Bekymring:
Signaler på at noget er galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om konkret viden om en konkret handling begået af en konkret person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymring alene bør i første omgang føre til observation af barnet i en periode og samtale med forældrene, medmindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb på barnet. Disse sager bør man drøfte med sin leder.
Mistanke:
Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler om, at et barn har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller et andet barn. Mistanken kan formuleres på baggrund af f.eks. tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser der har fundet sted, eller viden, man har erhvervet sig på anden vis.
Mistanken drøftes med leder og underretning skal udarbejdes.
Konkret viden:
Konkret viden om, at et konkret barn har været udsat for en konkret handling. Det kan være et overgreb (fysisk, psykisk, seksuelt eller digitalt) begået af en eller flere konkrete personer. Den konkrete viden kan komme fra barnets eget udsagn, vidner eller tilståelse fra krænkeren.
Den konkrete viden drøftes med leder og underretning skal udarbejdes.
Fysisk overgreb (vold):
Fysisk vold i nære relationer er en handling eller hændelse, hvor forælderen, den primære omsorgsgiver eller den fagperson eller frivillige, i hvis varetægt barnet er overladt, smerter eller skader barnet og krænker dets integritet fysisk og psykisk. Volden kan komme til udtryk ved handlinger som for eksempel at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet. Volden kan være en intenderet handling eller ske i affekt. Der kan være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder. Fysisk vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.
Seksuelle overgreb:
Et seksuelt overgreb er en handling rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung i kraft af magt, ansvar eller ved at have opnået en tillidsfuld relation udnytter barnet til at indgå i seksuelle aktiviteter. Seksuelle overgreb skader barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare. Desuden skades barnets evne til at indgå tillidsfuldt i relationer og danne et positivt selvbillede.
Begrebet seksuelt overgreb bruges ligeledes når et barn udviser seksuelt grænseoverskridende adfærd mod et andet barn. Her er der alene tale om børn under 15 år.
Psykiske overgreb:
Psykisk vold i nære relationer:
Den psykiske vold defineres som et gentagent mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet, at det for eksempel er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og ikke verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved konstant og urimeligt at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt. Den psykiske vold kan være begået af personer i barnets hjem eller af fagpersoner eller frivillige, i hvis varetægt barnet befinder sig. Psykisk vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.
Overværelse af vold:
At overvære vold er, når et barn ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiver udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller en søskende. At overvære vold kan også være, når et barn latent oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden. At overvære vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.
(Følelsesmæssig) forsømmelse:
Følelsesmæssig forsømmelse er et gentagent mønster, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver forsømmer barnets grundlæggende emotionelle behov. Følelsesmæssig forsømmelse kan være at ignorere barnets forsøg på eller behov for følelsesmæssig interaktion eller ved at undlade at udvise følelser over for barnet, for eksempel ved at være afkoblet og uinvolveret. Det kan også være ved at have minimal interaktion med barnet og at undlade at udtrykke omsorg og kærlighed til barnet eller ved at være uopmærksom i forhold til barnets behov for sikkerhed og tryghed. At være udsat for følelsesmæssig forsømmelse er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.
Digitale krænkelser:
Seksualiserede digitale krænkelser er jf. Red Barnet alle uønskede seksuelle handlinger, der foregår på nettet. Det omfatter handlinger, hvor billeder, videoer, indlæg, beskeder eller sider bliver anvendt på en måde, så et barn eller en ung føler sig truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, udstillet, seksualiseret, diskrimineret, ked af det, bange eller bekymret.
Seksualiserede digitale krænkelser kan f.eks. omhandle ufrivillig deling af intimt materiale (f.eks. nøgenbilleder), afpresning med seksuelt materiale (kaldet sextortion), grooming, mobning med seksuelt indhold – såsom rygtespredning omkring ens seksualitet eller lignende.
Det er væsentligt at adskille seksualiserede digitale krænkelser med seksuel nysgerrighed og interaktion på nettet. Seksuel nysgerrighed og udforskning af seksualitet har altid været centralt i ungdomsårene.
Internettet giver nye muligheder for, at unge kan udforske og eksperimentere med seksualitet – herunder at dele nøgenbilleder af sig selv. Unge deler nøgenbilleder af sig selv af flere årsager. Blandt andet som en del af en tillidsfuld relation, fordi det er en måde at udtrykke sig selv på.
Der er desværre også unge, der får videredelt nøgenbilleder uden samtykke samt unge, der deler nøgenbilleder af sig selv, fordi de føler at de skal, eller fordi de bliver tvunget.
Grooming:
En grooming-proces består i, at krænkeren med forførelse, løgn og manipulation får barnet til at gå med til seksuelle aktiviteter. En vellykket grooming får det til at se ud, som om barnet frivilligt går med til de seksuelle aktiviteter – barnet vil ofte føle sig medskyldig.
Når børn krænker børn:
Der er forskel på om der er tale om en ligeværdig leg mellem to børn som er alderssvarende og en del af børnenes naturlige udvikling, eller om der er tale om en krænkende adfærd, hvor det ene barns grænser overskrides. Børn med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd, er jf. JanusCentret og Fønix mere udsatte end andre børn:
- 70% har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt
- 39% har været udsat for vold i hjemmet
- 22% har selv været udsat for seksuelle overgreb
- 47% har en psykiatrisk diagnose
Hvis du er i tvivl om, om et barn eller en ungs seksualiserende adfærd er alderssvarende og hvordan adfærden skal tackles, kan JanusCentrets bekymringsbarometer benyttes:
https://xn--fnix-syd-54a.dk/bekymringsbarometer/
Underretning:
En underretning er en beskrivelse af en bekymring for et barn eller en ung, og baseres alene på de faktuelle forhold underretter har kendskab til, de faktiske observationer og udtalelser der vedrører barnet/den unge. Fortolkninger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning.
Underretningspligten og kommunens behandling af underretninger er beskrevet i Barnets Lov §§ 132-138
Underretning tværkommunal:
Flytter en familie med et eller flere børn under 18 år eller kommende forældre fra én kommune til en anden kommune, og finder fraflytningskommunen, at et eller flere børn eller de kommende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen om flytningen. I forbindelse med en sådan underretning skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.
(Barnets Lov § 132)