Lokalplanområdet har et samlet areal på ca. 7.200 m2, og ligger ved Uraniavej i området omkring Strandvejen og Kystvejen. Området omfatter matriklerne 6n, 6v, 6x, 6y, 63s og 63q samt del af 6q, 63t og 7000ak alle af ejerlavet Middelfart Markjorder. Området omfatter den eksisterende bebyggelse ved Uraniavej nr. 8-23, som i dag anvendes til blandet bolig og erhvervs formål i form af mindre håndværksvirksomheder, lager, oplag o.l. Bebyggelsen er bestående af enheder med varierende omfang opført i 1-2 etager. Arealerne mellem bebyggelserne er hovedsageligt grusbelagte og anvendes primært til oplag og parkering.