Lokalplanområdet ligger ved Margaardvej i det nordlige Nørre Aaby og omfatter matr. nr. 16d og 16e begge af ejerlavet Nr. Aaby By, Nr. Aaby. Området er på ca. 2,3 ha, ligger i byzone og er privatejet. Inden for lokalplanområdet findes en eksisterende bebyggelse i form af en fritliggende villa med tilhørende have. Den øvrige del af området har parklignende karakter med flere store træer og buske samt en mindre sø.