I Middelfart Kommunale Tandpleje har vi fokus på sundhedsfremme. I vil opleve, at vi i mødet med dig og dit barn lægger vægt på tryghed i tandlægestolen. I fælleskab med jer skaber vi fundamentet til en sund mund gennem hele livet.

Luk alle
Åben alle

Som barn i Middelfart Kommune kan du gå gratis til tandlæge hos den kommunale tandpleje fra du bliver født og indtil du fylder 18 år. 

Fra og med d. 1. juli 2022 er det gratis tandplejetilbud blevet udvidet til også at omfatte unge mellem 18 og 19 år (årgang 2004) i 2022. Fra 2023 og frem til 2025 bliver ordningen udvidet med en årgang om året. Det betyder, at i år 2025 kan alle unge mellem 18-22 år frit benytte sig af tilbuddet om gratis tandpleje i Middelfart Kommunale Tandpleje.

Du kan frit vælge mellem de to kommunale klinikker, som ligger på henholdsvis Lillebæltskolen og på Ejby Skole.

Vi indkalder til den første undersøgelse, når du er fyldt ca. 3 år,. Men synes dine forældre, at der er behov for at vi skal kigge på dine tænder, inden du fylder 3 år - f.eks. hvis de er bekymrede over udseendet af tænderne - er dette også en mulighed. Og selvfølgelig er I velkomne til at ringe og tale med en medarbejder fra tandplejen, hvis I har spørgsmål.

Børn og unge bliver herefter undersøgt med ca. 12 måneders intervaller, men med individuelle hensyn.

Tandregulering tilbydes børn, som har en tandstillingsafvigelse, der kan føre til dårlig tyggefunktion eller skade på tænderne og det omgivende væv. Dette tilbydes på Tandregulering Lillebælts klinik i Fredericia.

Før hver tandregulering af børn under 15 år, skal forældre informeres om behandlingen og give tilladelse til, at behandlingen udføres. Dette kan både gives mundtligt og skriftligt. I tilfælde, hvor forældrene er fraskilt og har fælles forældremyndighed, vil større behandlinger kræve begges tilladelse/samtykke.

Man kan som patient eller forældre til enhver tid se sin journal eller få en kopi af denne. Opbevaringspligten af journalen ligger hos tandplejen. Denne kan overføres til anden tandklinik - privat eller kommunal.

 

Kontakt tandplejen

Klinikken Lillebæltskolen
Skippervej 1
5500 Middelfart
Tlf. 8888 5790

Klinikken Ejby Skole
Nørregade 88
5592 Ejby
Tlf. 8888 5517

Åbningstid:
Klinikkerne er åbne på alle skoledage fra kl. 8.00.


Send sikker post til klinikkerne:

Husk at skrive dit barns navn og cpr nr i beskeden til os.

Cvr nr: 29189684
EAN nr: 579 800 650 23 18

 

Fritvalgsordning

For børn i alderen 0-15 år:
Ønsker du ikke at modtage det gratis tilbud, kan du få 65 % i tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje hos en privat tandlæge efter eget valg. Du skal selv betale 35 % af regningen.
Påbegyndte behandlinger skal afsluttes, før et skifte kan finde sted.
Ved valg af privat praksis gælder det samlede tandplejetilbud dvs. også evt. tandregulering.
Der gives kun tilskud til den af kommunen godkendte behandling.
Hvis man vælger privat tandklinik, skal Middelfart Kommunale Tandpleje kontaktes først og lave en skriftlig aftale med tandlægen før evt. undersøgelse og behandling må finde sted.
Undersøgelse og behandling foretaget uden der foreligger en skriftlig aftale, kan der ikke gives tilskud til.
Ved større og kostbare behandlinger skal tandplejen godkende behandlingsplanen og pris, før behandlingen må påbegyndes, ligeledes ved behandlinger, der ikke er omfattet af BUT overenskomst på området.
Tandregulering skal godkendes af Tandregulering Lillebælt I/S, før der gives tilskud.

For unge på 16, 17 og 18 år:
Unge i alderen 16-18 år kan frit vælge, om de vil modtage tandplejetilbuddet på en af Middelfart Kommunale Tandplejes klinikker eller hos en privat tandlæge. Begge dele vil være gratis, men før et skifte kan finde sted, skal påbegyndt behandling færdiggøres, og den kommunale tandpleje skal kontaktes først for at indgå aftale med tandlægen.
Ved større og kostbare behandlinger skal Tandplejen godkende behandlingsplanen og pris, før behandlingen må påbegyndes.

Særlige regler vedrørende fritvalgsordningerne:
Der skal normalt gå et år, før et nyt tandlægeskifte kan finde sted.
Undersøgelsesintervallerne følger de af kommunen vedtagne, og der ydes kun tilskud til en undersøgelse pr. år, med mindre der foreligger særlige forhold.

Tilskud kan kun gives i forhold til de af kommunen godkendte behandlinger, og der betales ikke til behandlinger, der er påbegyndt uden godkendelse. Ved behandlinger, der ikke står beskrevet i overenskomst mellem KL og dansk Tandlægeforening (BUT), skal den private tandlæge fremsende ansøgning om dette og have godkendelse, før behandling kan igangsættes.
Du er altid velkommen til at kontakte tandplejen.

 

Hvis du er kommet til skade med dine tænder, er det vigtigt, du kontakter en tandlæge. På hverdage inden for klinikkens åbningstid skal du kontakte Middelfart Kommunale Tandpleje på tlf. 8888 5790.

Vi anbefaler, at du tegner en tandforsikring.

 

Ved brug for akut hjælp uden for tandplejens åbningstid

Uden for åbningstid på den kommunale tandklinik skal du kontakte en privat praktiserende tandlæge eller Tandskadevagten i Region Syddanmark tlf. 7011 0707.

 

I weekender og helligdage

Kontakt Tandlægevagten i Region Syddanmark tlf. 9944 0809 fra kl. 9-12.
Tandplejen betaler nødbehandling for børn og unge (0-18 år). 

 

Skader på mælketænder

Skader på mælketænder kan se forskellige ud. Behandlingen afhænger af, hvad der er sket med tanden.

I modsætning til skader på blivende tænder kræver skader på mælketænder sjældent øjeblikkelig tandbehandling, men vi vil gerne se dit barn i løbet af et par dage.

Skader på mælketænder kan blandt andet være:

  • Tanden er slået i stykker: Tanden kan eventuelt slibes, så den ikke river tungen. I sjældne tilfælde, hvor tanden er slået meget i stykker, kan det være nødvendigt at fjerne tanden.
  • Tanden er slået løs: Normalt kræver det ingen behandling, dog tilrådes blød kost i ca. en uge.
  • Tanden er slået skæv: Tanden retter sig ofte op efterhånden. Hvis tanden generer biddet, så barnet ikke kan bide sammen, skal den fjernes.
  • Tanden er slået op i kæben: Tanden kommer oftest frem igen i løbet af et par måneder. Hvis den ikke er fremme efter ½ år, eller hvis der opstår betændelse omkring tanden, må den fjernes.
  • Tanden er slået ud: Du må ikke forsøge at sætte tanden op igen, da dette kan beskadige den blivende tands anlæg. Dette gælder ikke blivende tænder. De skal sættes på plads igen så hurtigt som muligt.

Vi anbefaler, at man tegner en tandskade forsikring, idet der ved skader på mælketænder er risiko for skader på de blivende tænder, som måske først kan færdigbehandles, når barnet er over 18 år.
Kontakt tandlæge i åbningstiden. Hvis skaden er stor, og der er smerter, så kontakt skadestue.

 

Skader på blivende tænder

  • Der er slået et stykke af tanden:
    Kontakt tandlæge eller skadestue hurtigst muligt, hvis det bløder fra tanden. Hvis det afslåede tandstykke kan findes, så opbevar det fugtigt, gerne i mælk. Det kan ofte limes på igen med plast. Kontakt tandlæge eller skadestue hurtigst muligt. Hvis det afslåede tandstykke ikke kan findes, findes der meget velegnede plastmaterialer til genopbygning af tanden. Tanden kan vente med behandling indtil tandlægens åbningstid, med mindre der er smerter, hvor skadestue kan kontaktes.

  • Tanden er slået løs eller skævt:
    Kontakt tandlæge eller skadestue hurtigst muligt.

  • Tanden er slået ind i tandkødet, eller den er blevet ”for lang”:
    Kontakt tandlæge eller skadestue hurtigst muligt.

  • Tanden er slået ud:
    Gør følgende:
    - Find tanden.
    - Undgå at røre ved roden.
     - Skyl tanden forsigtigt i rindende koldt vand. Du skal ikke gnide på tanden, da cellerne på tanden så vil dø.
    - Sæt tanden på plads. Tanden skal helst på plads i løbet af 30 – 60 minutter.
    - Kontakt tandlæge eller skadestue.

    Hvis det ikke er muligt at sætte tanden på plads, så opbevar tanden enten i munden eller i mælk.
    Igen er det vigtigt ikke at røre roden, da det kan mindske muligheden for, at tanden sætter sig fast igen. Søg derefter tandlæge eller skadestue hurtigst muligt. Blivende tænder skal holde resten af livet, derfor er den korrekte behandling meget vigtig.

Hos tandlægen vil I blive spurgt til en privatforsikring, der dækker tandskader.

Dette gøres for at anmelde skaden til jeres forsikringsselskab, idet man ikke altid kan garantere, at der ikke opstår skader på den slåede tand på et senere tidspunkt. Det kan ske flere år efter skaden.

Skader anmeldes på skadede blivende tænder og på de fleste skader på mælketænder.

Der kan være flere grunde til, at tandlægen foreslår, at du skal have en bøjle på tænderne. Der er forskellige faste og aftagelige bøjler, som kan bruges til at rette tænderne. Du kan ikke få rettet tænder, hvis det ikke har betydning for en god funktion. Udelukkende kosmetisk behandling er ikke en del af tandplejens tilbud.

 

Aftagelige bøjler

Nogle gange kan tænderne rettes med bøjler, som kan tages ud af munden. Du vil altid få instruktion i, hvordan bøjlen skal bruges, og hvordan du skal holde den ren.

 

Faste bøjler – togskinner

Tænderne kan også rettes med faste bøjler. Her limes, der små låse på tænderne, som der trækkes en metaltråd igennem – deraf navnet togskinner. Du kan ikke tage bøjlen ud af munden, og det kan være lidt krævende at få børstet helt rent rundt om bøjlen. Du bliver instrueret i en god teknik til tandbørstningen, når du får bøjlen på.

 

Hvor lang tid skal jeg gå med bøjle?

Det afhænger naturligvis af behandlingen. Du kan spørge tandlægen, hvor lang tid, du kan forvente, det tager. Nogle gange går det lidt hurtigere end forventet, andre gange varer det lidt længere, før både du og tandlægen er tilfredse med resultatet.

Når du ikke skal gå med bøjle længere, kommer der en ret lang periode – ofte flere år – hvor tænderne skal holdes på den nye plads. Her får du enten limet en lille metaltråd bag på tænderne, eller du får en skinne/en bøjle, som du skal bruge. Det er meget vigtigt, at du fortsætter lige så længe, som tandlægen siger, ellers bliver tænderne måske skæve igen.

 

Gør det ondt at få bøjle på?

Det kan godt stramme lidt i tænderne, når du får bøjlen, men som regel bliver det bedre i løbet af et par dage. Nogle gange kommer det til at stikke lidt i kinden, og så skal du bare komme, så vi kan hjælpe dig. Heldigvis bliver de materialer, tandlægen bruger, bedre og bedre, så det gør ikke så ondt, som den gang dine forældre måske fik bøjler på.

 

Ganebøjle

Ganebøjlen findes i forskellige modeller. På tandklinikken vil du få at vide, hvordan du skal bruge din ganebøjle. Mange ganebøjler har en skrue (der kan være 2). Hver gang du skruer, udvider bøjlen sig, og ganen bliver lidt bredere. Du skal have ganebøjlen i munden hele døgnet og kun tage den ud, når du spiser og børster tænder. Når du børster tænder morgen og aften, skal du også børste ganebøjlen grundigt med din tandbørste.
Hvis du glemmer at have ganebøjlen i munden i bare kort tid, vil tænderne meget hurtigt flytte sig tilbage, og så passer ganebøjlen ikke mere.
Når du lige har fået ganebøjlen, vil den føles mærkelig, men du vil meget hurtigt vænne dig til den. vis bøjlen generer eller gør ondt, er det vigtigt, du kontakter tandplejen, så vi kan hjælpe dig.
Når du ikke har ganebøjlen i munden, skal du lægge den i den æske, du har fået med.

 

Mundhygiejne og tandbørstning ved fast bøjle

Når du har faste bøjler på tænderne, skal du være ekstra påpasselig med din mundhygiejne.
Tændernes overflader kan nemt ætses af den syre, der dannes ved bakteriernes nedbrydning af madresterne i plakken. Hvis plakken ikke bliver fjernet, kan der opstå hvide, varige, ru kridtninger på tænderne. På disse afkalkede områder kan du risikere, at der senere hen opstår misfarvninger.

 

Hold munden sund med de rette redskaber

Der findes specielle tandbørster og tandtråd, som særligt egner sig til brug på tænder med fast bøjle - blandt andet en solotandbørste, som har et lille rundt børstehoved. Solotandbørsten er god at bruge til at komme rundt om reguleringslåsene (brackets) på tænderne. Tandtråd med forskellige tykkelser på den samme tråd kan også være en god hjælp til at rengøre mellemrummene mellem tænderne.

 

Vær grundig med tandbørstningen

Børst tænderne grundigt mindst to gange dagligt. Du skal børste både over og under bøjlen. Vær ekstra opmærksom på området mellem bøjle og tandkød og under buen. Tandbørsten skal være blød, så den med små cirkelbevægelser kan presses længst muligt ind mellem tænderne. Vær opmærksom på, at bøjler slider mere på tandbørsten end ved almindelig brug.


Sådan gør du:

  • Børst først over bøjlen, så du får skrubbet området mellem bøjle og tandkød.
  • Børst derefter under bøjlen.
  • Børst nu resten af tænderne.
  • Børst gerne med en solotandbørste.
  • Brug gerne tandtråd.

Børst tænderne lige inden, du kommer til kontrol med din bøjle. Hver gang du kommer til kontrol, tjekker vi din mundhygiejne. Hvis du har glemt din tandbørste, kan du komme ind på klinikken og få en udleveret.

 

Tænk over, hvad du spiser!

Du kan stort set spise det, du plejer. Men det er dog vigtigt, du tænker over, hvad du tygger i! De små brikker (brackets), der er limet på tænderne, kan løsne sig eller blive beskadigede, hvis du ikke passer på.
Du bør holde dig helt fra fødevarer, der klistrer eller klæber eller er meget hårde. Undgå derfor karameller, lakrids, vingummi og bolsjer, og skær hårde kanter på for eksempel brød, pizza fra.

Hvis du er uheldig, og noget går i stykker eller generer dig, skal du ringe til tandreguleringsklinikken så hurtigt som muligt og aftale en tid, så du kan få hjælp.

Tandregulering Lillebælt
Jyllandsgade 20, 2. sal
7000 Fredericia
Tlf. 7210 6733.

Vi tilbyder tandregulering indenfor de retningslinjer, der er beskrevet i Sundhedsministeriets bekendtgørelse for tandregulering i kommunal tandpleje.

Tandplejen tager nogle gange røntgenbilleder af de dele af tænderne, som vi ikke kan se ved undersøgelser. Ved tandlægen er røntgenstråling ufarligt for dig.

 

Hvorfor tager vi røntgenbilleder?

Tandplejen bruger røntgenbilleder til at vurdere den del af tænderne og knoglerne, der ellers er skjult ved undersøgelsen. Ved hjælp af røntgenbilleder kan vi bedre vurdere huller i tænderne, undersøge afvigende tandstilling og afvigelser i antal anlagte tænder. Hvis tænder ikke er brudt frem til tiden, kan vi bruge røntgenbillederne til at vurdere tændernes placering. Vi bruger også billederne, før vi fjerner visdomstænder og andre tænder.

 

Hvor meget stråling udsættes jeg for?

Som patient har du krav på at vide, hvor meget stråling du får ved røntgenundersøgelsen. Vi modtager alle hver dag stråling i form af kosmisk stråling fra rummet og stråling fra undergrunden. Det kaldes baggrundsstråling og er også røntgenstråling. Ved en almindelig røntgenoptagelse af en tand får du stråling, der svarer til cirka 4 timers naturlig baggrundsstråling. Et stort røntgenbillede, hvor alle tænder kan ses, svarer til 1-2 dages naturlig baggrundsstråling. Hvis du for eksempel er ude at flyve i en time i 12 km’s højde, udsættes du for stråling, der svarer til 3 almindelige røntgenbilleder.

 

Er røntgenstråling farlig?

De mængder stråling du får, når tandlægen undersøger dine tænder og kæber, anses for at være så små, at en skadelig effekt ikke kan registreres. Sundhedsstyrelsen ønsker, at vi skal modtage så lidt røntgenstråling som muligt, så der skal være en begrundelse for at tage hvert eneste billede. Ligesom vi skal bruge den type røntgenfilm, der kræver mindst røntgendosis. 

Du kan naturligvis fravælge en røntgenundersøgelse, ligesom du kan fravælge en behandling. Konsekvensen vil dog være, at tandlægen ikke kan vurdere tænder og kæber tilstrækkeligt, så huller i tænderne og afvigelser i tænder og kæber ikke kan opdages og vurderes tidligt.

Voksenhjælp til tandbørstning

Børn har brug for hjælp til tandbørstning, indtil de er mindst 10 år gamle. I kan tjekke, om I får børstet tænderne grundigt nok, ved at bruge de røde farvetabletter, der farver plakken på tænderne rød. Hvis der er flere tænder, der ikke er børstet rene, bør forældrene hjælpe barnet med tandbørstningen, indtil barnet er helt klar til at overtage selv. I den periode, hvor barnet taber mange tænder, og der er flere løse tænder og nye på vej, kan det være en god idé, at forældrene af og til hjælper med tandbørstningen.

Børst på tværs

Særligt ved tandfrembrud vil det være hensigtsmæssigt at benytte den børsteteknik, hvor man børster på tværs af tænderne. I de perioder, hvor en eller flere af barnets tænder bryder frem, bør man som forældre være ekstra opmærksom på at få børstet godt, så tænderne kan blive helt rene.
Børst på tværs af tanden med spidsen af tandbørsten - benyt eventuelt en solotandbørste, der har et lille rundt børstehoved og derfor nemmere kan komme ned i fordybninger.

 

Huller i tænderne

Et hul, der endnu ikke har behov for en fyldning, kan se ud som en "kridtstreg" på tandens sider eller en mørk plet i en tyggeflade. Huller imellem tænderne kan ikke altid ses med det blotte øje, der kan et røntgen billede, som vi tager, være til hjælp.

Tænder, der lige er brudt frem er særlig sårbare. Der kan gå noget tid, inden tanden kommer helt op, og barnet tygger med tanden, så bakterierne kan sidde i fred, hvis man ikke er meget omhyggelig med at børste godt.

Man kan selv forebygge huller i tænderne ved at være omhyggelig med tandbørstning 2 gange hver dag og med fluortandpasta med 1450 PPM. Det behøver ikke tage mere end 4 minutter dagligt.

 

Syreskader

Alle mennesker med tænder i munden kan få syreskader. Mad- og drikkevarer kan give ætsning af tænderne, hvis de er sure. Surheden måles med et tal, der kaldes en pH-værdi. Jo lavere pH-værdien er, jo mere surt er produktet. Tænderne ætses, når pH-værdien kommer under 5,5. Du kan mange gange læse pH-værdien på varedeklarationen.

 

Rygning og tandsundhed

Rygning er ikke kun skadeligt for dine tænder og dit tandkød. Det er generelt skidt for dit helbred. Der findes heldigvis mange muligheder for at få gratis hjælp til at stoppe med at ryge. Når du ryger, bliver mundens slimhinder, tænder og tandkød påvirket negativt. Tandkødets blodkar trækker sig sammen, og det svækker den normale blodtilførsel og dermed også immunforsvaret. Dermed bliver dit tandkød sårbart over for de bakterier, der sidder lige under tandkødsranden, og der opstår risiko for infektioner, der kan skade de fibre og knogler, som holder dine tænder på plads. Også din sårheling bliver dårligere, når du ryger. Det kan blandt andet give komplikationer i forbindelse med operationer.

Parodontitis

Jo mere du ryger, desto større risiko for parodontitis har du. Parodontitis kaldes i folkemunde parodentose. Parodontitis skyldes en vedvarende betændelse i tandens støttevæv, herunder den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen starter altid i tandkødet (tandkødsbetændelse), hvorfra den breder sig til støttevævene. Både ved tandkødsbetændelse og parodontitis er der tale om organismens reaktion på bakterier, som sidder i efterladte madrester på tænderne. Parodontitis udvikler sig hurtigere hos rygere, og succesraten ved behandling er langt ringere hos rygere end hos ikke-rygere. Det kan således være svært at få bugt med parodontitis, hvis du ryger.

Misfarvninger

Rygning giver gullige eller brunlige belægninger på tænderne, og de kan ikke fjernes med almindelig tandbørstning. Rygning farver også bakteriebelægninger og tandsten, og også fyldninger og sågar tandkødet kan blive misfarvet. Misfarvningen fra tobak er langt kraftigere end den fra kaffe, te og rødvin og har stor indflydelse på rygerens generelle fremtræden. Du kan reducere misfarvningerne med blegning, men efter behandlingen vil dine tænder være mere modtagelige for misfarvninger. Bemærk desuden, at blegning af tænder ikke må udføres på unge under 18 år.

Snus og tyggetobak

Snus er tobak, som ikke ryges. Snus indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende. Det indeholder også stoffer, der kan give kræft. Nikotinen i snus trænger gennem dine slimhinder i munden og over i blodet. Herfra føres det op til din hjerne og påvirker den til at frigive dopamin. Dopamin er et stof, der får os til at føle lykke og lyst. Hvis du er blevet fysisk afhængig af nikotin, vil du opleve et ubehag, når nikotinindholdet i blodet falder. Det opleves typisk som rastløshed, dårligt humør og irritabilitet. Det dårlige humør og rastløsheden forsvinder, når hjernen igen får nikotin. Men mange nikotinafhængige er ikke klar over, at hjernen nu er blevet afhængig af nikotin blot for at opnå samme tilstand af velvære som alle andre.

Skidt for tænder og tandkød

Snus skader også dine tænder. Det kan misfarve dine tænder, skade dit tandkød og farve dit spyt brunt. Derudover kan snus få dit tandkød til at trække sig tilbage, så mere af dine tænder bliver synlige. Hvis først tandkødet har trukket sig tilbage, så vokser det ikke op igen.

 

Tandtråd

Tandbørsten kan klare tyggeflader og fladerne ind mod tungen og ud mod kinden, men den kan ikke komme ind på fladerne, hvor tænderne støder op til hinanden. Det kan tandtråden.

Hvordan bruger jeg tandtråd?

Du kan med fordel trække tandtråden frem og tilbage, når du skal have den ned mellem tænderne, så gør den ikke skade på tandkødet, når den slipper forbi det sted, hvor tænderne er i kontakt med hinanden. Hvis du bruger tandtråd på andre – for eksempel dit barn – er det også en god idé af file tandtråden forsigtigt forbi kontaktpunktet, så gør det nemlig ikke ondt. Du skal tænke på, at det er tændernes flader, du skal rengøre, så først skal tandtråden glide frem og tilbage langs den ene tand og derefter langs den anden tand. 

Du kan enten vælge at købe tandtråd i ruller, hvor du tager et stykke af gangen, eller du kan vælge at købe tandtråd på en holder, hvilket nogle gange kan være nemmere.

Når dit barn fylder 1,5 år, indkalder vi til det første besøg i tandplejen. Her vil fokus ikke være at lave en fuld undersøgelse i tandlægestolen, men at dit barn får en god oplevelse og at vi får en god snak omkring vaner. Herefter indkaldes dit barn til en 3 års sundhedsfremmende samtale.

 

Start tandbørstning tidligt

Gode vaner starter tidligt. Det er derfor en god idé at børste barnets tænder morgen og aften, så snart den første tand bryder frem. Børn er 10-12 år gamle, før deres finmotorik er så veludviklet, at de kan klare tandbørstningen på egen hånd.

 

Pas godt på mælketænderne

Det er vigtigt at passe godt på mælketænderne. Mælketændernes mission er at holde pladsen til de blivende tænder. Mister barnet en mælketand for tidligt, kan de øvrige tænder rykke sig og gøre det vanskeligt for den blivende tand at komme rigtigt frem.

 

Tandbørstning 0-3 år

Så snart den første tand bryder frem, skal den børstes med fluortandpasta. Mængden skal svare til det, der kan ligge på barnets lillefingernegl. Børst morgen og aften med en babybørste.

Læg barnet på puslebordet med hovedet mod din krop. Hvis barnet er uroligt, kan du lægge barnet på gulvet, og sætte dig bagved. Sørg for at holde begge dine hænder fri, så du i den ene hånd kan holde tandbørsten, og den anden hånd kan holde læber og tunge væk fra tænderne.

Omkring 12 måneders alderen skal du begynde at bruge en juniortandbørste. Den er lidt mindre blød i børstehårene og kan nemmere børste rent nede i de dybe kindtænder.

Når den første kindtand bryder frem, skal du også børste på tværs af tandrækken.

Når de to mælkekindtænder er i kontakt med hinanden, skal du bruge tandtråd. Det gøres nemt med en tandtråd monteret på et skaft.

 

Sut og sutteflaske

Hvis sutten bruges efter 3-4 års alderen, kan den give forkert tandstilling og talebesvær. En sutteflaske bør kun bruges til modermælkserstatning eller vand - og kun til barnet er 1 år.

 

Tandbørstning 3-6 år - giv mælketanden en god start

  • Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved.
  • Brug tandpasta med fluor - gerne 1450 ppm fluorid.
  • Sørg for at børste alle tænderne - find gerne en systematik, som du følger hver gang.
  • Børst både på tanden og på tandkødet.
  • Børst i cirkelbevægelser.
  • Børst på tværs af tandrækken ved de bagerste tænder.
  • Brug tandtråd. Der kan gå hul i tanden på alle sider, der er fri i munden. Det betyder, at tænderne skal gøres rene på alle siderne.
  • Er du i tvivl, så spørg din tandplejer eller tandlæge til råds.

 

Gør det ondt at få tænder?

Langt fra alle børn får ondt ved tandfrembruddet, men gummerne kan være irriterede og klø. Prøv at lade barnet bide i en bidering eller massér gummerne med en tandbørste eller en finger. Læg ikke bideringen i fryseren. Det kan skade gummerne.

 

6 års tanden

6 års tanden kommer frem ca. i 6 års alderen, men der kan være stor variation, så nogle børn får tænderne allerede i 4 års alderen, mens andre bliver 7-8 år. Hold derfor godt øje med, hvornår de dukker frem!

De kommer lige bag ved den bageste mælketand, og de skal børstes, lige fra den første top titter igennem tandkødet. Det kan være en god idé at vende tandbørsten på tværs af tandrækken, når du børster 6 års-tanden, så bliver den nemmere ren.

Når tanden er brudt så meget igennem, at hele tyggefladen er fri af tandkødet, kan tanden lakeres, hvis der er brug for det. Lakering(fissurforsegling) er en behandling, hvor tanden børstes grundigt ren, og der smøres flydende plastik på tyggefladen, så bakterierne ikke kan komme i direkte kontakt med de dybe furer, den har på tyggefladen af tanden, og lave hul der.

 

Syreskader

Husk at være opmærksom på, at mad- og drikkevarer kan give ætsning af tænderne, hvis de er sure!

 

 

I 7 til 12 års alderen skiftes mælketænderne ud med de blivende tænder. Vi undersøger tænder og tandkød, vurderer tandbørstningen, og ser på tandskifte og sammenbid. Hvis dit barn har forkert sammenbid, vurderer vi, om tandregulering kan tilbydes. Ud fra undersøgelsen tager vi stilling til, hvilken behandling der er brug for, og hvor lang tid, der skal gå inden næste undersøgelse.

Vi vurderer også, om dit barn kunne have glæde af kontrol af tandfrembrud, fluoridbehandling eller en ekstra instruktion i tandbørstning.

 

Pas godt på dine tænder

Børst dine tænder grundigt to gange dagligt. Brug tandpasta med 1450 ppm fluorid. Undgå at skylle tandpastaen ud af munden.

 

12-års tanden

Som navnet antyder, bryder de fire 12-års tænder frem, når barnet er omkring 12 år gammelt - nogle før og andre senere. 12-års tanden dukker op bag 6-års tanden, hvor der ikke har været nogen tand. Ofte opdager man slet ikke, at en ny tand er på vej, fordi tanden ikke skubber en mælketand ud. Det er derfor en god idé at kigge efter, når der børstes tænder. Selv om de fleste ikke mærker noget til tandfrembruddet, er det helt almindeligt, at det kan gøre ondt, når en ret stor kindtand som 12-års tanden bryder frem. Det vil typisk kun stå på i nogle dage.

 

Børst på tandkødet

Den nye 12-års tand skal holde hele livet, så det er vigtigt, at holde den ren helt fra starten. Når tandfrembruddet begynder, vil der ligge tandkød hen over tanden, og det er et ideelt sted for bakterierne at gemme sig. Børst forsigtigt, men omhyggeligt, på tand og tandkød - også selv om det gør ondt og bløder.

 

Børst på tværs

I den periode hvor tanden bryder frem, er den lavere end de andre kindtænder. Der er derfor brug for en særlig børsteteknik, så tænderne kan blive helt rene. 12-års tanden skal børstes med spidsen af tandbørsten ved at børste på tværs eller med en solo tandbørste, der har et lille rundt børstehoved. Mange børn får ikke altid selv børstet deres 12-års tænder helt rene. De har brug for voksenhjælp med tandbørstningen, indtil de er 12 år.

Pas godt på dine tænder

Børst dine tænder grundigt to gange dagligt. Brug tandpasta med 1450 ppm flourid. Undgå at skylle tandpastaen ud af munden.

 

Hvis tandkødet bløder

Hvis dit tandkød bløder er det fordi, du har fået tandkødsbetændelse. Det opstår, hvis der sidder bakterier (plak) langs med tandkødsranden. Den eneste måde at få det fjernet på, er ved at børste tænder helt ned mod tandkødet. Det vil selvfølgelig være ømt og bløde til at begynde med, men i løbet af en uges tid vil ømhed og blødning forsvinde igen. Søg råd på tandklinikken, hvis tandkødet fortsætter med at bløde.

 

Syreskader

Husk at være opmærksom på, at mad- og drikkevarer kan give ætsning af tænderne, hvis de er sure!

Gode råd om tandbørstning

Sådan børster du tænder på et lille barn:

Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Tandbørsteteknik - store børn:

Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Tandbørsteteknik - 6-års tænderne:

Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Tandbørstepositioner:

Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

Tandbøjler:

Bemærk, der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.