Bekymret for et barn eller en ung?

Du har som borger pligt til at lave en underretning, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, seksuelle overgreb, vold eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare. Dette gælder også, hvis du får kendskab til kommende forældre, der har problemer, der giver dig en formodning om, at barnet vil får behov for særlig støtte umiddelbart efter fødsel.

Støt dit barn

Med projektet ”Støt dit barn” ønsker Selvhjælp Fredericia - Middelfart at styrke familierne omkring psykisk sårbare. Det gør vi ved at rådgive og fortælle om psykisk sårbarhed. Vi ønsker, at familier med unge psykisk sårbare får hjælp og rådgivning, som støtter familien i at leve sammen og som forbedrer den unges trivsel. Derfor tilbyder vi netværksgrupper til forældre, som ønsker at sparre med hinanden.

Luk alle
Åben alle

”Støt dit barn” henvender sig til dig, der har et barn eller en nærtstående pårørende mellem 10 og 25 år, som er psykisk sårbar. Måske du er forælder, eller måske du har en væsentlig rolle i forhold til den psykisk sårbares udvikling og trivsel.

Er du i tvivl, om “Støt dit barn” er for dig? Så kontakt Selvhjælp Fredericia - Middelfart på tlf. 7210 6773.

 

Hvad er psykisk sårbarhed?

For os betyder psykisk sårbarhed at have psykiske vanskeligheder, som har afgørende betydning for, hvordan hverdagen fungerer. I “Støt dit barn” har vi især fokus på psykiske vanskeligheder i forbindelse med for eksempel ADHD, personlighedsforstyrrelse, depression, social fobi og angst.

Netværksgrupper med foredrag

“Støt dit barn” tilbyder netværksgrupper med foredrag for forældre og nærtstående pårørende til unge psykisk sårbare mellem 10 og 25 år. Et forløb i en netværksgruppe strækker sig over otte aftener på et halvt år og indledes hver gang af en gæsteunderviser.

Formålet er:

  • At drøfte problemstillinger om det at være pårørende til en, der har det svært.
  • At danne et forum af ligestillede forældre, hvor man kan trække på hinandens erfaringer.
  • At få ny viden på de områder, du ønsker. Eksempelvis om en bestemt diagnose, om hvordan man kommunikerer bedst muligt med skolen, om hvordan uddannelsessystemet ser ud for unge, der har det svært eller, om hvordan man passer på sig selv og sin familie, når alting spidser til.

Hver gang vi mødes, er der både plads til et oplæg fra en faglig foredragsholder og til at tale sammen om de udfordringer, der er, når man har et barn, der har det svært.

 

Program

Vi fastlægger et program, når vi kender alle jer, som har tilmeldt sig. Vi spørger, hvad I har brug for, og derefter finder vi underviserne. Typisk omhandler undervisningen dog dilemmaer, man som forældre bliver stillet over for, hvilke roller man skal tage på sig som forældre og udvalgte former for psykisk sårbarhed.

Overvejer du at deltage i en netværksgruppe, så kontakt Selvhjælp Fredericia - Middelfart, mandag - torsdag fra kl. 9.00-13.00 på tlf. 7210 6773.

"Støt dit barn" er et samarbejde mellem Selvhjælp Fredericia - Middelfart og Middelfart Kommune. Selvhjælp Fredericia - Middelfart forestår kontakten til forældre, mens Middelfart Kommune er behjælpelig med planlægning af program.

Selvmordsforebyggelse for børn og unge

Har du kendskab til, eller kommer i kontakt med, et barn/ung der har selvskade, selvmordstanker eller forsøgt selvmord, bør du kontakte kommunens SELFO-team.

Hvis der er behov for akut rådgivning udenfor åbningstid, kan du tage kontakt til Middelfart Kommunes Akut og Anonym rådgivning.

Få råd og vejledning ved PPR

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et tilbud om gratis rådgivning til børn og unge og deres forældre i forhold til:

  • udvikling og læring hos børn og unge fra 0-18 år
  • børn og unge, der har vanskeligheder med indlæring, trivsel, adfærd, tale/sprog, hørelse eller læsning.

Rådgivning finder sted på skoler, i daginstitutioner, hos dagplejere, i børnenes hjem og på PPR.

Luk alle
Åben alle

Start hos dem, du kender

Børn, unge og deres forældre kan altid henvende sig til de personer, som de møder i dagligdagen, hvis de har en bekymring eller spørgsmål. Det kan for eksempel være til jeres pædagog, lærer eller sundhedsplejerske.

Hvis der er behov for særlig støtte, kan de hjælpe jer videre til en af kommunens fagpersoner:

  • Tale-høre-konsulenter (audiologopæder)
  • Læringskonsulenter
  • Læsekonsulent
  • Psykologer
  • Småbørnsvisitation

 

Kontakt PPR direkte

Hvis det af den ene eller anden grund ikke er muligt at gå gennem nærmeste pædagog, lærer eller sundhedsplejerske, kan du kontakte PPR direkte.

PPR
Nytorv 9
5500 Middelfart
Telefon 8888 5290

Vi kan rådgive og vejlede børn, unge og forældre, så vi sammen kan lægge en plan. Hvis der er brug for det, kan rådgivningen være anonym.

Nogle gange tilbyder vi flere sammenhængende samtaler, men vi laver altid en individuel plan, som vi samarbejder om, indtil problemet er afhjulpet.

Hvis der er brug for en udredning af dit barn, skal der fremsendes en anmodning, som sædvanligvis udarbejdes af skole/daginstitution i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne.

Når vi laver en udredning, undersøger vi dit barn ved hjælp af forskellige tests. Det kan for eksempel være i forbindelse med dit barns sprog, hørelse, læring eller adfærd. Formålet er at få større viden om dit barn, så vi bedre kan målrette de professionelle indsatser. 

Hvis dit barn skal henvises til specialtilbud, skal der altid laves en udredning.

Vi har tavshedspligt

Alle medarbejdere har tavshedspligt, så vores samtaler er derfor fortrolige. Hvis der bliver fremsendt en anmodning på et barn, har vi som medarbejdere pligt til at føre journal, og der kan begæres aktindsigt af sagens parter.

Hvis du har et ønske om vurdering af dit barn?

Det er sædvanligvis barnets dagtilbud eller skole, der i samarbejde med forældrene udfærdiger og indsender anmodning, såfremt de skønner, at barnet har særlige behov, men forældremyndighedsindehaverne har også mulighed for selv at anmode om bistand fra de forskellige faggrupper.

SSP

SSP er et tværfagligt samarbejde mellem repræsentanter for skolesystemet, det sociale system og Politiet.

SSP-samarbejdet spiller en central rolle i arbejdet med at begrænse kriminalitet, vold, hærværk og misbrug blandt børn og unge.

Formålet er gennem samarbejdet at have mulighed for at gribe ind og give en hjælpende hånd, inden situationen udvikler sig til misbrug og/eller kriminalitet.

Luk alle
Åben alle

I kan kontakte SSP, hvis I er bekymrede for jeres egne eller andres børn og unge. En bekymring kan f.eks. være:

  • Mistanke om begyndende overforbrug eller misbrug
  • Ukontrollerede festmiljøer og samlingssteder
  • Mistanke om kriminalitet

Øvrige tilbud

Familie- og Ungehuset er et tilbud til familier, børn og unge.

UngeLiv er gratis, anonym rådgivning til unge mellem 13 og 15 år.

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge 2022

Hvad gør jeg ved viden eller mistanke om overgreb på børn og unge?

Luk alle
Åben alle
  • Familieafdelingens forvisitation, Middelfart Kommune, telefon 8888 5303
  • Politiet, telefon 114
  • Middelfarts Kommunes overgrebsteam: overgrebsgruppen@middelfart.dk

 

Links til yderligere oplysninger:

Denne pjece henvender sig til alle professionelle i Middelfart Kommune, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, sundhedsplejen, myndighedsrådgivere, pædagogisk og psykologisk rådgivning, behandlingstilbud til børn og unge og deres familier, den kommunale tandpleje, døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier og andre, der er i kontakt med børn og unge under 18 år.
Pjecen beskriver, hvordan du som ansat eller leder skal reagere, når der opstår mistanke om overgreb på et barn eller en ung, og skal sikre, at alle ansatte kender og anvender planen ved vold (fysisk og psykisk vold) og seksuelle overgreb.

Pjecen er udarbejdet for at sikre, at vi handler hurtigt, effektivt og korrekt ved bekymring, mistanke eller viden om vold eller seksuelt overgreb på et barn eller en ung. Den hjælper os med at huske detaljer i situationer, hvor de følelsesmæssige aspekter kommer i røre og hjælper os med at holde fokus på barnet eller den unge midt i handlemylderet.

Endvidere indeholder pjecen definitioner på begreber og handlingsplaner i forbindelse med vold og seksuelle overgreb på børn og unge.

Bekymring

Signaler på, at noget er galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om konkret viden om en konkret handling begået af en konkret person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymring alene bør i første omgang føre til observation af barnet i en periode og samtale med forældrene, medmindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb på barnet.
Disse sager bør man drøfte med sin leder.

 

Mistanke

Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler om, at et barn har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller et andet barn. Mistanken kan formuleres på baggrund af f.eks. tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser der har fundet sted, eller viden, man har erhvervet sig på anden vis.
Mistanken drøftes med leder og underretning skal udarbejdes.

 

Konkret viden

Konkret viden om, at et konkret barn har været udsat for en konkret handling, her et overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) begået af en eller flere konkrete personer. Den konkrete viden kan komme fra barnets eget udsagn, vidner eller tilståelse fra krænkeren.
Den konkrete viden drøftes med leder og underretning skal udarbejdes.

 

Vold, psykisk fysisk, seksuelle overgreb

Psykisk vold kan beskrives som følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf, indespærring eller lign. eller om generelt nedværdigende behandling. Der kan også være tale om egentlig vanrøgt, hvor barnet efterlades uden pasning eller ikke får fysisk omsorg.
Fysisk vold kan beskrives som korporlig afstraffelse, slag eller anden form for straf, hvor barnet rammes direkte på kroppen. Seksuelle overgreb indbefatter samleje, anden kønslig omgang end samleje og blufærdighedskrænkelse i strafferetlig forstand.

Vold er kendetegnet ved, at:

  • Barnet/den unge indgår ikke frivilligt i handlingen.
  • Handlingen skræmmer, smerter eller skader barnet/den unge.
  • Volden kan have samme effekt på andre der overværer den.
  • Volden kan ske både som en bevidst handling eller i affekt.
  • Handlingen overskrider samfundets lovgivning og normer.

Seksuelle overgreb er kendetegnet ved, at:

  • Være en handling som er grænseoverskridende for barnet/den unge
  • Barnet/den unge ikke forstår eller misforstår handlingen
  • Barnet/den unge ikke er moden til og derfor ikke kan give samtykke til handlingen
  • Barnets/den unges integritet bliver krænket
  • Den krænkende udnytter barnets tillid eller sin magtposition
  • Foregå på den krænkende parts betingelser og overskrider samfundets lovgivning og/eller moral/etik
  • Begrebet seksuelt overgreb bruges ligeledes når et barn udviser seksuelt grænseoverskridende adfærd mod et andet barn. Her er der alene tale om børn under 15 år.

 

Når børn krænker børn, definition

Det skal behandles forskelligt om der er tale om en ligeværdig leg mellem 2 børn som er alderssvarende eks. numseleg eller om der er tale om en krænkende adfærd, hvor det ene barns grænser overskrides.

 

Grooming

En grooming-proces består i, at krænkeren med forførelse, løgn og manipulation får barnet til at gå med til seksuelle aktiviteter. En vellykket grooming får det til at se ud, som om barnet frivilligt går med til de seksuelle aktiviteter – barnet vil ofte føle sig medskyldig.

 

Underretning

En underretning baseres alene på de faktuelle forhold, de faktiske observationer og udtalelser der vedrører barnet/den unge. Fortolkninger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning (Servicelovens § 153).

 

Underretning tværkommunal

Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år flytter fra en kommune til en anden, og hvis fraflytningskommunen finder, at et eller flere af børnene har behov for særlig støtte, så har fraflytningskommunen pligt til at underret tilflytningskommunen herom
(Servicelovens § 152).

Tegn og reaktioner hos børn og unge kan være mangfoldige og komplekse. Tegn på mistrivsel kan stamme fra mange aspekter i barnets eller den unges liv: flytning, skilsmisse, sygdom hos et nært familiemedlem, død eller skoleproblemer. Mistrivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt og kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov.

Det er derfor ikke muligt at udarbejde en facitliste, som kan bruges, når man har en mistanke eller er i tvivl. Man er nødt til at tage sin konkrete viden om barnet med i sine betragtninger om mistrivsel. En pludselig ændring i adfærden hos et barn eller en ung kan stamme fra en omvæltning i forbindelse med flytning eller skilsmisse, men kan også stamme fra langt alvorligere årsager som vold eller seksuelle overgreb.
Børn i udsatte familier, børn og unge anbragt uden for hjemmet og børn med handicap kan være særligt udsatte for overgreb.

 

Mulige tegn og reaktioner hos børn og unge

Tegn på vold:

Fysiske

  • Mærker efter slag eller kvælningsforsøg/brandmærker/sår på kroppen
  • Brud på arme, ben, kraveben eller andre knoglebrud
  • Vanskeligheder med kropslig kontakt/berøring

Psykiske

  • Isolation
  • Indadvendthed
  • Utryg tilknytning
  • Mistillid til voksne
  • Skyld- eller skamfølelse
  • Begyndende depression
  • Manglende identitetsfølelse

Sociale og adfærdsmæssige

  • Koncentrationsbesvær
  • Leg med dukker hvor vold illustreres
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Tab af kompetencer
  • Udadreagerende, aggressiv adfærd
  • Følelse af vrede og frustration
  • Angstsymptomer og utryghed
  • Selvdestruktiv eller selvskadende adfærd
  • Overtilpassethed
  • Vanskeligheder med at regulere følelser

Tegn på seksuelle overgreb:

Fysiske

  • Rødmen, irritation, udslæt, smerte eller kløe omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning
  • Blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning
  • Smerter når barnet tisser eller har afføring
  • Blærebetændelse, skedekatar
  • Blod i underbukserne
  • Have svært ved at gå eller sidde
  • Mave- og fordøjelsesvanskeligheder
  • Klager over utilpashed
  • Stoppe ting op i skede- og endetarmsåbning
  • Ufrivillig vandladning
  • Revner i mundvige, sår i munden
  • Seksuelt overførte sygdomme
  • Vanskeligheder ved kropskontakt, berøring
  • Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne
  • Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m.
  • Tidlig seksuel aktivitet
  • Tidlig graviditet og abort
  • Skjule fysisk udvikling

Psykiske

  • Humørsvingninger
  • Angst uforklarlig gråd
  • Mareridt, bange for at falde i søvn
  • Isolation
  • Trækker sig ind i sig selv
  • Mistillid til voksne/andre
  • Ukritisk i kontakten til andre
  • Lav selvfølelse
  • Magtesløshed
  • Skyld- og skamfølelse
  • Depression
  • Forvirret omkring kønsidentitet

Sociale og adfærdsmæssige

  • Ændring i adfærd
  • Seksualiseret adfærd
  • Overdreven/tvangspræget onani
  • Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau
  • Koncentrationsbesvær
  • Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres
  • Udadreagerende adfærd, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide
  • Frustration og vrede
  • Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder
  • Umotiveret gråd
  • Selvskadende adfærd (små børn: banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop; større børn: cutting, selvmordstanker og –forsøg)
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende
  • Påfaldende påklædning
  • Manglende eller overdreven blufærdighed
  • Begyndende selvdestruktiv adfærd
  • Tab af kompetencer
  • Spiseforstyrrelser
  • Alkohol- og stofmisbrug
  • Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning

Alle borgere har underretningspligt, hvis de får kendskab til at et barn eller en ung bliver udsat for fysisk/psykisk vold eller seksuelle overgreb. For folk i offentlige hverv er der skærpet underretningspligt (Servicelovens § 153). Underretningspligten går forud for tavshedspligten. Underretningspligten er personlig, og dette betyder, at du skal underrette, også selvom din leder er uenig med dig.

Kommunen skal tage stilling til en sag om overgreb, senest 24 timer efter de har modtaget underretningen (Servicelovens § 155 stk. 2) og senest efter 6 hverdage skal underretteren have modtaget en kvittering, samt om der bliver gået videre med sagen (Servicelovens§ 155b). Hvis du har foretaget en underretning til kommunen og ikke mener, at kommunen gør nok, kan du underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal sikre barnets/den unges retssikkerhed og undersøge, om kommunens indsats er tilstrækkelig. Se mere på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk

Et godt forældresamarbejde og samarbejde med barnet/den unge er som regel det bedste udgangspunkt til at sikre barnets/den unges trivsel. Som udgangspunkt bør forældre altid orienteres om deres børns udvikling og trivsel. Dette gælder også, når man underretter de sociale myndigheder om, at deres børn har brug for særlig støtte. Undtagelsen er i sager om vold eller seksuelle overgreb, hvor mistanken er rettet mod den ene eller begge forældre. Her underrettes kun de sociale myndigheder, som så herefter inddrager og orienterer forældrene.

Når der opstår en bekymring, mistanke eller viden om vold eller overgreb, kan man blive i tvivl om, hvor meget man må snakke med barnet/den unge om hændelsen eller om man vil komme til at ødelægge den politimæssige efterforskning. Man må gerne komme med forståelsesmæssige eller afklarende spørgsmål til barnet eller den unge. Hvis der bliver lavet en underretning eller foretaget en politianmeldelse, vil samtalen skulle indgå som et af elementerne i den beskrivelse, som fagpersonen skal give videre.

Hvad gør jeg som medarbejder?

I bekymringstilfælde:

  • Snak med en kollega eller din leder om bekymringen.
  • Drøft mistanken med forældrene – kun hvis mistanken ikke retter sig mod forældrene.
  • Analysér din nye viden.
  • Observér barnet i en angiven tidsperiode, hvis den nye viden påkræver det.
  • Hvis der efter endt observation er mistanke – følg anvisningerne herunder.

Mistanke eller viden rettet mod forældrene:

  • Tal ikke med forældrene.
  • Gå til din nærmeste leder og aftal hvem der gør hvad i forhold til en underretning.
  • Er din leder ikke til stede eller uenig med dig er det dit ansvar at gå videre med sagen og lave en underretning.
  • Underretningspligten gælder også, hvis der i forvejen er et samarbejde i gang om barnet/den unge.

Mistanke eller viden:

  • Underret nærmeste leder.
  • Gå til din nærmeste leder og aftal hvem der gør hvad i forhold til en underretning.
  • Vær opmærksom på, at du stadig har personligt ansvar for at hændelsen bliver underrettet – så hvis din leder ikke går det, skal du selv gøre det.

Behov for akut indgreb:

  • Ved akut underretning er det forvaltningens ansvar at orientere forældrene medmindre andet aftales.
  • Kontakt Forvisitationen i Middelfart Kommune på tlf. 8888 5303.
  • Udenfor kontortid kontaktes børn- og ungevagten via politiet på tlf. 114.

 

Hvad gør jeg som leder?

Mistanke eller konkret viden rettet mod forældrene:

  • Tal ikke med forældrene.
  • Vurdér tyngden af den viden, du har fået.
  • Drøft evt. bekymringssager i beredskabsgruppen.
  • Håndtering af sagen internt i institutionen.
  • Underret Forvisitationen i Familieafdelingen.
  • Inddragelse af forældre foregår via Familieafdelingen og politiet.

Mistanke eller konkret viden rettet mod en ansat:

  • Orientér chefen for din afdeling (hvis det er rettet mod din chef, så kontakt dennes nærmeste leder).
  • Skriftlig underretning vedr. det konkrete barn sendes til Forvisitationen i Familieafdelingen.
  • Orientering til institutions- eller skolebestyrelse.
  • Pressehåndtering: Henvis til chefen for din afdeling eller dennes leder.
  • Det er lederens eller dennes leders opgave, at sørge for orientering til berørte/alle forældre og børn.

Mistanke eller konkret viden rettet mod andre end forældre eller ansat:

  • Skriftlig underretning på barnet/den unge sendes til Familieafdelingen.
  • Orientering af forældre (forældrene skal modtage en kopi samtidig med Familieafdelingen).
  • Information til forældre vedr. deres mulighed for anmeldelse til politiet.

Mistanke eller konkret viden rettet mod andet barn i institutionen/skolen/klubben:

  • Pædagogisk indsats i forhold til børnene
  • Kontakt Overgrebsteamet (teamleder for Familiehuset, mailadresse vibeke.qvist@middelfart.dk) for sparring ift. det videre forløb.
  • Følg vejledningen i ”Børn og unges signaler”

Hvis dette ikke er muligt:

  • Samtale med de involverede børn og deres forældre
  • Skriftlig underretning sendes til Forvisitationen i Familieafdelingen, så der sikres hjælp til begge/alle involverede børn
  • Information til forældrene vedr. deres muligheder for anmeldelse til politiet

Overgrebsteamet består af medarbejdere fra PPR, Familieafdelingen og Familiehuset og er forankret under Familiehuset. Overgrebsteamets tilbud retter sig til medarbejdere i Middelfart Kommune. Familien tilbydes hjælp gennem Familieafdelingen.

Overgrebsteamet tilbyder:

  • Sparring, råd og vejledning til ledelse og kollegaer i forbindelse med konkrete overgrebssager.
  • Sparring, råd og vejledning til ledelse og kollegaer ved mistanke eller usikkerhed om overgreb.
  • Ved konkrete overgrebssager vil det være personale fra PPR, Familiehuset samt lederen fra Familiehuset der vil tilbyde sparring på et møde med personale og lederen fra den pågældende institution og skole. Oftest vil disse møder foregår på daginstitutionen eller skolen.
  • Ved tvivl og usikkerhed om overgreb tilbydes sparring, råd og vejledning i Familiehuset ved et af overgrebsteamets sparringsmøder.
  • Personalet fra Familieafdelingen underviser skole- og daginstitutionsledere i underretninger og overgrebsteamets funktion.

Børnehuset benyttes i sager med overgreb på børn, når der er behov for samarbejde mellem
flere sektorer, f.eks. kommune, politi og sundhedsvæsen. I børnehuset bliver børnene mødt i børnehøjde. Børnehuset for Region Syddanmark ligger i Odense.

Ved at bruge Børnehuset undgår man, at børnene skal fragtes forskellige steder hen, alt efter om de skal lægeundersøges, afhøres eller have støtte. På den måde kommer der mere ro omkring en svær og utryg situation.

Et godt beredskab skal holdes ved lige gennem opdateringer, evalueringer og faglige diskussioner i de relevante faggrupper.

Denne handleguide vil blive evalueret og eventuelt revideret 1 gang årligt af Overgrebsteamet, hvor der samtidig vil laves status for implementering og drøfte behov for justeringer og yderligere tiltag.

Kapitel 27 - Underretningspligt

§ 152. Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.

Stk. 2. I forbindelse med en underretning efter stk. 1, skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.

§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen,
hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

§ 153 a. Praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet,
kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive disse oplysninger til social-, sundheds- og undervisningsmyndighederne.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret efter stk. 1.

§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

§ 155. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter §§ 152-154 med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.

§ 155 a. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.

Stk. 2. Til brug for vurderingen af en underretning efter §§ 152-154, jf. stk. 1, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse.

Stk. 3. Samtale efter denne bestemmelse kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.

§ 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter §§ 153-154 bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der har foretaget underretning efter § 153, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning efter § 153 orientere den,
der foretog underretningen, om, hvilken type foranstaltning den har iværksat, og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.