Lokalplanområdet ligger ved Jyllandsvej og Nyvang i den nordlige del af Middelfart, Jyllandsvej er direkte forbundet med motorvejen længere mod nord og er en af de primære indfaldsveje til Middelfarts midtby. Området omfatter matr.nr. 17aæ, Nyvang 14 og del af vejlitra 7000v (Staurby By, Vejlby) og har et areal på 17.186 m². Matr.nr. 17aæ er privat ejet, mens 7000v er en del af Jyllandsvejs vejareal. Området ligger i byzone. Området henligger ubebygget med græsbevoksning. Terrænet syner fladt og skråner svagt fra kote ca. 29 i nord til kote ca. 26 mod syd.