Baggrunden for lokalplanen er at opføre et nyt boligområde indeholdende 12 huse på grunden og samtidig bibeholde den eksisterende bolig på matr. nr. 17 q. De to eksisterende boliger på henholdsvis matr. nr. 17 p og matr. nr. 17 ck rives ned. De tre grunde sammenlægges til én samlet grund. Bebyggelsen på grunden kommer til at fremstå som en ny samlet plan, hvor alle nyanlagte boliger indenfor planen tilstræbes mulighed for udsigt mod Lillebælt. Den nye bebyggelsen bliver anlagt som et lavt byggeri, for at bevare udsigten fra de omkringliggende boliger til Lillebælt videst muligt.