Lokalplanen omfatter den nordlige del af Brenderup. Området udgøres i dag af en blanding af boliger og erhverv, der i sin fremtræden og omfang er forskelligartet. Området er næsten udbygget og har et samlet areal på ca. 3,4 ha. Lokalplanområdets afgrænsning følger de ejendomme, der ligger ud til hhv. Middelfartvejs sydlige side, langs Mejerivej og Fruerhøjvej. Alle ejendomme har vejadgang fra det eksisterende vejnet. Middelfart Kommune ønsker med nærværende lokalplan at overføre lokalplanområdet til byzone således den fortsatte udvikling af Brenderup kan sikres. Lokalplanen har derfor til formål at sikre, at eksisterende forhold i området fastholdes.