Sådan søger du
Der skal indsendes en ansøgning via vores digitale selvbetjening, som du kan finde et link lige ovenfor. Klik på "Start" for at begynde.
Middelfart Kommune behandler ansøgningerne i samarbejde med to bestyrelsesmedlemmer fra byrådet.
Ansøgningsfrist
Det er muligt at ansøge hele året, og der afholdes ca. 2-3 bestyrelsesmøder om året afhængig af mængden af ansøgninger.
Alle ansøgere, som er tilmeldt digital post, vil få svar via e-Boks og ellers sendes brevet med fysisk post umiddelbart efter afholdelsen af mødet.
Uddeling
Fonden har tradition for at uddele portioner i størrelsesorden kr. 1.000 – 4.000 pr. ansøger.
Fonden uddeler kun i form af gavekort, som støtter den lokale handel i Middelfart Kommune.
Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter.
Spørgsmål vedrørende behandling af ansøgninger samt uddeling af tilskud skal rettes til Borgerservice i Middelfart Kommune.