Det er Byrådets ønske at ændre byggemulighederne for den sydlige del af området, så det bliver mere attraktivt at opføre et boligbyggeri inden for området. Endvidere er det Byrådets ønske, at et byggeprojekt for den sydlige del af området mod Teglgårdsbugten får en åben, parklignende karakter, med det formål at bevare en del af den rekreative værdi området udgør i dag.