Foreningsregnskaber
Spørgsmål til selvbetjeningsløsningen
Har du spørgsmål kontakt Fritid på tlf. 8888 5500 eller på sikker mail til Staben:
Frist for indsendelse af regnskab er senest 1. april
Fritid gør opmærksom på, at der vil ske en modregning i det beregnede tilskud for regnskabsperioden på 10% pr. påbegyndt måned, efter d. 1. april - hvis regnskabet indsendes efter d. 31. juli samme år, vil hele tilskuddet skulle tilbagebetales.
Hvad er en benyttelsesprotokol?
En benyttelsesprotokol indeholder oplysning om anvendte timer med antal personer (minimum 5) på dag/uge/måned eller år afhængig af benyttelsens omfang.
Der skal udfyldes protokol for hvert enkelt lokale. Der indsendes udelukkende en samlet oversigt med timeforbrug for de enkelte lokaler. Benyttelsesprotokollen er til dokumentation for, at det samlede, oplyste timeforbrug er korrekt.
I forbindelse med at vi gennemgår det indsendte regnskab, sammenholder vi udgifterne med det faktiske tidsforbrug, der har været i foreningens lokaler. Tiderne er en af de afgørende faktorer i forbindelse med lokaletilskudsberegningen.
Aftenskoleregnskaber
Alle aftenskoler der har modtaget tilskud til voksenundervisning og foredrag i skal aflevere et regnskab til Fritid pr. 01.04
Regnskabsaflæggelsen skal ske i regneark, som kan rekvireres hos Fritid på tlf. 8888 5500 eller sikker mail:
Regnskabet skal ligeledes indsendes på ovenstående, sikre mail.
Sammen med regnskabsaflæggelsen, mailes særskilt regnskab og redegørelse for anvendelsen af 10% puljen sammen med en beskrivelse af de afholdte arrangementer og skønnet deltagerantal i det enkelte arrangement.
Alle udgifter skal afholdes inden for lovens rammer og skal kunne dokumenteres. Dog kan medtages indtil 20% af puljen til administration inklusive annoncering og 20% til lederløn, såfremt dokumentation ikke er mulig.