Indsatserne udarbejdes under iagttagelse af 4 tværgående bånd, der skal sikre fokus på:

  • Udvikling i samspil
  • Øget vækst og velfærd
  • Styr på økonomien
  • Innovativ effektivisering

Indsatser, der er i proces

Luk alle
Åben alle

Formål

Indsatsen for fremtidens boligudbygning er næste skridt i arbejdet for at gøre Middelfart Kommune til et endnu bedre sted at bo og leve i Danmarks grønne vækstkommune. Indsatsen skal opfylde de politiske mål om at skabe grundlaget for et varieret udbud af boliger, som tilgodeser fremtidens efterspørgsel på boliger. Indsatsen skal understøtte befolkningsvækst, bæredygtighed og være med til at skabe rammerne for et aktivt civilsamfund og stærke fællesskaber i såvel nye som i eksisterende boligområder.

Ambition for indsatsen er, at Middelfart Kommune i 2024 har 40.000 indbyggere. Indsatsen har fokus på boligforsyningen i hele kommunen – fra Båring over Gelsted til havnen i Middelfart og alle de andre lokationer, hvor borgerne efterspørger boliger.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Indsatsen skal

  • støtte Middelfart Kommunes ambitioner om fortsat udvikling af byliv, attraktivitet og sammenhængskraft i hele kommunen,
  • støtte et bredt udbud af boliger, som tilgodeser fremtidens boligefterspørgsel i de kommende år,
    sikre en boligudbygning, der har fokus på livskvalitet, fællesskaber (seniorer, på tværs af generation m.v) og sammenhængskraft,
  • bidrage til at boligområder i de kommende mange år udvikler sig socialt hensigtsmæssigt, det gælder både nye og eksisterende områder,
  • sikre en bæredygtig boligudbygning, hvor bæredygtighedskriterier indarbejdes i såvel byggerier (DGNB, Svanemærket eller lign.) som omgivelserne (biodiversitet, LAR, etc.)
  • Fremme mangfoldige og blandede boligområder, hvor forskellige befolkningsgrupper lever sammen,
    Sikre en god balance mellem private og almene boliger.

Som et fundament for indsatsen sammenfattes de senere års boligudbygning (siden 2018), de projekter, der senest er besluttet samt de projekter, der er i pipeline:

  • Sted / bysamfund
  • Omfang / antal enheder
  • Art (etage, en familie, tæt-lav)
  • Ejerforhold mv.

Indsatsens første planlægningsperiode vil bestå af en række forskellige aktiviteter, der hver for sig, men på forskellig måde kan bidrage til at skabe et fundament for de kommende års boligudbygning, men også viden og data om fremtidens efterspøgelse af boligombygningen.

Der er her primært tale om at indsamle viden og data om boligudbygning via statistiske data men også gennem forskellige aktører. Dette materiale vil danne grundlag for forskellige mulige aktiviteter, som vil blive nærmere beskrevet, når det gælder indhold, tidsplan m.m.

Den viden, der høstes i indsatsen for bæredygtige lokalsamfund indarbejdes.

 

Involvering og engagement

Middelfart Kommune er en stærk bosætningskommune i kraft af sin beliggenhed med tæt adgang til jobs, uddannelse, kultur, oplevelser mv. Desuden besidder kommunes geografi attraktive og levende bysamfund. Og endelig toppes det hele af en rekreativ natur, hvor der er rigtig gode muligheder for både at nyde og udfolde sig.

I udviklingen og udarbejdelsen af boligudbygningsindsatsen lægges det op til involvering af en række nøgleaktører, der alle besidder viden om efterspørgsel, tendenser, marked mv.

Nøgleaktørerne er

  • ejendomsmæglere,
  • investorer,
  • pensionskasser,
  • udviklingsselskaber,
  • boligorganisationer,
  • interesserede borgere,
  • andre?

Endelig lægges der også op til en åben session for interesserede borgere, fællesskaber m.fl.

Økonomiudvalget har den politiske koordinerende og faciliterende rolle i forhold til gennemførelse af indsatsen, der skal ske i en samskabelse med aktørerne på området.

 

Procesplan

  1. Indsamling af baggrundsdata (forvaltningen): Maj/juni
  2. Kortlægning/behovsanalyse af fremtidige boligformer: August/september
    Forvaltningen i samarbejde med aktører:
    - Almene boligorganisationer
    - Private investorer
    - Borgere
  3. Sammenfatning af boligudbygningsindsats version 1: Oktober

Formål

Igennem de sidste år har Middelfart Kommune og Region Syddanmark haft fokus på at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for at imødekomme de sundhedsudfordringer kommunerne står overfor i nær fremtid. Middelfart Kommune ønsker i den forbindelse at etablere et bynært sundhedscenter, hvor fremtidens sundhedsudfordringer kan varetages i et sundt og gensidigt inspirerende arbejdsmiljø.

Hvorfor så et sundhedscenter i Middelfart?

Det er der flere grunde til:

  • Kongshøjscentret har nedslidte og utidssvarende rammer med løbende negative konsekvenser; for borgere i form af utidssvarende og nedslidte rehabiliteringspladser og træningsmuligheder, for medarbejdere i form af kritisable arbejdsmiljømæssige forhold. Den nuværende lokalitet på Kongshøjcentret giver således ikke mulighed for at levere sundhedsydelser af tilstrækkelig høj kvalitet, hvilket senest er blevet pointeret i arbejdsmiljørapport af Veritas.
  • Centerdelen på Skovgade Plejehjem indgår i det kommunale P30 beslutningsgrundlag, og indgår derfor i kataloget over mulige kommunale bygninger, som skal sælges. Hvis dette bliver effektueret, medfører det ligeledes, at der for forvaltningens funktioner for Sundhed og Træning, skal findes anden placering.
    Med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal borgerens nærmiljø styrkes, her er et væsentligt fokus på at forebygge unødvendige (gen-) indlæggelser samt at sikre tidlig hjemtagning af borgere efter endt sygehusbehandling. Borgerne tilbydes tættere og mere kontinuerlig observation, i tæt samarbejde med den behandlingsansvarlige kommunale læge.
  • Læring af Covid-19 situationen. Covid-19 situationen har medført en intensivering i det tværsektorielle samarbejde om patientforløbet, herunder fra sygehus til kommune og mellem almen praksis og kommune. Lokalt har Covid-19 situationen også lært os et øget behov for koordineret sektorgang, et behov for fuld kapacitetsdygtige pladser samt behovet for et tæt samarbejde med almen praksis, idet den lokale lægebemanding i Middelfart Kommune ender med behandlingsansvaret for borgerne på de kommunale midlertidige pladser.
  • Den demografiske udvikling i Middelfart Kommune indikerer et større antal af ældre borgere.
    Sundhedscenter Middelfart skal derfor med et stærkt fagligt fundament og en tværsektoriel tilgang være hele kommunens sundhedscenter geografisk placeret i umiddelbar nærhed af Sygehus Lillebælt.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Visionen for Sundhedscenter Middelfart tager udgangspunkt i borgernære fællesskaber og sundhedsfremmende løsninger, hvor borgerne med baggrund i en rehabiliterende tilgang tager medansvar for egne sundhedsforløb, og hvor rammerne for dette muliggøres af et tæt sektoroverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark, Middelfart Kommune, almen praksis og civilsamfundet. Der vil i centeret blive behandlet, forebygget og rehabiliteret, og det vil være intentionen at skabe mest mulig sammenhæng, nærhed og kvalitet for kommunens borgere. Endelig vil det også være centralt at skabe et hus, der i udformning og praktisk anvendelse er multifunktionelt, og hvor der er fokus på bæredygtige klimaløsninger, såvel i byggeri som i den praktiske anvendelse. Huset vil derfor blive bygget i henhold til retningslinjerne for opnåelse af DGNB certificering.

 

Involvering og engagement

I etableringen af Sundhedscenter Middelfart involverer Byrådet en lang række vigtige interessenter:

  • Region Syddanmark
  • Sygehus Lillebælt
  • Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Almen praksis
  • Apotek
  • Patientforeninger
  • Frivillige og råd i Middelfart Kommune
  • Klimasagkundskab
  • Kommunale ledere og medarbejdere

Byggerådgiver er Arkitema Architects, der oprindeligt skulle have stået for workshops med ovennævnte i marts og april 2020. Disse måtte dog aflyses grundet Covid-19, og vil i stedet blive afviklet som input til konkret byggeprogram, forventet afvikling i august / september 2020.

Social- og Sundhedsudvalget er det primære fagudvalg, yderligere er der nedsat politisk styregruppe med deltagelse af politikere fra kommune og Region Syddanmark.

 

Procesplan

  1. Arkitema Architects valgt som byggerådgiver: Februar 2020
  2. Første møde i tværgående politisk styregruppe: Maj 2020
  3. Byrådsseminar præsentation af status: Marts 2020
  4. Adm. styregruppe møder: Løbende 2020
  5. Prospekt præsenteres for byrådet i Middelfart Kommune: Juni 2020
  6. Ved politisk tilsagn, udbudsproces indledes: August 2020
  7. Workshops med interessenter: September 2020
  8. Bygherre til udarbejdelse af byggeprogram fundet: Ultimo 2020

Formål

Middelfart Kommune og Region Syddanmark har indgået en treårig partnerskabsaftale om at afholde Klimafolkemødet i 2020 til 2022.

Hovedformålet med partnerskabet er, at Klimafolkemødet i 2020 for alvor cementerer sig som en endnu stærkere national begivenhed i Middelfart, der skal skabe løsninger på klimaudfordringen og inspirere både borgere, beslutningstagere, virksomheder og organisationer til handling.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Klimafolkemødet er en del af læringssporet under Klimalaboratoriet, hvor Middelfart Kommune fokuserer på at skabe konkrete resultater, der gavner klimaet. Derudover ønsker Middelfart Kommune at sikre, at viden og erfaringer, der bliver skabt i kommunen, udbredes og kommer andre til gavn i arbejdet med den grønne omstilling.

 

Involvering og engagement

Klimafolkemødet har et advisory board, som rådgiver Klimafolkemødets styregruppe og arrangører i forhold til form, indhold og organisering – se https://klimafolkemoedet.dk/advisoryboard .

Derudover er en lang række af eksterne arrangører medvirkende til at Klimafolkemødet 2020 bliver en realitet og arrangørerne medvirker til programplanlægningen og leverer indhold til Klimafolkemødet.

Klimafolkemødets sekretariat, placeret i Teknik og Miljøforvaltningen, arbejder primært med udvikling, planlægning og projektledelse af begivenheden sammen en styregruppe og en tværfaglig koordinationsgruppe.

På nuværende tidspunkt er arrangørerne:

  • Region Syddanmark
  • Middelfart Kommune
  • Concito (videnspartner)
  • DANVA
  • Coop
  • Bolius
  • Jysk Fynske Medier
  • SDU
  • Friluftsrådet
  • Dansk Fjernvarme
  • Salling Group
  • Broen til Fremtiden
  • Det åbne land som dobbelt ressource
  • Aarhus Kommune
  • Energinet
  • Landbrug og Fødevarer
  • Rådet for Grøn Omstilling
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Foreningen ElbilBy
  • Molio, Byggeriets Videnscenter
  • HUSET Middelfart
  • Information
  • Danfoss

 

Procesplan

  1. Planlægning og udvikling af Klimafolkemødet: November-august
  2. Afholdelse af klimafolkemødet: 3. – 5. september
  3. Evaluering af Klimafolkemødet: September-oktober

Formål

Formålet med indsatsen er at skabe en væsentlig forøgelse af flersidig skovrejsning i Middelfart Kommune. Skovrejsning kan opfylde flere formål på én gang, hvis den planlægges og gennemføres rigtigt.

Indsatsen relaterer sig til visionen ”Broerne begynder her” og alle de tre hovedmål ”Et godt sted at bo og leve”, ”Danmarks grønne vækstkommune”, ”Fokus på konkrete resultater”.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Flersidig skovrejsning opfylder flere eller alle af følgende formål:

  • Rekreation og friluftsliv
  • Formidling – øgede muligheder
  • Grundvandsbeskyttelse
  • Øget biodiversitet
  • Klima, forebyggende indsats

 

Rekreation og friluftsliv

Rekreative områder nær byerne har stor betydning for byens borgere og deres mulighed for friluftsliv i dagligdagen. Bynære skove gør byerne til ”et godt sted at bo og leve”. Derfor bør nærhed til byerne prioriteres i skovrejsning – især vil skovrejsning gøre en forskel for byområder, som ikke i forvejen har mange nærrekreative områder. Sammenkædning af små og store skovarealer med stier vil have rekreativ værdi. Rekreative muligheder har også positiv betydning for turismen.

 

Formidling

Mere skov giver forbedrede muligheder for at formidle om natur, skov og klima. Der kan formidles om, hvorfor man planter træer, og hvordan.

 

Grundvandsbeskyttelse

Skovrejsning er et ofte anvendt redskab til beskyttelse af grundvand og drikkevand imod forurening.

 

Øget biodiversitet

Skove har ikke altid høj biodiversitet, så det kommer ikke af sig selv. Ved ny skovrejsning skal der arbejdes for, at biodiversiteten i skoven bliver så høj som muligt. Biodiversiteten er generelt under pres, og dette tiltag understøtter målene i kommunens biodiversitetsstrategi. Skovene skal ikke bare være tætstående træer. Særlig høj biodiversitet kan opnås i skove, som også har plads til våde områder, lysåbne arealer med blomstrende planter, selvsåning og dødt ved.

 

Klima, forebyggende indsats

Træerne i skoven optager og lagrer CO2, og derfor bidrager skovrejsning positivt i forhold til klimaet.

De sidste tre formål understøtter ”Danmarks grønne vækstkommune”.

Der findes en række støtteordninger, hvorfra der kan opnås midler til plantning af træerne og renholdelse af plantningerne de første år.

Den største udgift i forbindelse med skovrejsning vedrører imidlertid erhvervelsen af jord til formålet.

Kommunens skovrejsning har hidtil været på mindre arealer, som allerede var til rådighed, og ikke var udlagt til andet formål. Denne tilgang giver imidlertid kun meget begrænset skovrejsning.

Der skal arbejdes med at finde modeller, som kan give større arealer til skovrejsning. Det betyder, at der skal arbejdes med at belyse de økonomiske muligheder og behov, herunder tilskud fra fonde, vandværker, Staten og kommunal finansiering. Der kigges på forskellige finansieringsmodeller, herunder hvor meget skov der kan skabes med mindre eller større investering. Finansieringen samtænkes med andre kommunale initiativer, f.eks. etableringen af en klimafond.

 

Involvering og engagement

I indsatsen involveres lokaludvalg og lodsejere samt Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, relevante vandværker, fonde m.v.

 

Procesplan

  1. Udpegning og prioritering af arealer, hvor skovrejsning særligt ønskes. Herunder afsøgning af muligheder for at lave frivillige aftaler: 2020-2021
  2. Afsøgning af økonomiske muligheder og modeller i forhold til at bringe arealerne i spil til skovrejsning. Beslutning om model. Partnerskaber søges indgået: 2021-2022
  3. Skovrejsningsaftaler søges indgået. Tidsplaner for konkrete projekter. Om muligt påbegyndt skovrejsning: 2022 og fremefter
  4. Evaluering af indsatsen. Beslutning om indsatsen fortsættes eller afsluttes og overgår til projekt. Skovene er ikke alle klar i 2025, da skovrejsning er en langvarig proces: 2025

Formål og baggrund

Middelfart Kommune vil gøre en særlig indsats for – med WHO’s definition af mental sundhed – at sætte børn og unge i stand til at kunne "udfolde sine evner og potentiale, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker."

Middelfart Kommune vil gøre en særlig indsats for – med Sundhedsstyrelsen definition – at arbejde med mental sundhed ud fra to dimensioner: "En oplevelsesdimension og en funktionsdimension. At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet samt at kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere dagligdagens forskellige udfordringer."

I foråret 2018 blev Sundhedsprofilen offentliggjort. Sundhedsprofilen viste, at der var en bekymrende stigning af unge voksne i alderen 16-24, der har nedsat mental sundhed – primært målt hos de unge kvinder, men også en stigning blandt unge mænd – målt i forhold til den sidste Sundhedsprofil fra 2013.

Økonomi- og Indenrigsministeriets benchmarking analyse viste samtidig, at flere og flere unge rammes af psykiske vanskeligheder og sygdomme. Over de seneste 5 år er antallet af 18 til 29-årige med psykisk sygdom på landsplan steget med 33 pct. Rapporten viste endvidere, at forekomsten af psykisk sygdom blandt unge i Middelfart er højere end landsgennemsnit (12% i Middelfart mod knap 11% i Region Syd og 8,6 % på landsplan). Vi kan særligt se, at Middelfarts unge ligger højt i forhold til landsgennemsnit i forhold til diagnoserne angst, stress og personlighedsforstyrrelser.

 

Middelfart-fokus

I Middelfart Kommune er der fokus på at fremme den velfærd, der handler om, at vi hjælper hinanden.

Om fællesskab.
Om trivsel.
Om lokalsamfund.

Fællesskaber hvor alle bidrager med det, de kan. For det er her, velfærd, respekt, accept, vilje, glæde vokser frem i et fællesskab – et fællesskab, der kan være med til at gribe, hvis der pludselig opstår modvind.

Vi vil have fokus på, at styrke børn, unge og voksnes ressourcer, og vi vil bruge de metoder, der har størst forebyggende effekt. Vi vil stille os til rådighed og sikre, at vi yder mest hjælp til dem, der har størst behov.

Middelfart Kommune benytter mental sundhed og trivsel synonymt. Dårlig mental sundhed og dårlig trivsel dækker over, når man fx oplever ikke at være overvejende glad, ikke kan gennemføre dagligdags gøremål eller indgå i sociale relationer. Vi vil forebygge, at mistrivsel udvikler sig til sygdom.

 

Vi taler kommunens børn og unge op – ikke ned

Vi vil skabe en norm, hvor der er legalt at tale om den almindelige usikkerhed ungdomslivet giver. Altså at ungdomslivet nogle gange gør ondt, uden at det er en sygdom.
Vi ønsker primært at arbejde forebyggende. Styrket mental sundhed skabes gennem en tidlig indsats.
Vi skal være klar til at hjælpe når mistrivslen viser sig. Vi vil styrke opsporing af dårlig trivsel og sikre os, at der er mulighed for at handle og hjælpe og korrigere når mistrivsel opspores
Vi har fokus på, at ingen børn og unge skal stå alene med mistrivsel. Når den unge ikke kan trække på sit netværk, skal vi være klar med råd og vejledning
Vi gør de ting, vi ved virker. Når vi prøver nye ting af; øver vi os i mindre skala og følger op på effekten.

 

Tværsektorielt fokus

Der vil i den kommende sundhedsaftale, der forventes igangsat 1/7 2019, bl.a. være fokus på mental sundhed hos unge, og indsatser der løfter området på tværs af sektorer. Igennem arbejdet med at løfte mental sundhed tværsektorielt, er der udmøntet penge via SATS puljer, bl.a. til fremskudt funktion (fra Psykiatrisygehuset), implementering af de tre forløbsprogrammer fra Sundhedsstyrelsen på børne- og ungeområdet (på områderne ADHD, spiseforstyrrelser og angst og/eller depression). Derudover forventes, at Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark godkender en tværsektoriel aftale på Børne- og ungeområdet i februar 2019. Denne aftale har forebyggelse og tidlig indsats som hovedprioritering, og heri er der anbefalinger til handlinger, der forebygger mental mistrivsel, opsporer begyndende mistrivsel og løfter den mentale sundhed hos børn og unge.
Ungepanelet er netop kommet med ni råd til Sundhedsministeren om, hvordan mental sundhed løftes hos de unge. Disse råd vil blive vurderet om de med fordel kan overføres til Middelfart Kommunes indsats for styrket mentale sundhed.Middelfart Kommune ønsker at styrke børn og unges mentale sundhed.

 

Fokuspunkter for indsatsen

For at nå målet, igangsættes en flerstrenget indsats, der har fokus på at styrke børn, unge og voksnes ressourcer. For at nå målet, igangsættes en flerstrenget indsats, der har fokus på at styrke børn, unge og voksnes ressourcer.
Med afsæt i den workshop, der blev afholdt i starten af februar 2019, med repræsentanter fra Ungdomsrådet, Fælles Elevråd, repræsentanter fra Udsatterådet, Produktionsskolen og unge tilknyttet café STEP, vil vi igangsætte tiltag, som de unge efterspurgte. Workshoppens formål var at få de unge til at pege på de udfordringer de oplever i forhold til temaerne "ensomhed, sociale medier, perfektionskultur og præstationskultur", og hvilke løsninger på udfordringerne, de kunne pege på. De unges udsagn, både i forhold til hvad temaerne gør ved dem og deres løsningsforslag, er vedhæftet som bilag. Helt konkret blev der bl.a. efterspurgt viden om eksisterende tilbud samt tilbud/indsatser, der ikke er målgruppespecifikke (f.eks. tilbud til "skilsmissebørn"). Vi vil derfor i foråret 2019 sætte fokus på at formidle viden om de eksisterende tilbud til de unge, så de ved, hvor de kan gå hen, når livet gør ondt. Vi har allerede tilbud, i form af Åben Anonym Rådgivning, Middelfart Chatten, Ungdomsskolen og 4Kløveren, men tilbuddene skal formidles. En tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sundhedsafdelingen, Børn, Kultur og Fritidsafdelingen og Skoleafdelingen vil i fællesskab udarbejde materiale, der er let tilgængeligt for de unge. Endvidere vil der arbejdes på at formidle et overblik for det personale, der ser de unge.

Sundhedsministeren har bedt et ungepanel om ni gode råd om, hvordan mental sundhed løftes hos de unge. Disse råd vil blive vurderet om de med fordel kan overføres til Middelfart Kommunes indsats for styrket mentale sundhed.

Styrket tidlig indsats for de 0-6 årige (Bygger på erfaringer fra Småbørnsindsatsen): Børn,- Unge og Fritidsforvaltningen arbejder i foråret 2019 med en opprioritering af den tidlige indsats i 0-6 års området. I 2017 og 2018 havde forvaltningen succes med projektet "småbørnsindsatsen". De gode erfaringer fra det projekt skal nu fastholdes og videreudvikles. Hovedvægten af den tidlige indsats vil bidrage til styrket mental sundhed. I foråret 2019 udarbejder BUF oplæg til BKF-udvalget om hvilke faglige og ressourcemæssige konsekvenser det vil have at:

styrke indsatsen for de 0-1 årige ved, at sundhedsplejen tilbyder graviditetsbesøg og et 4 mdr. ’s besøg samt tilbyde forældreundervisning. Sundhedsplejen blev i 2018 efteruddannet til at screene de mindste børn efter en ADBB-metode, der dokumenterbart sætter sundhedsplejerskerne i stand til at spotte vanskeligheder i tilknytningen mellem forældre og barn, vanskeligheder der er anerkendt for at være en af de væsentlige risikofaktorer for at barnet senere i livet kan blive udfordret på sin mentale sundhed.
styrke sundhedsplejens indsats på mellemtrinet (4. klassetrin). I dag udarbejdes der skolesundhedsprofiler på 0. 4. og 8. klasse. Kun på 0. og 8. klassetrin følges elevernes besvarelser op med mulighed for individuelle samtaler med sundhedsplejersken på skolen

Øge fokus på eksisterende data, og sammenkobling af viden: BUF screener alle børn i Middelfart Kommune i kommunal pasning og i folkeskolen tre gange om året, hvor børnene får vurderet deres udvikling og trivsel. Børnene bliver kategoriseret om de er i en grøn, gul eller rød position. Vurderingen giver efterfølgende dagtilbud og skoler mulighed for at få tværfaglig sparring, råd og vejledning i hvordan tilgangen til barnet eller en gruppe af børn kan justeres. Dette er arbejde er lagt ind i "Handleguiden". Handleguiden evalueres i foråret 2019. En væsentlig del af evalueringen vil omhandle:

I hvilket omfang giver handleguidens screeningsmodel mulighed for at opdage de første risikofaktorer for udvikling af dårlig mental sundhed?
I hvilket omfang har dagtilbud og skoler mulighed for selv eller gennem tværfaglig råd og vejledning at kompensere og handle på screeninger, der viser at et barn er udfordret på sin mentale sundhed?

Skole- og dagtilbudsafdelingen vil i samarbejde med Familie og Forebyggelse og Sundhedsafdelingen endvidere have særligt fokus på 8. klassetrin. Middelfart Kommune har en del viden om eleverne i 8. klassetrin:

Der udarbejdes en skolesundhedsprofil – med efterfølgende samtale med sundhedsplejerske
Der udarbejdes den nationale trivselsmåling
Elevernes uddannelsesparathed vurderes
Elleverne screenes tre gange årligt i Handleguiden
Skoleafdelingen, Familie og Forebyggelse og Sundhedsafdelingen analyserer i 2019 den tilgængelige viden om 8. klassetrin. Med afsæt i analysens konklusion udarbejdes der forslag til hvordan de tre afdelinger kan bidrage til at styrke de unges mentale sundhed. Analysen og forslagene behandles i arbejdsgruppe og styrgruppe for den sammenhængende ungeindsats.

Eksempelvis vil der i analysen være fokus på:

Hvordan arbejder de enkelte skoler med sundhedsprofilerne? Hvordan sikrer vi at skoleledelsen, sundhedsplejersken, PPR-psykologerne og klasseteamene udnytter den eksisterende viden bedst muligt?
Hvordan kan vi fremadrettet arbejde med skoleparathedsvurderingerne mere intensivt både inden de udfyldes første gang i 8. kl. og ikke mindst frem mod næste måling.

I Skoleafdelingen er der endvidere fokus på mental sundhed, f.eks. med "talentspejderne", der støtter børn og unge i 8. klasse (på udvalgte skoler) og cafétilbud i Ungdomsskolen.

Også Jobcentret har fokus på, hvordan unge hjælpes i job, bl.a. gennem mentorordninger, træning af stressramte m.v. Også på sundhedsområdet er der fokus på mental sundhed blandt unge mennesker. I løbet af 2019 vil der endvidere være fokus på, at implementere den nye aftale vedr. uddannelse og job for unge. I dette regi er der i Middelfart Kommune nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Børne- og Ungeforvaltningen, Job- og Vækstcentret og Sundhedsafdelingen, der skal beskæftige sig med indsatser, der løfter de opgaver, der ligger i aftalen.

Vi vil etablere et samarbejde med PsykInfo om kompetenceløft af undervisere på ungdomsuddannelser.

Samarbejde tværsektorielt vedr. SATS pulje projekterne, og sikre, at viden og erfaring videreformidles til de rette personer. Det drejer sig specifikt om Projekt Fremskudt Regional Funktion, der skal sikre sammenhængende, tværsektoriel hjælp til børn og unge med psykiske vanskeligheder, samt i forbindelse med implementering af den kommende tværgående aftale på børne- og ungeområdet, hvor implementering af tre forløbsprogrammer for børn og unge (forløbsprogrammer vedr. ADHD, spiseforstyrrelser og angst/depression) også varetages. I begge projekter er der ansat regionale projektledere, og de 22 syddanske kommuner inddrages løbende. Endvidere drejer det sig lokalt om formidling af viden fra projekt STEP

Sikre sammenhæng mellem indsatser i Middelfart Kommune og de indsatser, der iværksættes i regi af Sundhedsaftalen Der vil i den kommende sundhedsaftale, der forventes igangsat 1/7 2019, bl.a. være fokus på mental sundhed hos unge, og indsatser der løfter området på tværs af sektorer. Igennem arbejdet med at løfte mental sundhed tværsektorielt, er der udmøntet penge via SATS puljer, bl.a. til fremskudt funktion (fra Psykiatrisygehuset), implementering af de tre forløbsprogrammer fra Sundhedsstyrelsen på børne- og ungeområdet (på områderne ADHD, spiseforstyrrelser og angst og/eller depression). Derudover forventes, at Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark godkender en tværsektoriel aftale på Børne- og ungeområdet i februar 2019. Denne aftale har forebyggelse og tidlig indsats som hovedprioritering, og heri er der anbefalinger til handlinger, der forebygger mental mistrivsel, opsporer begyndende mistrivsel og løfter den mentale sundhed hos børn og unge.

 

Involvering og engagement

Ungdomsrådet, Fælles Elevråd og elever fra Produktionsskolen har været involveret i workshop d. 6/2 2019

Derudover involveres og orienteres Handicaprådet, og særligt Social- og Sundhedsforvaltningen, Børne- og Ungeforvaltningen og Jobcentret skal involveres i forhold til formidling af indsatser, hvorved parallelindsatser undgås.

 

Procesplan

  1. Forberedende møde med Ungdomsrådet: 10. januar 2019
  2. Workshop med Fælles elevråd, Ungdomsrådet og evt. andre interessenter: Februar 2019
  3. Forslag til indsatser fremlægges for de politiske udvalg samt byrådet: Marts 2019
  4. Igangsættelse af indsatser og formidling via relevante afdelinger: Sommer 2019 samt i 2020
  5. Løbende opfølgning og formidling af erfaring med indsatserne: Efterår/vinter 2019 samt i 2020
  6. Evaluering, national Sundhedsprofil: 2021

Formål

Alkohol øger risikoen for en lang række fysiske, psykiske og sociale skader. Det gælder både for den der indtager alkohol, men ikke mindst for de børn, ægtefæller og forældre, der lever med og påvirkes af den drikkendes adfærd. Der er en lang række personlige og samfundsmæssige omkostninger forbundet med overforbrug og misbrug. Eksempelvis er mange af de borgere der i dag modtager ydelser i socialpsykiatrien opvokset i familier med en misbrugsproblematik, ligesom alkoholmisbrugere ofte befinder sig udenfor eller på kanten af arbejdsmarkedet.

Forskning viser at brug af alkohol øger risikoen for:

  • Tab af socialt velvære: Slagsmål, ulykker, konflikter, skilsmisse, arbejdsløshed
  • Tilsigtede og utilsigtede skader: Vold, spirituskørsel, skader, selvmord
  • Neuropsykiatriske lidelser: Angst og søvnbesvær, depression, alkoholafhængighed, Nerveskader, hjerneskader, kognitiv svækkelse og demens
  • Mave-, tarm, stofskifte: Skrumpelever, Type-2 diabetes, overvægt, gigt
  • Kræftsygdomme: Mave, tarm, lever og bryst
  • Hjerte-kar-sygdomme: Højt blodtryk, slagtilfælde, uregelmæssig hjerterytme, hjertesygdomme. Svækket immunsystem, lungesygdomme, komplikationer efter operation, skader på skelet, reduceret forplantningsevne

I oktober 2018 var 34 borgere indskrevet i alkoholbehandling i Rusmiddelcenter Middelfart. I 2018 var der over hele året i alt 120 borgere i alkoholbehandling.

I følge sundhedsprofilundersøgelsen for Region Syddanmark har ca. 2.500 borgere i Middelfart kommune et skadeligt alkoholforbrug eller et misbrug.

Formålet med indsatsen er at flere borgere skal søge behandling for alkoholmisbrug og at direkte og afledte konsekvenser af misbruget reduceres.

Som nævnt er der store personlige og samfundsmæssige omkostninger forbundet med alkoholforbrug. Ved at få flere borgere i behandling reduceres omkostningerne – både her og nu, men især på langt sigt, idet de fysiske skader ofte kommer efter et langvarigt forbrug og sent i livet.

 

Indsatsen

Via mobile og sikre skærmløsninger skal indsatsen sikre at der tilbydes fleksibel og professionel alkoholbehandling i f.eks. borgers eget hjem via en sikker forbindelse.

KL’s Center for Velfærdsteknologi har gennemført en undersøgelse blandt de danske kommuner. Undersøgelsen viser hvilke gevinster kommunerne vurderer der er ved brug af Velfærdsteknologiske løsninger i hhv. Socialpsykiatrien, på hjemme/sygepleje- og Handicapområdet.

Undersøgelsen viser at kommunerne fremhæver gevinster så som:

  • Besøg til aftalt tid (48%)
  • Øget fleksibilitet og støtte i hverdagen (42%)
  • Fokuserede og afgrænsede samtaler (42%)
  • Diskretion i ydelsen (24%)
  • Den gode afslutning på en indsats (12%)
  • Private behandlingsudbydere der anvender videoløsninger i behandlingen kan påvise at de opnår kontakt til en bredere målgruppe: F.eks. flere: kvinder, borger i arbejde, yngre borgere og borgere som har et moderat misbrug (tidlig indsats).

Mødet med den kommunale misbrugsbehandling kan for nogle borgere være en mental barriere og afholde dem fra at søge behandlingen. Tesen bag indsatsen er, at mobil misbrugsbehandling kan udvide tilbuddet til en ny målgruppe og virke afstigmatiserende fordi behandlingen tages ud af de normale fysiske rammer.

En anden målgruppe, der vil opleve et mere fleksibelt tilbud er borgere med bopæl i oplandet. Borgere, der synes at transporten er dyr og besværlig og en hindring for at opsøge og passe behandlingen.

Målet er at flere borgere end i dag benytter den kommunale alkoholbehandling.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Indsatsen relaterer sig til Byrådets strategi for Fremtidens velfærd og de politiske mål for Social og Sundhedsudvalget vedrørende "Sundhed for alle", "Styrket forebyggelsesindsats", det trygge liv", "rette indsats til rette tid."

 

Involvering og engagement

For at få et godt resultat skal borgere og medarbejdere inddrages i udviklingen. Det er vigtigt at bruge de erfaringer som andre kommuner og private udbydere har gjort sig i forhold til samtalekoncept, IT-løsning og datasikkerhed. Derfor skal der iværksættes et forløb med leder, medarbejdere, Udviklingsafdeling (Sundhed) og IT-afdeling. Borgerne skal høres og inddrages. Ordningen skal evalueres efter en periode, så løsningen tilrettes efter borgere og medarbejderes oplevelser. Det er vigtigt at måle på om indsatsen har den ønskede effekt - kommer der flere i alkoholbehandling og er indsatsen effektfuld ved ibrugtagning af velfærdsteknologi/videosamtaler i alkoholbehandlingen.

På Byrådsseminar i marts 2019 blev det fremhævet af Byrådet, at der i indsatsen skal sættes skærpet fokus på inddragelse og oplysning til pårørende, praktiserende læger, hjemmehjælp, skoler og tillidsansatte i kommunen. Udbredelsen af kendskabet det det kommunale behandlingstilbud skal være en central del af indsatsen. Der vil derfor blive sat fokus på og afsættes ressourcer til at der kommunikeres om og reklameres for tilbuddet på hjemmesider og brochurer ved praktiserende læger, biblioteker m.v.

Social- og Sundhedsudvalget skal holdes orienteret om Indsatsen og dennes effekt. Effekten måles ved antal borgere i behandling. Da der i indsatsen er særligt fokus på at udvide målgruppen i behandlingstilbuddet vil der blive målt på antal kvinder i behandling, antal borgere i behandling som er i beskæftigelse og uddannelse, antal unge i behandling.

 

Procesplan
 

  1. Afklaring af velfærdsteknologiske løsninger og data sikkerhed
  2. Afstemmes med implementering af nyt IT-system (efterår 2019)
  3. Udarbejdelse af nyt koncept for brug af velfærdsløsninger i Alkoholbehandlingen
  4. Forår 2020: Måling af baseline og fastsættelse af hvilke effekter, der skal måles på
  5. Forår 2020: Informationsmateriale til borgere, læger, skoler, hjemmehjælp, tillidsfolk, pårørende (web og folder)
  6. Forår 2020: Testperiode
  7. Efterår 2020: Tilretning af koncept og arbejdsgange
  8. Forår 2021: I driftsættelse og løbende måling på effekt
  9. Sommer 2021: Evaluering - 1 år efter idriftsættelse

I aftale om politisk lederskab af 23. november 2017 har byrådet sat fokus på udvikling af nærdemokratiet og byrådets aktive rolle i udvikling af lokalsamfundene. Det har blandt andet udmøntet sig i en indsats for bæredygtig byudvikling i alle lokalsamfund - om udviklingsplaner i samarbejde med lokalsamfundene.

 

Formål

Med indsatsen for "Bæredygtig byudvikling i alle lokalsamfund – 2025" samarbejder byråd og lokalsamfund om en bæredygtig byudvikling af kommunens byer, landsbyer og lokalområder.

Med udgangspunkt i de lokale styrker og potentialer finder lokalsamfund og byråd frem til fælles mål, projekter og initiativer, der styrker lokalsamfundene som attraktive levesteder med stærke fællesskaber - og med fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Formålet er, at 

  • skabe en aktiv udviklingsdagsorden for alle lokalsamfund,
  • styrke lokale fællesskaber mellem mennesker,
  • udvikle alle lokalsamfund til endnu bedre steder at bo og leve,
  • udvikle eksperimenter, der er med til at levendegøre FN’s 17 verdensmål lokalt, og
  • styrke kommunale institutioners rolle som dynamo for lokal udvikling.

Besøg projektets hjemmeside: www.bæredygtigelokalsamfund.dk 

 

Styregruppe

Styregruppen er et koordinerende organ, der hjælper processen på vej og ser på tværs.

Opgaverne er bl.a., at

  • sørge for model for dataindsamling m.m. til brug for grundfortællinger for hert lokalsamfund,
  • levere arbejdsmetode for bæredygtighed (ved hjælp af FN-s verdensmål),
  • sørge for fremdrift af indsatsen,
  • sikre de tværgående temaer, og
  • se planerne i sammenhæng.

Styregruppen varetager den overordnede kommunikation og sekretariatsbetjenes af projektlederen.

Styregruppens medlemmer
Styregruppen består af 11 medlemmer – borgmesteren, der er formand, 3 byrådsmedlemmer, 3 borgere, 4 direktører og 1 stabschef:

  • Johannes Lundsfryd Jensen (A), borgmester og formand
  • Steen Dahlstrøm (A) 
  • Regitze Tilma (V) 
  • Mikkel Dragmose-Hansen (F) 
  • Ole Olsen 
  • Heiko Buch-Illing 
  • Anders Christensen 
  • Willy Feddersen, Kommunaldirektør
  • Irene Ravn Rossavik, Social- og sundhedsdirektør
  • Thorbjørn Sørensen, Teknik- og miljødirektør
  • Charlotte Houlberg, Børn- og Ungedirektør 
  • Steen Møller, Stabschef

 

Kontakt:

Vibeke Skøtt, projektleder, vibeke.skott@middelfart.dk 

Indsatser, der er i drift

Luk alle
Åben alle

Formål

I Vision 2020 for Middelfart Kommune har Byrådet sat fokus på bl.a. Middelfart Kommune som godt sted at leve og bo. Det er oplevelsen af at være del af et fællesskab der har stor betydning for, om borgerne synes at bo "det rette sted". På fritidsområdet er tilstedeværelse af gode samlingssteder med tidssvarende faciliteter afgørende for, at eksisterende fællesskaber kan styrkes og at nye fællesskaber kan opstå. Ingen fællesskaber uden samlingssteder. Med samlingssteder i borgernes nærområde kan der opstå bæredygtige fællesskaber i de enkelte lokalområder.

Foreningerne, Frivilligcentret, de frivillige sociale foreninger mv. er blevet store medspillere i at give borgerne i vores kommune gode tilbud og gode services. Middelfart Kommune skal også fremover støtte disse aktører ved at stille passende lokaler til rådighed på bl.a. institutionerne, rådhuset, biblioteket og de kommunale foreningshuse og undersøge mulighederne for at give borgerne endnu bedre muligheder for at mødes. Denne støtte omfatter almennyttige og sociale formål, ikke private, erhvervsmæssige, kommercielle og lignende formål.

 

Fokuspunkter for indsatsen

I indsatsen fokuseres der på fem tiltag, som skal bidrage til at opfylde formålet med indsatsen

Et nyetableret bookingportal skal orientere borgere, foreninger, borgerinitiativer om bookbare kommunale og ikke-kommunale (og ikke-kommercielle) samlingssteder i hele Middelfart Kommune. Fra bookingportalen bliver brugeren ledt til det enkelte samlingssteds bookingsystem, hvorfra booking kan ske.

Et ensartet elektronisk låsesystem bliver på sigt og trin for trin etableret i alle kommunale samlingssteder. Det elektroniske system giver borgere og foreninger nem adgang til samlingsstedet og gør nøgleafhentning og –aflevering unødvendig. Udskiftning af låse sker først i de mest brugte samlingssteder, men skal over årene etableres i alle kommunale mødesteder.

Middelfart Kommunes retningslinjer for udlån af kommunale lokaler blev revideret og udvidet og skal implementeres. Det betyder bl.a., at udlån nu også kan ske til uorganiserede fællesskaber mod tidligere kun folkeoplysende og sociale foreninger.

Middelfart Kommunes puljer understøtter fremover samlingssteders forskønnelse, inventar og faciliteter i højere grad.

Lokale initiativer for udvikling af eksisterende eller nye samlingssteder kan under indsatsen Bæredygtige Lokalsamfund sætte fokus på behov for nye mødesteder eller opgradering af eksisterende og gør initiativet til et centralt tema for den lokale udvikling.

Indsatsen evalueres i 2022/23.

Formål

Formål et med Klimalaboratoriet er, at Middelfart kommune kommer på forkant på klimaområdet - både i forhold til forebyggelse af klimaændringer og i forhold til tilpasningen til fremtidens klima – og at denne opgave kobles sammen med læring, erhvervsvækst og byudvikling.
Gennem forskellige partnerskabersprojekter og borgerinvolvering skal der findes nye løsninger på klimaområdet. Resultatet er en vision for ”Middelfart som Klimalaboratorium”, samt gennemførelse af konkrete projekter, der samtidig vil fungere som udstillingsvindue for de gode løsninger.

Etablering af Middelfart som klimalaboratorium er en signaturindsats for Byrådets vision ”Broerne begynder her”. Udviklingen af klimalaboratoriet har sigtet efter de 3 mål – ”Et godt sted at bo og leve”, ”Danmarks grønne vækstkommune” og ”Fokus på konkrete resultater”.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Vi ønsker at skabe arbejdspladser og styrke kommunens brand inden for grøn omstilling. Det gør vi gennem koblingen af klima, miljø og andre store samfundsudfordringer med vækst, jobskabelse og iværksætteri – af hensyn til miljøet, det globale ansvar og for at have et stærkt og moderne erhvervsliv fremadrettet.

I fremtiden skal vi skabe flere arbejdspladser ved at styrke hele den moderne værdikæde i et samarbejde mellem erhvervs-, uddannelses- og oplevelsessektoren. Der skal skabes et marked og arbejdspladser inden for grøn produktion, vi skal udvikle styrkepositionerne (eksempelvis inden for turisme, transport og fødevarer), og vi skal styrke handelslivets, købstadens og landsbyernes oplevelsesdimension.

Klimalaboratoriet i Middelfart kommune er nu et veletableret begreb og metode, og fremover udvikles fortsat en lang række klimaprojekter under paraplyen Klimalaboratorium.

 

Læs mere om Klimalaboratoriet på Klimalaboratoriets hjemmeside

 

 

Indsatsen for kultur og events er implementeret og kommet ind i en mere driftslignende situation.
Det overordnede mål med indsatsen for kultur og events er at styrke og videreudvikle ”det gode liv” for alle generationer af borgere i Middelfart kommune – og for gæster/tilflyttere.

Indsatsen understøtter Middelfart Kommunes vision ”Broerne begynder her” og relaterer sig i særlig grad til følgende af visionens hovedmål: ”Et godt sted at bo og leve” og ”Den grønne vækstkommune”.

Hensigten er nu, som undervejs i implementeringsprocessen, at styrke KulturØen med at udvikle og understøtte et aktivt og vidtspændende kulturliv i Middelfart, og at KulturØen i fremtiden bliver et endnu mere indbydende fristed og mødepunkt for Middelfarts borgere.

Med kultur og events indsatsen i drift har vi fået:
1. En levende KulturØen med
- a. Ny indretning af KulturØen
- b. Åbent bibliotek
- c. En indbydende KulturØplads med Legeredskaber
- d. Udendørs café
- e. Mere udendørs servering
- f. Lys på bygningen

2. En organisation hvor samarbejdet om kultur og events intensiveres
- a. Kultur og events indgår i Brobygning Middelfarts arbejdsområde
- b. Der udvikles og innoveres på eksisterende, enkeltstående arrangementer, events og aktiviteter
- c. Der udvikles nye indsatser og aktiviteter
- d. Der skabes flere store sammentænkte events med fokus på kultur og fritid
- e. Etablering af en markedsført event- og kulturkalender for hele Middelfart Kommune

Med ovenstående har vi taget et godt og markant skridt fremad i forhold til kultur og events – nu og i fremtiden. Samtidig har vi skabt en godt fundament for et tæt samarbejde mellem nøgleaktører i Middelfart Kommune. Besøgstallet har allerede været stigende, hvilket vi også forventer vil ske i de kommende år.

Indsatsens primære formål var at forbedre den fysiske og mentale sundhedstilstand for gruppen af borgere over 60 år. Sekundært via eksterne samarbejdspartnere at udvide gruppen af interessenter, der i samarbejde med kommunen eller på egen hånd kontinuerligt og i fremtiden kan arbejde med initiativer, der fokuserer på det primære formål.

For at opnå ovenstående formål blev følgende aktiviteter udført:

  • Kortlægning af aktiviteter
  • Synliggørelse af foreningstilbud – www.aktivtaeldreliv.dk og aktivitetsmesser
  • Forebyggende hjemmebesøg
  • Afdækning af behov
  • Styrketræning 
  • ældre med nedsat funktionsevne v. samarbejdspartnere, via udslusning fra kommunal aktivitet.
    Samarbejde med nye aktører

Projektets aktiviteter har været med til at skabe værdi for borgere 60+ i hele kommunen med forebyggende hjemmebesøg til borgere 65 - 74 år i en sårbar situation, mulighed for kvalificeret styrketræning, aktivitetsmesser, 75-års fødselsdage og afdækning af målgruppens behov for aktiviteter, som alle i større eller mindre grad har været med til at inkludere borgerne i lokale fællesskaber, hvilket evalueringen også dokumenterer.

Projektet understøtter de anbefalinger som KL, regionerne og staten har lavet omkring det nære sundhedsvæsen. Det handler om at sikre, at borgeren hjælpes i nærmiljøet, samt undgår indlæggelser, så Middelfart opleves som et godt sted at leve.

Formål

Vi ønsker at udvikle Middelfart midtby som en levende og attraktiv by, et spændende sted at bo og besøge og ikke mindst investere i, med et særligt fokus rettet mod liveability, bæredygtighed og klimatilpasning.

Derfor har byrådet gennemført en proces med involvering af en lang række interessenter, børn og unge og alle interesserede borgere om at formulere en ny udviklingsplan for Middelfart midtby.

Udviklingsplanen for Middelfart Midtby er med til at skabe grundlaget for næste trin i udviklingen af Middelfart midtby. En af udviklingsplanens vigtigste funktioner er i den forbindelse at binde de mange projekter, der allerede er i gang, sammen med projekter der sætter en ny retning for både midtbyen og byens udvikling.

Middelfart Byråd vedtog den 3. december 2018 den ny udviklingsplan for Middelfart midtby – Mulighedernes Middelfart.

Det er byrådets vision for midtbyen at skabe en oplevelsesrig, samskabende og fremadskuende midtby, med klima og byens liv i centrum.

Byrådet har valgt at fremhæve "Klima" og "Liveability" som særlige vigtige temaer i midtbyens udvikling. Det betyder bl.a. et større fokus på klimatilpasning og grøn omstilling i flere skalaer, men det handler også om at sikre og skabe mere byliv og bykvalitet i midtbyen.

For at hjælpe med at realisere visionen for Mulighedernes Middelfart har Byrådet defineret 4 strategier, der bestemmer retningen for midtbyens udvikling. Derudover indeholder planen en lang række af indsatser og konkrete projekter. Med den nye udviklingsplan sætter byrådet nu retningen for de næste 15-20 års udvikling af midtbyen.

Du kan læse mere på den hjemmeside, vi brugte i processen:

https://midtbyplanmiddelfart.middelfart.dk 

Formål

Igennem denne indsats vil vi forbedre naturværdierne, skabe bedre mulighed for at komme ud i naturen og øge interessen for naturen. Vi vil øge viden om naturen og lysten til at være med i naturprojekter og udviklingsprocesser i lokalbefolkningen, hos det lokale erhvervsliv, blandt mulige tilflyttere, hos turister og andre besøgende. Naturindsatsen skal altså foruden naturforbedringer understøtte bosætning, turisme, sundhed, læring og de rekreative muligheder.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Der tages udgangspunkt i Staurby Skov, som Middelfart Kommune fra 2016 har overtaget efter privat eje. Ved overtagelsen af denne bynære skov, skaber Middelfart Kommune helt nye rekreative muligheder for befolkningen og fokus på naturen.

Kommunen ejer skovene på Hindsgavl, og p.g.a. deres beliggenhed og publikumsvenlighed er de meget besøgte. Nogle af de ønsker, som i dag er svære at imødekomme på Hindsgavl vil kunne imødekommes i Staurby Skov. Med god planlægning og zoneinddeling bliver Staurby Skov udviklet til en skov, hvor der både er plads til de aktive sportsudøvere, børnefamilierne og til den der nyder skovens ro og naturværdier.

Staurby Skov vil blive udviklet i en mere publikumsvenlig og rekreativ retning end den private skov tidligere har været, hvor der stadig er plads til natur. Der er inden da gennemført en planlægningsproces med inddragelse af borgere og interessenter på tværs af de politiske områder med etablering af et § 17 stk. 4 udvalg med medlemmer fra Byrådet samt lokale borger- og foreningsrepræsentanter. I planlægningen blev der lavet et oplæg til en masterplan der både tager hensyn til natur og rekreative tiltag – så der er en balance og så der sker en udvikling med naturen som motor. Et enstemmigt byråd har den 26. juni 2017 vedtaget masterplanen.

Indsatsen er nu i drift, dvs. masterplanen er ved at blive gennemført. Følg status på hjemmesiden og læs mere om Staurby Skov:

https://staurbyskov.middelfart.dk  

 

Middelfart Marina - hele kommunens marina

Formålet med byrådets signaturindsats 'Middelfart Marina' er at udvikle marinaen til at blive hele kommunens marina og gøre området mere alsidigt og attraktivt. Den kommende lokalplan for området åbner for nye muligheder for byggeri og aktiviteter på marinaen (som eksempelvis vandrehjem, bademuligheder, publikumspladser, parkering m.m.).

Udvikling af Middelfart Marina er en signaturindsats for Byrådets vision ”Broerne begynder her”. Det betyder, at den fremtidige udvikling af marianen vil bidrage til at opfylde de tre mål – ”Et godt sted at bo og leve”, ”Danmarks grønne vækstkommune” og ”Fokus på konkrete resultater”.

 

Fokuspunkter for indsatsen

  • Læring og dannelse i bred forstand
  • Turismeudvikling
  • Erhvervsudvikling
  • Aktiviteter for kommunens borgere
  • Skabe mere liv i marinaen, generelt og i vinterhalvåret i særdeleshed
  • Give hele området et kvalitetsløft
  • Involvering og engagement

Se mere om marinaplanen og følg med i processen på:

http://marinaplan.middelfart.dk 

Formål

Formålet med Småbørnsindsatsen 0-2 år er, at alle børn i Middelfart Kommune får en god start og kan mestre livet.

Indsatsen skal have fokus på, at vi sammen med forældrene skaber de bedste muligheder for børnene. Konkret skal der udvikles værktøjer og systematikker, der på bedste vis sikrer børnenes sundhed og udvikling samt forebygger, at børnene senere i livet kommer i mistrivsel og bliver sat uden for fællesskabet.

"En god start på livet i Middelfart Kommune" er med til at understøtte målet om at Middelfart Kommunen er "et godt sted at bo og leve".

 

Fokuspunkter for indsatsen

Målene for Småbørnsindsatsen 0-2 år:

  • At støtte og styrke forældre i at mestre de udfordringer de møder i deres livssituation som familie ved sundhedsfremmende indsatser
  • At tidlig opsporing og forebyggende indsatser for børnene og deres familier reducerer et senere behov for støtte
  • At styrke det tværfaglige samarbejde i mellem specialistfunktioner i BUF indenfor 0-2 års området samt dagplejen og vuggestuerne
  • Indsatser linkes til den tværgående Handleguide, som sikrer tidlig opsporing og understøtter børne- og ungefællesskaber.

På den måde bidrager indsatsmålene til kommunens overordnede vision "Broerne begynder her" med Middelfart Kommunes fokus på fællesskaber, og at mangfoldighed er en styrke. De sundhedsfremmende og forebyggende elementer i målene for Småbørnsindsatsen matcher strategien for fremtidens velfærd, der tager sit udgangspunkt i borgernes eget ansvar for at skabe et godt og meningsfuldt liv med de fire forskellige spor.

Samtidig understøtter de også Børn, Kultur & Fritidsudvalget med de politiske mål om etablering af nye børne- og ungefællesskaber samt kompetenceudvikling af personalet.

Småbørnsindsatsen er nu ved at blive implementeret i sundhedsplejen i Middelfart kommune med de forskellige tiltag som er udsprunget af arbejdsgruppens oplæg.

 

Formålet med Indsats for vækst er at understøtte det lokale erhvervsliv – i vækst og jobskabelse.
Indsats for vækst skal være med til at skabe nye samarbejder, ideer og initiativer. Disse opstår ofte, når forskellige interessenter arbejder på tværs og dermed ser sammenhænge i et nyt og større perspektiv. Det sker også i forbindelse med vores samarbejde om Trekantområdets vækststrategi. Samtidig er vækstplanen med til at støtte visionens tre temaer.

  • Et godt sted at bo og leve.
  • Danmarks grønne vækstkommune.
  • Fokus på konkrete resultater.


Middelfart Kommune ønsker

  • at have fokus på økonomisk vækst og produktivitet i vore lokale virksomheder,
  • at skabe arbejdspladser og reducere arbejdsløsheden,
  • sikre et alsidigt og højere uddannelsesniveau,
  • udvikle turismen i en grøn og bæredygtig retning,
  • og skabe øget fokus på netværk og samarbejde.

Det skal ske med omdrejningspunkt i en nedsat tværgående arbejdsgruppe, der skal arbejde med konkrete initiativer. Arbejdsgruppens opgave er at vedligeholde idékataloget og udvælge initiativer. I første omgang arbejdes der med følgende tre prioriterede initiativer.

Der arbejdes aktuelt med tre konkrete initiativer:

  • Trekantområdet – Danmarks Produktionscentrum
  • Erhvervsvenlighed i den kommunale organisation
  • Klimalaboratoriet – hvordan klimatilpasning og forebyggelse kan bidrage til vækst

Se mere:

Indsats for vækst (PDF)

Idekatalog (PDF)

Formål

I den kommende Sundhedsaftale, er en af de politiske visioner at forebygge overvægt hos børn og unge. I Middelfart Kommune ved vi, at vi følger den tendens, der ses på landsplan – at flere og flere, heriblandt børn – bliver overvægtige. Overvægt kan for en stor dels vedkommende forebygges gennem gode vaner, bl.a. på kost og bevægelsesområdet. Sundhedsafdelingen og afdelingen for Skole- og dagtilbud, at der laves en flerstrenget indsats, hvor fokus er på, at eleverne bliver selvtransporterende til og fra skole.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Lokalt arbejde med forebyggelse af overvægt

1) Sundhedsafdelingen og Skole- og dagtilbud foreslår, at der laves en flerstrenget indsats, hvor fokus er sundhed og bevægelse. Alle skoler og deres skolebestyrelser skal udarbejde en bevægelsespolitik med fokus på, at så mange elever som muligt bliver selvtransporterende.

Den samlede bevægelsespolitik skal på den enkelte skole indeholde forslag til, hvordan den enkelte elev bliver selvtransporterende til og fra skole.

Hver skolebestyrelse er kreativ ind i at arbejde med tiltag, såsom

  • gåbus,
  • cykelbus,
  • sjov skolesti,
  • konkurrencer på tværs af klasser, årgange, skoler,
  • deltagelse i nationale kampagner (f.eks. Alle Børn Cykler, Lys på med Ludvig)
  • og opsættelse af poster med QR koder, hvor man kan indlægge opgaver, der kan bruges i undervisningen eller lignende.

2) Derudover er det planlagt at implementere Holbæk modellen i efteråret 2019. Holbæk modellen er et tilbud til overvægtige børn og deres familier, hvor de modtager kost- og motionsplan tilrettelagt det enkelte barn. Derudover er der regelmæssig opfølgning. Dette arbejde foregår i samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og Sundhedsplejen.

Evaluering
Ad 1) I skolesundhedsprofilerne, der gennemføres i 0., 4. og 8. klasse, spørges eleverne, om de kommer aktivt til skole (gå, cykle, rulleskøjter mm). Målsætningen blev for nogle år siden fastsat til, at 80 % af eleverne skulle være selvtransporterende mindst en gang om ugen blandt 4. og 8. klasses eleverne. Udviklingen følges i skolesundhedsprofilerne en gang om året (forår).

Ad 2) Evaluering varetages af Malene Panduro Christensen, leder af sundhedstjenesten.

Da indsatsen er tværgående, holdes flere udvalg orienteret om progressionen i indsatsen: Skoleudvalget, Teknik og Miljø og Social- og Sundhedsudvalget.

 

Procesplan

  1. Involvering af skoler og skolebestyrelser: Forår 2019
  2. Opfølgning ift. selvtransporterende børn, via skolesundhedsprofiler: Forår 2019 og forår 2020
  3. Udarbejdelse af beskrivelser for fokus på bevægelse på de enkelte skoler: Efterår 2019
  4. Igangsættelse af aktiviteter på skolerne: Efterår 2019

 

Holbæk modellen

Der er lavet en procesplan for indførelse af Holbæk modellen. Arbejdet ligger ved Malene Panduro Christensen, leder af Sundhedstjenesten i samarbejde med Vickie Kramer Bang, teamleder for Udviklingsafdelingen.

Formål

Middelfart kommune ønsker at tiltrække nye virksomheder og bistå med at udvikle rammerne for de eksisterende virksomheder. Med udgangspunkt i en periode med vækst sammenholdt med den lave ledighed, oplever Middelfart kommunes virksomheder en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft – særligt indenfor områder med behov for faglært arbejdskraft, eks. industri/produktion, det betyder at virksomheder siger nej tak til ordrer og dermed bremses vækst og velfærd.

Den lave ledighed betyder at virksomhederne ikke kan finde kandidater med efterspurgte kompetencer blandt ledige og derfor må lede efter kandidater der allerede er i job, med øget lønkonkurrence til følge.

Samtidig viser en midtvejsrapport fra STAR, om afdækning af virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft baseret på elektroniske jobopslag, at der er ændrede kompetencekrav til medarbejdere indenfor en lang række af fagområder.

For at understøtte vækst og velfærd er det derfor vigtigt med en indsats med fokus på uddannelses- og kompetenceløft hos den eksisterende arbejdskraft i virksomhederne så disse rustes til nye kompetencekrav og som løfter kompetenceniveauet i virksomhederne generelt, til gavn for vækst og velfærd. Kompetence og uddannelsesløftet skal både have fokus på at løfte fra ufaglært til faglært, fra faglært til specialist/tekniker, for at udvikle yderligere potentiale hos eksisterende medarbejder i virksomhederne, så der sikres en varig tilknytning til arbejdsmarkedet til gavn for både virksomhed og borger.

Den kommende ny videre- og efteruddannelses struktur giver gode muligheder for, at virksomhederne internt kan kompetenceudvikle allerede ansatte medarbejdere, men, i sær for mindre virksomheder uden HR-ressourcer, opleves opgaven med behovsafdækning og kompetenceafklaring som uoverkommelig, på grund af travlhed og et kompliceret og bureaukratisk uddannelsessystem.

Fokuspunkterne for indsatsen skal derfor være, i samskabelse med uddannelsesinstitutioner, erhvervscenter, faglige organisationer og erhvervsliv, at udvikle og eksekvere modeller for uddannelses og kompetenceløft af den eksisterende arbejdskraft for at understøtte vækst og velfærd i Middelfart Kommune.

For at understøtte at Middelfart Kommune i fremtiden også vil være leveringsdygtig i kvalificeret arbejdskraft, vil et yderligere fokuspunkt være den unge generation og deres tilvalg af erhvervsuddannelser.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Middelfart Kommune/Job- og Vækstcenteret har den koordinerende og faciliterende rolle i forhold til gennemførelse af indsatsen, der skal ske i samskabelse med parterne på området: uddannelsesinstitutioner, erhvervscenter, faglige organisationer og virksomhederne. Opgaven vil være at understøtte virksomhedernes vækst ved hjælp af målrettede uddannelses- og kompetenceløft, specifikt ved at støtte virksomhederne til:

Behovsafdækning af kompetencer, herunder:

  • Afdækning og identificering af eksisterende og begyndende mangelområder
  • Afdækning og identificering af ændrede kompetencekrav.
  • Fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere til at afhjælpe faglærte så der kan frigøre tid/ressourcer til fagspecifikke opgaver.
  • Realkompetencevurdering af medarbejdere
  • Støtte til/koordinering af udvikling og eksekvering af konkrete uddannelses- og kompetenceløft i virksomhederne, herunder:
    - Voksenlærlinge-forløb
    - Kursus-/uddannelsesforløb målrettet konkrete brancher/fagområder med mangel eller begyndende mangel på arbejdskraft.
    - Bistand til bureaukrati/papirarbejde, ansøgninger m.m. – herunder jobrotation, uddannelse af ledige til at overtage opgaver mens medarbejdere/medarbejdergruppe er på uddannelse/kursus.
    - For at afdække behov og mulighedsfelt benyttes både struktureret viden og data om arbejdsmarkedet, sammenholdt med kvalitative undersøgelser i samarbejde med lokale virksomheder.

Som forebyggende indsats arbejdes der med praktikpladser og en garantiordning i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, herunder det etablerede samarbejde med dansk Byggeri og Dansk Industri samt initiativerne under Åben Skole som alle understøtter arbejdet med at få flere unge til at vælge erhvervslivet som en karrievej.

I dette arbejde, vil der være behov for at få afdække behov og muligheder for fleksible transportmuligheder fra yderområder til uddannelsesinstitutioner fx gennem:

  • Flextransport for studerende
  • En uddannelsesbus som i Assens Kommune
  • Et fokusområde vil også være ungdomsboliger/kollegieboliger. Etableringen af disse ville også kunne understøtte initiativer som kan løfte indsatsen på Ungeområdet – eksempelvis mentorordning ml. ressourcestærke unge og mindre-ressourcestærke unge.

 

Involvering og engagement

Indsatsen skal funderes i allerede eksisterende netværk og samarbejder mellem Kommune/Job- og Vækstcenter, uddannelsesinstitutioner, erhvervscenter, faglige organisationer og virksomhederne. Samtidig skal indsatsen bygge på videreudvikling af eksisterende indsatser for målrettet kompetenceudvikling af ledige i samarbejde med virksomheder, med fokus på nytænkning i forhold til udvikling af målrettede uddannelses- og kompetenceforløb der kan skabe direkte værdi for virksomhederne i kommunen.

Middelfart Kommune/Job- og Vækstcenters vil have en koordinerende rolle i indsatsen i forhold til at involvere relevante aktører og facilitere konkrete initiativer i forhold til indsatsens fokusområder. Samtidig vil Middelfart Kommune/Job- og Vækstcenter stå for videns-samling og vidensdeling, så erfaringer og udviklede moddeller for uddannelse- og kompetenceløft kan deles i netværk og blandt relevante aktører, så indsatsen sikres lokale forankring.

 

Procesplan

  1. Identificering og kortlægning af relevante aktører/interessenter: Opstart
  2. Etablering og facilitering af samskabende netværk der udvikler og eksekverer konkrete initiativer for kompetenceløft af medarbejdere i lokale virksomheder: Opstart/løbende
  3. Identificering af områder m. mangel eller begyndende mangel på arbejdskraft – via eksisterende og opsøgende indsats: Opstart/Løbende
  4. Udvikling af modeller til kompetenceløft internt i virksomheder: Løbende
  5. Udvikling af relevante kursus/uddannelsestilbud målrettet områder med mangel på arbejdskraft: Løbende
  6. Kampagne målrettet voksenlærlingeordningen: Efter behov
  7. Evaluering/opsamling/vidensdeling: Løbende

Formål

Regeringen har sat overordnede mål for øget genanvendelse, som kommunen lokalt skal arbejde for. Genanvendelsen skal øges til over 50% indenfor få år, og der forventes nye mål på 65-70% genanvendelse.

Målet med genanvendelse er, at materialer/ressourcer skal cirkulere i samfundet i stedet for at blive forbrændt/deponeret. Genanvendelse mindsker forbruget af knappe ressourcer og mindsker miljø- og klimabelastningen. Øget lokal genanvendelse kan desuden bibringe lokalsamfundet øget aktivitet og vækst hos virksomheder.

Denne udvikling skal understøttes af velfungerende kommunale ordninger for genanvendelse. Samtidig skal både borgere og virksomheder have kendskab til, hvordan de bedst muligt optimerer genanvendelsen.

Før en ressource bliver til affald, som kan sendes til genanvendelse, er der i nogle tilfælde mulighed for, at den kan cirkulere i lokalsamfundet. Øget reparation kan føre til, at flere produkter cirkulerer til direkte genanvendelse i lokalsamfundet.

Indsatsen hører under strategierne for grøn vækst og fremtidens velfærd. Indsatsen relaterer sig til de politiske mål om at udvikle nye indsamlingsordninger, optimere genbrugspladsstrukturen og effektivisere affaldsområdet, med fokus på at gennemføre opgaverne i samarbejde og dialog med borgere, virksomheder og organisationer, i privat/offentligt samarbejde og med fokus på grøn vækst og jobskabelse.

 

Fokuspunkter for indsatsen

Indsatsen skal bestå at en række forskellige aktiviteter/delprojekter, der hver for sig men på forskellig måde kan bidrage til at øge genbrug og cirkulær økonomi i kommunen.

Følgende punkter er mulige delprojekter. Indsatsens første planlægningsperiode skal bestå af en screening af disse delprojekter med en nærmere beskrivelse af indhold, tidsplan og realiserbarhed.

Erhvervslivets omstilling til cirkulær økonomi. Regeringens Advisory Board vil i første halvdel af 2017 komme med en række anbefalinger til, hvordan erhvervslivet kan omstilles til cirkulær økonomi og dermed bidrage til bedre recirkulering af materialer og øget genanvendelse. Indsatsen i Middelfart vil koncentrere sig om at understøtte de dele, som kan gennemføres ved en lokal indsats.

Virksomheder har ofte ikke den fornødne tid og viden til at vurdere, om råvarer kan udnyttes bedre, eller om affald kan opklassificeres til et bedre produkt. Kommunen kan sætte fokus på at rådgive om dette i forbindelse med miljøtilsyn eller egentlige affaldstilsyn.

Igennem en internetportal kan der skabes direkte kontakt imellem borgere/virksomheder, der har en ressource i overskud (fliser, træ metal, ren jord…) og borgere/virksomheder, der har brug for ressourcer. Øge kendskabet til og anvendelse af eksisterende portaler, f.eks. jordbasen.dk.

En kortlægning af affaldsstrømme, materialer og mængder i kommunen kan give oplysninger, som kan bruges af borgere, foreninger og virksomheder, der kan anvende materialer, som for andre vil være affald.

Reparationer. Projektet skal undersøge, hvilke muligheder der kan skabes lokalt for at fremme reparation og dermed direkte genanvendelse af produkter.

Samarbejdet med eksisterende velgørende og private genbrugsbutikker kan udvikles.

Understøttelse af lokale byttemarkeder, eller etablering af byttemarkeder, hvor borgere kan bytte brugte genstande med hinanden.

Genbrug af byggeaffald. En mere skånsom nedrivningsproces vil gøre, at flere materialer kan genanvendes. Dette kan igangsættes i et samarbejde med håndværkere, nedrivere og andre virksomheder, herunder i et samarbejde med foreningen Danske Maskinstationer og Entreprenører. Samarbejde med byggefolk og arkitekter kan også sætte fokus på, om der kan genbruges byggematerialer i forbindelse med nybyggeri. Her vil det være oplagt at samarbejde med Huset og Det Biologiske Hus.

Cirkulær økonomi bør indtænkes i øvrige kommunale indsatser og udviklingsplaner, f.eks. i midtbyplanen, i deleøkonomiprojektet og i udvikling af socialøkonomiske arbejdspladser. Igennem øget samarbejde imellem affaldsområdet og handicap og psykiatris beskæftigelsestilbud Perronen og Multihuset. Sammenhæng indtænkes i forhold til skolerne, f.eks. i den eksisterende opfinderkonkurrence Edison. Fej for egen dør: Der bør også ses på kommunens eget byggeri og nedrivning samt kommunens affaldsproduktion, herunder madaffald. Opmærksomhed på at købe produkter, som nemt kan adskilles i forskellige materialer til genanvendelse.

Kommunen vil indføre mulighed for øget sortering hjemme hos borgerne, i centrale løsninger i lokalområderne samt på genbrugspladserne igennem bedre genbrugspladser og ny struktur på området.

 

Involvering og engagement

I indsatsen inddrages borgere, der gerne vil medvirke til direkte genbrug og øget genanvendelse. Erhvervslivet inddrages i form af virksomheder, der skal af med affald, eller som kan bruge affald. Virksomheder som kan/vil fremme reparationsmarkedet. Virksomheder indenfor byggeri og nedrivning. Lokale foreninger, genbrugsbutikker og lignende.

Da der er tale om meget forskellige indsatser, vil der også være tale om meget forskellige former for involvering. Borgermøder, virksomhedsbesøg, konkurrencer, nudging, møder med lokale foreninger og organisationer, udviklingsworkshops samt digitale platforme til kommunikation og formidling af konkret faktuel viden.

Det overordnede tværpolitiske og borger-/virksomhedsinvolvering håndteres i et §17 stk. 4 udvalg. Der vil være tale om delprojekter af meget forskellig karakter, og derfor vil det være forskelligt, hvilke særlige interessenter, der hører til hvert delprojekt. Derfor arbejder §17, stik 4 udvalget overordnet med det store linjer og sammenhænge i indsatsen. Der afholdes ca. 4 årlige møder i udvalget. Under udvalget arbejder en række arbejdsgrupper, som nedsættes i forbindelse med hvert delprojekt. Arbejdsgrupperne sammensættes efter behov af medlemmer fra de stående udvalg, erhverv, organisationer, borgere samt forvaltningen.

§17 stk. 4 udvalget søges sammensat pr. 1. januar 2018 af følgende. Der tages forbehold for udvalgsstrukturen efter 1/1 2018:

  • Et medlem af Miljø- og Energiudvalget
  • Et medlem af Teknisk Udvalg
  • Et medlem af Social- og Sundhedsudvalget
  • Et medlem af et af udvalgene vedr. 0-16 års området
  • Et medlem af Økonomiudvalget
  • En-to borgerrepræsentanter for initiativer i lokalsamfundene
  • En repræsentant for uddannelsesområdet, f.eks. gymnasiet
  • En repræsentant fra erhvervsrådet
  • En repræsentant fra det fælles elevråd
  • En repræsentant fra genbrugsorganisationer/-butikker
  • To repræsentanter fra byggeri, gerne en organisationsrepræsentant (ikke nødvendigvis lokal) og en lokal virksomhed/entreprenør.
  • En repræsentant for ungdomsrådet
  • En repræsentant for boligforeningerne

 

Indtil 1. januar 2018 arbejder forvaltningen med forberedende arbejde og screening af forskellige muligheder. Der tilknyttes 4 politikere i en midlertidig følgegruppe, som nedlægges når § 17 stk. 4 udvalget er dannet. Det kan være et medlem fra Miljø- og Energiudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Skoleudvalget.

 

Procesplan

  1. Planlægning og igangsætning: 2017
  2. Delprojekter: 2018-2019
  3. Evaluering og plan for fremtidig indsats: 2020

Gennemførte indsatser

Luk alle
Åben alle

Byrådet igangsatte indsatsen Fælles unge – Fælles ansvar i 2015.

 

Vision

At alle unge skal have mulighed for - og opbakning til at gennemføre en ungdomsuddannelse i bestræbelsen på at blive selvforsørgende og opnå større livskvalitet.

 

Handling

Overordnet prioriterer Ungeindsatsen handlinger, som kan gøre ungeindsatsen fælles og som har afsæt i, hvad vi kan gøre fælles på tværs af vore forvaltninger.

 


Målsætning

  • At flere unge går i ordinær uddannelse på SU
  • At færre unge har behov for senere foranstaltninger
  • At flere unge bliver selvforsørgende
  • Tidligere indsats og derfor mindre behov for sagsbehandling
  • Målrettet indsats fra det enkelte fagområde

 

Handlinger i ungeindsatsen 2016 – 2019

  • Fokuspunkt ”Unge i misbrug”:
    Udvikling af et mobilitetsprojekt, som styrker såvel den forebyggende og opsøgende indsats som den mere behandlende indsats.
  • Fokuspunkt ”Ungeledighed”: Målgrupperne 18 – 30 år-årige.
    Unge debutanter
    Unge i job
    Aktivitetsparate unge
  • Fokuspunkt: ”Ikke-uddannelsesparate unge”:
    Fokuseret vejledningsindsats/ udvikling af handleplaner
    Turboforløb i 8. klasse
    Karrierelæring på tværs
    Fælles fraværsindsats

Formål

At udvikle integrationsindsatsen for nye borgere af anden etnisk oprindelse/ flygtninge i kommunen, således at indsatsen bygger bro mellem de kompetencer og den kultur, som disse borgere kommer med fra deres hjemland og de nye kompetencer og den nye kultur, de skal tilegne sig i Danmark.
Indsatsen sigtede mod hovedmålet ”Fokus på konkrete resultater og ”Et godt sted at bo og leve”. Ligeledes havde den fokus på det politiske mål om ”Kompetenceudvikling af ledige”.

Således var formålet med indsatsen at skabe mulighederne for at disse nye borgere kan blive selvforsørgende og dermed være medskabere af vækst.

 

Fokuspunkter for indsatsen

I forhold til opfyldelse af visionen og de politiske mål, var fokuspunkterne for indsatsen integration blandt andet:

  • Boligplacering i hele kommunen
  • Hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet og tæt samarbejde med virksomheder
  • Fokus på danskuddannelse
  • Integrationsindsatser i familier koordineres på tværs af forvaltninger
  • Innovativt samarbejde med civilsamfund (frivillige, organisationer, foreninger og lokal-samfund og -råd)
  • Aktiv og bevidst anvendelse af disse borgeres kompetencer og potentialer i indsatsen
  • Engagement og fælles ansvar på tværs af fagudvalg og forvaltninger
  • Involvering og engagement
  • Forudsætningen for vellykket integration er en tæt lokalpolitisk involvering. Det kræver engagement på tværs af fagudvalg, forvaltninger, virksomheder og civilsamfund.
  • Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har det primære ansvar for indsatsen, men i tæt dialog med andre fagudvalg og civilsamfund.

Teknologi i Øjenhøjde – 25 familier i et år med velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi kan være mange forskellige ting, fra avanceret robotteknologi til små praktiske redskaber, der kan gøre det nemmere at klare alt lige fra køkkentjansen til toiletbesøg. I 2015 introducerede Middelfart Kommune projektet Teknologi i Øjenhøjde, hvor 25 hjem i et år fik muligheden for at prøve kræfter med forskellige slags velfærdsteknologiske værktøjer. De 25 deltagende familier blev fundet indenfor fem grupper af borgere med forskellige typer af funktionsnedsættelser, den yngste deltager var ved projektets start 2 år, den ældste var 87.

Her, to år senere, er projektet gennemført, og kommunen er blevet mange, mange erfaringer rigere, og det samme er sandsynligvis de borgere, der har medvirket. Det oprindelige formål i projektet var at vende ekspertrollen væk fra kommunens medarbejdere og flytte denne til kommunens borgere, med andre ord at lade den enkelte borgers drømme, mål og ønsker være et afgørende element, når det skulle vælges, hvilken indsats eller hvilken teknologi, der skulle satses på.

Men det var ikke det eneste formål, derudover ville kommunen også:

  • Opdage de gode teknologier, der virker i hverdagen, og hvordan disse kan implementeres
  • Arbejde sammen på tværs af fagområder om et fælles projekt
  • Få helt nye muligheder for at komme i dialog med borgerens netværk
  • Træne kommunens ansatte i at være gode til at spotte, hvilken teknologi, kommunen og borgeren tror på, giver mening
  • Få nye teknologier afprøvet af nye målgrupper
  • Opnå vigtig viden, som vi kan bruge til at tænke anderledes om fremtiden
  • Lære mere om, hvordan vi bedst udnytter de tilgængelige ressourcer.

På godt og ondt har projektet bidraget til at gøre de fleste implicerede klar over, at succes med velfærdsteknologi ikke bare opnås med masseimplementering af produkter, uanset hvor smarte eller virkningsfulde, disse ellers må være. Der er mange flere aspekter, der skal håndteres, såvel hvad angår borgerne og deres pårørende, som hvad angår det organisatoriske aspekt i kommunen.

Alt dette, og meget andet, er blevet behandlet i den evalueringsrapport, der nu foreligger. Rapporten er udarbejdet af Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning ved University College Lillebælt, der er indgået i et konstruktivt og gensidigt udbytterigt samarbejde med Middelfart Kommune om at uddrage de væsentligste pointer fra projektet. Et samarbejde, der i øvrigt har ført til, at kommunen og Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning har indledt samarbejde om andre projekter på Social- og Sundhedsområdet.