Fugle

Reguleringen kan, ifølge Naturstyrelsens regler, foretages i perioden 1. maj til 15. juni. Du kan læse mere om reglerne på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hvis du er generet af rågekolonier på kommunale arealer, så kan du kontakte Middelfart Kommunes Natur- og Miljøafdeling senest den 1. april på e-mailadressen teknik@middelfart.dk eller på tlf. 8888 5500.

Som husejer eller vicevært kan man med nogle enkle forholdsregler gøre en hel del for at sikre sig mod, at de værste dueplager opstår:

• Kontroller regelmæssigt at loftsvinduer er lukkede.
• Foretag reparation af huller i tag og udskift defekte tagplader hurtigst muligt og undgå derved at give duerne adgang til loftsarealet.
• Alle ventilationsåbninger i ejendommens gavle bør forsynes med gitter eller trådnet.
• Begræns foderspild fra foderbrætter ved ejendommen så nedfaldent foder ikke tiltrækker duer såvel som rotter. Se mere om bekæmpelse af rotter.

Kom duerne i forkøbet

Ved at etablere permanente spærringer, som gør det umuligt for duerne at finde opholdssteder på bygningens gesimser, tagrender, tagryg eller sålbænke, sikrer du dig bedst mod duer. Der findes her en række forskellige systemer til dette formål. For at få den bedste rådgivning kontakt da et af de mange skadedyrsfirmaer, som også har specialiseret sig i bekæmpelsen af duer.

Kontakt et skadedyrsfirma. Der findes en række virksomheder, som også kan hjælpe dig, hvis du føler dig plaget af duer. De kan både foretage indfangning og desinfektion af loftsarealer, hvis du skulle være så uheldig, at duer er trængt ind på dit loft.

Det er ofte nemmere at forhindre måger i at bygge rede end at slippe af med dem, når reden først er bygget. Måger vender nemlig som regel tilbage til samme ynglested år efter år, og det samme gør unger, der fødes på stedet.

Mågernes yngleperiode starter i april, og i månederne op til kan du opleve større aktivitet blandt mågerne. Det er her, du som grundejer kan gøre noget selv. Det kræver en konsekvent indsats at opnå en god effekt, og der kan være fordel i at gå sammen med naboer for at forhindre, at mågerne blot flytter ind på naboens tag.

Kombiner gerne flere af tiltagende for et bedre resultat:

Fjern mad til mågerne

Mågerne besøger vores haver og tage for at lede efter føde. De spiser både fisk, insekter, ådsler, muslinger og affald, men de kan næsten spise hvad som helst. Undgå derfor, at der ligger madaffald tilgængeligt for mågerne, undgå at fylde skraldespandene for meget og benyt skraldespande med låg.

Skræm mågerne væk

Opsæt vildtskræmme, f.eks. en drage. Når vinden blæser, forveksler mågerne dragen med en ægte rovfugl og holder sig væk. Vær opmærksom på, at mågerne kan blive vant til typen af vildtskræmme opsat samme sted, så skift evt. med jævne mellemrum placeringen og typen af vildtskræmme.

Gør det svært at bygge rede

Måger foretrækker at bygge redde på flade tage Har du et tag med en hældning på mindre end 25 grader, kan du installere fysiske forhindringer, der gør det svært for mågerne at lande på taget og hindrer deres adgang til potentielle redepladser.

• Fuglepigge
  Fuglepigge er oprette stålpigge, der monteres i tætte rækker. De kan f.eks. benyttes på steder, hvor der er begrænset adgang til løbende at fjerne redemateriale, f.eks. ved skorstene.
• Net
  Du kan udspænde et net på taget. Det er den mest anvendte metode til at forhindre, at måger bygger reder på bygninger med flade tage. Net kan designes til de fleste bygninger.
• Wirer
  Har du tag med hældning, kan du f.eks. trække en wire af fjederstål langs tagryggen. Det hindrer fuglene i at bruge tagryggen som hvilested. På et fladt tag kan parallelt monterede wirer hindre mågerne i at lande. En fordel ved wirer frem for udspændte net er, at mågerne ikke vikles ind i nettet. Også elektriske wirer, hvor fuglene får små stød, kan være effektivt.

Måger i byer er fredede fugle, og du må derfor ikke regulere måger uden dispensation. Hvis du allerede har gjort en væsentlig indsats for at skræmme mågerne væk, og de stadig er til gene, kan du fra og med januar måned søge om dispensation til at regulere mågerne hos Naturstyrelsen, der administrerer jagtloven.

Når du har fået en dispensation kan du gøre flere ting:

Fjern reder

Du kan med fordel fjerne de første tegn på redemateriale. 

Fjern æg fra reder

Du kan fjerne æg fra mågernes reder. Vær opmærksom på, at selvom måger normalt kun får et kuld unger, kan de godt lægge et kuld æg mere, hvis du fjerner det første kuld. Af etiske årsager må æg senest 1 uge efter første æg er lagt.

Paraffinere æg og bruge dummy-æg

Mågen ruger på sine æg indtil ungerne klækker. Ved at dække ægget i et lag paraffinolie, lukkes porerne i ægget, og det vil dræbe fosteret i ægget. Mågen snydes til at tro, at ægget stadig er levedygtigt og vil fortsætte med at ruge. Efter 4-6 uger vil æggene fordærves og mågen vil udstøde dem af reden. Herefter vil den lægge et nyt kuld æg, og olie/paraffineringen skal derfor gentages. Du kan også ombytte de naturlige æg i reden med dummy æg. Dummy æg er æg af plastik fyldt med sand og dekoreret som et mågeæg. Da de ikke går i fordærv, vil mågen formentlig undlade at lægger et nyt kuld. Dummy æg og paraffinering vil muligvis bevirke, at kolonien går i opløsning og spredes. Metoderne har gode effekter, når de gentages i en årrække.

Skyde måger

Mågerne må reguleres ved skydning mellem 1. februar og 15. april, men det er en god idé at søge senest 1 måned før, du planlægger at skyde. Vær opmærksom på, at det kan kræve jagttegn at skyde måger. Hvis du opnår dispensation til skydning af måger, sender Naturstyrelsen kopi af afgørelsen til politiet. Regulering af måger på privat grund er grundejerens egen opgave. Kommunen har ikke lovhjemmel til at gå ind på en privat ejendom og foretage regulering.

En dispensation tilsidesætter de krav, der normalt er gældende i jagtlovgivningen.

Der kan gives dispensation til bekæmpelse af måger, når mågerne giver alvorlige gener på en lokalitet. En af forudsætningerne for at få en dispensation er, at du som grundejer har forsøgt dig med brug af vildtafværgemidler forud for reguleringen. Vildtafværgemidler kan f.eks. være skræmmeskud, skræmmelyde fra højtalere, genstande på taget osv. Efter reguleringen er foretaget, skal du fortsætte med at anvende disse afværgemidler.

Ansøgning om dispensation til regulering af måger sendes til Naturstyrelsen. Kontakt evt. deres vildtkonsulent hvis du har yderligere spørgsmål til reguleringen.

Søg dispensation

Hønsehold kan i visse tilfælde være generende for naboerne.

Middelfart Kommune har ikke fastsat generelle krav til hønsehold, men i forbindelse med klagesager har kommunen mulighed for at meddele påbud til ejeren med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

Overholdes nedenstående retningslinier kan du måske undgå, at dit hønsehold giver anledning til væsentlige gener for dine naboer:

• Luk hønseholdet inde i mørklagt "hus" om natten og luk dem først ud efter kl. 7.00 om morgenen. Lørdage samt søn- og helligdage dog først kl. 9.00.
• Sørg for at skadedyr ikke har adgang til hønsehusets foder.
• Hold hønsehuset rent for at undgå lugtgener.
• Rottebekæmpelse vanskeliggøres ofte, når der sideløbende med bekæmpelsen foregår fodring af fugle, dette gælder alle fugle lige fra havens frie fugle til hønsehold. Rotter er altædende og fuglemad er altså lig rottemad. Læs mere om, hvordan du undgår rotter i forbindelse med hønsehold

For at begrænse smitten med fugleinfluenza har Fødevarestyrelsen indført regler for fjerkræhold. Disse regler gælder nu også for hobbyfjerkræ. Du kan læse mere om fugleinfluenza og tiltagene imod smittespredning hos Fødevarestyrelsen.

Når du fodrer fugle, kan du risikere, at du også foder rotter. Rotter er altædende, og fuglemad er altså også lig med rottemad!

Foderpladsen kan i praksis ikke rottesikres, men her er en række simple råd, du kan følge for at undgå, at andre end fuglene spiser med:

• Opbevar foder sikkert.
• Læg ikke foder direkte ud på jorden.
• Hvis du fodrer på foderbræt, så lag foder ud tidligt på dagen.
• Giv foder ofte men lidt, så du er sikker på, at fuglene kan spise op.
• Saml det op, der falder på jorden.
• Hæng mejsekugler op i en ståltråd eller foderbeholder, så rotterne ikke kan trække dem væk.

Rotter er natdyr, så du ser dem sjældent. Tegn på rotter kan være:

• Ekskrementer: Friske ekskrementer er et sikkert tegn på rotter.
• Løbespor eller veksler: Rotten afsætter overalt, hvor den færdes, en fedtet brunlig belægning, som er en blanding mellem urin og kirtelsekret. I det fri kan veksler ofte ses på græsplænen som afslidte
  baner mellem redepladsen og fodersteder, som dit fuglehus.
• Huller: Huller i jorden med udskrabet jord kan være tegn på rotter.

Hvis du har rotter, skal du indstille fodringen. Kommunen kan, hvis det er nødvendigt, pålægge at du stopper fuglefodringen.

Du har pligt til at anmelde rotter, og kommunen har pligt til at bekæmpe dem. Det siger lovgivningen.

Når du har anmeldt rotter, får du besøg af skadedyrsbekæmperen. Besøget er gratis, og skadedyrsbekæmperen kan også give dig gode råd og vejledning.