Ansøgninger - erklæringer

Ansøgningen vil blive behandlet hurtigst muligt, hvorefter afgørelsen vil blive sendt til både ejer af ejendommen samt kloakmesteren. Først når der er givet en tilladelse, må anlægget etableres.

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Håndtering af spildevand

Herunder kan du læse om de forskellige muligheder, der findes for håndtering af spildevand, samt finde gode råd og inspiration.

Luk alle
Åben alle

Ved problemer med den offentlige kloak kan du kontakte Middelfart Spildevand A/S på telefonnummer 6344 4444. Opstår der et akut problem uden for normal åbningstid kan du ringe til vagttelefonen 4016 8870.

Ved problemer med vejafvandingen skal entreprenørafdelingen kontaktes på tlf. 2123 9815.

Hvis problemet er på din egen grund, skal du selv kontakte en autoriseret kloakmester eller slamsugerservice.

Læs mere på Middelfart Spildevand A/S hjemmeside

Når et nyudstykket boligområde byggemodnes, er Middelfart Spildevand A/S forpligtet til at forsyne området med kloakstik i henhold til Spildevandsplanen. I separatkloakerede områder lægges der et stik ind til spildevand og et stik til regnvand. I områder hvor der kun kloakeres for spildevand, lægges der kun et stik ind til spildevand. I disse områder skal regnvandet nedsives på egen grund.

I forbindelse med nyudstykning opkræves der et tilslutningsbidrag, såfremt det ikke tidligere har været opkrævet på matriklen. Beløbets størrelse fremgår af Middelfart Spildevands takstblad.

De seneste år er ekstremregn blevet mere hyppig samtidig med, at der i byområderne bliver mere befæstet areal. Det giver problemer for kloakkerne i nogle områder, hvor kloakkerne ikke har kapacitet til at lede den store mængde regnvand væk. Det resulterer i, at kloakkerne løber over med en blanding af spildevand og regnvand, og vandet kan oversvømme bl.a. kældre, haver, veje og lignende.

I Middelfart Kommune ønsker vi derfor at mest muligt regnvand nedsives i stedet. Herved belastes kloaksystemet og renseanlæggene ikke med regnvandet, men det siver i stedet ned og er med til at fremme grundvandsdannelsen.

Som privatperson må du gerne etablere en faskine til regnvand på egen grund, dog skal alt arbejde, der har med kloakledning at gøre, udføres af en autoriseret kloakmester. Det er vigtigt at få lukket gamle rør til kloaksystemet, da det ellers kan give problemer med rotter.

 

Retningslinjer ved etablering af faskiner

Ved etablering af en faskine er der nogle enkelte retningslinjer, der skal overholdes.

  • Vandet må ikke komme fra tjæreholdige overflader eller indeholde spildevand.
  • Vejledende afstand til hus med kælder er på 5 m. Hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt, eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt, kan afstanden sættes ned til 2 m. Afstandskravet til skel er på 2 meter. Hvis du har kælder, og der er problemer med fugt, så kan nedsivning af regnvand i nærheden af huset forværre skaderne - også selv om afstandskravene er overholdt. Hvis du har kælder, bør du derfor overveje at placere faskinen længere væk fra huset, end afstandskravene forlanger.
  • Afstanden til eventuel drikkevandsbrønd skal være minimum 25 meter.
  • Afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet skal være mindst 25 meter.
  • Faskinens volumen skal være stort nok til at opmagasinere vandmængden, hvis tilstrømningen midlertidigt er større end udsivningen. Det er ikke en forudsætning, at grundvandsspejlet ligger under bunden af faskinen, men der skal tages hensyn til grundvandsstanden ved dimensioneringen af faskinen. Det anbefales dog, at faskinen så vidt muligt etableres over grundvandsspejlet, da der ikke kan ske udsivning under grundvandsspejlet.

 

Gode råd og anbefalinger

  • Hvis man vælger selv at etablere sin regnvandsfaskine, anbefales det, at du grundigt undersøger jordbundens nedsivningsegenskaber, så du er sikker på, at det kan klare den pågældende mængde regnvand. Sand og grus er ofte velegnet. Morænejord med ler kræver ofte større faskiner og i meget tæt lerjord, vil vandet ofte ikke kunne sive ud af faskinen. For at bestemme om jordbunden er egnet til nedsivning, anbefales det, at der udføres en infiltrationstest.
  • Hvor stor faskinen skal være afhænger af det befæstede areal, hvorfra der afledes vand (tage, terrasser, indkørsler, ol.) samt jordtypen.
  • Etablering og jævnlig oprensning af en nedløbsbrønd med sandfang inden faskinen, så denne ikke stopper til.
  • Vær opmærksom på eventuelle eksisterende ledningsanlæg i jorden.

 

Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag

I enkelte fælleskloakerede områder er det er muligt at få op til 40 % af tilslutningsbidraget tilbagebetalt, hvis du nedsiver alt dit regnvand selv.

Kontakt Middelfart Spildevand A/S for yderligere information om muligheden for tilbagebetaling af tilslutningsbidraget.

Anvendelse af køkkenkværne, som findeler affaldet og leder det til Middelfart Spildevands kloakker sammen med spildevandet, er ikke tilladt i Middelfart Kommune, jf. Middelfart Kommunes "Regulativ for affald fra husholdninger", § 23.7.

Middelfart Spildevands kloakledninger og renseanlæg har ikke den fornødne kapacitet til at bortlede/modtage kværnet køkkenaffald.

Der findes flere forskellige typer renseanlæg til lokal rensning af spildevand. Ikke alle typer renseanlæg vil nødvendigvis være egnede til rensning af spildevandet fra alle typer ejendomme. Det afhænger meget af lokale forhold og ejendommens behov for rensning. Det anbefales at tage en autoriseret kloakmester med på råd, inden man beslutter sig for en bestemt type renseanlæg.

Information om de forskellige løsningsmuligheder samt div. vejledninger fra Miljøstyrelsen kan ses på nedenstående links:

Man må gerne bruge regnvand fra tagflader til wc-skyl og vaskemaskinen. Regnvandsanlægget skal være installeret af en autoriseret VVS-installatør og tilsluttes kloaksystemet af en autoriseret kloakmester. Der skal være installeret en måler, der registrerer den forbrugte mængde regnvand, da der stadig skal betales vandafledningsbidrag af det afledte vand. Læs mere om vandafledningsbidrag på Middelfart Spildevand.

Erhvervs- og Boligstyrelsen og Miljøstyrelsen har sammen udgivet en pjece i 2002 om brug af regnvand i husholdningen.

Se "Fra taget til toilettet - om brug af regnvand i wc-skyl og vaskemaskiner" på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Pjecen beskriver brugen af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner. Pjecen redegør for principperne for opbygning af anlæg, retningslinjer for anvendelsen af regnvandet og potentialet for besparelser. Den indeholder desuden eksempler på brug af regnvand i kontorhus og i enfamiliehus.

For at sikre, at regnvandsanlæggene planlægges, udføres og vedligeholdes teknisk og sundhedsmæssigt forsvarligt, har myndighederne indført nye krav i lovgivningen. Det betyder, at vand- og afløbsinstallationer med regnvand skal udføres efter de normer og standarder, der gælder for sædvanlige installationer i bygninger og i jord.

Spildevand i det åbne land

Formålet med Middelfart Kommunes indsats for forbedret spildevandsrensning i det åbne land er at sikre god tilstand i vores kystvande, vandløb, søer og grundvand.

En del vandløb kan ikke opfylde deres målsætninger, fordi de er forurenet af spildevand, der udledes fra spredt bebyggelse i det åbne land. Hvis husspildevandet udledes til vandløb uden, at det er renset tilstrækkeligt, kan de organiske stoffer i spildevandet bruge ilten i vandløbet, så fisk og smådyr ikke kan leve der.

Det er Miljøstyrelsen, der overvåger tilstanden i vandløbene og fastsætter rensekrav samt rammer for, hvor og hvornår spildevandsrensningen skal forbedres i vandområdeplanerne og i bekendtgørelserne om miljømål og indsatsprogrammer.

Middelfart Kommune kortlægger, på baggrund af Miljøstyrelsens overvågning, hvordan spildevandet bliver renset i områder, hvor vandløbene er forurenet af spildevand. Kommunen kan på den baggrund enten beslutte at spildevandskloakere de udpegede områder med tryksatte systemer, hvis det er muligt, eller beslutte at der skal etableres lokal rensning af spildevandet ved den enkelte ejendom.

Middelfart Kommunes beslutning om kloakering eller lokal rensning vil fremgå af Middelfart Kommunes Spildevandsplan eller et tillæg til spildevandsplanen.

Inden spildevandsplanen eller tillæg hertil vedtages af byrådet, skal den i offentlig høring i 8 uger, hvor der er mulighed for at komme med indsigelser.

 

Kloakering i det åbne land

Ved kloakering af ejendomme i det åbne land føres spildevandet fra den enkelte ejendom til en pumpebrønd og pumpes til et centralt renseanlæg.

Middelfart Spildevand A/S laver det offentlige spildevandsanlæg, hvorefter grundejeren selv skal sørge for, at alle afløb fra ejendommen tilsluttes pumpebrønden. Tilslutningen skal altid udføres af en autoriseret kloakmester.

Regnvand skal håndteres på egen grund og må ikke ledes til pumpebrønden. Gamle septiktanke og kloakledninger skal fjernes eller afproppes for at undgå problemer med rotter.

Grundejeren skal betale tilslutningsbidrag til Middelfart Spildevand A/S og omkostninger til anlæg af privat stikledning/omlægning af eksisterende afløb samt sløjfning af septiktank. Herudover skal der fremover betales vandafledningsbidrag til Middelfart Spildevand.

De aktuelle priser kan ses på www.middelfartspildevand.dk 

 

Tilslutningspligt

Når en stikledning er ført frem til grundgrænsen, har grundejeren pligt til at tilslutte ejendommens spildevand. Det er Middelfart Kommune, som afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført.

Middelfart Kommune vedtog i september 2016 en ny spildevandsplan for hele kommunen. Spildevandsplan 2016-2020 gør status og beskriver tilstanden på spildevandsområdet ved udgangen af 2015, og giver et overblik over hvilke aktiviteter, der er planlagt på spildevandsområdet i årene 2016-2020.
Spildevandsplan 2016-2020 er digital og dynamisk og er tilgængelig via nedenstående link:

 

Tillæg nr. 6 til spildevandsplanen

Byrådet i Middelfart Kommune godkendte den 6. september 2021 tillæg 6 til spildevandsplanen. Tillægget forlænger den eksisterende spildevandsplan med 3 år, sætter mål og tiltag i forhold til overløb fra den offentlige kloak, ændrer dimensionsgivende regnintensiteter samt ændrer i div. kloakoplande. Med dette tillæg forlænges spildevandsplanperioden således frem til udgangen af 2023.

Middelfart Kommune ønsker at øge fokus på overløb fra kloak til naturen. Ved at indskrive mål og tiltag i spildevandsplanen forpligter Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand A/S sig til at udarbejde en plan for at prioritere indsatsen overfor overløb.

I takt med klimaforandringerne har Dansk Standard ændret i de dimensionsgivende regnintensiteter. De nye intensiteter er indskrevet i spildevandsplanen jf. DS432.

Flere kloakoplande har ændret status i spildevandsplanen.

Tag- og overfladevand defineres som regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer. Befæstede arealer er f.eks. veje, bebyggelse, grus- eller græsarealer, som er helt eller delvis uigennemtrængelige for vand.

Tag- og overfladevand må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligvis tilføres regnvandet i forbindelse med afstrømning på veje, parkeringspladser m.v.

 

Nedsivning i faskine

Tag- og overfladevand kan nedsives i faskine, hvis jordbunden er egnet til det.

Hvis faskinen kun skal anvendes til nedsivning af tagvand, må du gerne selv etablere den. Det kan dog være hensigtsmæssigt at kontakte en kloakmester, som kan vejlede om faskinens dimensioner og placering samt udarbejde lednings- og oversigtsplaner. Husk at afkobling af tagvand mv. på eksisterende kloaksystem skal udføres af autoriseret kloakmester og færdigmeldes til kommunen.

Den 5. januar 2009 blev stiftelsen af Middelfart Spildevand A/S vedtaget på et byrådsmøde. Dette er sket på baggrund af en lovændring, der medfører, at driften af kloakforsyningen skal udskilles i et separat aktieselskab. Middelfart Kommune ejer alle aktierne i Middelfart Spildevand A/S.

Det er Middelfart Spildevand A/S, der ejer de offentlige kloakledninger og renseanlæggene samt står for driften og vedligeholdelsen. Det er også dem, der står for den kommunale tømningsordning af bundfældningstanke.

Middelfart Spildevands hjemmeside kan du som borger eller virksomhed få et overblik over, hvordan spildevandet håndteres i Middelfart Kommune. Du kan blandt andet se, hvor der udføres gravearbejde, og få gode råd til, hvordan du selv vedligeholder dine kloakledninger, information om kloakering i det åbne land og tømningsordning af bundfældningstanke samt få svar på en del ofte stillede spørgsmål.

Det er også på Middelfart Spildevands hjemmeside, du finder oplysninger om taksterne for tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, tømningsordningen og Middelfart Spildevands øvrige ydelser.

Teknik- & Miljøforvaltningen
Natur og Miljø
Nytorv 9
5500 Middelfart
Tlf. 8888 5500


Spørgsmål til dine forbrugsafgifter vedr. spildevand

Kontakt Middelfart Spildevand på tlf. 6344 4444 eller send dit spørgsmål på mail til faktura@middelfartspildevand.dk 

På flytteaflæsninger skal du huske at anføre både sælgers og købers cpr. nummer/cvr. nummer.

Påbud

Hvis en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen give påbud om forbedret spildevandsrensning.

Luk alle
Åben alle

Hvis en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen give påbud om forbedret spildevandsrensning. Før kommunen kan meddele påbud, skal følgende dokumentationskrav være opfyldt:

  1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt.
  2. Ejendommens udledning skal bidrage til forureningen af den recipient, hvortil der udledes. Det er ikke afgørende for meddelelsen af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af recipienten er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser.
  3. Recipienten, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet med spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for recipienten ikke er opfyldt. 
    Når kommunen har kortlagt ejendommens afløbsforhold og vurderer, at ovenstående dokumentationskrav er opfyldt, varsles påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.

Hvis der meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning til ejere af helårsboliger, der alene afleder husspildevand, vil påbuddet endvidere indeholde et tilbud om kontraktligt medlemskab af Middelfart Spildevand, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg § 7a.

Ligeledes vil der sammen med påbuddet blive udsendt et tilbud om fristforlængelse og afdragsordning. For at opnå fristforlængelse og have mulighed for en afdragsordning skal husstanden opfylde nogle kriterier, herunder en samlet lav indkomst.

 

Renseklasser

I påbuddet vil Middelfart Kommune stille krav om, at spildevandet renses svarende til en bestemt renseklasse. Renseklasserne er:

  • SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation.
  • SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation.
  • OP: Reduktion af organisk stof og fosfor.
  • O: Reduktion af organisk stof.

Stofreduktionskravet til de 4 renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.

Økonomisk udsatte borgere kan ved påbud om forbedret spildevandsrensning og tilslutning til kloak søge om mulighed for fristforlængelse og afdragelsesordning.

 

Hvem er omfattet af de nye ordninger?

Grundejere, der kan dokumentere, at den samlede årlige husstandsindkomst er under 319.012 kr. (2020), med et tillæg for hvert hjemmeboende barn under 18 år (maks. 4 børn). Beløbene reguleres årligt.

 

Hvad medfører bekendtgørelsen for dem som er omfattet?

  • Minimumsfrist på 3 år ved påbud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak (dog ikke hvis der er uhygiejniske forhold).
  • Mulighed for at grundejeren kan overlade etableringen af kloakanlægget til Middelfart Spildevand as og betale for anlægget via en afdragsordning over 20 år.
  • Ved påbud om tilslutning til kloak forfalder tilslutningsbidraget først når tilslutningen fysisk er udført.

 

Hvordan bliver man omfattet af de nye ordninger?

Man skal udfylde ansøgningsskemaet nedenfor og vedlægge dokumentation i form af seneste endelige årsopgørelser fra SKAT for alle ejendommens beboere. Ansøgningsskema og årsopgørelser skal sendes til Middelfart Kommune.

På baggrund af den indsendte ansøgning og årsopgørelser træffer Middelfart Kommune afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til at blive omfattet af de nye ordninger, og sender afgørelsen til ansøgeren. Hvis ansøgningen imødekommes, skal man selv anmode Middelfart Spildevand at om at sende et tilbud om etablering af kloakanlæg og tilbud om afdragsordning.

Ansøg om afdragsordning