Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 15,3 ha i den nordlige del af Middelfart - syd for Lillebæltsbroen. Området, der for en stor dels vedkommende er opdyrket, er delvist privat og delvist kommunalt ejet og ligger i byzone. Lokalplanområdet var tidligere en del af det samlede erhvervsområde mellem Jyllandsvej og Strandvejen, men er siden hen udpeget som nyt boligområde - bl.a. grundet den attraktive placering med udsigt til vandet og tæt på Midtbyen. Terrænet er skrånende mod vest med det højeste punkt mod Jyllandsvej.