senest to uger efter du er tilmeldt som ledig i jobcentret.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.

• Oversigt over a-kasser i Danmark

Beskæftigelseskonto

De timer, som du får udbetalt løn for, efter du er begyndt at modtage dagpenge, vil blive registreret på en ”beskæftigelseskonto”. Din a-kasse registrerer timerne på grundlag af oplysninger om:

• løntimer, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregistret
• B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

De registrerede timer kan benyttes til at forlænge din dagpengeperiode og/eller til at optjene et nyt beskæftigelseskrav. 

Hvor langt tid har jeg ret til dagpenge?

Du har ret til at få dagpenge i to år inden for tre år. Det er den såkaldte ’referenceperiode’. Dit dagpengeforbrug bliver opgjort i timer, og inden for tre-årsperioden har du samlet set ret til 3.848 timers dagpenge. De timer, som du har ret til dagpenge for, falder bort, hvis du ikke når at afvikle dem inden for referenceperioden. Referenceperioden på tre år kan forlænges, fx hvis du har været syg eller været på barsel.

Hvis du er nyuddannet – dimittend – har du kun ret til dagpenge i sammenlagt et år inden for en periode på to år. Det betyder, at du samlet set har ret til 1.924 timers dagpenge inden for to-årsperioden. 

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.

Forlængelse af din dagpengeperiode

Hvis din dagpengeperiode er udløbet, har du ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af: 

• løntimer, som du har haft, siden du begyndte med at modtage dagpenge.
• siden du begyndte med at modtage dagpenge: B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

Hver arbejdstime forlænger din dagpengeperiode med to timer. De ekstra dagpengetimer skal du bruge inden for denne periode, der bliver opgjort som tre gange antallet af de timer, du har arbejdet. Du kan højst optjene 962 timer, som vil give dig ret til et 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på halvandet år.

Eksempel

Du har arbejdet 100 timer, inden din ordinære dagpengeperiode på to år er udløbet. Det giver dig ret til dagpenge i yderligere 200 timer. De 200 timer skal du afvikle inden for en periode på 300 timer. De 300 timer bliver omregnet til to måneder.  De 200 timer skal du afvikle inden for de to måneder – hvis de ikke er afviklet, falder de bort.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.

Dine dagpenge kan højst svare til 90 pct. af den løn, du tjente, før du blev arbejdsløs.  A-kassen beregner dine dagpenge på grundlag af de 12 måneder, hvor du havde den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder forud for beregningstidspunktet. Din indtægt opgøres som al din A- og B-indkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, som er indberettet til indkomstregistret i beregningsperioden, samt overskud i selvstændig virksomhed. Dit eget pensionsbidrag og dit eget ATP-bidrag bliver regnet med i indtægten, hvis du er lønmodtager.

Hvis du har opfyldt indkomstkravet på baggrund af selvstændig virksomhed i de seneste fem år, bliver din dagpengesats beregnet som et gennemsnit af de to år med det højeste skattemæssige overskud inden for de seneste fem afsluttede regnskabsår. Du kan dog højst modtage dagpenge med 19.728 kr. (2023) om måneden som fuldtidsforsikret og 13.152 kr. (2023) om måneden som deltidsforsikret.

Du kan få forhøjet din dagpengesats til 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb. Det er 23.449 kr. (2023) pr. måned for fuldtidsforsikrede og 15.632 kr. (2023) pr. måned for deltidsforsikrede. For at få ret til en forhøjet dagpengesats skal du:

• have været uafbrudt medlem af en a-kasse i mindst fire år forud for, at du blev indplaceret i en dagpengeperiode.
• have fået indberettet mindst 508.656 kr. (2023) som fuldtidsforsikret, dog højst 21.194 kr. pr. måned, og 339.096 kr. (2023) som deltidsforsikret, dog højst 14.129 kr. pr. måned, til indkomstregistret inden for de sidste tre år, hvis du er indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af indkomst.
• have fået indberettet mindst 3.848 løntimer som fuldtidsforsikret og 3.120 timer som deltidsforsikret til indkomstregisteret, hvis du er indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af løntimer.
• have fået beregnet en dagpengesats, der overstiger 100 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Du kan få udbetalt den forhøjede sats i op til 481 timer som fuldtidsforsikret og 390 timer som deltidsforsikret.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.

Hvis du er nyuddannet eller værnepligtig

Som nyuddannet – dimittend – eller værnepligtig med forsørgelsespligt kan du få dagpenge på 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det er som fuldtidsforsikret 16.177 kr. (2023) pr. måned. Som deltidsforsikret er det 10.785 kr. (2023) pr. måned.

Som nyuddannet – dimittend – eller værnepligtig uden forsørgelsespligt kan du som fuldtids- eller deltidsforsikret få dagpenge på 71,5 pct. af højeste dagpengesats. Det er som fuldtidsforsikret 14.106 kr. (2023) pr. måned. Som deltidsforsikret er det 9.404 kr. (2023) pr. måned. 

Når du som dimittend har fået udbetalt dagpenge i 481 timer som fuldtidsforsikret og 390 timer som deltidsforsikret nedsættes din dagpengesats.

Hvis du er under 30 år og ikke har forsørgelsespligt udbetales satsen med 49,17 pct. af højeste dagpengesats. Det er 9.700 kr. (2023) pr. måned for fuldtidsforsikrede og 6.467 kr. pr. måned (2023) for deltidsforsikrede. Hvis du er fyldt 30 år og ikke har forsørgelsespligt udbetales satsen med 62,11 pct. af højeste dagpengesats. Det er 12.253 kr. (2023) pr. måned for fuldtidsforsikrede og 8.169 kr. (2023) pr. måned for deltidsforsikrede. 

Hvis du er under 25 år

Som ung under 25 år får du i visse tilfælde dagpenge på 50 pct.- eller 49,17 pct. af højeste dagpengesats. Det er som fuldtidsforsikret 9.864 kr. og 9.700 kr. (2023) pr. måned. Det er som deltidsforsikret 6.576 kr. og 6.467 kr. (2023) pr. måned. 

Hvis du er ledig og deltager i erhvervsuddannelse mv.

Hvis du er ledig, og deltager du i et tilbud om en erhvervsuddannelse mv. efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager du dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Det er som fuldtidsforsikret 15.782 kr. (2023) pr. måned. Det er som deltidsforsikret 10.522 kr. (2023) pr. måned.

Dagpenge er skattepligtige og bliver udbetalt bagud for én måned. Du skal udfylde et dagpengekort for hver måned, du skal have udbetalt dagpenge for.  Pengene overføres som udgangspunkt til din NemKonto.

Karens

Når du modtager dagpenge, vil du som udgangspunkt få karens hver fjerde måned. Karens består i, at dine dagpenge bliver nedsat med værdien af én dagpengedag, dvs. med højst  893 kr. (2022) og 911 kr. (2023).

Du kan imidlertid undgå karens, hvis du er i job i løbet af de fire måneder. Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have arbejdet i mindst 148 timer. Hvis du er deltidsforsikret skal du have arbejdet i mindst 97 timer. 

Afkortning af dagpengeperioden

Din dagpengeperiode afkortes med én måned, hvis du inden for de sidste otte år har modtaget dagpenge i fire år. Afkortningen sker i din nuværende dagpengeperiode. Hvis du har under én måned tilbage af din nuværende dagpengeperiode, sker afkortningen i en evt. efterfølgende ny dagpengeperiode. Hvis du efter udløbet af din nuværende dagpengeperiode har ret til en forlængelse af din dagpengeperiode, kan afkortningen også foretages i din forlængelsesperiode.

For at have ret til dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det afgør din a-kasse, om du gør. For at være til rådighed skal du bl.a.:

• aktivt søge arbejde med fuld arbejdstid
• være tilmeldt som ledig og have kontakt til dit jobcenter
• oprette et CV på Jobnet.dk, som skal godkendes senest to uger efter tilmelding på jobcentret.
• have bopæl og opholde dig i Danmark
• kunne og ville overtage arbejde dagen efter, at arbejdet er henvist af jobcenteret eller a-kassen
• kunne og ville møde til samtaler og tilbud dagen efter, du har modtaget indkaldelsen
• selv booke dine samtaler inden for en fastsat frist
• deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

• Vejledninger for jobsøgere på jobnet.dk

Ikke at være til rådighed

Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fx er syg, ikke er aktivt jobsøgende, ikke ønsker et fuldtidsarbejde eller kun vil arbejde på bestemte tidspunkter eller for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.

I de tilfælde mister du retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på tre måneder - eller indtil årsagen til, at du ikke står til rådighed, er bortfaldet. Det er fx tilfældet, hvis du var syg og derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode.

Du kan forsætte med at modtage din ydelse under de første 14 dages sygdom, hvis du er fuldt ledig og modtager af dagpenge.

Du skal melde dig syg hos din a-kasse på første sygedag. Du kan også sygemelde dig første sygedag hos jobcenteret eller på Jobnet.

• Arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom

Krav til jobsøgning

Senest efter to ugers ledighed bliver du indkaldt til en cv-samtale i din a-kasse. Her påbegynder du sammen med a-kassen en personlig plan, ”Min Plan”, og I udarbejder individuelle ”Krav til jobsøgning” for dig. ”Kravene til jobsøgning” danner udgangspunkt for a-kassens vurdering af, om du er til rådighed på arbejdsmarkedet.

Registrering af jobansøgningsaktiviteter i joblog

Du skal dokumentere din jobsøgning ved løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter og uploade ansøgninger i joblog på Jobnet eller i a-kassens eventuelle egen digitale joblog.

Du skal uploade det antal jobansøgninger i jobloggen, som din a-kasse har besluttet. Det skal du, for at a-kassen og jobcenteret kan vejlede om, hvordan du evt. forbedrer din jobsøgning, og så de samtidig kan vurdere kvaliteten af din jobsøgning.

A-kassen kan forlange, at du uploader kopier af samtlige ansøgninger i en bestemt periode. Det kan ske, hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt din jobsøgning er tilstrækkelig og realistisk.

Hvis du er ledig, er medlem af en a-kasse og har ret til dagpenge, kan du have ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Hvem kan deltage?

Du har ret til at deltage, hvis du enten er ufaglært, eller har en – faglært – erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller hvis du har en uddannelse på erhvervsakademiniveau og samtidig har en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles med det. Du har ikke ret til seks ugers jobrettet uddannelse, hvis du har en uddannelse på højere niveau.

Det er din a-kasse, der afgør, om du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Derfor er det også dem, du skal tale med og sende ansøgning til, hvis du ønsker at gøre brug af ordningen.

• Oversigt over a-kasser hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
• jobnet.dk - dit jobcenter online
• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om seks ugers jobrettet uddannelse

Hvilke kurser kan jeg deltage i?

Jobrettet uddannelse består af kurser, som kan vælges inden for en erhvervsgruppe. Det er muligt at søge kurser, der varer op til i alt seks uger. Du skal vælge en erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste. Når du har valgt en erhvervsgruppe, kan du vælge kurser inden for den.

Positivlisten er en liste over erhvervsgrupper og kurser, der giver de bedste muligheder for at komme i job. Listen bliver revurderet hvert år, så den afspejler de aktuelle jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Positivlisten kan du finde på star.dk

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om seks ugers jobrettet uddannelse

Hvornår kan jeg deltage?

Du har ret til at deltage i kurser efter fem ugers ledighed, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Nogle kurser på positivlisten, som er særligt relevante, kan du deltage i fra første ledighedsdag. Disse kurser er markeret på listen.

Er du under 25 år, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første seks måneders ledighed. Er du 25 år eller derover, skal du afslutte dit forløb under seks ugers jobrettet uddannelse inden for de første ni måneders ledighed.

Du skal lægge dit CV på Jobnet.dk. Hvis du ikke gør det senest to uger efter din registrering som arbejdssøgende, risikerer du at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.

• jobnet.dk - dit jobcenter online

Selvforskyldt ledig

Du er selvforskyldt ledig, hvis du fx:

• uden gyldig grund opsiger dit arbejde
• selv er skyld i afskedigelsen
• uden gyldig grund afviser at tage et arbejde, der henvises af jobcenteret eller a-kassen, eller udebliver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver.
• uden gyldig grund afslår eller afbryder et tilbud.

Gyldige grunde til at opsige arbejde eller afslå arbejde eller tilbud

Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. Det kan fx være, når du opfylder en af betingelserne:

• du har lægeattest på, at du ikke kan udføre dit arbejde på grund af sygdom, og du har gjort rimelige forsøg på at få et andet arbejde på arbejdspladsen
• du har ikke mulighed for at få passet børn, der kræver særlig pleje.

Du skal være opmærksom på, at selvom du har en gyldig grund, skal din a-kasse altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kontakt din a-kasse, inden du opsiger dit arbejde eller afslår et arbejde eller et tilbud mv. Så ved du, om det får konsekvenser for din dagpengeret.

Karantæne

Hvis du ikke har en gyldig grund, er du selvforskyldt ledig, og du får en karantæne. Det betyder, at du mister dine dagpenge i tre uger.

Bliver du selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på tre måneder.

Kontakt a-kassen på forhånd

Din a-kasse kan oplyse dig om konsekvenserne, hvis du afslår et arbejde eller et tilbud, eller hvis du siger op.

• Oversigt over a-kasser

Du kan ikke få dagpenge fra din a-kasse de første to dage efter, at du er blevet afskediget eller hjemsendt fra arbejdet. I stedet skal din arbejdsgiver betale dig dagpengegodtgørelse – såkaldte ’G-dage’ – de første to dage, hvor du er helt eller delvis ledig.

Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager.

Din arbejdsgiver skal betale G-dage, hvis du opfylder en eller flere af betingelserne:

• Du bliver afskediget af grunde, du ikke selv er skyld i
• Du bliver hjemsendt
• Du ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende
• Du bliver sat på arbejdsfordeling efter den almindelige ordning
• Du får nedsat din arbejdstid.

Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis du selv siger op. 

• G-dage - dagpengegodtgørelse (pdf)

Som nyuddannet – dimittend – har du ret til dagpenge, en måned efter du har afsluttet din uddannelse. Som udgangspunkt skal uddannelsen være en af disse:

• en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til at vare mindst 18 måneder
• en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse
• en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsuddannelse – IGU
• en erhvervskandidatuddannelse påbegyndt efter 1. juli 2018 i henhold til lov om universiteter.

For at få ret til dagpenge som dimittend, skal du:

• have bestået Prøve i Dansk 2 med en karakter på mindst 02 på 7-trins-skalaen eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, eller
• have fået indberettet mindst 600 løntimer som fuldtidsforsikret og 400 løntimer som deltidsforsikret i 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Du skal søge om optagelse i en a-kasse, senest to uger efter du har afsluttet uddannelsen. Du kan tidligst blive optaget fra den dag, du har gennemført uddannelsen.

Som nyuddannet modtager du dagpenge med en fast sats, der afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Størrelsen af dine dagpenge fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.

Du kan som hovedregel ikke få dagpenge, hvis du deltager i uddannelse. Der er dog enkelte undtagelser, hvis du samtidig er parat til at overtage arbejde og aktivt søger arbejde.

Du kan uden at miste dagpengene deltage i bl.a.:

• undervisning under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke berettiger til SU, når den udbydes som heltidsuddannelse.
• traditionel aftenskoleundervisning
• folkeskolens 8.-10. klassetrin
• enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen på gymnasialt niveau.

Du kan dog ikke deltage i en ph.d.-uddannelse på deltid. Der er dog visse undtagelser fra denne regel.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere.