Lokalplanen omfatter et privatejet areal på hjørnet af Jernbanegade og Elmegade - lige nord for stationen i Middelfart – hvor bl.a. Taxa har sin base. Området omfatter endvidere en del af busholdepladsen, som er et kommunalt ejet areal. Området har et samlet areal på ca. 1.465 m2 og ligger i byzone. Lokalplanområdet ønskes fremadrettet omdannet til etageboligområde for almene boliger kombineret med lokaler til administration for Taxa.