Lokalplanområdet har et samlet areal på ca. 1,6 ha, der ligger mellem Månevænget, Stjernevænget og Anlægsvej i Ejby. Området omfatter en del af matrikel 3bø af ejerlavet Ejby By, Ejby. Området har tidligere været anvendt til offentlige formål bl.a. rådhus, men da der er blevet bygget et nyt fælles rådhus i Middelfart bruges bygningerne ikke længere, og derfor ønskes området omdannet til boligområde.